Let Me Love You


73Likes
16Kommentarer
2291Visninger
AA

4. ~ ebolacola

Du står tavs i et øjeblik og kigger lidt ned i jorden.
”Kom nu!” Justin puffer blidt til din arm. ”Jeg bor ikke så langt herfra! og du vil jo gerne..”

Du trækker tøvende på skuldrene, men når ikke at gøre så meget mere, inden Justin har taget beslutningen for dig. Han tager fat i din hånd og begynder at gå. Det klemmer lidt om din hånd, men ikke på en ubehagelig måde. Mere på en tryg måde…  
I går lidt i stilhed hen ad fortovet og endelig stopper Justin op foran en dør, der nok godt kunne trænge til lidt kærlighed.. Døren sidder fast på en stor bygning, der – lidt ligesom døren – ligner noget, der har været urørt i mange år.

”Eh, bor du her?” spørger du og prøver virkelig at lade være med at lyde en lille smule negativt overrasket. Ikke for noget, men du havde godt nok forestillet dig noget lidt mere fancy.
”Ja.” svarer han bare og sparker til døren, der hurtigt – og meget knirkende - går op.
I går op ad trapperne og standser, da I når 2. sal. ”Jeg bor her med min onkel, mine to fætre og min kusine. Du behøver ikke spørge ind til mine forældre, for jeg ved ikke selv noget om dem.”

”Wow..” mumler du og føler en smule dårlig samvittighed over at have rynket næse af bygningen først. Indeni er det faktisk rigtig flot – det kan det i hvert fald hurtigt blive. ”Hvor er alle henne?” spørger du automatisk, da Justin låser jer ind i lejligheden og lukker døren bar jer igen.

”På deres værelser eller udenfor eller et eller andet. Vi skal nok være stille. Jeg vil helst ikke have, at de opdager, at vi er her.” Han smiler skævt, vader direkte ind med sko på og stopper efter et par skridt, da han når en dør, der sandsynligvis er døren til hans værelse. Han åbner døren og står så lidt og kigger på dig, imens du tager dine sko af. ”Kom Riles. Og tag dine sko med..”
Du sender ham et mærkeligt blik, tager dine sko i hånden og går så efter ham ind. Han lukker døren efter jer og mens du kigger rundt på det mellemstore værelse, låser han døren.
På værelset er der et skrivebord med tilhørende kontorstol, en stor enkeltseng og et okay stort skab.   
”Hvad er der?” spørger han, sætter sig på sengen og klapper på en ledig plads ved siden af sig.
Du sætter dig ned på kontorstolen i stedet for på sengen ved siden af ham. ”Jeg troede bare..”
”.. at jeg var mega richkid? Jep, det er der mange, der tror. Og jeg aner virkelig ikke, hvorfor.” Han griner og ryster let på hovedet.
”Seriøst? Man kan overhovedet ikke mærke på dig, at..”
Du når ikke at sige din sætning færdig, før han afbryder. ”Riley.. Jeg har, hvad jeg behøver.”

Du trækker dine ben op under dig og ser på Justin. ”Skal vi, eh.. lave lektier?”

Han griner og trækker stolen helt hen til sengen. ”Vi har sommerferie, Riley!”
”Oh..” Du prøver at rulle stolen tilbage, men han holder fast i den.
”Riley, du er virkelig smuk..” siger han pludseligt.
”Jeg er ikke Riley..” mumler du og tager lettere flovt dine hænder op foran dit ansigt. ”Jeg er hendes tvillingesøster!”
Justin fnyser og lægger en hånd på dit ene lår. ”Rileys tvillingesøster har ikke nogen kæreste, vel? For så kan jeg sagtens gøre det her..” Han trækker dit hoved tæt på sit, kysser dig blidt og smiler charmerende til dig. ”Det har jeg ventet på hele mit liv..” mumler han.

”Justin..” siger du. ”Lad være. Seriøst, stop dig selv.”
”Hvorfor?” Han griner, rejser sig op, krammer dig bagfra og kører langsomt sin hånd ind under din trøje og kysser så din kind.
”Aye, aye, aye, du! Ikke sex før ægteskab!” siger du med en skrap stemme og slår hans hænder væk.
”Så lad os blive gift.” Han griner, drejer stolen rundt og stiller sig hurtigt på knæ foran dig, hvor han trækker noget op af sin lomme. ”Frem med hånden, baby.”
Du rækker lidt modvilligt din hånd frem af nysgerrighed og fortryder straks, da du ser, at det er en lineal, som er på vej fuld fart imod din hånd. Du prøver virkelig at flytte din hånd, men et splitsekund er bare ikke nok forberedelsestid.
Han rammer din hånd perfekt med linealen og du bider dig hårdt i læben, så kun et lille skrig kommer ud. 
Hurtigt farer du op af stolen og kigger bebrejdende på ham med hænderne i siden. ”Forklar dig!”
”Dummeslag..?” spørger han forsigtigt.
”Åh ja!” Du giver ham en lussing og vender dig så med ryggen til ham.
”Riley..” siger han.
”NEJ!” råber du. ”Helt ærligt, du kan ikke bare hente mig fra min sindssyge kæreste, tage mig med hjem og så prøve at gøre mig gravid. Undskyld, men hvem tror du lige, jeg er?!”

Han griner og slår dig i numsen med linealen. ”Slap dog af, mand. En lineal er ikke det samme som en..”

”IKKE!” Du vender dig om imod ham og hiver linealen fra ham. ”Ikke sig det!”
”… penis?”
Du himler med øjnene, kigger på linealen i dine hænder og kaster den ned i gulvet. ”Virkelig? Ugh! I det mindste er Ben moden..” Du hiver ned i håndtaget for at gå ud af værelset, men døren er låst. Du grynter irriteret og bliver ved med at stå med ryggen til ham. ”Fjols.”
Justin griner forarget. ”Ben?? Moden? Åh, virkelig? Og det mener du faktisk helt seriøst? Wow. Ja, for man er jo helt vildt moden, hvis man behandler sin kæreste dårligt. Nej, nej, nej, hvad skal der dog ske med denne verden..”
”Åh, gider du stoppe med at prøve på at lyde så forbandet vis hele tiden!” Du himler med øjnene.
”Riley..” Han vender dig om imod sig, holder fast i dine skuldre og kigger dig i øjnene. ”Nu spørger jeg om noget og du skal svare helt ærligt… Har du den der månedsperiode lige nu? For damn, gurl, du har mange humørsvingninger lige nu.. Først er jeg et umodent fjols, så er jeg vis..”
”EN PIGE KAN GODT VÆRE SUR UDEN AT HAVE EBOLA!!” råber du irriteret.
”Ebola? En meget let form for ebola så..” Justin griner og klemmer lidt om dine skuldre. ”Du er nu meget sød, Riles. Vil du for resten have en cola?”
Du kigger på ham med hævede øjenbryn. ”Får ebola dig til at tænke på cola?”

”Ja? Det rimer. Tror du det er et tilfælde? Jeg tror, piger drikker for meget cola, derfor får de næste ebola en gang i måneden. Derfor kalder de det en periode, for man får ikke den rigtige version.. kun i periodevis i hvert fald så..”

Han kan se på dit dræbeblik, at han skal passe på, hvilket nok er grunden til at han skubber dig ned i sengen og løber hen til døren, som han meget hurtigt låser op. ”Jeg henter den ebolacola.. Måske vil du ikke have en? Jeg dømmer dig ikke, du har jo trods alt en grund..” Han åbner døren, smiler flabet til dig og forsvinder så ud af døren.

Åh, hvor har du dog lyst til at slå ham.. Du smiler en smule ondskabsfuldt, da du kommer i tanker om, at han sagde, han helst ikke vil have, at de andre finder ud af, at I er her.
Du fnyser. Hvorfor skulle du lytte til ham?? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...