More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14958Visninger
AA

20. Chapter 17 - part 1.

 

*1 uge senere*
 

Harry’s point of view.

Håbet om at jeg kom ud samme aften, skete desværre ikke og jeg tilbragte en nat på sygehuset, faktisk en hel uge, da jeg i dag endelig kan forlade og uden smerter i ryggen.
Sophia har så været hos mig hver nat, netop for at hjælpe mig med min prinsesse og jeg har da selv hjulpet til, hun skal jo ikke stå med min datter og ordne det hele. Selvom min ryg blev i orden for 3 dage siden, så blev Sophia stadig og hjalp mig. Hun lærte mig endda med ble skift, sutteflaske og meget andet.
Sophia er selv gravid, det har jeg da fået beskæftiget, men vi siger ikke lige til Liam, at jeg ikke hørte ordenligt efter den gang.
Drengene har været her hver dag og holdt øje med mig, de har taget en masse billeder og det gør mig intet, jeg er bare glad for det. Åbenbart har Paul hver dag, inden han besøgte mig, taget billeder af min datter og sørger for jeg ikke ville misse en dag, og jeg er ham evig taknemmelig.

”Harry, du skal til og pakke. Louis og Liam kommer om lidt” Liam skal jo hente Sophia og Louis skal aflevere min bil, ikke mindst mine ting og jeg må nu tage hjem til mor. Jeg har ikke snakket med hende og spurgt, jeg har også sagt til de andre, at jeg selv skal snakke med mor og hvis hun siger nej, så må jeg tage den derfra. Jeg kan jo ikke gøre andet.
Jeg kan heller ikke bebrejde hende, hvis hun ikke vil have mig. Jeg har været en dum søn, bror og ven. Så jeg kan ikke bebrejde nogen af dem.
”Harry, lig hende nu ned. Hun begynder ikke at græde, bare fordi du kommer i tøjet og får pakket dine ting”
”Hun er bare så dejlig” jeg ser med et smil på Sophia og hun ryster bare lidt på hovedet af mig.
”Det ved jeg, men du skal blive færdig og hvis jeg skal hente tingene til hende her, så må du blive færdig i mens”
”Jeg kan ikke slippe hende Sophia. Jeg slipper hende aldrig igen” et smil rammer hendes læber, inden hun bare ser grinene på mig.
”Før eller siden skal du. Hun bliver større og du skal før eller siden på toilet. Harry, rejs dig nu op” jeg nikker bare en smule og rejser mig bare forsigtigt op, inden jeg forsigtigt ligger hende på sengen og derefter giver hende et kæmpe kys.
”Hvad med ting? Jeg har jo intet til hende. Jeg forlod jo aldrig sygehuset og jeg fik aldrig købt noget…”
”Det har Perrie og jeg sørget for, faktisk havde vi Eleanor med. Godt nok i mod hendes vilje, men hun ville jo gerne have tøj til Johanna” jeg nikker stille og sukker kort.
”Så min prinsesse har alt?”
”Ja hun har alt, lige fra barnevogn til legetøj. Endda tøj. Alt er ordnet Harry. Det eneste du skal tænke på, er at passe hende. Men nu henter jeg starts pakken de har lavet dig, med bleer og mad” jeg nikker bare og ser ned på min prinsesse.

 

***

 

”Når Harry, så vil vi køre hjem. Ring lige når du kommer til Holmes Chapel, ikke?” jeg ser en smule på Liam, som kigger ret trist på mig og det samme med Sophia.
”Selvfølgelig, og I er sikre på at jeg har alt?”
”Du har alt, det har Perrie og jeg sørget for. Liam og Zayn var lidt i baggrunden, da Liam og jeg ligeså godt kunne skaffe vores ting. Alt er der”
”Det hele er pakket godt og grundigt i bilen. Selvfølgelig er der mere til hende og meget lidt af dine ting, men hvem er også vigtigst?” Louis ser en smule på mig og giver mig et lille smil.

”Hvad med mine ting?”
”Det finder vi ud af, når du ved hvor du skal være og jeg håber inderligt, at jeg kan få overtalt Eleanor inden” jeg nikker bare stille og ser ned på min datter, inden jeg ser på bilen. Sophia fanger hurtigt min pointe og begynder at vise mig hvordan, så jeg ved hvordan jeg spænder hende fast.

”Tak” jeg vender mig i mod dem alle tre og ser taknemmeligt på dem alle.
”Tak fordi du har været her hele ugen Soph”
”Så lidt Harry, du havde brug for hjælpen” jeg giver hende et stille knus, inden jeg krammer Liam og derefter går de to hen til deres bil. De efterlader Louis hos mig, sikkert så vi kan sige ordenligt farvel.

”Jeg er så ked af det Harry…”
”Louis, det er okay. Det er min egen fejl. Men jeg må hellere komme afsted, hun sover nu og hvis jeg bare skal nå et godt sty…”
”Det er okay Harry, vi ses. Du ringer lige til mig også, ikke?” jeg nikker hurtigt inden vi krammer farvel og derefter sætter jeg mig ind i min bil.

”Så er det bare dig og mig prinsesse. Nu er det hjem til farmor”

Jeg kigger en smule til siden, hvor jeg skimter dem alle tre stå og vinke til mig. Jeg mærker tårerne allerede rammer mine kinder, hvor jeg tydeligt kan se på Sophia, at hendes øjne er helt røde og våde. Liam holder beskyttende armen om hende, i mens han selv har tårerne nede af kinderne og Louis, ja han ligner en der er til begravelse. Han ser helt knust og ødelagt ud.
Det jo ikke fordi at vi ikke ser hinanden mere, men jeg er ude af London snart og på vej hjem, hjem til min mor og søster. Men hvad hvis de ikke tager mig ind, så må jeg finde mig et andet sted.
Jeg har pengene til en ny lejlighed, men det kan tage tid og skaffe en, så jeg har behov for et sted, et sted at være det første stykke tid.
Jeg hæver hånden en smule, inden jeg vinker farvel til dem og de vinker farvel til mig. Min højre hånd ligger låst på rattet, da den jo stadig er forstuvet og i skinne, så det er lidt svært og holde fast. Men jeg kan styrer bilen og det er det vigtigste.

 

***

 

Køen på motorvejen er just ikke det fedeste, ikke når ens datter endelig vælger at vågne og starte med at skrige. Jeg kan jo ikke ligefrem køre indtil siden og skifteble, give mad og jeg ved ikke hvad. Der er jo ingen side restaurant, så jeg kan få varmet en sutteflaske!
For der er jo ingen afkørsel, når man sidder i midten af en kø!

”Jeg ved det skat, jeg ved det. Men jeg kan ikke gøre noget, far sidder i kø og jeg kan ikke gøre noget” gråden bliver bare højre og værre, hvilket kun gør at mit hoved dunker og jeg ikke aner hvad jeg skal gøre. Jeg drejer mig forsigtigt om og fisker sutten op til hendes mund, men det hjælper ikke. Lige så hurtigt som den kommer ind, lige så hurtigt spytter hun den ud igen og bare skriger videre.
Jeg sukker tungt da de begynder at dytte bagved og jeg ved nu at jeg bør køre, selvom jeg ikke kan køre særlig langt.
Jeg ruller hurtigt vinduet ned, da jeg føler nogle råber og det er der nogle som gør.
”SÅ kør dog frem din fucking nar!”
”Så hold dog mund! Jeg har en datter i bilen, som er ret sulten!” hvæser jeg tilbage, inden jeg lukker vinduet og vælger at være ulovlig. For helvede, hvad skal jeg gøre? Jeg kan se en afkørsel længere fremme, som er indtil en restaurant, eller faktisk bare et side spisested og man kan tanke der!

Derfor køre jeg nemlig ind i nødsporet og hører godt alle de dyt der kommer, men jeg kan for fanden da ikke gøre noget.
Det her er godt nok ulovligt, men hun er sulten og hun stopper ikke før.

Desværre er jeg så uheldig, at jeg køre forbi en civil politibetjent og det kan jeg næsten regne ud, da en grå Ford pludselig sæter sirener på og køre ind i nødsporet efter mig, så jeg må desværre holde indtil siden.
”Du får virkelig far i problemer” siger jeg stille og drejer hovedet i mod min datter, som bare skriger op. Et bank lyder på ruden og jeg ruller ned, hvor en mand i omkring 40’erne står.
”Kan jeg bede om kørekort og registreringspapirerne? Du ved godt du køre i nødsporet ikke Sir?”
”Ja Sir, det ved jeg godt. Men har siddet i den kø i en time nu og min datter er virkelig sulten” jeg ser stille på ham og han vender hurtigt hovedet om bagved.
”Hvor er hendes mor?” hvad er det for et spørgsmål?
”Hun er død af kræft… hun lå i koma, lige indtil de kunne fjerne hende og jeg har lige haft 3 hårde måneder, glemt alt om jeg havde en datter og jeg vil virkelig ikke være en dårlig far, som bare lader hende skrige… jeg søgte slagsmål for at få smerterne væk og hvad førte det mig til? Svigte mine bedstevenner, mine forældre og vigtigst af alt, min datter… min bedstevens kæreste smed mig ud, fordi jeg kom hjem fuld og måske nok var for tarvelig ved hende, men jeg anede ikke hvad jeg gjorde og nu står jeg uden et hjem… på vej hjem til min mor og hun har skreget i en time!” jeg tænker egentlig ikke over mit udbrud, slet ikke at jeg snakker til en betjent. Men alle frustrationer ryger ud.

”Åh, du er Mr. Harry Styles” jeg ser stille på ham og han ser en smule på mig, inden han rækker mig mine papir og kørekort.
”Jeg er ked af dit tab, men en anden gang, så er det ikke okay. Men jeg har selv børn, så jeg ved hvordan de er. Jeg får Dem af motorvejen hurtigst muligt. Men de må nok tage Dem af, at få en lidt længere tur”
”Så jeg får ingen bøde?”
”Det bliver bare mellem dig og mig. Hvis du køre efter mig ,så får jeg dig ud” jeg nikker taknemligt og ser smilende på ham.
”Tak Sir".

”Så lidt” jeg ånder lettet op og ruller vinduet op. Betjenten køre forsigtigt langsomt ind foran mig, da billisterne lader ham slippe let forbi. Da han kommer ind foran mig, starter han sirenerne igen og køre langsomt fremad, med en lidt højre fart end normalt, men stadig en sikker fart og jeg følger bare efter ham.
Det er ikke hverdag at man er heldig og møder sådanne gode mennesker, som er villige til at hjælpe en og det er virkelig rart.

Efter nogle minutters kørsel, kommer vi ud på en normal vej og jeg kan ikke andet end at være taknemlig. Betjenten fortsætter foran mig og køre hele vejen indtil IKEA, så jeg kan komme ind og få ordnet mad til hende her. Ja IKEA var lige det tætteste der lå og selvom der sikkert er mange mennesker, så må jeg tage det med.
Den civile politibetjent holder ind på en parkeringsplads og stiger ud, hvor jeg selv hurtigt parker bilen og stiger ud. Jeg går hurtigt om og spænder min datter fra, inden jeg tager liften ud og en pusletaske med, hvor alt det nødvendige ligger i.

”Tusind tak Sir. Lad mig i det mindste give dig dog noget mad, eller et eller andet”
”Det er helt okay Mr. Styles. Det behøver de ikke, jeg kender som sagt situationen og småbørn. Men du kan dog give mig en autograf til min søn, han er kæmpe fan”
”Hvad med at du giver mig dit telefon nr. og navn, så kommer jeg en dag og besøger Jer i stedet, ikke mindst giver ham nogle billetter til koncerten”
”Det tror jeg vil være en god gave” jeg rækker hurtigt ham min mobil og han tasker hurtigt alt ind. Han rækker mig den igen, inden han ser ned på min datter og derefter op på mig.
”Du må have det godt indtil da Mr. Styles. Kør nu forsigtigt”
”Det skal jeg nok og tak for din hjælp” han smiler skævt til mig.

”Men jeg tror hellere lige, at jeg må følge dig hele vejen ind og passe på dig. IKEA er ret stort og hvis der er mange fans derinde”
”Tak skal du have”

 

***

 

Efter at have været i IKEA og med min helt egen betjent som vagt, så blev vores tur endelig tætter på Holmes Chapel.
Betjenten hed faktisk Patrick Austin og var 49 år gammel, han var en rar og vendelig mand. Vi tog skam en bid mad også og egentlig snakkede rigtig godt sammen. Min datter fik både mad og blev skiftet. Jeg kan love for, at Patrick’s søn skal få en kæmpe gave fra mig.

Han har fødselsdag om 3 måneder og bliver faktisk 16. Hans søn begyndte at blive fan af os, den dag hans eget mor fik kræft og han vidste ikke hvad han skulle gøre, så en da hørte han os og siden har vi været en del af hans liv. Det skete den gang han var 12 år gammel. Hans mor var så heldig at blive konstateret rask.
Derfor fortjener han noget stort og jeg skal snakke med drengene om det.
Hans far har lige hjulpet mig, og drengen har været samme sted som os. Hans mor var så heldig at overleve og Allison var ikke.

Det bekendte skilt rammer hurtigt øjnene og et smil rammer mine læber, inden jeg kort ser i bakspejlet og om på hende.
”Så er vi Holmes Chapel skat!” jeg smiler en smule over det, da det er langtid siden jeg har været her og jeg elsker byens charme, ikke mindst er det min barndoms by.
Jeg sætter hurtigt farten lidt ned, da vi jo rammer ind i en by og køre derfor lidt langsommere frem, i mens jeg egentlig betragter byen og ser om der er ændringer her. Men alt ligner sig selv.
Quinn er bare helt stille, hvilket er dejligt at hun endelig sovet. Jeg har kun været stoppet to gange. En gang ved IKEA og for omkring 20 minutter siden, det er også det.
Hun er en dygtig lille pige.
Hun er fars dygtige lille pige.

Bilen køre bare langsomt frem, indtil jeg rammer mit hjem og alle biler er her. Både mor, Robin og Gemma. Jeg mærker hurtigt nervøsiteten i mig og jeg kan desværre ikke fjerne den. Jeg bier mig langsomt i læben, da jeg parker bilen og stiger ud.
Mine øjne rammer nervøst døren og jeg vender mig i stedet om i mod bilen, inden jeg åbner døren og tager Quinn ud. Jeg tager ikke direkte Quinn op og ud, men tager fat i liften og trækker ud.
Mine skridt går langsomt op i mod døren, inden jeg langsomt banker på døren og bare venter på den bliver åbnet.
Normalt banker jeg aldrig på, men åbner den blot og går ind, men et eller andet holder mig tilbage. For de kan jo hade mig og være totalt skuffet på mig.
Jeg aner jo ikke hvad jeg kan forvente og må derfor tage det som det kommer.
Dør håndtaget bliver langsomt trukket ned, inden døren åbnes og min mor står der.


”Hej mor”

 

******************************************************************************************************************************************

Uh! Sikke en flink betjent!
Men hvad mon Harry's familie siger og vil de lade ham flytte ind? Hvad tror I?
Mon Eleanor kommer til fornuft?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...