More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14960Visninger
AA

23. Chapter 20.

 

En uge senere.
 

Harry’s point of view.

Den ellers så perfekte søvn, bliver for endnu en stund ødelagt og af en baby’s grød. Selvom jeg allerede elsker min datter og holder af hende, så er jeg fuldkommen ødelagt og udmattet.
Jeg havde nu boet hos mor og Robin en hel uge, hvor alt kun har bestået af at skifte bleer og vaske hende, ikke mindst give hende mad og jeg er faktisk begyndt at blive træt. Jeg savner mine venner, jeg savner alt hvad vi lavede og jeg savner musikken. Ikke mindst Allison.
Jeg kunne virkelig godt bruge hende, men det kommer ikke til at ske.
Mit venskab med Niall er langtfra blevet bedre og Eleanor vil stadig ikke se mig, eller have noget med mig at gøre og Louis, ham hører jeg sjældent fra. Men han har selv en baby, og det samme med Zayn. Faktisk hører jeg intet fra dem. Det er som om at jeg ikke eksisterer. Men de har deres ting og jeg har været verdens største nar.
Men trangen til alkohol er begyndt an melde sig, man kan vel kalde mig afhængig, eftersom jeg brugte meget tid og hver evig eneste dag på det. Men hospitalet har ikke hjulpet, jeg savner følelsen af det og følelsen af at smerterne forsvinder. Lige nu føler jeg mig som en zombie.

Jeg sukker irriteret over Quinn, som langtfra holder sin mund og jeg ligger blot min pude over hovedet, da jeg faktisk er pænt træt. Jeg har brug for søvnen. Der går da heller ikke mere end 2 minutter, før mor står på værelset og tager hende op, hvor hun kigger en smule skuffet på mig.
Men det er ikke min fejl, jeg vil også sove! De sover hele tiden, så må de også tage vagten lidt og lade mig sove.
Måske mor nok har taget Quinn, de sidste to nætter og måske er ved at være træt af, at jeg ikke hjælper så meget til. Men nu bad de selv om det, jeg måtte jo næsten intet i starten, for jeg skulle jo hvile mig og de skulle nok klarer hende, blablabla.
Så hun skal ikke brokke sig!

Jeg ligger bare hovedpuden normalt, efter mor har forladt værelset og sammen med Quinn, så jeg netop ligger rigtigt og igen kan sove fredeligt.
Jeg lader mine hænder gribe fat om dynen og trække den helt op til ansigtet, så jeg ligger godt puttet og ikke fryser.

 

***

 

”Harry, hvor skal du hen?” jeg ser hurtigt ind i mod stuen, inden jeg tager skridtene derind og ser på min mor.
”Ud…”
”Tager du Quinn med, din datter?” irriteret ruller jeg med øjne og ser irriteret på hende.

”Nej, det havde jeg ikke tænkt mig”
”Hvad er det du skal, som du ikke kan tage din datter med til?” denne gang brød Robin ind, hvilket blot irriterede mig endnu mere, for det rager dem!

”Det rager Jer ikke…”
”Harry, vi sagde ja til du kunne flytte ind, indtil du fandt dit eget og du sagde at du nok skulle tage dig af hende. Men det er efterhånden din mor og jeg der står med opgaven”
”Åh hold dog kæft… vil I have at jeg skal tage hende med, til hver evig eneste lille jobsamtale…”
”Jobsamtale? Du er rig Harry, du har ikke behov for et job og du har et”
”Hold nu kæft og bland dig uden om Robin… jeg skrider, hyg Jer…” jeg hvæsser måske meget af dem, men lige nu er jeg pisse ligeglad. Jeg skal bare ud og have det sjovt, glemme dem her lidt, nyde mit singleliv. Eftersom jeg er single og mistede min kæreste til kræft… ikke mindst har mistet alt andet! Måske burde det bekymre mig, at Niall har lukket sig inde og ikke har lukket sig ude, eller andre ind. Men det gør det ikke, for han vil ikke snakke med mig.

”Harry! Du går i…” mere hører jeg ikke af mors råben, før at jeg har smækket døren i og er gået i mod min Range Rover. Nu skal der bare findes en bar og en fest! Eller noget der er mere fornuftigt.

 

***

 

Timerne var gået og alkoholen har allerede tydeligt sat sine spor. Det kan være det her dumt og en eller anden vil straffe mig, men det er jeg pisse ligeglad med. Jeg har brug for frihed og jeg har brug for smagen af alkohol.
Hvad der er sket hen over dagene, er en uvist sag. For mange vil mene at jeg ændrede mig, men jeg ved det ikke. Livet er just ikke nemt, når alt er i mod en og man er totalt alene i verden.
Hvad tænkte jeg overhovedet på? Jeg kan jo ikke klarere en baby selv og uden støtte fra vennerne, så er der ikke meget jeg kan gøre. Jeg kan ikke bo ved mor altid.
Hvorfor lod jeg mig ikke bortadopterer hende?
Når jov, Allison.
Altid Allison.
Hun skal altid side i mit hoved og fordrage alt andet, gør alt mere besværligt for mig.

Jeg burde tænke mere klart, eftersom jeg er skadet nok i forvejen og jeg burde have lært af mine fejl, men sagen er bare, at det har jeg ikke. Det gør jeg sikkert heller ikke.
Prøv I at være alene med en baby, som egentlig kun har brug for en mor og det kan den aldrig få.
Quinn vil aldrig kunne få sin mor og jeg vil aldrig kunne klarer en baby alene, ikke når det kommer til tour og alt det mere vigtige ting.
Men lige nu er One Direction sådan set slut. Louis har sin baby, Zayn har sin og Liam, ham ved jeg ikke med. Men Niall er gået psykisk ned og vil ikke se nogle. Må han selv om. Han ødelægger bare andre mennesker.
Men han er jo bare en erotisk. Han er intet andet.
Han er selv skyld i sin smerte, han kunne bare opfører sig ordenligt og ikke knuse Alli som han gjorde. Den fucking dumme irske perker!

Okay jeg tænker nok ikke klart, eftersom alkoholen allerede er langt nede i blodet og lyden af min ringene mobil, irriterer mig bare mere og jeg ignorer den forsat løbeligt. Jeg kunne sagtens skulle for den, men så ville jeg ikke længere være sur og have en grund til mit drikkeri.

Måske er jeg en egoist selv, men så må folk tænke sådan. Det rager mig en pind, de er alligevel nogle kæmpe idioter, som alligevel render op og ned af hinanden. Deres liv rager mig og de rager mig generelt en skid. De kan få en lort at sutte på og det er det!
Fuck folk. De har ikke forstand på noget, kun at ødelægge andres menneskers liv og knuse hvert legeme som man har.
Folk er ligeglad, de tænker altid kun på sig selv og ikke andre. Se bare på Niall, Eleanor, Louis, Zayn og Liam… hvor er deres hjerner henne og deres hjerter? Ingen steder…

Niall er på sig selv, Louis er ved Eleanor og Eleanor er ved sig selv, ligesom Zayn og Liam er… egoistiske svind, som ikke tænker på mig og tænker på jeg lever.
Fuck dem.

Og fuck hvor er jeg allerede fuld!

 

******************************************************************************************************************************************

Alt tegnede sig godt og nu er alt vist faldet i bund.
Hvad mener I om Harry og alle hans tanker, som han nævner i fuldskab?

Mon han kan redes og hvad med NIall? Ikke mindst Louis?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...