It´s over

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 6 nov. 2014
  • Status: Igang
Stakkels Sofie har ikke ligefrem det bedste liv....

0Likes
2Kommentarer
194Visninger

1. 1. dag

~Mobbe – novelle

Du kan græde at hun er væk,
eller du kan smile, fordi hun har levet.
Du kan lukke øjnene, og bede til at hun vil komme tilbage,
eller du kan åbne dine øjne, og se alt hvad hun er tilbage.
Dit hjerte kan være tomt, fordi du ikke kan se hende,
eller du kan være fuld af den kærlighed du delte
Du kan vende ryggen til i morgen og leve i går,
eller du kan være glad for i morgen på grund af i går.
Du kan huske hendes eneste, at hun er væk,
eller du kan værne hendes hukommelse, og lad det leve videre.
Du kan græde i dit sind, være tom, og vende ryggen.
eller du kan gøre, hvad hun gerne vil :
”Smile, åbne øjne, kærlighed og gå på”

Jeg gik hen imod klasse lokalet, vel vidne om hvad jeg gik ind til. Jeg skulle nærmest tvinge mig selv til at åbne døren. Jeg gav et lille suk, og gik ind. Der blev helt stille i en kort stund, lige ind til Mikkel råbte ”Sofie din billige luder” Med de 4 ord, vidste jeg at dagen var i gang, og helvede var begyndt. Det meste af dagen sad jeg over i hjørne og græd, med musik i ørene. Jeg prøvede hver dag at ignorer dem, men det var meget svært. De kørte deres normale rutine, men i dag da David, den populæreste dreng på hele skolen råbte ”Agne fjæs” Spurgte jeg hvorfor det altid skulle gå udover mig, Mikkel, David, og resten af deres irriterende gruppe gloede på mig. ”Har du set dig selv i spejlet? Du er en grim, billig, fed luder!” nærmest råbte de i kor. Jeg kunne mærke tårerne presse på, men de skulle ikke have glæden af at se mig græde. ”Jeg hader fandeme jer alle sammen” med de ord løb jeg ud af klassen. Mine tårer har aldrig haft så mange følelser bag sig som de havde nu. Mine forældre var ikke hjemme, min far flyttede da jeg var otte, min mor arbejder hele tiden. Så jeg løb ud i skoven, jeg lod virkelig mine tåre løbe. Efter 1 times tid valgte jeg at prøve at ringe til min mor, men hun havde selvfølge ikke tid til mig men det burde jeg have set. Jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne gå hjem, jeg gik bagom byen for at undgå andre mennesker som jeg altid gør. Da jeg var hjemme gik jeg ud på bade værelset, jeg kiggede mig selv i spejlet. Det var det værste jeg vidste, hvis bare at jeg var pæn. Jeg tændte for det varme vand, gik der ind, jeg havde en lille kniv der inde. Jeg var ved at være van til smerten det gav, på en eller anden måde fik jeg det godt af det. Da jeg var færdig flettede jeg mit hår i en særlig fletning min mormor havde lært mig. Jeg gik ind og tændte for min tv jeg skulle se twilight, det var min ynglings film. Hver gang jeg ser den forstiller jeg mig at jeg er Bella. Jeg tog min dagbog frem, jeg fik den af min far, jeg har skrevet i den hver dag siden jeg fik den. I dag startede jeg min dagbog med ”Jeg kan ikke sætte mine håb for højt, for hvert et ´goddag´ ender med et ´farvel´” Jeg tænker altid på hvorfor alle Disney prinsesser skal være så tynde, og perfekte. Jeg tog nogle sovepiller og gik i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...