Good Vibes Only

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 13 mar. 2015
  • Status: Færdig
Ashley, er 18, og succesfuld gymnast indenfor redskabs-gymnastik. Da hun efter en konkurrence møder sin drømmefyr, sker der noget forfærdeligt dagen efter. Hun kommer muligvis ikke til at lave gymnastik igen.

44Likes
79Kommentarer
14494Visninger
AA

4. Kapitel 4

Ashleys synsvinkel

Alle stirrede på mig. Fuck, shit, scheisse, øv bøv. Jeg fattede det ikke, hvorfor havde jeg ikke hoppet højere? Jeg havde gjort det tusinde af gange og NU hvor det er vigtigt kunne jeg selvfølgelig ikke.

Træneren kom løbende imod mig, og løftede mig op, og løb ind til siden med mig. "Uheldigt fald for Ashley Anderson, det kan koste mange point", sagde kommentator stemmen.

Hold nu kæft for fanden store tykke alf....Han ligner faktisk en alf. No kidding. Manden i kommentatorboksen fattede sgu nada

"Heeey, heey lad mig komme til. Jaer, jeg er så nok hendes agent. Flyt dig. Skal vi tage den her udenfor? Nej? Så skal du nok til at flytte dig. Godt så" sagde Michael, min agent, som så fint fik sig klamt ind imellem alle de mange mennesker og hen til mig. 

Han kom marcherende imod mig i sit flere-tusinde-kroner-jakkesæt

"Okay, hvor slemt er det? Hvis du nu fik chancen for at få en cookie, du skulle bare gå 100 meter, ville du så gøre det? Eller ville det gøre for ondt? Fra 1 til 100, hvor ondt gør det så?" han stirrede anspændt på mig.

"Kun 5, det er ikke så slemt". sagde jeg.

"Godt, næste er bom, og du skal bare... Lade være med at tænke på faldet, ingen dømmer dig, det sker for alle!" sagde han og spurtede mod manden i kommentator-boksen at sige jeg havde det fint.

De andre optrådte, ingen af dem lavede fejl. Deres rutine var også forholdsvis nemmere, men alligevel!

"Godt, nu når vi er færdige med øvelser på gulv, kan vi gå videre til bom! Og vi skal som altid have Ashley Parks til at starte!"

Folk klappede, men de mente det sikkert ikke. De sendte mig sådan nogle mærkelige blikke. Undtagen, måske en dreng. En dreng med lyst, pjusket hår der ærligtalt godt måtte tage mig med hjem, hvis du forstår sådan en lille en.

Jeg hoppede op på bommen. Tricket var uden tvivl at friste. Friste, friste, friste. Selvsikkert smil, og så ellers bare derud af. Jeg fik afsluttet med en bette salto, helt perfekt.

Den rutine havde været perfekt, uden fejl. Alle klappede, og jeg smilede stort.

"Vi har i dag set fantastiske gymnaster, men kun en kan vinde. På tredjepladsen har vi Emma Hastings, på andenpladsen har vi China Carter. På førstepladsen, vores nationalmester Ashley Parks"

Jeg smilede som besat, og rock'n'roll-håndtegnene måtte igen tages i brug. Jeg gik op på sejrs-skamlen, pg fik overagt medalje og blomster. Drengen med det blonde hår smilede til mig, og jeg smilede igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...