Tough Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
6 måneder er gået og Jess er det man kan kalde meget højgravid. Jess, Justin og alle de andre bor stadig i lejligheden. Jess prøver konstant at finde noget andet men desværre har hendes søgen på en lejlighed ikke givet noget. Jess holder stadig fast i sin beslutning om at beholde hendes baby alene, hvilket frustrere Justin meget. Han vil gøre alt for at hun bliver i lejligheden og kæmper en kamp for hele tiden at holde øje med hende, så hun ikke smutter nogen steder, så han har en chance for at lære sin ufødte datter at kende. Men hvad sker der når noget uventet sker og Justin ikke har noget valg om at lade Jess komme ud af lejligheden?. Finder Jess sin egen lejlighed, får hun hjælp af andre til at komme væk fra Justin eller må hun ‘’leve på gaden’’ med hendes baby?. Find ud af det i Tough Love 3 (Fortsættelse af Tough Love 1 & 2)

276Likes
854Kommentarer
115261Visninger
AA

22. Kevin Is Back!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Det var blevet eftermiddag og vi alle var i fuld sving med at ordne vores rodebunke med alle vores ting fra kollegiet. Malou og jeg havde tændt noget musik på min Imac!. Ja, og når jeg siger, at mig og Malou styrrede musikken, så var det ikke ligefrem specielt godt!. Nej. Malou og jeg elskede at starte med at spille god og nyt musik, men langsomt blev det til sådan noget børne-agtigt og gammeldags!. Spørg mig ikke hvorfor, men vi begge havde bare stadig vores indre barn i os og elskede at fyrre den af til alt det gamle lort!.

Miley lå ude i barnevognen ude på tagterrassen og sov. Justin havde samlet liften og barnevognen og fået den derud, så hun ikke blev forstyrret af vores arbejdslarm og musikken. Jeg havde sørget for at klipse den ene babyalarm på mine bukser, så jeg altid kunne høre hende, hvis hun nu skulle vågne derude!.

Den ene lortesang sluttede og jeg slap hurtigt hvad jeg havde i hænderne for at sætte den næste lortesang på. Malou så ret godt tilfreds ud med den sang jeg valgte, men drengene var ikke ligefrem glade for det.

''Sluk nu for det lort man eller sæt noget ordentligt på!'' Brokkede Justin sig imens han ledte efter flere af hans ting i rodebunken. ''Som om dit musik er bedre!. Du vil bare høre rap!'' Svarede jeg hurtigt igen og gik over til ham imens han stod og kiggede i de forskellige kasser og sådan.

''Jaja, men babe!. Hvad vil du med din fladskærm?'' Spurgte Justin og kiggede op på mig. ''Jeg tænkte, at den kunne blive hængt op på mit værelse, så jeg kunne se tv når jeg lå derinde?'' Svarede jeg ham og kørte noget af mit løse hår om bagved øret.

Justin sukkede lidt og rettede sig op istedet for at stå foroverbøjet. Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn og et meget svagt smil på læben. ''Og det havde du selv tænkt dig at hænge op eller?'' Spurgte han mig. Jeg smilede skævt og trådte helt hen til ham og lagde mine arme i nakken på ham i takt med, at han lagde sine hænder på mine hofter.

''Det er ikke et job for en pige, så jeg må jo se om jeg kan lokke min dejlige kæreste?'' Smilede jeg flabet. ''Hvem er det?'' Spurgte Justin undrende, men ændrede hurtigt sit ansigtsudtryk til et charmerende smil, da han godt vidste hvem fanden jeg snakkede om!.

Han lænede sig ned til mig og plantede sine læber på mine, hvorefter han trak sig igen efter kysset og lagde sin pande til min. ''Jeg skal nok ordne det'' Sagde han med et tungt suk. Jeg smilede ganske tilfreds og nikkede. ''Det tænkte jeg nok!'' Smilede jeg og pressede ham lidt i nakken, da jeg gerne ville have et kys mere!.

Justin forstod hurtigt mit signal og pressede vores læber sammen imens han kørte sine hænder om på ryggen af mig og pressede vores kroppe tæt sammen imens han lavede et stramt greb om mig.

Jeg mærkede, at han udviklede vores kys til et snav i takt med, at han kørte sin ene hånd ned på min balle og begyndte at massere den hårdt, hvilket fik mig til at smile svagt i kysset!.

''Ej helt ærligt man!. Det bliver fandme snart virkelig klamt at se på det der man!'' Lød det brokkende ovre fra dørkarmen, hvor Jason tilsyneladende havde stillet sig.

Justin og jeg grinede lidt og trak os så fra hinanden. ''Du er bare skide jaloux man!'' Smågrinede Justin til ham. ''Egentlig ikke!. Det er bare pisse ulækkert at se på!. Det var ligesom dengang i blev kærester første gang man!. I åd hinanden konstant!'' Svarede Jason hurtigt tilbage imens han bevægede sig over til bunken med ting og prøvede at finde flere af sine egne ting.

''Ej skat. Jason er da ikke jaloux!. Du glemmer jo, at han har fået en kæreste, ikke'' Smilede jeg flabet over til Justin, men bemærkede hurtigt Jason rette sig op og kigge vredt på mig. ''Du stopper lige nu Jess!'' Sagde han bestemt og pegede på mig. Jeg løftede kort hænderne op i skulderhøjde på den der ''jeg er uskyldig måde'' og rystede svagt på hovedet med et overrasket blik.

Jeg kiggede over på Justin og så hans flabede smil på læben. ''Okay Jason. Jeg forstår dig godt. Hvis du ikke vil have, at det skal være officielt endnu så holder jeg da bare min kæft'' Fortsatte jeg imens min mobil begyndte at ringe midt i min sætning.

Jeg gik baglæns over til spisebordet, hvor min mobil lå lige ved siden af min computer. Jeg bemærkede hurtigt, at Jason sendte mig et dræberblik, hvilket jeg bare smilede skævt over.

Uden at kigge på min mobil kørte jeg fingeren over skærmen. ''Du skal da ikke skamme dig Jason!'' Smågrinede jeg imens jeg satte mobilen op til øret. ''Hallo?'' Sagde jeg med en glad stemme og holdte mit flabede blik på Jason.

''Hey Jess'' Lød det i den anden ende af røret. Jeg rynkede panden lidt, da stemmen lød virkelig bekendt. Jeg fjernede kort telefonen fra øret og kiggede på skærmen, hvor jeg så, at der stod ''Kevin''

Jeg tog hurtigt røret op til øret igen. ''Hey'' Sagde jeg stille og virkede meget forundret over, at han ringede, men okay. Det undrede mig virkelig også meget, så det var måske ikke så mærkeligt, at jeg lød forundret!.

''Jeg tænkte på om du havde tid til at mødes... Jeg ville gerne snakke lidt med dig?'' Spurgte Kevin i telefonen. Jeg tog en dyb indånding igennem næsen og rykkede lidt på munden, så det lignede, at jeg tænkte.

''Øhm?... Jo.. Jo, det kan jeg godt?. Hvornår?'' Spurgte jeg ham afslappet og bemærkede, at Justin kiggede over på mig med et undrende blik, hvilket jeg også godt kunne forstå. Han stod sikkert lige nu og tænkte på, hvad det var jeg godt kunne!.

''Om en halv time på den gamle café vi plejede at hænge ud på allesammen?'' Sagde Kevin og fik det til at lyde som et spørgsmål. ''Ja okay. Vi ses der så'' Svarede jeg ham. ''Ja okay. Hey'' Lød det fra Kevin, hvorefter vi begge lagde røret på og jeg sukkede ned imod telefonen.

''Hvem var det?'' Lød det fra Justin, som stillede sig foran mig og tog hænderne i lommen. Jeg kiggede lidt ned og sukkede, da jeg om lidt skulle fortælle ham, at jeg skulle mødes med Kevin, hvilket jeg var 100% sikker på ikke var noget som Justin havde lyst til at høre.

Jeg kiggede op på ham og fik hurtigt øjenkontakt med ham. ''Det var Kevin'' Svarede jeg ham med et afslappet suk, da jeg ikke ville piske en eller anden stemning op.

''Hvad ville han?'' Spurgte Justin undrende og samtidig temmelig koldt. Justin og Kevin var jo ikke ligefrem gode venner for tiden, hvilket jeg nok heller ikke skulle regne med, at de blev foreløbigt!.

''Han ville mødes med mig'' Svarede jeg stille og bed mig lidt i kinden. ''Og det har du så tænkt dig at gøre?'' Spurgte Justin koldt og kiggede ligeglad på mig. ''Hvad skulle der være galt i det?'' Spurgte jeg og prøvede virkelig at lyde som om, at der intet galt i det var!.

''Tja, det ved jeg ikke!. Måske er der det galt, at du har været sammen med ham, så helt betryggende er det ligesom ikke for mig, vel!'' Svarede Justin hårdt og vendte sig om for at gå, men jeg stoppede ham hurtigt ved at tage fat i hans arm.

''Du tror jeg har tænkt mig at lave noget med ham?'' Sagde jeg undrende og sendte ham et undrende blik. Justin kiggede bare på mig med et koldt blik imens han svagt løftede det ene øjenbryn og trak lidt på skuldrene.

Jeg sukkede tungt og rystede på hovedet af ham. ''En dag Justin!. En dag skulle vi være kærester før vi røg tilbage i det gamle helved igen, hvor jeg ikke kan få lov at gøre en skid uden at spørge om lov!'' Sagde jeg koldt, hvorefter jeg gik forbi ham med et skuffet udtryk.

Justin greb fat i min skulder og vendte mig om, så vi stod med fronten imod hinanden. ''Forstår du slet ikke..'' Mere nåede han ikke at sige før jeg cuttede ham af.

''Jo Justin!. Jeg forstår godt, at det bare er fordi du er bange for at miste mig til ham igen og at du er bange for, at jeg stadig har følelser for ham og derfor kunne der måske ske noget imellem mig og Kevin, som fik mig til at tvivle på dig!. Men nej Justin!. Jeg føler ikke en skid for Kevin mere!. Jo som ven, men ikke som kæreste eller flirt!.. Jeg har ikke snakket med manden i 100 år forhelved!. Tror du jeg er så nem eller hvad?. Vi skal bare sidde og snakke nede på den gamle café, hvor vi alle hang ud engang!.. Ja, nu ved du også det!. Så kan du jo følge efter mig og holde øje med mig, så du er sikker på, at jeg ikke kommer hjem og stikker dig en løgn fordi jeg måske har været sammen med ham og ikke vil sige det til dig, fordi jeg måske har følelser for jer begge to igen lige pludseligt!'' Småvrissede jeg vredt, da det virkelig irriterede mig, at han ikke stolede en skid på mig!.

Jeg troede, at han havde ændret sig!. Imens vi ikke har været kærester, så har han givet mig alt den plads jeg kunne tænke mig!. Hvorfor fanden skulle det ændre sig nu bare fordi vi er kærester igen!.

''Jeg føler ikke, at du stoler på mig Justin!'' Sagde jeg stille og virkede meget såret, da det faktisk ikke var specielt sjovt at blive kærester med Justin som man troede havde ændret sig og så er det bare tilbage i det gamle lort igen!.

''Jeg stoler på dig!. Men ikke på ham!'' Svarede Justin kort og koldt. ''Så vis mig, at du stoler på mig!. Der skal 2 til at flirte og lave noget Justin!'' Svarede jeg ham koldt.

Justin sukkede tungt og gned sig lidt i hovedet. Jeg vendte mig om, men igen nåede jeg ikke så langt, da Justin hurtigt fik vendt mig imod ham igen og fik trukket mig helt ind til ham. Han plantede hurtigt sine læber på mine og jeg var ikke langsom om at kysse med og ligge mine hænder om i nakken på ham i takt med at han holdte stramt rundt om mig.

Efter lidt tid trak han sig fra mig men holdte stadig om mig. ''Lad vær med at give efter for ham, okay!'' Sagde Justin stille og lagde sin pande imod min. ''Justin forhelved!. Det havde jeg sku da heller ikke tænkt mig!. Jeg elsker dig forfanden, så drop det tvivl-pis og vis mig, at du stoler på mig!'' Sagde jeg stille imens jeg nussede ham i nakken.

Justin sukkede tungt og nikkede svagt imod min pande. ''Okay'' Sukkede han, hvorefter han slap mig. Vi holdte vores øjenkontakt lidt, hvorefter jeg nikkede kort til ham og vendte mig om.

Jeg fik ind på værelset og fandt min store Gucci-taske frem og mine fede Gucci-solbriller. Jeg havde været i bad, fået skiftet tøj, fået lagt makeup og sat hår, så jeg var sådan set klar til at køre.

Jeg havde idag en hvid kvartærmet bluse på, mørke stramme jeans og mine hvide Nike sko på. Ja og så min taske og mine solbriller selvfølgelig!.


Da der var gået lidt over en halv time ankom jeg endelig til den gamle café. Jeg parkerede min bil ude foran og slukkede bilen. Jeg tog min taske og steg ud, hvorefter jeg låste den og gik hen imod caféens indgang.

Jeg kiggede lidt rundt og fik øje på Kevin oppe i caféens ''bar''. Altså der hvor man bestiller hvad man vil have.

Kevin fik tydeligvis også øje på mig, da han hurtigt hoppede ned fra sin stol og gik med hurtige skridt over imod mig. Jeg smilede svagt til ham og bemærkede, at han bredte armene ud for at give mig et kram, hvilket fik mig til at gøre det samme.

''Hva så'' Smilede jeg og trak mig fra ham. ''Ja hva så?'' Smilede han afslappet og virkede ærlig talt lidt nervøs. Hvorfor?. Det var jo bare mig!?.

''Hvad var det du ville tale om?'' Spurgte jeg ham afslappet og fjernede noget af mit glatte hår om bagved øret. ''Skal vi ikke bestille noget at drikke og så sætte os udenfor først?'' Spurgte han mig stille. Jeg smilede svagt og nikkede, hvorefter vi fulgtes op til baren, hvor han bestilte en sodavand til sig selv og jeg bestilte en friskpresset appelsinjuice.

Vi satte os udenfor i den dejlige sommersol og nød virkelig det gode vejr. ''Såå eh?.. Hvordan går det så med din datter?'' Spurgte Kevin og satte sin sodavand fra sig. ''Miley?. Det går godt. Hun laver ikke så meget andet end at spise, sove, græde og ligge og kigge rundt'' Svarede jeg afslappet imens jeg lænede mig tilbage i stolen. ''Spændende'' Smilede Kevin med et lille fnis. ''Det er det jo for hende, så'' Svarede jeg hurtigt og venligt tilbage.

Der faldt en tung stilhed nedover os og vi begge sad bare og kiggede lidt rundt imens vi virkelig prøvede på at undgå den akavet stemning, som jeg virkelig kunne mærke var på vej. Jeg ved faktisk ikke med Kevin, da han bare sad og kiggede på mig og lignede en der faldt helt i staver over mig, hvilket fik mig til at smile svagt til ham.

''Hvad er der?'' Spurgte jeg med et venligt smil. ''Jeg har tænkt meget på dig!.. Faktisk har jeg ikke bestilt andet siden jeg så dig på kollegiet forleden'' Svarede Kevin mig og virkede ret cool over at sige det.

Jeg sukkede svagt og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Jeg havde det jo ikke på samme måde. Alt det med ham og jeg var længe siden nu og jeg havde slet ikke de følelser for ham mere!. Og så var jeg jo også sammen med Justin igen!. Men hvordan sagde man lige det til Kevin?.

''Det lød ikke som noget du var glad for at høre?'' Sagde Kevin og virkede ret skuffet. Jeg sukkede svagt igen og trak lidt på skuldrene. ''Det er fint nok. Det er bare.. Jeg har nok bare ikke tænkt så meget på dig som sådan'' Svarede jeg og prøvede virkelig på at få det til at lyde pænt og ikke så sårende!. For jeg havde jo ikke lyst til at sårer ham!. Han var jo stadig en pissesød fyr, men.. Ja, jeg kunne bare ikke lide ham på den måde mere!.

''Som sådan?.. Hvad mener du?'' Spurgte han stille og kiggede meget afventende på mig. Måske burde jeg bare sige det som det var?. Så spildte jeg jo heller ikke hans tid, hvis han havde forventet, at der kom mere ud af det her!.

''Jeg er sammen med Justin igen!'' Sagde jeg ligeud og kiggede ham direkte i øjnene igennem mine solbriller. Kevin kiggede bare helt mundlam på mig og virkede virkelig overrasket over det jeg sagde, men det forhindrede mig ikke i at fortsætte. Jeg kunne ligeså godt smide hele bomben på en gang!.

''Og jeg er også flyttet ind i lejligheden igen. Ind hos de andre!'' Fortsatte jeg stille. Kevin sukkede tungt og lænede sig tilbage i stolen og kiggede lidt væk imens han åbnede munden lidt og kørte sin tunge rundt på hans øverste kindtænder. Han rystede svagt på hovedet og kiggede temmelig koldt over på mig uden at sige et eneste ord.

''Kevin, jeg vil rigtig gerne være din ven, men heller ikke mere.. Justin og jeg har endelig fundet ud af det og prøver at bygge vores forhold op igen'' Sagde jeg stille. ''Jaja det er fint!. Hvis du gerne vil være sammen med en voldspsykopat, som sikkert ender med at smadre dig gul og blå ligesom sidst og måske også begynder at slå din datter, så fint!'' Svarede han spydigt og virkelig fornærmet.

''Han har ændret sig!'' Forsvarede jeg hurtigt Justin ved at sige. ''For 4 dage siden mødte jeg dig på kollegiet og der var alt noget lort og du kunne ikke komme hurtigt nok ud og finde et nyt sted at bo sammen med din datter som du under ingen omstændigheder ville overlade til Justin alene eller på nogen måder få dem til at se hinanden, og nu sidder du og siger, at Justin har ændret sig!. Tss!. Ingen kan ændre sig på 4 dage Jess!. Og slet ikke Justin!'' Sagde Kevin surt og kiggede mig koldt i øjnene.

Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i panden. ''Kan du selv høre det Jess?. Det er en stor omgang fucking bullshit og du ved det!. Justin kan ikke ændre sig!. Det vil jeg kræftedeme ikke tro på!'' Fortsatte Kevin hårdt. ''Jamen så spørg de andre man!. Justin har ændret sig!. Han er virkelig sød ved mig og han gør alt for Miley!. Du har ikke snakket med ham i et halvt år Kevin!. Du ved ikke en skid!'' Sagde jeg hårdt og irriteret.

Ja, jeg kunne bare ikke holde min kæft!. Kevin havde jo forfanden ikke snakket med Justin i et halvt år!. Han kendte ham ikke mere og derfor kunne han fandme ikke sidde der og tillade sig selv at lukke sådan noget lort ud om Justin!. Ja, jeg ved godt, at det lyder urealistisk, at Justin havde ændret sig på 4 dage, men det var jo sådan det var!. Lige siden han så Miley efter jeg var kommet ud af hospitalet havde han jo gjort alt for at vise, at han godt kunne ændre på tingene!. Og så det i nat, hvor han sagde undskyld!. Ja, det sagde bare alt!. Hvis Justin kunne undskylde for noget, så havde han ændret sig!. Det skulle man fandme ikke være blind for at se!.

Jeg tog dyb indånding og gned mig lidt i panden for at køle ned. Det var jo heller ikke meningen, at vi skulle sidde her og blive uvenner når jeg kom med håbet om, at vi skulle blive gode venner igen!.

''Kevin, hvorfor skal vi sidde og diskutere om Justin nu?. Kan vi ikke.. Bare være venner?'' Sukkede jeg opgivende og prøvede at finde den gode stemning frem igen. ''Nå, det har du måske fået lov til at blive af Justin?'' Spurgte han mig spydigt og kiggede vredt på mig. Jeg rynkede panden lidt. ''Hvad mener du?'' Spurgte jeg ham undrende. ''Ja. Sidst i var kærester måtte du hverken gøre eller sige noget uden, at Justin havde givet dig lov, så hvorfor skulle det ikke være det samme nu!'' Svarede han spydigt.

Jeg sukkede tungt. ''Kevin hold nu op forhelved!. Jeg sagde lige, at Justin havde ændret sig!. Han ved godt, at jeg sidder her med dig og det siger altså mere om Justin nu og viser, at han har ændret sig!'' Sagde jeg hurtigt for at forsvare Justin. ''Og Justin prøvede slet ikke at stoppe dig, vel?'' Svarede Kevin flabet.

''Nej!'' Røg det ud af mig. Ja, jeg løj lidt, men forfanden!. Det var jo ikke sådan Justin havde ændret sig.. Eller jo, på en måde, for havde det været før i tiden, så havde jeg slet ikke fået lov at gå, men det måtte jeg nu. Dog prøvede han at tale mig fra det, men han lod mig gå!. Det var det der talte!.

Kevin sukkede lidt og rystede på hovedet. ''I'm sorry Jess, men jeg gider seriøst ikke det her!. Jeg smutter!'' Sagde Kevin og rejste sig op, hvilket hurtigt fik mig til at gøre det samme. ''Hvorfor?'' Spurgte jeg ham undrende. ''Fordi jeg ikke har lyst til at være din ven, som skal stå på sidelinjen og høre om, at hende jeg virkelig godt kan lide får bank af sin kæreste!. Det kan jeg bare ikke Jess!'' Sagde Kevin bestemt og kiggede mig i øjnene.

''Han slår mig jo ikke forfanden'' Sagde jeg lavt og kiggede lidt ned. ''Okay!. Og det ved du, at han ikke gør længere efter 4 dage?'' Spurgte han mig spydigt. ''Ja forhelved!'' Sagde jeg irriteret og måske en smule højt, så det skabte lidt opmærksomhed fra folkene der sad og gik omkring os.

Kevin rystede på hovedet. ''Ring til mig om nogen måneder hvis han ikke har rørt dig en eneste gang, for før tror jeg kræftedeme ikke på det!. Justin vil altid være Justin Jess!. Han ændre sig ikke og det vil du komme til at se!. Meget snart går jeg stærkt ud fra!'' Sagde Kevin, hvorefter han vendte sig om og gik over til sin bil længere nede af gaden, hvor han satte sig ind og kørte væk!.

Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet med mine fingre, hvorefter jeg efterlod vores drikkevarer på bordet og satte mig over i min bil og kørte hjem!.

''Fucking idiot man!'' 

___________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...