Lost

Mød 18 årigede Faith Peeth studerene på Cambridge-Clare college, og 21 årigede Zayn Malik . Zayn er kendt, og Faith er en normal og stille pige. Zayn rejser verden rundt og Faith er studerene. Faith har ikke altid brudt sig om One Direction til for omkring et år siden da hun var til koncert med dem i hendes og deres by, London. En dreng så hun specielt meget op til, Zayn. Hun føler at hele hendes verden ville ramle sammen uden ham, hun skriver i en bog hver aften og den handler om Zayn, og hvad der sker med hende og hendes ønsker, det hele kredser om ham. Faith har aldrig haft interesse for andre drenge end Zayn og hun har derfor heller aldrig kysset nogen dreng. Faith elsker Zayn er så dark, og at han er så stille for det beroliger hende. Men hvad ville der ske hvis Perrie og Zayn gik fra hinanden, og når Faith mister sin bog i en bus, vil hun nogensinde finde den igen, er den hos nogen? Følg med i historien der byder på drama,kærlighed,spænding og ikke mindst overaskelser på vejen

30Likes
55Kommentarer
4776Visninger
AA

23. Here we go again del 2

 

Efter vores lille hygge tur for anden gang, tog vi os sammen og begyndte at tage vores tøj på. Den var blevet 12:30, så jeg vil væde med at de andre er stået op nu. Gad vide om de egentlig hørte os? Altså jeg syntes ikke vi larmede, men det kan også bare være fordi vi var så optaget af det vi ja... var igang med. Men det var også Zayn's skyld! Det var hans 'Lille Lars' der ikke kunne ligge sig ned igen, men altså hans beskrivelse af hans pik var så ikke helt rigtig! For lille det er den i den grad ikke, men sådan noget syntes jeg ikke vi skal snakke om nu. 

Vi havde fået tøj på, og gik sammen ud i køkkenet for at få noget mad, men da vi kom derud blev vi mødt af alle de andres blikke limet fast på os. Louis var den første der sagde noget:

" Jamen godmooooorgen"

" Godmorgen?" Jeg forstod ikke hans hemmelighedsfulde blik men så sagde han så den anden del af hans sætning...

" Der er nok nogle der har haft en fantastisk morgen var?" Hans blik var stadig limet fast på os, da han tog sin kaffe op til munden, og begyndte at drikke. Jeg kiggede over på Zayn med skræk i øjnene. De havde hørt os! alle sammen! OH LORD! Kunne det her blive mere mærkeligt, og akavet??Det viste sig så at det kunne det, for Niall brød ind med en sygt pinlig kommentar:

" Ja det håber jeg dælme i har, for i vækkede altså mig med jeres seng bankende mod min væg!" Havde vi været så vilde?! Jeg har slet ikke lagt mærke til alle de ting! Da jeg kiggede rundt på flokken af mine venner, så jeg at alle stod og små fnisede, og da jeg kiggede hen på Zayn havde han et triumferende smil på hans læber. Jeg kunne mærke at jeg nok var lige så rød i hovedet som en tomat nu, og jeg begyndte at vrøvle og mumle alt muligt:

" EJ! UNDSKYLD!, altså jeg vidste ikke at vi, og jeg troede ikke, og det var da ikke så galt.." Så brød Harry ind:

" Tro mig Faith, hvis i kan få selveste Niall til at vågne ved jeres knalderrig, for ikke at snakke om alle os andre, så er det galt..."

Han prøvede utroligt meget på at holde et grin inde, men til sidst måtte han give op, og resten af flokken gav også slip på deres grin. Det endte med at vi alle til sidst grinte så meget at vi havde fået helt vildt ondt i maven, og vi blev nød til at tage os sammen. 

Mig og Zayn fik os noget mad, mens vi snakkede om alt muligt mellem himmel og jord. Da den var ved at være 14:00 besluttede mig og Zayn os for at tage hjem til ham. 

Da vi kom hjem til ham, og kom hen til døren og drejede nøglen og kom ind, fik vi en kæmpe overraskelse.

 

                                                                               ****************

Zayn's synsvinkel:

You've got to be kidding me! Jeg troede at vi havde snakket om alt hvad vi skulle snakke om. Men åbenbart ikke! nu sidder hun i min stue! Jesus hvordan er hun overhovedet kommet ind? Oh god selvfølgelig.... hun ved hvor jeg gemmer min nøgle... Men ja hvis i ikke ved hvem jeg snakker om så sidder Perrie i min stue lige nu... og hvad er det hun har i hånden?! SHIT det er den bog jeg fandt i bussen! Og ud fra hendes udtryk kan hun ikke lide hvad hun læser. 

Jeg stod stadig frosset fast i dørkarmen, og det første jeg tænkte på var at Faith ikke skulle hilse på Perrie! Så jeg vendte mig om og sagde:

" Faith.."

" Ja?"

" Kan du lige vente her ude et øjeblik?"

" Hvad nu da?"

" Der er lige en jeg skal snakke med som er her inde."

" Nå da, hvem?"

" Perrie.." 

" Oh jamen selvfølgelig."

Jeg gik ind til Perrie og lukkede døren.

" Perrie! Hvad laver du her?!"

" Jeg kom for at snakke med dig, men det er ligemeget nu hvor jeg ser det her." 

Sagde hun mens hun gav mig bogen. Jeg begyndte at læse, og da jeg kom til en side med et billede af da mig og Faith var begyndt at skrive sammen, gik det det op for mig ( suprise ) at det var  Faith's bog, og af hvad jeg havde læst nok også meget privat, men den var jo teknisk set til mig, men det er en helt anden sag som vi ikke skal snakke om nu.

" Så i havde altså noget mens vi var sammen var?!"

" Wow Perrie rolig nu! du har overhovedet ingen ret til at stå og sige alt muligt om at være utro! for jeg har ikke været det! det der er jo bare uskyldige fan beskeder! du var allerede væk da vi startede med at skrive! jeg skulle jo komme over dig på en eller måde, og hun var så bare den jeg skrev med."

" Simpelthen bare den simple pige du begyndte at skrive med?" Perrie begyndte at få et lusket smil frem på læberne.

" Ja det var hun."

" Hvad er i så nu? er i sammen, er i noget overhovedet?"

" Altså vi er vel en ting nu" Og det var lige da jeg havde sagt det, at jeg hørte døren smække, og nogle små snøft komme bag mig. Jeg bliv hvid i hovedet af skræk da jeg lige så stille vendte mig om. Og der stod hun... Min Faith. Hun åbnede munden og sagde med en lille stemme:

" Var jeg virkelig ikke mere i starten end en du bare brugte til at komme videre?"

" Nej Faith sådan var det jo ikke!"

" Nå, jamen hvad er det så? kom nu bare spyt ud! vi er jo i lyven ikke mere end en lille ubetydelig ting vel?"

" Nej Faith hold nu op! Søde kom her." Jeg gik hen for at kramme hende, men hun undveg mig, og gik ind på vores værelse. Da jeg kiggede over på Perrie stod hun med et tilfreds smil på læben.

" Morer du dig?! Vidste du at hun havde stået der hele tiden??"

" Tjjaaa hun stod der i hvert fald i lang tid nok til at høre alt det vigtige."

" Så det nok!! Ud Perrie!"

" Åh tro mig Zayn jeg var allerede på vej ud, mit job er vidst gjort her." 

Og der gik hun så. Jeg suste ind til Faith, og da jeg kom ind på vores værelse så jeg at hun var igang med at pakke hendes tøj. Det her var noget rod! ja jeg havde sagt nogle dumme ting om hende, men det var ikke med vilje! Det var bare for at få Perrie til at gå så vi kunne fortsætte med at have det sjovt. Jeg blev nød til at sige noget til hende:

" Faith?"

Jeg fik ikke mere end et snøft tilbage som svar.

" Hvorfor gik du egentlig derind?"

" Fordi jeg hørte at i begyndte at råbe, så jeg troede der var noget galt, så jeg gik ind."

" Faith? vil du ikke nok kigge på mig?" Jeg gik lige så stille hen til hende, og tog fat om hendes håndled og fik hende til at stoppe med at pakke. Jeg fik hende til at vende sig om mod mig, og jeg kiggede hende direkte i øjnene.

" Faith, du skal vide at jeg fortryder det jeg sagde derude. Jeg sagde det fordi jeg ikke ville have at Perrie skulle vide alt muligt om dig, for hun kan virkelig være en bitch når det kommer til ekskærester. Jeg ville ikke have dig såret, men det blev du i lyven og det er jeg ked af. Du betyder så utrolig meget for mig, og da jeg sagde at vi bare var en ting, var det fordi jeg ikke ved hvad vi er? jeg føler vi er så meget mere, nu hvor vi har haft sådan en fantastisk dag, men jeg ved jo ikke hvad du vil, men jeg elsker dig utroligt højt og du skal vide at jeg vil gøre alt for dig, så det har aldrig været min hensigt at såre dig."

Hun kiggede op på mig med store øjne, og hun var fuldkommen mundlam. Lige pludselig smed hun alt hvad hun havde og gav mig et kæmpe kram, mens hun viskede i mit øre:

" Du aner ikke hvor lang tid jeg har villet høre de ord fra dig." Og med det kyssede hun mig, som om alt var lige meget, som om intet var sket. 

" Så vi er okay, eller hvad?"

" Ja vi er okay."

 

 

HEJSAAAAAAAA forfatter besker her! Jeg ville bare sige at jeg er super glad for dette kapitel! Ordene fløj ud af mig, og det er jo blevet langt :O Men ja der kom lidt drama ind, og nu må vi jo så se hvad der sker! Men ja den er ved at være midnat så godnat! og husk bliv ved med at like og subcribe og alt det der ;) og nååårg ja! GOD JUL TIL ALLE DERUDE! :D Jeg har lige fået ferie idag så jeg er møj glad! Men Ciall får først ferie på mandag hahaaa, så ja god jul og godt nytår her fra MistStyles <3 i nogle bae's alle sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...