More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14977Visninger
AA

21. Chapter 18 - part 2.

 

Harry’s point of view.

”Hej mor” mine øjne ser forsigtigt på hende, i mens jeg forsøger at sende et smil og mor kigger bare forvirret på mig, men også overrasket.
”Harry?” desværre siger mor intet, men Gemma må have hørt min stemme, for hun dukker pludseligt op og siger mit navn.
”Hej Gems” siger jeg igen forsigtigt og forsøger at sende dem begge et smil. Mor kigger bare en gang på mig, inden hun forsvinder fra døren og uden at sige et ord. Hun går bare sin vej indenfor og jeg mærker en følelse af svigt. Jeg ser en smule ned i jorden og mærker hvordan tårerne allerede finder vej.
”Du kan ikke bebrejde mor… du ignorerede os alle sammen… du droppede os alle, da vi stod og ville hjælpe dig. Ved du hvordan det har været for os? Og pludselig dukker du bare op, som om intet er sket! Vi så billederne på nettet Harry, hvordan du så ud, da du blev indlagt på sygehuset og hvordan kunne du tæske Louis? Ja den historie er også ude!” jeg løfter stille hovedet op og ser helt trist på Gemma, mine tårer render bare ned af mine kinder og her står hun, hvor hun bare råber af mig og skælder mig ud.
”Je…” min stemme knækker og jeg vender mig egentlig bare om, hvor jeg går i mod bilen.
”Gemma for fanden! Harry, kom så her” denne gang lyder Robin’s stemme og jeg vender mig stille om.
”Kom ind med dig, du må være udmattet” jeg går bare forsigtigt i mod døren, inden Robin ligger en støttende arm om min skulder og skubber mig fremad.
Da jeg kommer ind stiller jeg Quinn fra mig, inden jeg fisker skoene af og derefter jakken.
”Ha…”
”Jeg er godt klar over hvad jeg har gjort Gemma… du som min søster burde kunne se!”

”Jeg ved det godt… for helvede Harry, du ved jeg elsker dig. Jeg har bare været så bekymret og ked af det!” hun trækker mig forsigtigt ind i et kram og jeg bryder egentlig bare sammen i hendes arme. Mine arme glider langsomt omkring hende, inden jeg bare lader mig slippe alle tårer.
”Sssh lillebror, det skal nok gå”

Inden for kort tid er jeg ikke den eneste som græder, hvilket vil sige at Quinn giver lyd fra sig og jeg trækker mig forsigtigt fra Gemma, inden jeg bukker mig ned og tager liften op.
”Sssh fars pige”
”De fik dig til at indse?”
”Nej Allison gjorde” min søster ser bare forvirret på mig og jeg forstår hende kort.
”Bare gå ind, jeg henter noget the” siger Robin, inden han forsvinder fra gangen og egentlig havde jeg glemt ham. Jeg går ind i stuen med Quinn, da jeg kommer i tanke om pusletasken og den ligger i bilen.
”Pusletasken” siger jeg mest for mig selv, men Gemma hører det og ser smilende på mig.
”Nu henter jeg den. Bare sæt dig ned lillebror” hun giver mig et lille smil, inden hun bare forsvinder ud i gangen og derefter høres hoveddøren. Jeg ser stille ned i liften og løfter derefter Quinn op, ved at tage hende under armene og støtte hovedet med hånden.
”Ssh fars lille prinsesse” jeg holder hende lidt udefra mig, så jeg kan betragte den lille fine skabning jeg har lavet.
”Hvor er du smuk min lille skat” jeg trækker hende så endelig indtil mig og vugger hende en smule, i mens jeg bare venter på at Gemma kommer tilbage. Hvor mor er aner jeg ikke og jeg håber bare på hun er okay, vil snakke til mig og ikke bare skubbe mig bort.

Jeg bliver hurtigt revet ud af mine tanke, da Robin sætter en the foran mig og derefter åbner hans mund.
”Hun er smuk” jeg ser hurtigt på ham og giver ham et smil.
”Ja, hun ligner sin mor meget godt” jeg kigger ned på Quinn, som bare stadig græder og jeg kan desværre ikke gøre noget, ikke før Gemma kommer ind.

”Så er jeg her!” kommer der hurtigt fra hende og straks rejser jeg mig op, men desværre forsvinder min datter fra mig og jeg ser forvirret på Robin.
”Sæt du og slap af, du har kørt i langtid, jeg skal nok tage hende”
”Tak” jeg ser stille på ham, da han bare forsvinder og i stedet slår Gemma sig ned ved mig.
”Så… hvad laver du her Harry?”
”Eleanor har smidt mig ud og håbede jeg kunne få lov at være her, men jeg tvivler på at mor…” jeg stopper stille min sætning og mærker hvordan tårerne presser sig på. Jeg tvivler på mor vil lade mig bo her, hun har ikke engang sagt noget til mig, hun har bare kigget på mig og er derefter bare gået.

”Harry… du må give mor lidt tid. Vi alle troede jo at vi ville miste dig, du ved jo hvad drenge prøvede på og os snakkede du ikke til. Mor var jo bange, bange for du ville skære i dig selv igen og det denne gang vil ende virkelig galt… at se og læse om dig i mediet, se hvordan du lader dig blevet slået og banket, skræmte os en del” hendes hånd kører stille henover min ryg, inden hun bare giver min skulder et klem og fortsætter igen.
”Mor vil ikke kunne sige nej og det ved du. Hun elsker dig. Vi vil jo altid være her og støtte dig, altid”

”Hun ville ikke engang snakke til mig… hun gik!”
”Hun er på dit værelse… hun bruger virkelig en masse tid op dit værelse. Hun savner dig” jeg skal lige til at sige noget til hende, da Robin kommer tilbage og uden min datter. Jeg ser hurtigt forvirret på ham og rejser mig op.

”Hvor er hun?”
”Hos sin farmor”

 

***

 

Jeg træder hurtigt på det sidste trin til ovenpå og lader derefter mine fødder gå i mod mit værelse. Jeg går langsomt hen og stiller mig i døren, hvor jeg ser mor står og skifte hende.
Et lille smil forlader mine læber, da synet gør mig glad, at se mit barn sammen med min mor, gør alt bedre og jeg kan kun håbe hun nu vil snakke.

”Mor?” hun ligger hurtigt sidste hånd på Quinn og lukke sparkedragten til igen.
”Hun er en smuk en”
”Ja ikke?”
”Hun ligner Allison meget, men også dig” mor drejer stille sit hoved og ser i mod mig, inden hun løfter Quinn op. Jeg går hen til mor, inden jeg tager den beskidte ble og putter ned i en affaldspose, som jeg tilfældigvis har i pusletasken. Pigerne tænkte åbenbart på alt, hvis jeg skulle ende på en rasteplads og skifte hende.

”Mor, Eleanor har smidt mig ud…”
”Ved jeg, Paul ringede” så Paul bryd altså sit løfte. Suk.

”Må jeg flytte ind? Jeg skal nok flytte når jeg kan finde mit eget og jeg skal nok selv klarer Quinn. Jeg skal nok lade hver med at læsse hende på jer, hun er jo min og jeg skal nok tage mig af hende. Jeg er virkelig ked af at skubbe dig væk… jeg kunne bare ikke bære tabet af…” min stemme ryger hurtigt, hvor tårerne igen falder på kinderne og straks ryger mors hånd til min kind.
”Det er okay min dreng, jeg er bare glad for at se dig igen! Selvfølgelig må du flytte ind. Hvilken mor ville jeg være, hvis jeg sagde nej? Men vi er her for dig. Jeg vil altid være her skat, altid”

”Tak mor” jeg giver hende et forsigtigt kram, inden jeg blidt kysser min pige i håret og derefter mor.
”Nu går du ned og tømmer din bil, så skal jeg nok rydde lidt op her, så der er plads til babysengen. Jeg går ud fra den er i bilen?”
”Tror Perrie og Sophia har skaffet alt jeg skulle bruge, bare ikke noget til mig selv. Jeg har dog en kuffert med tøj, men det er også det” min mor nikker stille, inden hun kysser min kind og skubber mig ud af døren.
”Smut så med dig Harold, så Quinn kan komme i seng” jeg smiler stille til mor, inden jeg gør som hun siger og forsvinder.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...