Den sorte hue

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Igang
Det en lille gyser novelle, om fire unge der tager ud at skøjte, men dagen går ikke helt som forventet. Inspireret af et mareridt jeg havde, da jeg var omkring 13 år ;)

0Likes
0Kommentarer
193Visninger
AA

2. Ude på isen

Jeg kan huske den grålige is, der dækkede søen, glat og skinnende. Nogle solsorte lettede fra isen, da de så at vi kom. En klump sne, der faldt ned fra en gren, blev spredt ud over isen. Jeg kan huske det sagte "dunk" det gav. Jeg kan huske så mange lyde fra den dag. Nogle af dem er så frygtelige, at jeg helst ville holde hænderne for øerne og lukke dem ude for altid, bare glemme dem. Men det kan jeg ikke. De er som printet ind i min hjerne… Vi fik hurtigt skøjterne på. Tobias insisterede på, at vi alle skulle tage handskerne af og lade fingrene glide over bladet på hans nye skøjter. Han sagde, at det var lavet af titanium, som gjorde dem stærkere og hurtigere end andre skøjter. Karl havde problemer med at få bundet sine snørebånd. Det var ikke hans egne skøjter. Det var et par som Nick ikke kunne passe længere, så de passede ikke Karl særlig godt. Bella hjalp ham med snørebåndene. Derefter var hun den første ude på isen.

Bella er en meget elegant skøjteløber. Hun svømmer som en professionel. Hun er med på skolens atletik hold, og hun går til dans. Hun har også fået prisen som "Skolens fødte sportskvinde". Men hun siger at hun kun gør det for sjovt, det hun virkelig vil, er at blive forfatter. Hun kan sidde på hendes computer i timevis, og bare skrive, men hun vil ikke lade nogen læse hendes historier, hun bliver ved med at sige de ikke er klar. Jeg har smug kigget engang, og jeg syntes de vildt gode, en af mine ynglings handler om en pige der tror hun er sindssyg, fordi hun hele tiden ser mennesker, som ingen andre kan se, men inden jeg nåede at læse den færdig, smækkede hun skærmen i, og så fik jeg ellers en skideballe, hun blev virkelig sur på mig den dag, men tilgav mig da jeg gav hende en bog med en eller anden kendt forfatters underskrift i, hun flippede helt ud. Af og til tænker jeg, den pige er sær, men på den anden side, er jeg også langt fra normal, men det fortæller jeg mere om senere. Jeg så Karl vakle ud på isen. Hans ben rystede, og han gled. Han landede på isen med et grin. "De her skøjter duer ikke, Sam," råbte han til mig. "Jeg kan ikke snøre dem stramt nok!" "Har du nogensinde prøvet at løbe på skøjter?" spurgte jeg. Han grinede igen. "Ikke rigtigt!" Han trak ned i den uldne ski hue. Så var han på benene og skøjtede usikkert hen mod Bella. Hun tog hans hånd og førte ham langsomt over isen. Snart skøjtede vi alle fire omkring. Jeg bøjede mig frem i vinden, så mit ansigt sved af kulden. Jeg anbragte mine behandskede hænder på knæene, og gled hen til Bella og Karl.
Nu gled vi alle afslappet rundt. Det føltes godt. Den frosne sø skinnede under os. Den kolde luft føltes frisk og ren. De store, hvide skyer på himlen var flotte. "Vi kunne godt bruge noget musik" erklærede Tobias. Han løb baglæns og snurrede hurtigt rundt, blærende som altid. Vi havde ikke taget nogle af vores mobiler med, da vi ikke tænkte vi ville få brug for dem. Så vi begyndte at synge i stedet. Vi sang nogle sange, vi kendte fra radioen, og skøjtede til dem. Vi sang og grinede på samme tid. Hvornår gik det galt? Hvornår gik det så grufuldt galt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...