Resurgent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 nov. 2014
  • Opdateret: 30 mar. 2015
  • Status: Igang
Amberly Wilson er Teamleder for Soldaterne på muren omkring Chicago by, og derfor en anerkendt del af Skytsenglenes team. En dag overhører hun en samtale, der kun var ment til Skytsenglenes leder, Matthew, og underleder, Bradley, og bliver hvirvlet ind i problemer, hun ikke havde troet var mulige. Matthew og Bradley beslutter sig dog for at involvere Amber dybere, og hun får til opgave at lede en lille deling soldater ned i nogle skjulte gader i undergrunden af byen, for at holde øje med de Faktionsløse. Missionen slår fejl, da det viser sig, at de Faktionsløse er mere organiserede end nogen havde forestillet sig. Amber slipper med livet i behold, men ender fanget imellem to grupper faktionsløse. Den éne gruppe ønsker at dræbe hende, så hun ikke kan sladre - den anden vil ikke stå inde for mord. Hendes tilværelse bliver endnu mere kritisk da hun endelig møder de Faktionsløses leder, og finder ud af at det er en hun kender fra sit tidligere liv i de Sanddrus faktion. Hendes storebror.

25Likes
7Kommentarer
1874Visninger
AA

7. Seks

Matthew trampede helt igennem panikslagen fra side til side i det tomme, hvide rum. Han anede ikke hvad han skulle gøre af sig selv, og skævede kontant op til et stort, digitalt ur oppe over de skiftende optagelser fra rundt om i faktionen.

Klokken var 01.37. 

Altså var det nu næsten en time og 40 minutter siden han senest skulle have hørt noget fra Ambers gruppe.

Der er noget galt.

Han kunne mærke det i hver centimeter af sin krop. Noget var helt forkert. Amber var aldrig for sent med en udmelding – en af hendes utallige laster fra en opvækst i de Sanddru. Han prøvede at berolige sig selv med tanker om, at de selvfølgelig kunne have fundet de Faktionsløse og havde besluttet sig for at spionere mere. Måske havde de endda fanget én og var i gang med at udspørge ham, og havde ikke tid til at sende én op til overfladen for at give signal tilbage til Hovedkvarteret. Inderst inde vidste han godt, at han stak sig selv løgn på løgn, fordi det var hans skyld hvis hele otte af hans top-folk døde eller forsvandt i de forbandet farlige tunneller.

I godt og vel to timer havde han befundet sig i træningslokalerne og kastet den ene kniv efter den anden ind i midten af skydeskiverne. De faste dunk der lød når kniven satte sig fast havde i starten hjulpet ham med at holde roen, og fokusere på noget anden, men han var langsomt begyndt at føle sig malplaceret. Det var ham der burde være der nede med sine folk, i stedet for at lade dem gøre alt det farlige, beskidte arbejde.

”Mate-”

Matthew spjættede forskrækket, da en stemme rykkede ham ud af sine tanker.

”For himlens skyld, Brad!” Snerrede han frustreret, og lagde en hånd på sit bankende hjerte, ”Du ender med at blive min død,” mumlede han.

Bradley lagde venskabeligt en arm om ham, og smilede beroligende.

”De er nok bare forsinkede,” sagde han, og nikkede for at overbevise Matthew. Han var ikke overbevist.

I samme sekund gik døren op.

Matthew rynkede øjenbrynene. Hvem ud over Amber og Miller havde kode til kontrolrummet?

Ind af døren trådte en kvinde. Bradley nikkede, og forlod omgående rummet.

Han betragtede det korte, blonde hår på den meget bestemte kvinde, han udmærket kendte fra politiske sammenhæng. Intelligentsias leder og øverste politiker, Tiana. Hendes høje kindben og gennemborende øjne gjorde hende til en skræmmende person at være i nærheden af. For ikke at snakke om hendes højde, der da kun blev forstærket af hendes 12 cm høje hæle, så hun endte med at være godt 185 høj – højere end Bradley, og lidt lavere end Matthew.

”Tiana,” hilste Matthew afmålt, og hun nikkede som hilsen.

”Matthew,”

”Hvad skylder jeg æren?” Hans høflige facade var meget tydeligt ikke nogen han gjorde af hengivenhed for kvinden foran ham, men noget han gjorde af pligt. Skytsengle havde aldrig holdt særligt meget på formerne, så for Matthew var det bare endnu værre at skulle ose af høflighed overfor én han ikke brød sig om.

”Jeg er en smule bekymret for din faktion, Matthew,” konstaterede hun, og bevægede sig hen imod midten af lokalet, med et fast blik på de store skærme, der viste overvågning af Skytsenglenes lokaler. Hendes klikkende hæle gav genlyd i Kontrolrummet.

”Og hvorfor så det?” Spurgte han, med et let hævet øjenbryn. Alligevel mærkede han sin mave vende sig, i frygt for at hun vidste noget, om Ambers deling soldater, som han havde sendt af sted udenfor protokollen.

”Jeg undrer mig blot, Matthew, over dine metoder og din hemmeligholdelse af mistede våben,” sagde hun koldt, og sendte ham et sukkersødt smil. Matthew kneb læberne sammen.

”Med al respekt, Tiana, så er det ikke noget du og din faktion burde blande–”

”Det er det, når det også involverer vores serummer!”

Hendes udråb ekkoede kortvarigt, og efterlod Kontrolrummet i total stilhed.

”Mmmh, vi kender udemærket til de ting, der er blevet stjålet, og jeg har en meget simpel ordre til dig,” det sukkersøde smil var igen klistret på hendes læber. Matthew fnøs.

”Jeg tager ikke imod ordrer fra dig,” konstaterede han køligt. Hun smilede igen.

”Jeg har ikke været helt ærlig i det her spil,” sagde hun, og Matthew lagde armene over kors, ”de serummer, der blev stjålet, var lokkemad.”

Matthew stirrede uforstående på hende.

”Lokkemad, hvordan?” Spurgte han.

”Da vi fandt ud af, at noget af vores sandhedsserum var blevet stjålet, satte vi en eftersøgning i gang, og fandt frem til, at det var en gruppe faktionsløse, der var begyndt at samle sig, og åbenbart havde brug for det, for at være sikre på, at alle medlemmer ikke har sladret til nogle uden for gruppen, og for at vide, at nye medlemmer ikke er spioner,”

Matthew måbede.

”Siger du, at de har stjålet serummer før i sidste uge?” Spurgte han vantro, og rystede let på hovedet. ”Uden at du har konsulteret mig omkring det?”

”Det her startede før din tid som leder. Jeg vidste ikke om jeg kunne stole på dig,” svarede hun som om det var det mest simple og ligetil i hele verden. Matthew fnøs igen.

”Så hvordan er serummerne lokkemad?” Spurgte han træt. Hun smilede skævt.

”Vi begyndte at blande små doser GHB i sandhedsserummerne…”

”I blandede STOFFER i!?” Udbrød han forfærdet, og stirrede på hende. Han kendte godt til stoffet GHB, der i en kort periode havde været et problem blandt mange unge, som manglede et lille fix i den grå hverdag. Nogle fysik-elever i Intelligentsia havde startet deres eget laboratorium og opfundet et kemisk stof, der gav misbrugeren euforiske, glade tanker og en overdreven selvtillid. Unødvendigt var det vel at sige, at mange unge skytsengle havde fundet stoffet spændende, og havde prøvet det, blot for at finde ud af de mange sideeffekter. Hallucinationer, besvær med vejrtrækning, utroligt højt blodtryk og krampeanfald, var hyppige effekter af GHB. Stoffet var farligt, hvis man blev afhængig af det, fordi det var farligt for kroppen pludseligt at stoppe med sit misbrug.

Problemet havde i lang tid været, at det flydende stof var gennemsigtigt og ikke havde nogen speciel lugt, og altså havde været let at skjule. Nu så det ud til at Tiana havde puttet det højest afhængighedsskabende stof i noget af det sandhedsserum, som hun havde vidst at de faktionsløse gik efter.

”Vi startede med små doser,” fortsatte hun, og lod som om, at han ikke lige havde råbt hende ind i ansigtet, ”og det virkede, for de begyndte at stjæle mere og mere, større og større portioner og så begyndte de at sløse med deres angreb. Vi lod dem tro, at vi ikke vidste hvad der skete, og førte eksperimentet videre,” hun kiggede alvorligt på ham, ”den sending de fik i sidste uge er næsten ren GHB,” sagde hun, og så for første gang ud til, at fortryde noget, af det hun havde sat i gang, ”blandet op med sporings-middel, så vi ville kunne finde dem. Der er bare ét problem,”

”Bare ét?” Mumlede Matthew sarkastisk, men Tiana overhørte ham. ”GHB er gennemsigtigt, jeg går ud fra at I har været smarte nok til at bruge blå farvestof, så det ligner sandhedsserum?” Spurgte han for en sikkerheds skyld. Hun nikkede.

”Selvfølgelig. Problemet er dog, at vi har fundet ud af at vores sporings-serum og GHB ikke reagerer lige så godt sammen som sporings-serum og sandheds-serum,”

Matthew rynkede øjenbrynene.

”Hvad betyder det?” Spurgte han, og begyndte at få dårlige anelser.

”Små dele af serummet begynder efter nogle dage at lave små eksplosioner. Hvis dét serum kommer ind i kroppen er det meget sandsynligt at personen –”

”Vil dø!” Afbrød han, og kiggede hårdt på hende. ”Hvorfor fortæller du mig det nu? Du har vidst at de ville dø i lang tid, har du ikke?” Snerrede han, total uforstående overfor hvorfor i alverden hun ville kunne finde på at dræbe en hel bunke faktionsløse, uden at være sikker på, hvad de havde tænkt sig at gøre. ”Hvad har ændret sig?” Spurgte han.

Hun smilede svagt, og nikkede anerkendende.

”Det er ikke et helt dumt hoved, der sidder på din krop,” sagde hun, og lagde hovedet på skrå, ”Og alligevel formår du at ødelække 8 måneder af forskning på 3 dage,” hendes stemme var bitter. Han kiggede uforstående på hende. Hun sukkede, som om han var en idiot, ikke at forstå hvad der skete.

”Jeg havde stærkt regnet med og håbet på, at du ville sende soldater der ned, men du tog et katastrofalt valg ved at vælge Amberly Angelo som én af dem.” Matthew måbede. Tiana betragtede hans overraskede mine med et hævet øjenbryn. Han bed tænderne sammen, og forbandede hvem end, der havde sladret til Intelligentsia.

”Jeg stoler på Amber,” svarede han sammenbidt, og stadig helt utroligt forvirret, ”Der var ikke et bedre valg.”

Tiana knyttede irritabelt hænderne.

”Fortalte Bellamy dig da ingen ting!?” Snerrede hun, og kiggede opgivende op i loftet. ”Hvis den stædige mand bare havde været klogere, var det her aldrig sket,” mumlede hun, og sned sig på siden af hovedet. ”Hvis Amberly bliver taget til fange vil de med sikkerhed bruge sandhedsserum på hende, forstår du ikke det?”

Matthews verden gik i stå. Han kunne mærke sit hjerte springe flere slag over, før det satte farten op, og fik det til at suse for han ører.

”Hvis de giver hende den nye sending, så dør hun!” Gispede han. Tiana, lagde en hånd på hans skulder, og fangede hans blik. Hun så alvorligt på ham.

”Amberly Angelo må under ingen omstændigheder komme noget til på grund af det serum, er det forstået?” Spurgte hun, ”Helvede bryder løs hvis hun dør.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...