My brother

Joanna Bieber.. Navnet siger en del, ikk? Hun er -til manges overraskelse- Justin Biebers lillesøster. Hvordan er livet, når hun hver dag skal leve med berømmelsen liggende og lure i skyggerne? Hun lever ikke et helt almindeligt liv, og Justin har ikke noget i mod at ødelægge et forhold til en dreng eller to.. Klarer hun sig gennem sit 18'de år med Justin? Læs med og find ud af det. *Læs første kapitel for mere information* *Seksuelle scener kan forekomme* Jeg håber i vil læse med<3

57Likes
28Kommentarer
20848Visninger
AA

13. Sams mom, pt 2

*Igen, ikke rettet*

”Jeg er nok nødt til at tage den her, jeg er tilbage om lidt.” Siger jeg, og smutter ud af rummet, hvor James sidder. ”Hey.” Siger jeg, da jeg er kommet i forbindelse med Sam. ”Joanna. Du er nødt til at høre på mig! Jeg er så ked af det! Du kan slet ikke forestille dig det! Jeg er virkelig ked af det, det var ikke meningen at lyve for dig, og jeg ville have fortalt dig det, men.. Jeg.. Hun er bare blevet så syg, og.. Jeg kan ikke rigtig forklare det, det er sådan lidt, svært, men.. Jeg er så utrolig ked af det, og du må ikke slå op med mig på grund af det her, for jeg elsker dig så højt, og jeg vil virkelig ikke miste dig! Du er så fantastisk, og.. Jeg kunne blive ved i al evighed, men. Pointen er egentlig bare, at jeg virkelig elsker dig, og jeg.. Jeg ved det ikke.. Jeg kan bare ikke rigtig holde tanken om at miste dig ud, for.. Jaee.. Jeg ved du har det svært lige nu, og jeg har det svært, og.. Jeg kan bare ikke holde tanken ud!” ”Okay, Sam. Du løj for mig. Jeg har været ærlig overfor dig, fra starten. Selv det med kræft. Du vidste det før NOGEN i min familie, så helt ærligt, synes du i bund og grund selv, det er i orden? Jeg synes helt ærligt, det er en lille smule idiotisk af dig, og-” ”Jo! Jeg går lige i bad!” Afbryder James mig inde fra stuen. ”I orden!” Råber jeg tilbage. ”Og, hvem er det så?” Spørger Sam. ”En af mine gamle venner. Og du skal ikke være bange. Mig og ham. Det kommer ikke til at ske.” Siger jeg, og halvt lyver, halvt ikke lyver, for jeg ville aldrig kunne være sammen med ham. I hvert fald ikke så længe jeg er sammen med Sam, men jeg har jo ikke kendt ham længe, så gamle venner det passer ikke helt.
”Sikker?” ”Sam, meget kan jeg finde på, og måske er jeg en idiot nu og da.. Men være dig utro, bare på grund af et mindre skænderi? Det kommer ikke til at ske, jeg elsker jo også dig!” Siger jeg, og kommer selv til at smile. Spørg ikke hvorfor…
”Men, kan du ikke komme over? Så kan vi snakke om det…” ”Sam?” ”Jaer..?” ”Du lovede du ville komme over til mig..” Siger jeg med et smil. ”Nåårh ja.. Det er rigtigt..”

***
Efter jeg har fået sagt farvel til James, har fået han nummer, adresse, insta, Twitter, Facebook osv. er jeg endelig kommet hjem, og står nu i døren i gangen, og Sam står lige udenfor den.
”ER DET NU JEG MÅ SKYDE HAM?!” Råber Justin inde fra stuen. ”NEJ!” Råber jeg højt tilbage, og flytter mig, så Sam kan komme ind. ”HVAD MED, JEG BARE SKYDER HAM I ARMEN? DET DØR HAN IKKE AF! -Højt sandsynligt ikke i hvert fald.. Tror jeg…” ”JUS! LAD NU VÆRE. VI ER GODE VENNER IGEN!” Råber jeg, og faker, at vi er blevet gode venner igen, for Sams skyld, så jeg tager hans hånd, og trækker ham med ind i stuen, efter han har fået sine sko af. ”Så, nu går vi op og knalder, og der er ikke noget du kan gøre.”, siger jeg bestemt, og smutter op ad trappen med Sam slæbende efter mig. ”HVAD?!” Råber Justin højt, men før han når at gøre noget er jeg inde på mit værelse og har låst døren. Sætter selvfølgelig også Gaffa hen over låsen, så ikke han har en mulighed for at komme ind. Jeg ruller gardinet ned ud til, selv om det er et tagvindue, for Justin kan godt finde på det. Tro mig. Altså, at kravle op på taget og kigge ind.
”Hva så nu?” Spørger Sam. ”Altså.. Din mor er syg, maniodepressiv, eller sådan noget. Det er ikke noget man bare lige fortæller. Selvfølgelig havde jeg regnet med, du ville fortælle mig det, nu hvor vi er kærester, men, alligevel. Som du sigr, du ville have fortalt mig det, det er bare ikke let. Det forstår jeg godt. Tro mig. Det var heller ikke let for mig, da jeg fik konstateret kræft. Operationen er by the way i næste uge. Onsdag, bare sådan lige. Og James. Lad være med at tænke på ham. Han er bare.. Jaee.. James, og jeg kunne ALDRIG finde på at være sammen med andre, mens jeg er sammen med dig! Så er det på plads, og skal vi så give Justin, hvad vi lovede?” Spørger jeg, og griner. Jeg læner mig over til ham, og begynder at kysse ham. Han kysser straks med, og før jeg ved af det er vi begge helt nøgne, og.. Jaee.. Vi har rent faktisk sex, uden afbrydelser. Er det ikke fantastisk? Det synes jeg det er!

***
Jeg sidder lige pt i stuen sammen med Justin, Pattie og Jeremy. Jeg synes lige som, det var på tide at få det sagt, det med at jeg har kræft.
Jaee. Vores samtale er ikke specielt interessant egentlig, for vi snakker egentlig bare om.. Jaee, jeg har faktisk ikke rigtig koncentreret mig om samtalen. Jeg har bare sidde og tænkt på Sam. Mange synes sikkert, at jeg tilgav ham for hurtigt, men, hvad nu hvis jeg skulle gå hen og dø af kræften? Hvad så? Ville det så ikke være skønt, at have tilbragt sine sidste dage sammen med dem man elsker? Jeg elsker Sam, og jeg er ikke en af de piger, der spiller kostbar, og kan bruge flere dage på at gå og være sur, selv om det rent faktisk er min plan at tilgive i den sidste ende. Jo, hvis han havde været mig utro, eller sådan noget, men det er jo også noget helt andet. Det her, det kan jeg virkelig sætte mig ind i, og det er virkelig ikke nogen let situation. Når jeg så er syg, på trods af mine gode chancer, så kan jeg stadig risikere at dø af det… Det sker nok ikke, men i tilfælde af at det skulle ske, så vil jeg i hvert fald gøre alt for, at have levet godt det sidste stykke tid, og det har jeg med sikkerhed sammen med Sam.
Godt så, så er det på plads.. Hvis nogle er interesserede er der gået 3 dage siden mit og Sams skænderi, og det går faktisk godt.
”Jeg går op. Jeg har haft en lang dag.” Siger jeg og rejser mig fra sofaen. Jeg smiler til dem alle sammen, og siger farvel til mine forældre, før jeg smutter op ad trappen.  Jeg smutter ind på mit værelse, og smider mig i min seng, hvor jeg bare ligger lige så stille og kigger op i loftet, mens jeg lytter til min rolige, faste puls.
Efter cirka 10 minutter går døren, som forventet op, og Justin kommer ind. Jeg løfter min overkrop fra sengen, og støtter på mine albuer. ”Hva så?” Spørger jeg, og smiler til ham. ”Hva så?” Spørger han også bare. ”Det var dig der kom ind til mig..?” Griner jeg. ”Det var det vel..” Svarer han. Han kommer over, og sætter sig ved siden af mig, og trækker mig ind i et kram. ”Jeg savner sådan, bare at være et lille barn..” Mumler jeg ind i hans skulder. ”Det gør jeg sgu også..” Svarer han, og kysser mig i hovedbunden. ”Men, der er også fordele ved at være voksen.” Griner han. ”Man kan køre bil, bestemme selv, være oppe hele natten-” ”Ja, den gælder så ikke for alle, kloge-Åge. Det er jo kun fordi du mere eller mindre selv bestemmer dine arbejdstider.” Griner jeg, og puffer til ham, lige i det min mobil ringer. Jeg ser det er Sam, så jeg får hurtigt trykket på det grønne rør, og tager den op til øret. ”Hey,” siger jeg, men det eneste svar jeg får er en panisk stemme, som jeg ikke forstår noget som helst af. ”Sam..? Hvad er der? Hvad sker der?!” Siger jeg højt, men får stadig ikke noget svar. ”Giv mig mobilen.” Siger Justin, men tager den egentlig bare ud af min hånd i stedet.

*Justins synsvinkel*
Jeg beder Jo om at give mig sin mobil, men i stedet tager jeg den bare ud af hånden på hende, og tager den selv op til øret. ”Sam!” Siger jeg bestemt. ”Justin?” Spørger han. ”Ja, det er mig. Hvad sker der?” Spørger jeg stadig med en fast og bestemt stemme. ”Min mor.. Hun.. Hun var væk da jeg kom hjem, og nu.. Jeg har virkelig brug for Joanna. Hun.. Min mor er blevet ramt af en bil. Jeg ved ikke hvor slemt det er. Ambulancen kommer nu, men… Jeg vil virkelig gerne snakke med Jo.” Siger han panisk.
”Hvad sker der?!” Udbryder Joanna utålmodigt ved siden af mig. ”Hans mor er blevet ramt af en bil.” Svarer jeg, og kigger ind i hendes øjne, som straks fyldes med tårer…
*To be continued*

***
Dramatisk afslutning eller hvaaad?? Jeg synes selv den er rimelig god.. Altså, ikke sådan afslutning-afslutning, men afslutning på kapitlet, altså.. Bare rolig, jeg er ikke færdig endnu..
- Ej, jeg ved ikke lige hvor tilfreds jeg er med det her kapitel, men.. Jaer.. Jeg skulle jo videre på en eller anden måde, såee.. Det blev lige sådan her, så nu må vi jo se hvad der sker..
<3<3<3<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...