Something to smile for

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2015
  • Status: Færdig
Ashley, er 18, og succesfuld gymnast indenfor redskabs-gymnastik. Da hun efter en konkurrence møder sin drømmefyr, sker der noget forfærdeligt dagen efter. Hun kommer muligvis ikke til at lave gymnastik igen.

43Likes
79Kommentarer
13208Visninger
AA

26. Gymnastics

Nialls synsvinkel

 

"Godt, det var vist det sidste" lød Ashleys fars stemme. Ashley havde overraskende lidt ting som hun skulle have herhen.

Ashley krammede sin far, "tak" sagde hun, "så lidt da, husk at ringe hvis der er noget" sagde han med sin flotte Italienske accent.

Han smilede og vinkede og gik til sidst ud af døren. "Så er jeg vist officielt flyttet ind" sagde hun og gav mig et kys på munden. Jeg kyssede jo selvfølgelig tilbage.

"Jah, hvornår skal du af sted?" spurgte jeg og hentydede til hendes første dag tilbage i gymnastiksalen.

"Et par timer" sagde hun og satte sig ved spisebordet.

"Skal du noget i dag?" spurgte hun og så på mig. "Jeg skal øve med drengene klokken 3, men ellers ikke" sagde jeg og satte mig ned ved siden af hende.

Hun nikkede og satte sig over på mine lår. "Hvad skal vi lave?" spurgte hun. "Det ved jeg ikke... Hvad vil du gerne lave?" spurgte jeg.

"Jeg ved det heller ikke, jeg håbede at du havde en idé" sagde hun tænkende. "Jeg tror at jeg skifter til gymnastiktøj imens at jeg tænker" sagde hun og kyssede mig hurtigt på kinden.

"Niall sig en farve" sagde hun højt inde fra soveværelset. Jeg grinede lidt, hvad havde hun nu fundet på? "Blå" sagde jeg højt tilbage.

"Tak" sagde hun, og kom lidt efter ud i en blå tricot med et eller andet mønster på.

Jeg smilte lidt af vor glad hun så ud. Hun var hel sikkert så opstemt på grund af at hun skulle begynde på gymnastik.

"Hvordan kan det være at du har så mange tricoer?" spurgte jeg grinene. "Når man er til konkurrencer får man nogen gange sponsorer, som til tider giver tricoer" sagde hun.

Jeg nikkede, "den er i hvert fald flot" sagde jeg og gav hende et kram. "Tak" sagde hun smilende.

"Glæder du dig?" spurgte jeg og hun nikkede hurtigt, "ja, men det bliver hårdt" sagde hun og satte sig ned.

"Du kan jo stadig gøre alt det der... Halløjsa?" sagde jeg, "faktisk er det ikke sikkert at jeg kan noget af det mere, man er nød til at holde det ved lige ved at gøre det hele tiden" sagde hun.

Jeg nikkede, "jeg er sikker på at du lærer det hurtigt igen'' sagde jeg og kyssede hende på næsen.

"Fik du fundet ud af hvad vi skal lave?" spurgte jeg. "Næh" sagde hun.

"Vi kunne sætte alle dine ting på plads?" forslog jeg, og hun nikkede.

Vi hentede hendes tasker ind i stuen, og hun åbnede den ene og trak noget shampoo og balsam ud.

"Aha, så dét er hemmeligheden bag dit velduftende og bløde hår" sagde jeg. Hun grinede og rystede på hovedet af mig.

 

Lidt senere

Ashleys synsvinkel

 

Jeg havde kun været i gymnastiksalen i et par timer, og alting gjorde allerede ondt. Virkelig , jeg havde ondt i muskler som jeg ikke vidste at jeg havde.

Jeg havde blå/ brune mærker og rifter over alt.

Alligevel blev jeg ved. Mit ben var bogstaveligt talt ved at tage livet af mig.

Ja, jeg ved godt at det var dumt at lade være med at sige til Simon at det gjorde ondt når jeg gik på min fod. Men hvis jeg havde sagt det, fik jeg ikke lov at til at lave gymnastik. Og så kom jeg ikke til OL. Og så døde jeg.

Ej okay, men i ved hvad jeg mener.'

"Spagat Ashley, nu" lød trænerens stemme. Han fattede åbenbart ikke at det kun var nybegynder-øvelser jeg måtte lave.

Og nej, jeg kunne selvfølgelig ikke gå i spagat. Eller split.

Jeg gled ned mod jorden med et ben foran mig og et bagved. Smerten skar igennem mine ben. "Pres dig selv Ashley, det der kan vi slet ikke bruge til noget" sagde træneren.

Jeg fik næsten tårer i øjnene. Mine ben begyndte at ryste ukontrolleret og jeg satte mig besværet almindeligt op.

"Jeg øver mig bare på at stå på hænder i stedet" sagde jeg lavt. Ærligt talt følte jeg at jeg skuffede alle.

"Nej du gør ikke, tag hjem og sov" sagde træneren og gik forbi mig og over til Linnea, for at hjælpe hende.

 

Heeeey<3

Så, jeg syntes ikke at det her kapitel blev så godt, men i bad om et nyt, så i får det her. Jeg bliver simpelt så glad vær gang at jeg ser at en person har gjort min bog til en favorit;3 I gør min dag så meget bedre;) Tusind tak for at læse med;3

 

xXMaiaXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...