The Crazy Kindergarten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 nov. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er om en skør børnehave, for de 3 hovedpersoner Maisy, Jason og Storm. De har altid en ny idé, skønt pædagogerne og forældrene af de 3 børn, ikke lægger mærke til noget. Nogle af deres idéer er mere ekstreme end andre. (Nogle af idéerne har jeg har taget fra min egen børnehavetid)

0Likes
0Kommentarer
41Visninger

1. Mooncars

 

 

 

Mor afleverede mig i børnehaven med et smil og et kys på kinden. Jeg vinkede pænt farvel, da hun kørte, men da hun var ude af syne, løb jeg hurtigt ind ad hovedindgangen, med min blå rygsæk over skulderen.

Lige indenfor døren blev jeg mødt af Jason og Maisy, mine 2 yndlings legekammerater. Jeg smed min rygsæk i den kasse der havde mit navn.

Pædagogerne sad, som sædvanligt, inde i “voksen-rummet”, og det var der, ingen af os måtte komme ind, men det var også der, de fleste af pædagogerne tilbragte deres tid.

De havde et specielt system, i pauserne, hvor der var 3 pædagoger til at passe på alle os i børnehaven, og der var, som regel, en indenfor og 2 udenfor. Og fordi de havde sådant et system, kunne de aldrig holde øje med os alle på samme tid, så derfor var det vores fri-tid, hvor vi kunne gøre, hvad vi ville, bare uden at blive opdaget. Derfor var legehusene eller skoven, perfekte steder at hænge ud. Dog også på bagsiden af børnehaven, der var der næsten aldrig pædagoger.

 

►►►►►

 

Da klokken slog 8.00 gik vi igang med at synge sange, male og lave lidt af hvert. Der var der altid en pædagog, der så hvad man lavede, og selvom der var mange der hyggede sig, og var glade for voksen-opmærksomheden, kunne jeg ikke lide selve “samlingstiden.” Jeg ville bare gerne ud på legepladsen og have det sjovt med mine venner.

 

►►►►►

 

Da klokken ringede, kunne jeg mærke at min dag automatisk var blevet lidt bedre. Jeg blev lidt lettet over at der endelig var en pause, hvor vi kunne løbe lidt rundt og have det sjovt. Jeg spurtede ud, og fandt Maisy og Jason ved sandkassen, hvor vi altid mødtes og planlagde dagens mål.

I dag havde Maisy fået en mooncar som en af de første, og de var ellers meget svære at få fat på, så vi ville selvfølgelig teste den lidt. “Tror du, den kan bære os alle 3?” Spurgte Jason nysgerrigt, mens han kløede sig på hovedet. “Måske” sagde Maisy, og lænede sig afslappet tilbage i sædet. Jeg hoppede bag på, og holdte fast ved sædet, mens Jason maste sig ned, i højre side, ved siden af Maisy, så kunne de styre en side hver. Det tog et par gode skub at komme igang, men den kunne godt køre, vi kom bare ikke så langt, og Maisy beklagede sig over, at det var meget svært og tungt at træde i pedalerne, og Jason gav hende ret.

“Jeg har en idé” sagde jeg, og pegede på den store bakke, der startede oppe fra skoven.

De kunne begge 2 godt se hvad jeg mente, “lad os gøre det” hujede Maisy, og blev ivrig efter adrenalin-suset, vi skulle til at have.

Det tog lidt tid at få mooncar’en op på bakken, men da vi havde indstillet den, i den rette position, var vi endelig klar til at køre.

“3…….2….” talte jeg, mens Jason og Maisy gjorde klar til at give slip fra bremserne.

“1…… GO!” Råbte jeg, og der gik ét sekund, hvor vi lige så stille trillede, så begyndte det at gå fuldt fart fremad.

Vi susede ned af bakken, og det kildede forfærdeligt meget i maven, men det var hyleskægt.

Alting bevægede sig så stærkt, at vores øjne næsten gik i vand, det mærkede, som om at vi var på vej ned, af den store bakke, på en rutsjebane.

Vi nærmede os enden af bakken, men mooncar’en nænnede ikke at sætte farten ned, så vi fløj hen af den flisebelagte sti, og susede videre hen af græsplænen.

På græsplænen begyndte mooncar’en at hoppe p.g.a. de små bump der var, som vidst var muldvarpeskud. Det gjorde bare turen endnu mere sjov, at der var ujævnheder.

Pludselig kunne vi se, at vi styrtede lige hen imod Sally, der også sad i en mooncar.

“Det er ligesom Mario Kart!” Udbrød Jason, og vi smilede bare alle 3.

Sally var vidst nok uvidende, om at vi kom, bagfra, i en super hurtig mooncar, men ellers var det ligesom Mario Kart, vi ræsede efter 1. pladsen.

“Vi kan ikke dreje!” Råbte Maisy, da hun febrilsk forsøgte at styre udenom Sally. “Det gør ikke noget, det er jo bare for sjov,” svarede jeg tilbage.

Vi styrtede lige ind i Sally, og hendes mooncar fløj afsted, skubbet af vores, men pludselig tumlede hendes mooncar ud af kurs, og vi kunne se, når vi kiggede tilbage, at Sally og mooncar’en gjorde et flip, og hun blev nærmest kastet ud af dén, stadig, flippende mooncar. Mooncar’en styrtede hen mod sandkassen, men pædagogerne var hurtige til at stoppe den, før den maste de 2 små børn, der i ro og mag, sad og lavede sandslotte.

Vores mooncar mistede endelig fart, og da vi holdte helt stille, kiggede vi på hinanden med et kæmpe smil på læben.

“Mand, det var fedt!” Råbte Jason og kastede sine arme op i vejret.

“Er du gal, det kildede i maven,” sagde Maisy, og holdte sig på maven. Hendes lyse fletninger var blevet helt filtret, og totter hang ud forskellige steder.

Jeg nikkede, helt ude af stand til at slette det store smil, der sad på mine læber.

“Det MÅ vi gøre igen,” sagde jeg bestemt, og rejste mig fra vores mooncar.

“Ved i hvad? Næste gang burde vi lave en stor rampe,” sagde Maisy og rejste sig også fra mooncar’en, så Jason kunne køre den tilbage til den rigtige mooncar-bane.

“Ja! Så kan vi komme til månen!” Udbrød jeg i glad latter, og Maisy grinede med.

 

Bagefter skulle vi ind og spise frokost alle sammen, sammen. Sally var der ikke, men jeg hørte pædagogerne snakke om skadestuen. “Vi mente jo ikke legen alvorligt,” sagde jeg til Jason og Maisy. “Når hun kommer imorgen, kan vi sige undskyld.” Sagde Maisy, og vi spiste roligt videre af vores leverpostejsmadder.

Efter frokosten havde vi fri-tid, indtil vores forældre kom og hentede os.

 

►►►►►

 

“Nå Storm, hvad har du så lavet i børnehaven i dag?” Spurgte min mor, da hun endelig kom og hentede mig.

“Jo nu skal du rigtig høre mor! Maisy, Jason og jeg har kørt i en mooncar, og vi kørte bare så hurtigt, at det var ligesom i Mario Kart,” Fortalte jeg hende entusiastisk, mens vi tjekkede ud og satte os ind i bilen.

“Det var godt, at du havde en god dag,” Sagde hun sødt og smilede til mig, da vi forlod børnehavens parkeringsplads.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...