More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14962Visninger
AA

30. Chaper 26.

 

Harry’s point of view.

Hvad der skete inde i det rum, det har jeg ingen idé om, jeg ved bare at Quinn begyndte at græde og straks forsvandt gråden. Jeg ved også, at hvad der endt skete derinde, fik det Niall med herhen. Om vi kan få maden i ham, det er det næste skridt. Men han kom ud af lejligheden og dog uden at sige et ord til mig.
”Kom Niall” jeg ser en smule i mod ham. Det er tydeligt at han er afkræftet og ikke har været ude for en dør længe. Han har da i det mindste været i bad og taget rent tøj på.
Han giver mig ikke et svar, men går blot med mig hen til døren og lader mig åbne den for ham, ikke mindst Quinn. Som han overraskende selv tog ud af bilen.
”Harry, er det dig?” man kan allerede hører Eleanor’s bekymrede og nervøse stemme, hun har sikkert været bange for hvad der kunne ske. Jeg har jo været ved Niall og sidst sloges vi nærmest.
Jeg når ikke selv at besvare hende, ikke før hun er her i gangen og hendes øjne ser smilene på Niall.
”Hej Nialler!” hun styrter straks i mod ham og giver ham et kram, som han tydeligt finder akavet. Niall elsker normalt kram, men han virker ikke som om, at det er det han elsker mere.
”Nialler for fanden!” joiner Louis os, med en ret så stort glæde og giver straks vores ven et kram.
”Lad mig tage hende og putte hende i seng, maden er allerede klar og bordet er dækket”
”Tak El” et smil popper frem på mine læber, i mens jeg langsomt begiver mig ind i stuen og mødes af de andre. Både Liam og Zayn giver mig et spørgende blik, inden de kigger bag mig og sikkert på Niall.


”Hvor er det skønt at se dig!” selvom alle giver ham krammer og snakker til ham, så giver han intet svar tilbage. Man skulle tro, at han føler sig tvunget og at jeg har taget ham til fange, hvilket jeg jo ikke har. Jeg sagde bare han skulle tage med og han sagde bare at han ville i bad. Derefter klarede han alt selv.
”Når lad os sætte os og spise” Perrie forsøger hurtigt at fjerne stemningen og ændre den over på mad, en ting Niall ikke reager så meget på. Dog sætter han sig over ved bordet og hellere blot vand op til sig selv. Vi andre går selv i mod bordet, hvor vi slår os ned og begynder at øse op.
”Skal du ikke have lidt Niall? Perrie og Sophia har arbejdet hårdt”
De blå øjne kigger stille op og rundt på os andre, inden man tydeligt hører et suk fra ham og han af tvang øser mad op. Ikke at vi har tvunget ham, men det er tydeligt at han føler sig tvunget og sikkert fordi han ved, at pigerne har lavet maden og han på ingen måde vil sårer dem.
”Hvad siger I til en filmaften, nu her efter maden? Børnene er jo stadig så små, at de jo bare sover og nok græder lidt, for de…”
”Lidt? Liam, du er godt klar over, at du selv skal være far og kommer til det øjeblik, hvor babyer græder næsten konstant?” Eleanor ser helt forfærdet på Liam, som bare trækker på skulderne lidt.

”Vores baby bliver fornuftig”
”Jaer, den del glemmer du vist El. Liam er jo Daddy her i bandet” gør Louis hurtigt grin med og det gør bare, at Eleanor giver ham et blidt klask.
”Du skal ikke drille mig” jeg smiler en smule over det og ser en smule over på Niall, som nok ikke just ønsker denne samtale. Zayn følger mine øjne og åbenbart også mine tanker, da han hurtigt skifter emne.
”Jeg tænkte faktisk på, at vi drenge kunne tage hjem til Niall og spille noget FIFA snart? Sådan en rigtig drengehygge, uden kvinder?”
”Det kunne være så fedt Zayn, det er hundrede år siden!”
”Hvad siger du Nialler?” Liam vender øjnene i mod Niall, som bare ser en smule rundt og tager en meget lille, og jeg mener en meget lille bid, at sit stykke kød. Desværre kommer der ingen ord fra Niall og det gør at Perrie sukker.

”Niall, please snak med os”
”Perrie…”
”Nej Zayn… jeg kan ikke holde det ud! Der er gået måneder og jeg savner min ven!” Zayn tager forsigtigt fat i hendes hånd og kysser den blidt, i mens hendes tårer har fundet vejen frem og triller nu ned af hendes kinder. Sophia som sidder på den anden side, tager hendes hånd op til Perrie’s kind og fjerner de mange tårer.

Mine øjne rammer i mod Niall, som bare ser på os alle og ikke aner hvad han skal gøre.
”Okay, jeg kan heller ikke. Niall, please snart snak til os. Liam og jeg har snart prøvet alt”
”Sophia…” sukker Zayn, selvom Liam burde. Men han vælger at holde munden lukket og i stedet tage hendes hånd.
”Okaaaay, nu bliver der vist lidt for trist! Var Nialler!” griner Louis og puffer til ham, men Niall ser bare på Louis, inden han børster på sin arm og sikkert for at fjerne Louis’s mærker.
”Niall, vil du kigge til Quinn? Jeg synes jeg hørte en gråd” prøver jeg en smule, men han ser bare irriteret på mig og åbner sin mund.
”Det er din unge! Ikke min!” man kan tydeligt hører væmmelsen i hans stemme og som forventede, snakkede han også.
”Sådan, nu fik I hørt hans stemme, kan vi så spise?” jeg ser på alle de andre og de nikker bare en smule.

 

***

 

Middagen er stadig i gang og desserten er nu på bordet, en ting som Niall også normalt elsker og som han nærmest tvinger i sig. Han har ingen ord sagt, men han har kigget meget på mig og nærmest sendt mig øjne, som han tror der kan dræbe. Men så god er han ikke til det, Allison var bedre.
I en irriteret bevægelse, skubber jeg stolen ud og rejser mig op. Jeg går ned for bordenden og griber fat omkring Niall’s krave. Spørger mig ikke hvad jeg laver, men jeg forsøger vel bare og få noget fra ham, et eller andet! Den gamle Nialler, eller noget og ikke denne stille person, som gør alle nedtrykte ved bordet og har gjort at tårer har faldet i skjult.

”Harry!” kommer der fra Louis, inden Eleanor tysser lidt på ham og derefter kigger på mig.
”Harry, slip ham så!”

”Så slå mig for helvede Niall! Stop med at kigge koldt på mig og luk alle ude, eller opfører dig sådan, som om alt er en væmmelse! Så slå mig! Slå mig siger jeg! Slå mig så!” råber jeg irriteret og begynder at skubbe til ham.
”Kom så din grimme og klamme idiot!”
”Harry!” kommer der fra Zayn og jeg hører hurtigt en stol blive skubbet ud, men også at Liam kommer med;
”Lad ham bare” hvilken de andre begynder at spørger om, hvorfor? Men Liam svarer ikke og lader mig bare fortsætte.

”Slå bank mig for helvede, din faggot!”
”Du er ingen ting værd, Allison slog op med dig og fandt sammen med dig, nøj hvor er hun bare go…” mere når jeg ikke at sige, ikke før jeg får en knytnæve lige i fjæsset og jeg får lige hvad jeg har bedt om.
”Niall!”
”Stop nu og lad dem...”
”Liam, de begynder at slås!”
”Jaer, lad dem”

”Var det virkelig det?” jeg ser på Niall og tager mig lidt til kæben, da det faktisk gjorde ondt og ikke hjalp meget på min næse.
”Kan du ikke mere? Sådan et sølle slag, shit. Tænk Allison datede en t…” igen får jeg et slag og denne gang bliver Niall bare ved, ligesom det jeg håbede på og ligesom jeg håbede på, bliver slagene svagere og svagere. Jeg ligger langsomt mine arme om ham og straks falder han sammen i dem, inden han begynder at græde og knurrer sine arme om mig.
Endelig en reaktion og følelser fra ham, og han lukker endda os alle ind. Han lader os alle se hans følelser og lader mig holde om ham.
Ja jeg kan mærke smerterne, fra hans mange slag og fra min i forvejen brækkede næse, men jeg er okay med dem, så længe jeg får Niall at se. En ting som lige er sket.
”Det er okay Nialler” mumler jeg stille og vifter med min hånd, for at få de andre drenge herhen og de fatter det hurtigt, hvor de andre tre kommer og joiner krammet.
”Vi er her alle Nialler, både Zayn, Louis og mig” Niall får vent sig om og putter sig grædende indtil Zayn, hvor Eleanor i stedet tager fat i mig og giver mig en lussing.

”Virkelig Harry?” hvisker hun til mig, da hun trækker mig væk fra de andre og ud på badeværelset.
”Det virkede da?”
”Din næse for fanden og du bløder igen fra næsen… nu skal du ind og ligge!”
”Eleanor, det er okay. I det mindste fik det ham til og gøre noget!”

”Virkelig H… omg! Harry, din næse og din kæbe!” hvis I ikke allerede har gættet det, så er der kommet en kvinde mere ind og det er Perrie. Man kan godt mærke, at de to kvinder her har fået en moderlig rolle, for de er virkelig moderlig.
”Jeg e… av!”
”Du er ikke okay, Harry”
”Nej, men jeg bliver det” jeg sukker tungt og lader begge piger rense min kæbe, ikke mindst min næse. Kæben får de heldigvis ordnet og fixet, men næsen hjælper ikke meget, da det stadig løber og jeg ved at jeg skal ligge ned, da det var det, som de sagde på hospitalet.

Eleanor holder kluden for min næse, i mens Perrie fører mig ind i stuen og i mod sofaen.
”Shit! Hvad sker der? Alt det blod?”
”Louis, din ånd. Hans næse er ligesom brækket og jeg har fortalt, at hans næse pludselig begynde at bløde, da jeg var i Homes Chapel”
”Han skal ned og ligge” det får Louis til at reager og gå i mod tre personers sofaen, hvor han fjerner de ting der ligger i den og ligger en pude ned. Begge piger får mig ned i sofaen og Eleanor sætter sig ved min side, hvor hun bare trykker kluden mod næsen.

”Eleanor, jeg kan godt selv” jeg ligger min hånd på hendes og ser lidt alvorligt på hende. Hun nikker bare stille og fjerner hendes hånd, så jeg selv kan holde kluden.
”Virkelig, skulle du få Niall til at slå dig? Havde du ingen bedre idé?”
”Du lod mig da?”
”Jaer, fordi jeg kunne regne ud hvad du ville!”

”Hvor er Zayn og Niall?” spørger Perrie undrende om, hvilket gør at jeg drejer hovedet lidt og det gør at Eleanor giver mig et stramt blik, så jeg må vende hovedet tilbage og slappe af.
”De gik udenfor, så Niall kunne få lidt frisk luft og de snakker”
”Se, jeg er dy… for helvede da også!” sukker jeg irriteret, da Quinn græder, eller en eller anden baby græder og derefter flere.

”Kom så tøser, babyerne kalder! Jeg tager min søn, du tager din datter og du tager Quinn”
”Perrie, det er ikke en slagplan, som du behøver at ligge” griner Louis af hende og det får hende kun til at smile. Det kan jeg fornemme.


Nøj jeg er træt af denne næse, den har kun problemer med sig! Kan den ikke bare blive rask og sådan? Skal jeg ligge mig ned og spændes fast til en seng, lade en holde mit ansigt, så jeg kun slapper af og ikke rør mig? Suk.
Bare et suk gør ondt! Okay jeg burde måske slappe af og lade Eleanor tage sig af Quinn, så jeg kan få hvilet, sovet og meget mere, så denne næse måske kan heles.
Jep, det er det jeg gør, tror jeg nok. Får jeg at se.
Men Niall åbnede sig da!

 

*********************************************************************************************************************************************************************

Harry kan bare ikke lade vær!
Men det virkede da! Niall brød til sidst sammen og er nu udenfor sammen med Zayn! Yea!!!
Men så er der bare Harry og hans irriterende næse, mon han vil kunne slappe af og slet ikke tage sig af Quinn, indtil hans næse er okay?
Mon Niall åbner sig helt og tager sig sammen til at komme tilbage?

Ja jeg kan nå meget, nu når jeg sidder og ser Oscars, for skal jo holde mig vågen :)


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...