Something to smile for

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2015
  • Status: Færdig
Ashley, er 18, og succesfuld gymnast indenfor redskabs-gymnastik. Da hun efter en konkurrence møder sin drømmefyr, sker der noget forfærdeligt dagen efter. Hun kommer muligvis ikke til at lave gymnastik igen.

43Likes
79Kommentarer
13186Visninger
AA

10. Meet the boys

Nialls synsvinkel

 

Jeg var hos Harry, de havde bestemt sig for at jeg skulle være hos ham et par dage, så han kunne hjælpe mig. Jeg havde jo lidt besvær med armen. Jeg sad og skrev på min mobil, Ashley havde follow'et mig på Insta, jeg skyndte mig at følge tilbage. Jeg bestemte mig for at skrive til hende.

Mig: Hvad laver du?

Ashley: Keder mig, dig?

Mig: Sidder hos Harry og tjekker Insta.

Ashley: Okay

Mig: Vil du komme over? Så kan du måde drengene?

Ashley: Okay det kan jeg da godt, er kommet ud fra hospitalet.

Mig: Godt, skal Harry og jeg hente dig? (Kan ikke køre)

Ashley: Ja okay, er bare hjemme

Mig: Okay

Jeg gik ud i køkkenet hvor drengene alle sammen sad. "Hazza? Vil du gøre mig en tjeneste?" spurgte jeg. "Ja da" sagde han og så på mig. "Jeg har aftalt med Ashley at hun kommer så hun kan møde jer, men jeg kan ikke køre bilen selv..." sagde jeg. Harry nikkede, tog sine bilnøgler og gik med mig ned for at hente Ashley.

Jeg ringede på døren, og Ashley åbnede. Selv med benet i gips,så hun fantastisk ud, med sit hår sat op i en løs knold, og ingen make up. Jeg krammede hende og hun krammede tilbage (eller så godt som man nu kan kramme med krykker). Harry gav hende hånden, "Harry" sagde han med sit charmesmil, jeg sendte ham et dræberblik. "Ashley" sagde hun.

Vi kørte tilbage til Harry, han virkede til ret godt at kunne lide hende. Da hun så Harrys lejlighed måbede hun. Men den var nu også meget stor. Vi åbnede døren og de andre drenge kom hurtigt ud i gangen for at hilse på Ashley.

Hun gik i gang med at prøve at få sin sko af. Det gik ikke så godt så hun bestemte sig for at sætte sig ned og gøre det. Og selvfølgelig hjalp jeg hende op igen.

Drengene havde bestemt sig for at tale med hende i sofaen. Som om at de ville tjekke hende. 

"Nåeh, hvor kommer du fra?" spurgte Liam. "Min far er fra Italien og min mor er fra Danmark" sagde hun. Det vidste jeg ikke en gang.

"Danemark? Hvad er det?" spurgte Zayn. "Danmark er et land over Tyskland, det er lidt lille men altså jeg ved da at i har holdt koncerter der?" sagde hun. "Er det ikke der Helene er fra?" sagde Harry.

"Kan i lide LEGO?" spurgte hun pludselig. Hvad havde det med det hele at gøre? "Øøh, ja altså LEGO-filmen var da god?" sagde Liam forbavset. "Den kan i så takke Danmark for, LEGO er dansk" sagde hun. "Er det rigtigt? Jeg troede at det var tysk eller noget?" sagde Louis.

"Nå, men det er det ikke, håndbold er også dansk" sagde hun. "Sejt nok" sagde Liam og smilede til hende.

 

Liams synsvinkel

 

Vi havde jo bestemt os for at se om Ashley var sød nok. Og det var hun, vi kunne alle li hende. Zayn kunne godt lide hende pga:

"Hvad er din yndlings bog?" spurgte Zayn. "Eeeh, Harry Potter tror jeg" sagde hun. "Sejt! Det er også min!" sagde han begejstret.

Og Louis kunne lide hende pga.

"Har du så nogle søskende?" spurgte Louis. "Ja, en lillesøster, Joy, jeg valgte navnet fordi det minder om enjoy, hun er bare den sødeste pige i verden!" sagde hun og viste os et billede (Louis elsker små børn). Og JA, hun var sød.

Alt i alt var hun bare super sød, og jeg kunne sagtens forstå at Niall var forelsket i hende, lige i øjeblikket sad han også bare og kiggede på hende med et forelsket udtryk i øjnene og et smørret smil.

Det endte med at hun blev og spiste aftensmad. Hun måtte stadig ikke spise usund mad, så imens vi andre spiste pizza, spiste hun salat.

Det eneste problem var at Harry også kiggede på hende på dén måde. Han flirtede faktisk lidt med hende hvis jeg ikke tog helt fejl. "Du har ikke en kæreste har du, Ashley?" spurgte han. Niall så på ham med et dræberblik "Harry, kan vi lige snakke sammen?" spurgte jeg. Han så undrende på mig men nikkede.

Vi gik ind på hans værelse, "hvad tror du lige at du har gang i?" hvæsede jeg. "Hvad mener du?" spurgte han forskrækket. Okay jeg plejede ikke at hvæse, men der her kunne han ikke være bekendt! "Jeg mener at du flirter så åbenlyst med Ashley! Du ved godt at Niall kan lide hende, og at det var HAM der fik hende til at komme!" sagde jeg. "Jamen det gør jeg da ikke! Altså... jo måske lidt, men Liam SE på hende! Hun passer slet ikke sammen med Niall!" sagde Harry. "Vel gør hun så! Han kan lide hende, og jeg er næsten sikker på at hun også kan lide ham! Så hold dig fra hende!" næsten råbte jeg. "Ved du hvad, det styrer jeg selv! Har du ikke set at hun kigger på mig?!". "Ja Harry, hun kigger på dig når du taler til hende! Det kaldes høflighed! Men det kender du nok ikke til eftersom at du prøver at score din bedste vens crush!" sagde jeg. Den sved kunne jeg se. Han gik hurtigt ud af værelset, med mig i hælene.

De andre sad stadig og spiste og kiggede på os de vi kom ind i køkkenet. Jeg blev helt bange for at de havde hørt os, for Louis sendte mig et 'vi-taler-om-det-her-senere'-blik.

"Nå jeg skal nok til at hjem drenge, det var hyggeligt, og tak for mad" sagde hun og samlede vores tallerkner, og skulle til at halte over til opvaskemaskinen med dem. "Nej nej, den skal vi nok klare senere" smilede jeg da jeg opdagede at hun var at rydde op. "Nå okay, vi ses drenge!" sagde hun. "Ja sagde jeg og krammede hende farvel, det samme gjorde alle de andre og Niall kyssede hende endda på kinden.

"Jeg skal nok køre dig hjem" sagde Harry. "Nej nej, det er fint, jeg ringer bare efter min mor" sagde hun hurtigt. Hun havde vidst også lagt mærke at han flirtede med hende. "Nej jeg insisterer" grinede Harry. "Jeg tager med!" sagde Niall hurtigt. Harry sukkede og nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...