Hvorfor mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2014
  • Opdateret: 11 nov. 2014
  • Status: Igang
#stopmobning En pige ved navn Melissa, bliver mobbet,tæsket osv! Men hvad med den dreng,som hedder Tobias der ikke mobber hende? Hendes forældre er på druk hver dag. Vi vil ikke afsløre for meget så læs med!

6Likes
5Kommentarer
242Visninger
AA

3. Kapitel 3

Ja, jeg står cirka op klokken 04.00 om morgen, efter mine forældre altid vækker mig. Jeg var nået hen til skolen og parkerede min cykel. Jeg begyndte langsomt at gå imod bygning, men stoppede op da jeg fik øje på 9. Klasserne. Jeg begyndte igen at gå og gik forbi dem. Nogle skubbede, andre kaldte mig stinkdyr og så var der nogen, som ikke gjorde mig noget. Jeg gik indenfor og hang min jakke på krogen. Jeg gik ind i klassen og fik øje på Tobias som stod der med en af sine venner. Jeg skulle helst nok ikke gå derover, ellers så ville de nok gøre grin med Tobias og selfølgelig mig. Jeg valgte at gå mod min plads og stille min taske. Jeg satte mig på min stol og stirrerede ned i bordet. Jeg ignorerede drengene, som råbte stinktdyr og piftede, for jeg har ikke den største selvtillid. Klokken ringede og alle begyndte småt at finde deres pladser. Vores lærer, Birgitte kom ind i klassen og tyssede på os. Der lå en seddel på mit bord. Jeg foldede det forsigtigt ud og begyndte at læse det:

Du må gerne sove hjem hos mig, hvis det er... KH Tobias.

Stod der. Det var sødt af ham, så jeg fandt min blyant og skrev:

Ja, det vil jeg gerne :-)

Jeg foldede papiret sammen, men nåede ikke at give det til ham, før

klokken ringede. Alle løb ud af klassen og til sidst var jeg alene. Jeg lagde papiret på bordet og gik hurtigt udenfor. Jeg satte mig ved en bænk og kiggede trist ned i jorden. Jeg plejer altid at sidde alene på denne bænk, så det er ikke noget nyt. Jeg kunne pludselig mærke en skygge over mig. Jeg løftede hovedet og så 5 drenge fra niende, som stirrerede ondt på mig."Sidder du bare helt alene her, stinktdyr?" Spurgte en lyshåret dreng."Ja, har du ikke øjne i hovedet eller hvad?" Svarede jeg koldt. Jeg er 100% sikker på, at det var min selvtillid, der talte for mig der."Du skal fucking ikke tale sådan om mig! Vi smadre dig efter skole! Glæd dig!" Råbte den lyshåret og sparkede mig. Jeg tog mig til maven og holdte tårnene tilbage. Drengene gik endelig og jeg tørrerede min tåre væk, som hang på min øjenvip. Det gjorde virkelig ondt, men jeg bed smerten i mig. Jeg kan ikke leve sådan her! Måske burde jeg bare flygte, flygte for alt og alle. Jeg fik øje på Tobias som kom gående hen til mig.

"Hey Melissa.." Sagde han roligt og satte sig ved siden af mig.

"Hej Tobias" sagde jeg trist og kiggede ham i øjnene.

"Er du okay?"

"Ja, jeg er fin... Fik du dit brev tilbage?"

"Hvilket brev?"

"Det brev, du lagde på mit bord"

"Jeg ved ikke hvad du ta.." Og så nåede han ikke at sige mere, da klokken ringede ind. Vi rejste os og gik ind i klassen sammen. Jeg satte mig på min plads og kiggede ud i luften. Der var som regel larm, men jeg var ikke typen der larmede. Jeg er mere... Den hemmelighedsfuldhed og tavse type? Måske den kedelige type, vil nogen nok sige? Jeg fik øjenkontakat med Tobias, vi har endelig fået 5min frikvarter. Jeg synes den her time har været frygeligt lang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...