More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14981Visninger
AA

17. Chapter 15.

 

Harry’s point of view.

Dagen var kommet, den dag alle sagde at jeg ville miste hende og bare følelsen af at miste Allison igen, den er ikke til at bære.
Det er en af de største smerter jeg har haft og en ting jeg ikke har lysten til at prøve igen. At miste en person som man elskede så meget og ja jeg lyder sikkert stadig tåbeligt forelsket i hende. Det kan godt være jeg er det, det tager tid før følelser går helt væk. Men jeg er stadig sikker, vi var ikke skabt for hinanden, det var Niall og hende, en ting som aldrig sker.

Det er synd for ham.
Bare det Liam og Zayn sagde omkring Niall, det skræmmer mig meget og specielt når man kan se på mig.
Jeg er lænket fast til en seng og med håndjern, jeg er totalt skadet og har smerter… virkelig mange smerter og jeg tror virkelig Paul lader mig få dem, endda med vilje. Sikkert fordi jeg skulle indse nogle ting og det har jeg i den grad gjort!
Jeg kan ikke svigte Allison, hun sagde direkte hun var skuffet og det er det hun ville være… okay det var mig der fik hende til at sige det, for i princippet styrer vi selv vores drømme og uden vi aner det.

Jeg må se min datter, før de i det mindste fjerner hende fra mig og jeg vil derefter kæmpe for hende, om det skal være resten af mit liv!
Hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne jeg slette Allison helt og mene begge var døde, ikke mindst beskylde Paul og banke Louis… jeg har mistet min bedsteven og mit hjem.
Det kan jeg ikke. Jeg må kæmpe og ikke opgive!

 

***

 

Jeg vender blikket i mod døren, da den går op og ind træder Paul, Liam, Zayn og Louis? Hvad laver Louis her?
Jeg lader bare mine øjne hvile på dem, inden jeg ser i mod betjenten, som blot kigger på mig og skiftevis dem. Jeg ser hurtigt igen i mod Louis og ser hans arm som er i gips, ikke mindst hans flækkede øjenbryn og der skyder den dårlige følelse op.

”Hej Harry” siger Paul kort, inden han stiller sig forenden af sengen og Liam sætter sig ved min side, inden Zayn tager den anden og Louis stiller sig ved Paul.
”Hej” siger jeg blot kort og ser i mod mine arme, det er virkelig irriterende! Men i det mindste kan man da sige, at min finger får ro og jeg selv med, men alligevel.
”Vil du være så vendelig at lukke ham fri” siger Paul da han vender sig i mod betjenten og betjenten nikker blot, inden han rejser sig op og tager håndjernene af. Jeg mærker hurtigt en lettet følelse og jeg bevæger hurtigt den gode hånd. Det føles så dejligt! Den anden gør desværre en smule ondt, men det er det som er med.
Betjenten forlader rummet, inden drengene bare ser på mig og jeg ser en smule på Louis. Tænk jeg kunne gøre det! Ikke mindst gør Eleanor skade! Hvad bilder jeg mig ind?
”Du ser bedre ud” mumler Louis en smule, da han mærker mine øjne på ham og jeg siger egentlig ikke meget, jeg ser egentlig på ham. Men da min datter kommer i tankerne, vender jeg blikket i mod Paul og kigger på ham.
”Hvor er hun?”
”Hvor er hvem?”
”Min datter…”

”Jeg synes du sagde du ingen havde, at jeg havde slået dem begge ihjel?” man kan se hans smerte og det opdager jeg først nu, selvfølgelig har han det jo dårligt. Han ville sikkert holde hende i live, ligeså længe han kunne og specielt pga. Helene, ikke mindst Niall.
”Hvor er hun?”
”På børneafdelingen” besvarer Zayn stille.
”I kan ikke give hende væk. Hun er min” jeg ser skiftevis i mellem dem alle og de alle ser bare alvorligt på mig.
”Paul, hun er min datter… I kan ikke fjerne hende!”
”Harry… du har selv sørget for det. Vi kan ikke gøre noget, vi kan kun forsøge at adopterer hende. Men det er ikke sikkert at det kan lade sig gøre. De skal jo vurdere os alle, vurderer om vi kan være ansvarlig. Med James og Helene, som stadig er dybt påvirket, så er der ikke meget at gøre det. Selvom jeg ville ønske vi kunne”
”Det kan ikke ske! Dig og Helene er gode forældre! James og Tanja er gode forældre! Mine forældre er gode forældre!”
”Harry… hvis det skulle ske, så må du ikke se hende. De vil ikke have dig nær hende”
”Det er noget pis! Det er min datter! De kan for helvede ikke fjerne hende! Gør dog noget Paul!” jeg mærker hvordan smerten i kroppen kun bliver større og det gør at jeg kommer med smertende lyde. Jeg mærker ligeså tårer på kinderne.


”Paul… hvor længe skal vi lige pine ham?” jeg ser hurtigt forvirret på Liam, inden jeg ser i mod Paul.
”Pine mig?”

”Paul… se ham, han græder og det har vi ikke set siden begravelsen”
”Hvad snakker I om?” jeg ser forvirret på dem alle, i mens tårerne stadig er på kinderne og tanken om at miste min datter i dag, uden at jeg ville få hende at se.

”All right” siger Paul hurtigt, inden han bare giver mig et lille smil.
”Din datter skal ikke på børnehjem. Vi sagde det kun med et håb om, at du ville indse nogle ting og derefter ansatte jeg to skuespiller, som skulle forstille betjente og doktoren ved det… det var det sidste håb vi lige havde. Men, du er smidt ud og du kan ikke bebrejde Eleanor for det” jeg ser hurtigt forvirret på ham, inden jeg langsomt fatter hvad han mener.
De har fanme spilet med mine følelser!
”Så jeg har ligget i sengen, uden medicin og med håndjern på, fået at vide at jeg ville miste min datter og alt har bare været fucking skuespil!? Er du klar over hvor ondt jeg har!!!”
”Og du lugter stadig af alkohol” mumler Zayn, med et uskyldigt smil.

”Vi måtte gøre noget Harry… men hvordan vi redder Niall, aner vi simpelthen ikke” jeg ser hurtigt på Zayn, som stille kigger trist på mig.
”Må jeg få noget medicin nu? Det gør virkelig ondt!”
”Jeg skal nok få doktoren til at komme med noget og jeg skal se om vi kan få din datter herind”
”Hun skal ikke på den psykiatriske afdeling!” straks smiler alle fire til mig og jeg kan så regne det ud.
”Jeg er på en normal stue ikke?”
”Ja” siger Louis med et lille smil.
”Når, Zayn du må hellere hjem til Perrie og jeg Sophia, så kan Paul ordne resten og Louis blive her” begge drenge klapper mig hurtigt på skulderen, inden de forlader mig alene og med Louis.

 

***

 

Tiden i mellem Louis og jeg er gået i stå, jeg har ikke set på noget ur, eller noget som helst andet. Jeg har bare forsøgt at redde alt, en ting som er virkelig svært, men samtalen kig okay. Vi har da pjattet en del og haft det som altid, drillet hinanden med vores udseende og jeg har skrevet på hans gips.
”Louis, jeg er virkelig ked af det” det er nok det jeg har sagt mest og jeg har sagt det stort set efter hver sætning, ikke mindst samtale, inden emneskift.

”Jeg ved det Harry, det ha du sagt flere gange og det er okay. Du var fuld, du var knust og det er okay”
”Louis, det er ikke okay! Jeg bankede dig og gjorde Eleanor ondt! Jeg er sådan en idiot!”
”Ja… du skræmte hende meget. Men hun bliver god igen, det plejer hun”
”Tror jeg ikke… jeg gjorde dig ondt og hende ondt…” jeg ser en smule trist på ham og han smiler bare en smule, inden han ligger hans raske hånd på min arm.

”Harry, det er okay. Jeg er bare glad for du er tilbage… selvom jeg også ønsker Niall kommer tilbage o…”
”Og Allison?” han ser hurtigt ned i jorden, hvilket kun giver mig et dårligt selvværd, eller hvad man nu kan sige. Jeg får det dårligt med mig selv, over at se ham så knust og trist, selvom jeg intet kan gøre.

”Louis, hun elskede dig. Du betød meget for hende”
”Hun vidste ikke jeg gjorde… hun troede jeg hadet hende”

”Louis, du skal altså læse brevet… du vil få det bedre”
”Du fik det ikke bedre…”
”Nu er det ikke det samme. Louis, hun elskede dig og jeg ved hun ville tilgive dig. I er bedstevenner”

”Kan vi snakke om noget andet?” jeg nikker blot og ser rundt i værelset, inden jeg ser ned af mig selv og derefter lader mine øjne lande på ham.

”Jeg er faktisk ret sulten…”
”Hvor kom det fra Harry?” et grin forlader hans læber, inden han lader øjnene ramme mig og jeg smiler bare skævt.

”Lad mig se, har levet med smerter de sidste mange timer og har først fået medicin nu, jeg har ikke rigtig spist og jeg er virkelig sulten!”
”Okay, jeg henter noget” han rejser sig fra stolen og går i mod døren, inden jeg lader mine øjne ramme ham og lader min stemme lyde.
”Jeg mener det virkelig, undskyld Louis… du er min bedsteven og jeg elsker dig” han vender hurtigt sig om og giver mig et stort smil.
”Det er okay Harry, jeg tilgiver dig og du er også min bedsteven, jeg elsker også dig” siger han hurtigt og smutter ud af døren.

 

*********************************************************************************************************************************************************************

Ja hvad mener I om det twist?
De har alle løjet omkring børnehjem og det, bare for at ændre Harry og det er åbenbart endelig lykkes, eller var det drømmen med Alli som afgjorde det?
Hvad mener I om Eleanor, som nu ikke vil have Harry boende, kan I følge hende eller? Mon han får lov at flytte ind?

Hvad mener I?:)

Jeg ved ikke hvorfor, men synes ikke denne har fået så mange faves og likes som de andre. Men kan det være fordi, at I ikke gider bare pga. Allison ikke er der? Eller ønsker I bare gerne at Quinn og James snart får sig et eventyr ?:P.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...