Elskede jeg ham?


0Likes
0Kommentarer
67Visninger
AA

1. En tåre af sorg

Jeg vendte mig rundt, og kiggede direkte ind i hans spørgende, dybhavsblå øjne. Jeg havde stået et stykke tid med ryggen til, ja jeg ved ikke hvorfor jeg havde brug for at overveje det? Hvilke tanker mon der kørte rundt i hans hoved? Men... Jeg kunne jo ikke bare sige ja, og så fortryde det når jeg stod ved alteret... Jeg måtte se det i øjnene; var han nok, eller havde jeg brug for mere?

Han gik et par skridt, i et så langsomt tempo, at det var som om tiden gik i stå. Eller var det bare min hjerne som pillede ved tiden? Men pludselig stod han ved siden af mig, og tog prøvende min hånd op i sin. »Jeg lover jeg altid vil elske dig, og aldrig stoppe med at værdsætte dig« Sagde han stille. Så stille at jeg næsten ikke kunne høre ham, så stille at vindens strømmen mellem bladene kunne høres imens. Hvad var det jeg var så bange for?

Jeg stod længe og tænkte, mens jeg bare kiggede væk, og ned i jorden. Han var tålmodig med mig. Det havde han altid været. Men på et tidspunkt vil en hver person få nok. Det tidspunkt var kommet for ham. Han gav mig et blidt kys på kinden, vendte sig væk og skulle lige til at gå, da han hurtigt vender sig om mod mig. »Intet svar inden i morgen, er et nej«. Han vendte sig om, og travede trist hjem ad. Som om han lige havde tabt alt hvad han ejede, og hans hånd knugede sig koncentreret om den ring, som skulle have givet ham muligheden for at få hvad han ville have.

Jeg stod længe og spejdede ud over bølgerne og den nedgående sol. Himlen var lyserød og orange, og skyerne lavede mynstre på den lyse himmel. Ind imellem kom et par gående forbi. De fleste stoppede hurtigt op, og stod lidt og beundrede det smukke syn. Men jeg. Jeg stod længere tilbage. Frysende og forvirret, og uden en chance for at finde rede i mine tanker. De tanker som ikke gad tænkes, og de tanker som ikke burde tænkes - de måtte væk.

Et par foran mig havde stået tæt sammen, og billedet var bare så perfekt. Det var et helt kunstværk. Manden trak sig lidt, og fumlede lidt rundt og ledte efter noget. Da han fandt det lagde han sig ned på knæ, og det var klart i mit hoved hvad der skete. Han friede...

En tåre trillede hurtigt med ad min kind. Pigen hun hoppede og dansede, og var så glad. Og så stod hun nogle få sekunder stille for at få sin ring. Hun jublede en smule mere, for derefter at tage sin elskedes hånd, og gå stille videre hen. Hvorfor havde det ikke været sådan for mig? Hvorfor havde det ikke været så nemt og perfekt, så det nærmest virkede opsat... Hvad var det lige jeg havde gjort? Jeg havde nær knust min elskedes hjerte....

Han fik ikke hvad han ville have. Men dog... Han fik heller ikke det han frygtede - et nej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...