More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14983Visninger
AA

16. Chapter 14.

 

Harry’s point of view.

Jeg slår hurtigt øjne op og ser forvirret rundt, inden jeg ser ned af mig selv og ser at jeg står op, at jeg ikke længere er på sygehuset.
Mit blik ser forvirret rundt i et kort sekund.

Alt ser så lyst og underligt ud? Jeg vandrer bare en smule ned af en vej, en vej der intet siger mig noget og som intet har med mig at gøre. Okay, jeg er forvirret og jeg forvirre alle andre.

Efter ret så langtid, genkender jeg det hele og jeg genkender det som Holmes Chapel. Der går skam heller ikke langtid, ikke før jeg ser mit hus og jeg går bare i mod det, inden jeg smutter indenfor.
”Mor?” jeg ser forvirret rundt, da jeg intet svar får. Men en duft af spaghetti spreder sig og jeg går straks i mod køkkenet, inden jeg betragter min mor.
”Hej mor” siger jeg en smule, men intet svar kommer fra hende.
”Robin! Hjælper du mig lige skat?” jeg ser hurtigt til min side, da Robin pludselig går forbi mig.
”Hvad skal du have hjælp til skat?” mor vender sig hurtigt rundt og på maven har hun en baby siddende, jeg ser bare totalt forvirret på hende.
”Kan du tage og skifte hende?”
”Selvfølgelig” jeg kigger bare forvirret på dem begge, da jeg synes det er underligt, for jeg er da den yngste og det er jeg da sikker på jeg er! Jeg betragter en smule min mor og Robin som bare tager babyen op, inden han igen går forbi mig og i stedet dukker Gemma op.
”Mor, skal jeg hjælpe dig?”
”Behøver du ikke min pige”

”Mor… vi kan ikke gøre noget…”
”Gem… jeg vil ikke tale om det…” jeg ser forvirret på dem, inden jeg bare går op i mod Robin og jeg fatter langtfra noget, hvorfor de overhovedet ignorer mig.

Jeg nærmer mig hurtigt badeværelset, inden jeg træder ind og ser Robin skifte den såkaldte baby.

”Din lille stakkels, hvad skal vi dog stille op med dig? Ingen mor og ingen far, nej de er nemlig væk på deres lille bryllupsrejse”
”Hvem snakker du om Robin?” igen er der ingen svar og jeg fnyser bare irriteret, inden jeg vælger at forlade huset og bare gå min vej.
For hvad sker der lige for min familie? Fuck dem!

 

***


Efter et godt stykke tid, bliver alt igen lyst og underligt. Det gør kun at jeg ser forvirret rundt og drejer mig en smule rundt. Men undervejs ser jeg det smukke brune hår, de smukke brune øjne og det fantastiske smil. Men det kan ikke passe. Hun er død… hun lever ikke!
Hendes øjne hviler bare på mig, inden hun langsomt går i mod mig og giver hendes vidunderlige smil. Jeg ser blot forvirret på hende og ikke mindst nervøst. Hun er død. Hun kan ikke være i live!
”Hej Harry”
”Alli? Er det virkelig dig?”
”Nej… det er kun dig og dine drømme Harry…”
”Hva…”
”Du savner mig og det er okay. Men jeg må have fred Harry. Du, Niall og Louis kan ikke blive ved”
”Hvad mener du? Du er jo lige her. Du er ikke død! Du er levende! Han dræbte dig ikke!”

”Kræften dræbte mig Harry. Jeg er ikke i live, jeg er i dine drømme og i den verden du ønsker. Ligesom Louis og Niall. I må lade mig gå og lade mig hvile. Det er ikke sundt for jer”
”Du er virkelig”
”Nej Harry… jeg er en drøm og det er dig som siger alt det her… det er dig der starter drømmen og drømmer det du ønsker”
”Han slog dig ihjel og vores datter!”
”Nej Harry… kræften slog mig ihjel, han reddet vores datter og sørgede for hun kom til verden… det ved du! Du så fødslen fra vinduet og du valgte at fortrænge alt efter begravelsen. Prøv at se dig. Harry du er skadet og lige nu står du totalt rask. Det siger sig selv, du drømmer”
”Jeg drømmer ikke, du er virkelig!”
”Jeg er ikke virkelig Harry. Jeg er død. Men vores datter lever og du har glemt alt om hende, fordi du ikke vil indse, at du har fået en datter, da du savner mig… det går ikke. Du må lade mig gå!”

”Du er virkelig!”
”Du skuffer mig… det jeg ønskede aller mest, lader du sejle bort Harry og det er det du ønsker med drømmen… at jeg skal give dig en lussing og du kan vågne, så du kan bebrejde sig selv, for at tabe alt der var som jeg ønskede. Jeg vandrer frem og tilbage hos jer alle tre… det er det samme ved jer alle tre… jeg kan det ikke mere. Det er hårdt at se jer sådan og at se at du lader vores datter flyve bort. Du er fjols”
”Jeg er ikke et fjols! Jeg troede hun var død!”
”Nej du gjorde ej… du fortrængte det med vilje og lod dig bebrejde Paul… se på dig Harry… du er ikke den samme. Du har slået Louis ned og været ond ved ham… du har ikke hjulpet Niall. Du brød alt jeg skrev i brevet. Du skuffer mig… I skuffer mig. Du lader vores datter blive taget fra os! Alle har kun forsøgt at hjælpe dig, så du kunne indse det hele og nu tager børnehjemmet hende… nu skal vores familie og venner kæmpe sagen, se om de kan få adopteret hende… skal min datter virkelig væk?” jeg ser på hendes mange tårer og jeg mærker selv tårerne på mine kinder.

”Jeg er skuffet… jeg hader dig Harry! JEG hader dig! Farvel Harry!”
”NEJ ALLI! DU må ikke forlade mig igen! ALLI!”

”ALLI!” hendes ansigt bliver hurtigt sløret, inden hun langsomt bare forsvinder.


***

 

”Louis… du skal ikke ind og se ham, kom. Du skal hjem til Eleanor” jeg slår hurtigt øjne op og ser forvirret rundt.
”Jeg skal se ham…”
”Louis, nej. Det er bedst vi alle lader ham være. Specielt du” mine øjne rammer stille døren og et suk forlader mine læber, bare ved lyden af deres stemmer.
”Han skal vide, at jeg ikke længere vil se ham og han skal forblive væk” jeg synker en kort klump og sukker blot, inden jeg lader mine øjne lukkes i.

Jeg har dummet mig, det kan jeg regne ud. Men det er deres egen fejl.

Jeg har ladet alt flyve væk…
Jeg har ladet mig selv miste det eneste, det eneste alle forsøgte at gøre for mig, at give mig min datter og hun kom til verden… jeg lod det hele flyve væk! Inden vidste jeg var deroppe og så hende komme til verden. Paul stod derinde, i mens alle andre ventede uden for og jeg stod der oppe i smug, kiggede på min datter kom til verden og nu er hun taget fra mig.
Jeg har ladet alle miste det eneste som var tilbage… det eneste der kunne give os hende… jeg mistede Allison’s datter…
Jeg er det dummeste svin!

 

*********************************************************************************************************************************************************************

Jeg lod Jer lige få et kort kapitel og det er så det sidste for i aften!:)

Godnat alle sammen!:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...