My brother

Joanna Bieber.. Navnet siger en del, ikk? Hun er -til manges overraskelse- Justin Biebers lillesøster. Hvordan er livet, når hun hver dag skal leve med berømmelsen liggende og lure i skyggerne? Hun lever ikke et helt almindeligt liv, og Justin har ikke noget i mod at ødelægge et forhold til en dreng eller to.. Klarer hun sig gennem sit 18'de år med Justin? Læs med og find ud af det. *Læs første kapitel for mere information* *Seksuelle scener kan forekomme* Jeg håber i vil læse med<3

57Likes
28Kommentarer
20848Visninger
AA

15. Family..?


*Ikke rettet*

 

 

”SAM, NEJ! STOOOP!” Hviner jeg højt og løber videre ud ad køkkenet og ind i stuen, hvor jeg griber om Justin og bruger ham som skjold. Det ser dog ikke rigtig ud til at stoppe Sam, som fortsætter efter mig, så jeg giver slip på Jus igen, og når ikke særlig langt, før Sam har taget fat omkring livet på mig. ”NEJ!” Skriger jeg højt, lige da min far kommer ud fra køkkenet, så han kigger straks i vore retning, men begynder bare at grine, da han ser hvorfor jeg skriger. ”I er simpelthen for meget i to.” Griner han. ”Nej, Sam er for meget.” Griner jeg, og skriger endnu en gang, da Sam kilder mig i siderne. Ja, han har sat sig ovenpå mig, så jeg ikke kan komme nogen steder, så jeg ligger bare og vrider mig rundt som en anden orm. ”Sam! Stop det!” Siger jeg, og får det til at lyde bestemt, uden at det er det. ”Okay, jeg stopper.” Siger han. ”Ingen undtagelse?” Spørger jeg. ”Det kan jeg ikke garanterer.” Siger han, og begynder at kilde mig i siderne igen. ”Hey, i to turtelduer, der er mad.” Siger Justin, og kigger strengt på Sam. ”Jus, kan vi lige tale sammen?” Spørger jeg, og tilføjer så: ”under fire øjne?” Justin nikker og følger med.

”Justin, du er simpelthen nødt til at lade være med at hade Sam så meget. Jeg troede det var slut..? Det virkede som om, det hele var okay. Men uanset hvad, så er du nødt til at gøre noget ved det. Et eller andet. Lav et eller andet med ham, tag til en ishockeykamp eller noget. Jeg er sådan set ligeglad hvad det er, i kan for den sags skyld også tage på stripklub, men pointen er, at det er Sam jeg elsker, og han er så meget bedre, end alle mulige andre, så kan du ikke bare prøve at være glad? Hver gang du føler dig vred, så tænk på, jeg kunne have fundet en eller anden tatoveret gut, som i sidste ende ville tæve mig gul og blå hver dag. Sådan er Sam ikke. Han er en god fyr, og jeg elsker ham, og det er ham jeg vil være sammen med, så nu beder jeg dig. Vær sød at blive venner med ham, eller i hvert fald acceptere, at det er ham jeg vil være sammen med, og så, efter i dag, vil jeg ikke være nødt til at fortælle dig det her flere gange, vi elsker og respekterer hinanden, så du er også nødt til at respektere mine valg.” Siger jeg bestemt. ”Jaer, men det er altså ikke let at være storebror.” Mumler Justin surt. ”Jeg er pænt lige glad. Du skal bare lære at leve med, at det er Sam jeg vil være sammen med. Elsker dig.” Siger jeg, kysser ham på kinden, og smutter tilbage ud i køkkenet, hvor de andre er gået i gang med at spise. Jeg sætter mig ned ved siden af Sam, og straks er hans hånd placeret på mit lår under bordet. Jeg sender ham et ”helt ærligt?”-blik under bordet, men han besvarer bare med et smil, så jeg himler bare med øjnene ad ham, og begynder derefter at skovle mad på min tallerken. Okay, det lød voldsomt. Tihi. Bare ignorer mig i dag, jeg er ret underlig..

Okay, jeg må nok hellere lige lave noget præsentation af en art. Okay, dette hedder nok ikke præsentation, men så en forklaring. Altså, vi er hos min far, altså Jeremy. Mig og Jus bor der en uges tid, så vi kan få lidt kvalitetstid med Jax og Jaz, og så selvfølgelig Jeremy, som vi ikke ser så meget. I dag ville jeg så gerne se Sam, og det var også en perfekt mulighed for ham, for at komme med hjem, møde mine søskende og min far og så videre. Det er bare godt at se ham, og det er godt, at han ser alle sider af mig, før han beslutter sig for at det er mig han virkelig vil være sammen med, lige som jeg har besluttet med ham. Det er ikke fordi jeg ikke stoler på ham, for det gør jeg, meget endda, men det er jo ikke nemt at date en som mig, som jo er Justins lillesøster, og er meget i medierne, hele tiden, hvilket vil sige mange rygter og så videre. Jeg siger ikke jeg er totalt eftertragtet, og folk bare leder efter mig over alt, og jeg bliver forfulgt af paparazzier flere gange om dagen, men det er lettere bare at date en almindelig pige fra skolen, og man kan sige, bare jeg ses med en dreng, så er jeg straks utro med Sam, hvis ikke journalisterne har noget bedre at tage sig til, og hvis jeg kysser en pige, for eksempel en af mine gode veninder, så er jeg pludselig lesbisk.. Og nu er det jo ikke fordi, mig og mine veninder snaver hinanden totalt i gulvet, vel, så altså.. Det er totalt latterligt! Men det er jo sådan det er. Jeg er Justins lillesøster, så det er sådan tingene er, og jeg re egentlig glad for det. Det giver et stærkt forhold, altså mellem Sam og jeg, men jeg er også stolt af at være Justins søster. Det er jeg virkelig. Det er virkelig noget at være stolt af, og det mener jeg! Det siger jeg ikke bare, som en joke eller noget, Justin er en fantastisk storebror, på trods af at han er en smule overbeskyttende, og vi elsker hinanden meget, meget, meget højt.

Nok om det, i hvert fald troede jeg egentlig Justin var ved at være vant til Sam, men åbenart ikke. Det er virkelig irriterende, men som jeg sagde, så elsker jeg jo Justin, og jeg elsker i den grad også Sam, så jeg prøver at få det til at fungere mellem dem. De behøver jo ikke have sådan en total bromance, men altså, de kunne sgu da godt tage at enes, om ikke andet så for min skyld. Men altså drenge er jo drenge, så det fortsætter sgu nok sådan..

”Hey, jeg håber det er okay jeg har lavet en aftale med nogle af mine venner i aften. Jeg håbede lidt på i måske kunne tage jer af Jazmyn og Jaxon i aften. Det er en meget gammel aftale, og det er nogle af mine venner helt tilbage fra gamle dage. Kan i det?” Spørger Jeremy med et smil. ”Altså, jeg har selv en aftale, men det kan være Jo og Sam vil.” Siger Justin. ”Så kan de jo også lige teste, om de vil have børn selv.” Joker Justin. ”Skal jeg så være storesøster?” Spørger Jazmyn. ”Nej, så bliver du tante, men det skal du ikke være lige nu. Jeg skal lige have en uddannelse først, og vi tager tingene som de kommer. Justin laver bare sjov.” Svarer jeg. Jazmyn nikker bare og spiser koncentreret videre af sin tortilla.

****
”Oh my god, jeg skal aldrig have børn!” Konstaterer jeg og læner mig op ad Sam, som straks lægger sine arme om min krop. ”Ej, de er da søde. Det er udmattende, men det er også rart. Og hvis vi en dag får vores egne børn så er jeg sikker på det bliver fantastisk.” Svarer Sam og kysser min hovedbund. ”Du skal ikke engang tænke på det! Fandme nej, og så er det oven i købet mig der skal bære rundt på den lille unge i 9 måneder. Niksen.” Siger jeg bare kortfattet og er egentlig ret sikker på samtalen er slut, lige indtil Sam holder mig lidt ud fra sig og kigger seriøst på mig. ”Vil du ikke have børn?” Spørger han og kigger undrende på mig. ”Sikkert en dag langt ude i fremtiden, men jeg er ikke klar til det nu! Det er kun få måneder siden vi var sammen for første gang. Jeg har bare brug for lidt ro.” Siger jeg seriøst og smiler til ham. Han nikker heldigvis bare forstående og smiler tilbage. ”Skal vi gå en tur med dem? Så kan vi lægge dem i seng når vi kommer tilbage?” Spørger Sam og jeg er med på idéen. Det kan være det kan få dem til at falde lidt til ro.
Ja, det er cirka en time siden Jeremy tog af sted, og jeg er ved at dø. Der er alt for meget krudt i dem i dag. Ja, jeg har passet dem før, men enten har det været med Jus, som bare har taget Jax med sig og så har jeg kun haft en, og ellers har det været mens de skulle sove. Det her er gået lidt over mine forventninger! Og de er ikke engang mine søskende….
”Nå, skal vi gå en tur? Så kan vi alle sammen få lidt frisk luft, inden vi skal i seng.” Spørger Sam og heldigvis er der ingen vrøvl fra hverken Jazmyn eller Jax’ side, hvilket får mig til at ånde lettet op.
”Okay, du sørger for Jaxon.” Siger jeg kort til Sam og tager selv Jaz med ud i gangen. Hun tager bare sine sko på, mens jeg får mine på, og jeg finder både min og hendes jakke, så vi er hurtigt klar til at gå. Hurtigere end drengene i hvert fald… ”Hvad så, smuksak. Skal vi gå uden drengene?” Spørger jeg hende med en lav stemme, men med vilje så højt at jeg ved Jaxon kan høre det. Jazzy nikker straks voldsomt og begynder at grine højlydt, da Sam tager om hende og løfter hende op i luften. ”Din lille bandit. Var du bare ude på at flygte?” Spørger Sam og kilder hende lidt. ”NEEEJ!” Skriger hun højt og vrider sig i hans arme. Han ville uden tvivl være en god far.
”Nå, Jax.. Skal vi ikke bare gå?” Spørger jeg og rækker hånden ud til ham. Han tager straks imod den og vi går sammen ud ad huset og ud på gaden. Kort efter kommer Jazmyn og Sam også ud på gaden. Sam bærer Jazmyn på sine skuldrer og han tager mig hurtigt i hånden. ”Jeg elsker dig.” Siger jeg og kigger op på ham. ”Jeg elsker helt bestemt også dig.” Svarer han og klemme min hånd. ”Nå, har det været en hyggelig aften?” Spørger jeg så både Jazmyn og Jaxon nikker. ”Det har det i hvert fald.” Siger Jazmyn og smiler over hele hovedet. Jeg nyder at se hende så glad. Både hende og Jaxon. Det er det bedste jeg ved.
De små er glade og vi går ned gennem gaden, som en stor familie. Måske er familielivet ikke så tosset, når alt kommer til alt…

  ***

Lidt kort kapitel, i know... Sorry 'bout that

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...