Out Of My Limit

Læsning under 15+ er på eget ansvar.. Frastødende scener af både vold, sex og sorg... Historien handler om Sofie, hvis bror er Ashton Irwin. Hendes bedste ven er Michael Clifford...

15Likes
3Kommentarer
1454Visninger
AA

6. Kapitel 5

*Michaels synsvinkel*

 

"Nu ved Ashton ikke om vil være med mere!.." siger Luke frustreret. "HVAD?!" spørger jeg og Calum undrende. "Jeg ved det ikke.. Men han sagde at Michael havde fået ham til at tænke om, han overhovedet havde lyst til at spille trommer eller lave musik mere...." svarer Luke og kigger over på mig. Calum kigger også på mig. "HVAD ER DER?!" spørger jeg. "Hvorfor og hvordan kan det være at det er dig, der har fået ham til at tænke over det?"  spørger de undrende. "Det ved jeg ikke" forsvarer jeg mig. Calum trækker på skuldrene, og kigger væk igen. "Hvem var den kønne pige, der var her tidligere?" spørger Luke for at skifte emne. "Hvem?" spørger jeg og lader som om jeg ikke ved hvad han snakker om. "Come on, du ved da godt hvem..  Hende der var her tidligere" driller Calum. "Hvem?" spørger jeg igen. Luke hvisker højt "Måske vil han ikke sige hvem hun er.. fordi det måske er derfor at Ash blev sur.." til Calum. "Hold nu op!" råber jeg, de ser helt overrasket hen på mig. "Det var min fucking bedste veninde! så hold op med at blive ved med at spørge!" råber jeg igen.. "Ja, hun VAR din bedste veninde.. Og hun er MIN lillesøster!!" råber Ashton, jeg vender mig overrasket om. Luke og Calum virker lige så overrasket som mig..men jeg vidste jo godt at Sofie var Ashtons lillesøster... Jeg må have lignet en idiot fordi, Ash fortsatte hen imod og gav mig en ordentlig lussing. "Hvis DU så meget som ligger din fucking hånd på hende igen, dræber jeg dig!" siger Ash lavmælt, så det kun var mig der kunne høre det.. "Så vil du jo selv såre hende!" siger jeg og er ligeglad med om de andre kan høre hvad jeg siger.. "Du holder dig væk fra hende!!! Forstået?" spørger Ashton mig, jeg svare ham ikke..  "Hvad sker der?" råber Luke.  Ashton kigger hen på Luke og siger "Ikke andet end at han har løjet for mig, om hvor min søster var! og ikke nok med det var han fucking også i seng med hende!". Ashton kigger tilbage på mig og går ud af hoveddøren vredt.. Luke og Calum kigger overrasket og irriteret på mig. "HVAD?!" spørger jeg og kigger på dem. "GÅ!!" beordrede jeg dem. Da de er gået, sætter jeg mig på sofaen.. Hvad fanden har jeg fået mig rodet ud i? Hvem skal jeg vælge? Sofie eller bandet? og hvorfor kan Ash ikke bare lade hende gøre som det passer hende?!?...

 

 

*Sofies synsvinkel*

 

Jeg tager min telefon frem, skriver en sms til Michael. *Undskyld, hvis jeg har rodet dig ud i problemer.... :( * Jeg læser den flere gange, inden jeg sender den. Jeg lægger min telefon på gulvet, og lukker mine øjne.. Da min telefon spiller min ynglings del af Disconnected, nemlig omkvædet. Jeg skynder mig, at se hvem der skriver. Jubii det er Mikey... Jeg åbner hans sms og læser *Det er ikke din skyld, jeg kunne bare have ladet være med at gøre det.... Men jeg fortryder ikke at det skete? Du er jo en så fucking dejlig og skøn pige <3* jeg kan mærke at jeg rødmer, før jeg skriver tilbage *Taaaaaak <3 <3 du er også skøn <3 <3 Jeg hader bare at Ash skal være så overbeskyttende...".. Jeg får hurtigt et svar tilbage *Det kan jeg godt forstå...*, *Skal du noget i aften?* skriver jeg.. *Nææ.. Hvad nu da?* læser jeg. Jeg skynder mig at skrive *Super :D Så mød mig på den gamle skole kl. 22.30 i aften ;)*, *Okay :D Vi ses i aften <3 <3* skriver han, *Du siger vel ikke noget til Ash eller dine forældre vel? For jeg tror de er ret så sure på mig :/ * skriver han i en anden sms. *Hvad tror du selv? Tror du at jeg siger "Hey Ash! Jeg skal mødes med Michael i aften på den gamle skole kl. 22.30" til Ash, efter det han gjorde mod dig sidste gang?* svare jeg ham.. *Det kunne jo godt være... Men jeg skal fortælle dig noget vigtigt... men jeg siger det først til dig i aften... Vi ses :)*

 

Da vi spiser spørger jeg "Er det okay at jeg tager hjem til en af mine venner senere og sover der til i morgen?". "Selvfølgelig er det okay Sofie" siger min mor. Jeg smiler og siger "Mange tak". "Skal jeg køre dig, skattepige?" spørger far.. "Nej tak. men ellers tak, far..m Vi har aftalt at mødes og så sammen gå hjem til hende, og så har jeg lyst til at gå" siger jeg. "Okay" siger far.

 

Da klokken er 21.30, skriver jeg til Michael *Kan vi ikke sige kl. 22.00 i stedet for? for må ikke gå efter kl. 22.00, må nemlig kun gå hjemmefra indtil kl. 22.00.. og har bare sagt at jeg skal sove hos en af mine veninder.. Så de ved ikke noget ;)*, jeg modtager hurtigt et svar *Jo selvfølgelig :) Så skal jeg ikke savne dig den halve time mere ;)*. *Hihi <3 <3* skriver jeg tilbage.  Jeg snupper min taske, hvor jeg har lidt tøj, min make-up, toilet ting i. Jeg tager mine sko og min jakke på, går ind i stuen "Farvel. Jeg smutter nu" siger jeg. "Farvel.. pas nu på jer selv" høre jeg min mor og Ashton sige, jeg råber ude fra gangen "Det skal vi nok", og skynder mig ud af døren inden de får sagt eller spurgt ind til mere..

 

Da jeg kommer hen til den gamle skole, kan jeg ikke se Mikey nogen steder.. Hmm, det er mærkeligt...  jeg kigger rundt og undre mig over hvorfor han ikke er kommet endnu.. Da klokken er 22.15 sætter jeg mig på en bænk og lytter bare ud i mørket.. "Hvis du rør min datter igen er du så godt som død!" kan jeg høre en råbe. Jeg rejser mig, tager min taske og går hen imod der hvor der blev råbt fra. Da jeg kommer nærmere kan jeg se to skikkelser, to mandlige skikkelser.... Da den ene af dem bliver skubbet ind i en lygtepæl, kan jeg se at det er Michael. Jeg bliver panikslaget, men fatter mod og går hen til dem. Da jeg kommer nærmere på dem, kan jeg se at den anden skikkelse er min far, som er fuld... Min far rækker ud efter et eller andet stort og da han hæver det over mod Mikey, skynder jeg mig at gå ind foran og råbe "Neeeej!!". Min far ligger det, og bliver vred, mere vred end han var i forvejen. Han tager fat i min overarm, og klemmer til så jeg ikke kan komme fri, jeg prøver at komme væk fra ham.. Men det kan jeg ikke.. "Slip mig så!" råber jeg. "Unge dame, du skal ikke først lyve for mig, så forsvare ham og bagefter vil du bestemme over mig! det er nok nu!!! Vi flytter og du kommer med, om du vil eller ej!" råber min far. "Nej far" siger jeg og begynder at græde.. "Jeg vil ikke" råber jeg, mens tårerne får frit løb, og de render bare ned af mine kinder.. "Lad hende gå!" kan jeg høre Michael råbe.  Inden jeg ved af det, ligger jeg på jorden, det samme gør Michael..  Min far bøjer sig ned mod mig og giver mig en stor og ordentlig lussing. (Det er ikke den slags lussinger man giver hvis man er sur.. Men en af dem der man kan forstille sig nogen vil få, med en stol, lavet af jern). Jeg prøver at holde smerten inde, sådan at min far ikke ser at det gjorde rigtig ondt. Han tager fat i Michael og slår ham, "Far hold så op!!!" råber jeg.. Da Michael vælter, skynder jeg mig hen til ham.. Da min far kommer for at slå ham en gang mere, beskytter jeg Michael for min fars slag..så jeg får slagene i stedet..  Da min far stopper med at slå, tager han fat i mig, tager min taske som jeg havde tabt, og går hen til hans bil..

 

Da vi kommer hjem er min mor og Ash stadig vågne.. "Gå så ind med dig! Det er din egen skyld!" råber min far, "Hvorfor skulle du" når jeg kun at få sagt før min mor afbryder mig "Hvad er der dog sket?" spørger hun med en bekymret stemme. Jeg kigger ned i gulvet og svare hende ikke. Det gør også ondt når jeg snakker...  Jeg  går op mit værelse inden min far kan få noget sagt.  

 

Da jeg kommer op på mit værelse smækker jeg med døren. Smider tasken fra mig, jeg kan mærke at de første tåre er på vej ned af mine kinder.. Jeg prøver at holde dem inde.. Min far kommer ind med en stak flyttekasser og siger "pak dine ting! vi flytter i morgen!", han smider dem på gulvet, og lukker døren. Nu kan jeg bare ikke holde mine tåre tilbage, så de får frit løb..igen.. Jeg finder hurtigt min mobil frem og finder Michaels nummer.. Skal jeg ringe eller skal jeg skrive en sms?... Jeg tager en dyb indånding og tager modet til at ringe til ham..  "Hey" kan jeg høre ham sige. Nøj hvor vil jeg komme til at savne hans stemme... "Hey... Min far har besluttet sig for at vi skal flytte.." siger jeg trist, "Hvornår?" spørger Mikey hurtigt.. "I....i.. i morgen" siger jeg og begynder at græde. "Så så så.. Det skal nok gå alt sammen" beroliger han mig.. "Er du okay?" spørger jeg, da jeg kommer i tanke om alle de slag han havde fået.. "Ja jeg er okay.. Er du?" siger han. "Nej..." siger jeg og jeg kan selv høre at man tydeligt kan høre gråden i min stemme.. "Jeg er så ked af det, alt det der er sket.. Jeg er skyld i, at du nu skal flytte.." bebrejder han sig selv...

 

 

*Michaels synsvinkel*

 

"Det er ikke din skyld" siger hun.. Det siger hun KUN, fordi hun ikke vil have at jeg tager skylden for det... men det er for sent... Vi snakker om en masse, men samtidigt om så lidt. Vi snakker til langt ud på natten, vi siger farvel, så hun kan få pakket hendes ting...

 

Jeg modtager en sms fra hende sent om natten eller meget tidligt om morgen.. *Hjælp mig plz?*, *Hvad nu?* skynder jeg mig at skrive. *Jeg vil ikke flytte :(* svare hun mig.. *Hvad vil du så gøre? Hvor vil du så bo når de er flyttet?* spørger jeg hende. *Det ved jeg ikke... Må jeg bo hos dig? Mine ting er pakket.. Så det er bare at hente mig...* svare hun.. Jeg tager en DYB indånding, og svare hende *Selvfølgelig er du velkommen til at bo hos mig.. Kommer om 10..*, *WHAT!?! Omg mange tak <3 <3 <3 JEG ELSKER DIG!! Ses om 10*  svare hun mig.. Jeg trækker i et par jogging bukser og en bluse.. Finder mine nøgler, går ud i bilen og starter den.. Godt at den ikke larmer mere... 

 

 

*Sofies synsvinkel*

 

Jeg tager mine to store kufferter frem, fylder tøj, undertøj osv. i den ene. Og bøger, mobil oplader, computer og oplader, billeder, tandbørste og diverse toiletsager.. Jeg pakker hvad jeg behøver og hvad jeg skal bruge/bruger normalt.. Jeg tager min pung, min halvstore sparegris og ligger det ned i mine kufferter.. 


Han henter mig. Vi sidder i hans bil på vej hjem til ham.. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne takke dig" siger jeg.  "Du behøver ikke at takke mig" siger han.. "Jeg elsker og holder af dig.. ved du godt det?" spørger han mig.. "Nej det vidste jeg ikke.." svare jeg ham ærligt. Vi snakker hele vejen hjem til ham.

Da vi kommer ind af døren, og får sat kufferterne. Låser han døren.. Da han vender sig om så han kigger på mig, skubber jeg ham ind i døren og begynder at kysse ham. Han kysser mig igen. Kysset udvikler sig til noget mere intimt og før jeg ved af det sidder jeg med mine ben rundt om hans hofter og hænderne om hans nakke...

Da jeg næsten ikke kan få vejret, trækker jeg mig fra kysset. Michael ser også ud til at trække vejret endnu.. Jeg ligger min pande mod hans pande. Kysser han igen på læberne. Jeg kan mærke at han begynder at gå, men jeg stopper ikke med at kysse ham.. Eller jo, jeg stopper med at kysse ham da han kommer fra langt væk fra mig. Jeg læner mig frem for at kysse ham igen men han kommer mig i forvejen. Jeg når nemlig kun lige at løfte mit hoved før han kysser mig igen. Jeg prøver at få hans trøje af, men det går ikke særlig godt.. Han stopper kysset og hjælper mig, men så snart at han har fået trøjen af, kysser han mig igen.

 

 

*Michael synsvinkel*

 

Jeg begynder at knappe knapperne op, som er på hendes skjorte. Da jeg når til den sidste knap, kan jeg mærke at hun smiler.. Jeg mærker at hendes ene ben ligger på min hofte. Hun gør sådan at hun sidder øverst, jeg knapper de sidste knapper op, mens vi kysser. Under fem minutter senere er vi begge nøgne..

 

 

*Sofies synsvinkel*

 

Vi kysser lidt endnu, før Michael rækker ud efter noget i sin skuffe.. Beskyttelse, selvfølgelig... Nøj, hvor jeg elsker Mikey... Da vi begge er ved at nå vores klimaks, kan jeg høre at han stønner noget, men hvad det var ved jeg ikke.. "Ved du hvor fucking meget jeg elsker dig?" spørger jeg mellem mine støn. "Nej det gør jeg ikke! Ved du at jeg også elsker dig fucking højt?" stønner han.. "Michael" stønner jeg,  han sætter tempoet op og lidt efter når vi begge vores klimaks, og han kollapser oven på mig. Vi ligger ved siden af hinanden og prøver at få vejret igen. "Jeg elsker dig" siger Michael. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...