My brother

Joanna Bieber.. Navnet siger en del, ikk? Hun er -til manges overraskelse- Justin Biebers lillesøster. Hvordan er livet, når hun hver dag skal leve med berømmelsen liggende og lure i skyggerne? Hun lever ikke et helt almindeligt liv, og Justin har ikke noget i mod at ødelægge et forhold til en dreng eller to.. Klarer hun sig gennem sit 18'de år med Justin? Læs med og find ud af det. *Læs første kapitel for mere information* *Seksuelle scener kan forekomme* Jeg håber i vil læse med<3

57Likes
28Kommentarer
20780Visninger
AA

4. A lovely suprice

Sam er lige taget hjem, efter vi har spist til aften, og Justin har forhørt ham i næsten en time, og forklaret ham, at hvis han skader mig, så bliver han hængt. Så han var lidt skræmt, da han gik, men vi skal nok klare det!

"Justin, du skal hente Jaxon ved Pattie, så henter jeg Jazmyn ved hendes veninde." Siger jeg og går ud i gangen, hvor jeg finder min jakke og mine støvler. Mine støvler er virkelig slidte, men også de bedste jeg nogensinde har haft, og selv om Justin gang på gang fortæller mig, jeg skal smide dem ud, så kan jeg bare ikke. Jeg elsker de støvler!

"Ja, ja, men du kommer direkte hjem!" Råber han inde fra sit værelse.

"Hvor skulle jeg gå hen? Jeg har jo lige som også Jazmyn med.." Jeg ryster på hovedet, før jeg hører ham råbe farvel, og jeg smækker døren bag mig.

Jeg går med faste skridt mod adressen, som jeg fik af Vanessas mor i børnehaven.
jeg når, efter cirka 10 minutters gang, adressen, hvor jeg skal hente min lillesøster. Jeg banker på døren, og der går ikke længe, før Vanessas mor står i døren. "Hej, Mariann, jeg skal hente Jazmyn," jeg smiler venligt til Vanessas mor, Mariann, som står i døren. Hun smiler venligt tilbage til mig. "Sam, find lige Jazmym og Vanessa!" Råber Mariann ind gennem huset.

Der går cirka fem minutter, hvor mig og Mariann står og snakker, før de to små piger kommer løbende og.. "Sam?" Spørger jeg overrasket, og smiler.

"Jojo!!" Råber Jazmym glad og løber hen til mig. Jeg sætter mig ned på hug og krammer hende, og kysser hendes kind, før jeg rejser mig op igen.

"Er Jazmyn din søster?" Spørger Sam, lige så overrasket som jeg var, og smiler tilbage til mig. Jeg nikker og smiler endnu bredere. "Hva med Vanessa? Er hun din søster?" Spørger jeg. Han griner lavt, "nej, hun er min kusine. Jeg var bare på besøg. Det var derfor jeg var nødt til at gå." Svarer han. "Nåårh," jeg smiler til ham, i dét jeg løfter Jazmyn op. "Kender i to hinanden?" Spørger Mariann, som sikkert allerede har regnet ud, at vi er kærester.

"Det kan man vel godt sige.." Mumler jeg og kigger ned i jorden.

"Det er hende, der altid får dig til at smile, ikk? Når hun skriver.. Hende du altid snakker om..?" Spørger Mariann nysgerrigt. Jeg udbryder et kæmpe hvin, før Sam når at svare.

"Åårh, hvor er du sød!" Siger jeg og smiler, om muligt, endnu større end før. Sam nikker bare, som svar på sin mosters spørgsmål, mens han rødmer.

"Nå, jeg lovede Justin, jeg ville komme direkte hjem, så vi må nok hellere se at komme hjem." Siger jeg og roder lidt i Jazmyns hår. Sam og Mariann nikker begge to, og Sam kommer hen og kysser mig på munden, inden jeg lukker døren, med Jazmyn i armene.

 

•••

"Hvorfor tog det så lang tid?" er det første spørgsmål jeg får fyret i hovedet, da jeg træder ind ad døren.

"Hva mener du? 1: Du havde bilen. 2: Jeg siger ikke bare jeg skal hente Jazmyn, og når jeg så har hende, smækker døren i hovedet på folk. 3: Jeg..-" "Hendes kæreste var der!" Råber Jazmyn glad. "JAZMYN!" Siger jeg opgivende og sukker. "Hvor fandt du ham?" Spørger Justin, og kigger undersøgende på mig. "Han er Vanessas kusine,, og han var på besøg hos dem. Det kan du kkke arrestere mig for!" Siger jeg højt, og kigger seriøst ind i Justins øjne. "Nej nej.. Det gør jeg heller ikke. Kan du ikke bare.. Gå i seng med dig..?" "JUSTIN! Hvad er det for en måde at snakke til din søster på?" Lyder det fra Pattie, som åbenbart også er kommet med hjem.

"Ja, Justin." Siger jeg, og rækker tunge af ham, som et lille barn, for derefter at vende om og gå mod mit værelse.

 

Da jeg har smidt mig i min seng finder jeg min mobil frem, og ser jeg har et ubesvaret opkald fra Sam.

From: ME!
To: My Love<3

Hey, skat.
Hvad ville du da du ringede?<3

Jeg sender beskeden, hvorefter jeg lægger mobilen fra mig igen.

Jeg finder Netflix på min computer og går ind på Dexter. Jeg når bare ikke at se særlig meget før jeg får en besked fra Sam:

From: My love
To: ME!
Jeg ville bare snakke.. har du til nu?:*

From: Me
To: My Love

Selvfølgelig, du ringer bare!<3

 

Da jeg har sendt beskeden går der kun få sekunder før min mobil ringer.

"Hey smukke, hvordan hår det?" Lyder Sams stemme i den anden ende. "Det går fint, men Justin er så irriterende!" Siger jeg og fnyser. "Jeg er ked af det, men Justin har altså lidt ret til at drille dig, være overbeskyttende og møgirriterende, for man er ikke storebror for ingenting. Det ved jeg da også fra min søster.." "Du kan ikke bare give Justin ret!" Siger jeg "fornærmet" og sætter mig bedre til rette i sengen.

"Hvem giver mig ret i hvad?" Spørger Justin, da han stikker hovedet ind af døren. "Bland dig udenom." Siger jeg og vender ryggen til ham. "Hallo, du snakkede om mig! Jeg har ret til at vide, hvad du snakker om," påstår han, så jeg himler med øjnene og vender mig tilbage.  "Sam påstår bare, det er okay at du er irriterende og overbeskyttende, egoistisk og en fucking abe, fordi du er min storebror. Det er uretfærdigt!"

"Jeg sagde ikke noget om, at-" "Det ville du have gjort!"

"Måske er han ikke så slem alligevel, han Sam-fyren..?" Og med det forsvinder han tilbage ud af døren.

***

"Godnat søde." "Godnat, vi ses i morgen."

Vi har snakket i godt en time og klokken er blevet godt 1 om natten.

"Det gør vi. Farvel,"

"Farvel," og så lægger jeg på. Jeg kaster mig smilende bag over i sengen.

Jeg er virkelig blevet forelsket!

***

Så, er der igen et kapitel. Jeg har haft masser af tid i dag, men jeg var til årgangsfest i går, og for at være helt ærlig.. Jeg kan kun huske halvdelen af det.. Jeg havde det forfærdeligt hele formiddagen, og vi fik gæster til middag, og så sov jeg ellers indtil vi skulle have aftensmad.. Det vigtigste er nu, at kapitlet det langt om længe er her! <3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...