Tough Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
6 måneder er gået og Jess er det man kan kalde meget højgravid. Jess, Justin og alle de andre bor stadig i lejligheden. Jess prøver konstant at finde noget andet men desværre har hendes søgen på en lejlighed ikke givet noget. Jess holder stadig fast i sin beslutning om at beholde hendes baby alene, hvilket frustrere Justin meget. Han vil gøre alt for at hun bliver i lejligheden og kæmper en kamp for hele tiden at holde øje med hende, så hun ikke smutter nogen steder, så han har en chance for at lære sin ufødte datter at kende. Men hvad sker der når noget uventet sker og Justin ikke har noget valg om at lade Jess komme ud af lejligheden?. Finder Jess sin egen lejlighed, får hun hjælp af andre til at komme væk fra Justin eller må hun ‘’leve på gaden’’ med hendes baby?. Find ud af det i Tough Love 3 (Fortsættelse af Tough Love 1 & 2)

276Likes
854Kommentarer
115255Visninger
AA

19. Hvad Kan Jeg Mere Gøre?!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg sad oppe ved spisebordet helt nede i den anden ende foran min Imac, som jeg havde placeret der. Efter jeg havde spist havde jeg været ude og tage mig et langt og dejlig varmt bad og bagefter klædt mig i en sort stroptop som gik mig til under røven og et par sorte g-strenge. Jeg havde undladt bh, da det var virkelig ligemeget om jeg havde den på, når det kun var mig og Justin der var hjemme og desuden så havde jeg jo en bluse udover, så det var ligemeget. Nogen ville måske mene, at det var virkelig dumt kun at rende rundt i en stroptop når man var syg, men jeg kunne simpelthen ikke holde ud at have for meget tøj på. Det var virkelig der hvor jeg kunne mærke hvor syg jeg var!. Jeg fik de vildeste hedeture nogengange hvor det bare haglede af mig med sved!. Ikke bogstavlig talt, men det føltes virkelig sådan og efter min hedetur så begyndte jeg at fryse helt vildt!. Det var også derfor jeg havde et tæppe ved siden af mig på den anden stol!.

Nå men, som sagt, så sad jeg nede for enden af spisebordet foran min computer. Justin sad ovre i sofaen og så tv imens Miley lå i liften og sov. Hvis man så det fra Justins synvinkel, så ville man kun kunne se det bagerste af min Imac, da den jo var stor og dækkede mig. I hvert fald, så skulle jeg vippe mig meget til side for at se over på ham, men det undlod jeg også helst at gøre lige nu!.

Justin og jeg havde været meget stille efter vores samtale i køkkenet, hvor jeg endte med at sige, at jeg ikke kunne tilgive ham lige nu!. Der manglede noget!. Han manglede at sige noget!. Noget som jeg altid har haft brug for at høre fra ham!. Jeg havde ikke fortalt ham hvad det var, da jeg selv mente, at han måtte finde ud af det!. Det var ikke min opgave at bede om det af ham!.

Klokken var gået hen og blevet 22.15 og ja!. Lige siden vores samtale i køkkenet havde vi faktisk slet ikke talt sammen. Det var både virkelig akavet og underligt på en gang. Vi kysser hinanden og Justin spørg om han ikke snart kan blive tilgivet for alt det lort i fortiden og da jeg så afviser det pænt, så lukker vi begge røven fuldstændig i!. Det var ikke specielt sjovt!.

Jeg gik ind på Instagram på min computer og fandt Justins profil. Jeg kom pludselig i tanke om, at Jason fortalte mig, efter Justin havde passet Miley og Malou og jeg havde været henne på kollegiet for at hente vores ting, som i øvrig stadig stod i en bunke herinde i stuen, at Justin havde lagt billeder på Instagram af Miley. Dem ville jeg faktisk gerne se!.

Jeg kom ind på Justins profil og blev mødt af billeder af Miley. Både Miley alene og Justin og Miley sammen. Justin havde lagt et billede ud af Miley som lå og sov inde i sin seng. Han havde skrevet teksten ''My baby'' til det, hvilket fik mig til at smile svagt.

Jeg klikkede på næste billede så det poppede op og jeg kunne læse teksten til billedet af Justin, som sidder med Miley i armene og kigger ned på hende. Han havde skrevet teksten ''My love to you is indescribable''

Jeg lagde mærke til endnu et billede, som var blevet lagt ud på Justins Instagram. Denne gang var det dog ikke af Miley, men af mig og Justin!. Et gammelt billede fra.. Ja, det var nok starten af vores forhold tror jeg?. Jeg lagde dog mærke til, at det var blevet lagt ud for 7 timer siden!.

Justin og jeg sidder på billedet og kigger hinanden i øjnene med et seriøst blik, hvor man tydeligt kan fornemme på blikkene af vi er meget forelskede!. Til billedet havde Justin igen skrevet en tekst, hvor der stod. ''Let's start over again!''

Jeg fangede hurtigt hvad han mente!. Vi skulle starte forfra og spole tiden tilbage til dengang vi havde det godt!. Til dengang hvor det billede blev taget!.

Jeg sank en hård klump i halsen og bed mig lidt i læben. Det var virkelig sødt og det varmede virkelig mit hjerte. Men igen!. Der var en ting som Justin aldrig havde sagt!. En ting som jeg ville høre ham sige før jeg kunne tilgive ham!.

Jeg blev afbrudt i min stirren på billedet af mig og Justin af små lyde fra Miley. Jeg lukkede hurtigt Instagram ned, så min Facebook kom frem og hoppede ned fra stolen og gik over til liften hvor Miley lå i. Hun var helt sikkert vågen nu og jeg havde besluttet mig for at bade hende for første gang når hun vågnede.

Sygeplejerskerne på hospitalet havde vist mig hvordan man gør og sagt, at jeg skulle bruge babyolie til at vaske hende. Ikke for meget for så ville hun bare glide ud af hænderne på mig, men bare sådan et par dråber ned i badekarret til babyer.

Nogen ville mene, at det var ret tidligt at bade hende for første gang, da babyer jo altid dufter rent og friskt, men jeg var ligeglad!. Jeg synes det var på tide, at hun fik prøvet at komme i bad.

Jeg bemærkede, at Justin allerede var igang med at hive hendes op af liften, da jeg gik derover. Han kiggede op på mig imens han havde hænderne nede ved Miley.

''Jeg klare den'' Sagde han stille og fik Miley op. ''Jeg ville gerne ud og bade hende'' Svarede jeg ham stille som et tegn på, at jeg gerne ville have hende. ''Kan det ikke vente?'' Spurgte Justin mig og kiggede undrende op på mig. ''Hun skal jo prøve det alligevel?'' Svarede jeg hurtigt og en smule undrende.

Justin sukkede tungt og rejste sig op med Miley i armene. ''Her man!'' Sagde han surt og lagde hende over i armene på mig. Jeg kiggede undrende over på ham imens han gik forbi mig og over til tagterrassens dør.

''Du kan da også bare bade hende?'' Sagde jeg hurtigt inden han nåede helt ud af døren. ''Nej nej!. Bare bad hende!. Jeg er sku da ligeglad man!'' Svarede Justin surt og forsvandt ud af døren.

Jeg sukkede tungt med lukkede øjne og kiggede ned på Miley som kiggede op på mig. ''Kom skat. Skal vi gå ud og få det bad?'' Spurgte jeg hende og bevægede mig bagefter ud på toilettet, hvor jeg fandt hendes badekar frem og fyldte vand i.

Jeg klædte hende af og fik 2 dråber babyolie i vandet, hvorefter jeg lagde hende ned i vandet imens jeg holdte fast i hende som sygeplejerskerne på hospitalet havde sagt, at jeg skulle.

''Uha skatter. Er det dejligt, hva?'' Spurgte jeg hende med en glad stemme imens jeg blidt vaskede hendes krop med en blød klud. Det så ud til, at hun godt kunne lide det. Hun græd slet ikke eller prøvede at vride sig rundt, så det tog jeg som et tegn på, at det ikke var så slemt at bade!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg gik ud på tagterrassen og stillede mig over til den mur der var længst væk for at køle mig selv lidt ned og få styr på min indestængte vrede!. Det var alt den vrede jeg havde prøvet at styre som var ved at komme ud nu!. Måske havde det også noget at gøre med, at Jess ikke kunne tilgive mig tidligere!.

Men hvad mere kan jeg gøre?. Kan i svare mig på det!. Var der fucking mere at gøre!. Jeg havde gjort alt!. Jeg havde vist hende, at jeg fucking gerne ville det her 120 % man!. Jeg havde holdt alt hvad jeg havde lovet!. Ladet hende komme og gå som det passede hende. Givet hende hendes bil tilbage. Slæbt alle hendes ting fra kollegiet op fra bilerne uden brok. Givet hende alt det snor hun ønskede, så jeg ikke gik og holdte øje med hende konstant. Jeg havde tilbudt at købe de andre ud af lejligheden, så vi kunne bo i den her overdrevet fede lejlighed alene. Jeg havde styret mit temperament selvom det til tider var mig en kæmpe opgave, ligesom nu!.

Jeg havde kæmpet en kamp for at give hende luft fra mig og ikke være så meget op af hende. Jeg havde virkelig kæmpet en kamp for ikke at presse hende til at være sammen med mig. Og vigtigst af alt, så havde jeg vist hende, at jeg fucking godt kunne tage ansvar for min datter og vist Jess, hvor fucking meget jeg allerede elskede det lille menneske!. For det gjorde jeg virkelig!. Hun var mit et og alt og der fandtes ikke den ting jeg ikke ville gøre for Miley!. Måske lige med undtagelse af at skifte hendes ble, men det var fandme også det eneste!. Det eneste jeg fucking ønskede var Jess og Miley!. Jeg ville have min dame tilbage og være den familie som jeg vidste, at vi kunne være!. Mig, hende og Miley!. Ja og så var de andre her, men det var jo kun fedt for vi generede jo ikke hinanden og vi kendte hinanden ud og ind osv. så der var der slet ikke nogen problemer!.

Hvorfor blev hun ved med at sumpe rundt i alt det gamle lort?. Hvorfor kunne hun ikke se, at jeg virkelig havde ændret mig?. Hvorfor kunne hun ikke bare forstå, at hendes og min fortid var fortid og vi kunne starte på en frisk?. For det var det jeg ønskede!. Glemme alt det gamle lort og starte på en frisk!. Hende og jeg sammen igen sammen med vores dejlige datter!. Kunne hun slet ikke se hvor fantastisk det kunne være?. Kunne hun ikke se, at det var det rigtige?. Hun var min pige og hun skulle bare være hos mig!.

Jeg havde virkelig holdt igen med at sige, at hun kun var min hele tiden, fordi jeg vidste, at det ville presse hende. Jeg havde virkelig gjort alt for ikke at banke det ind i hovedet på hende!. Jeg havde virkelig gjort alt så hun kunne se, at det var hende jeg elskede!. Hende jeg ville være sammen med resten af mit liv!. Der var ingen andre end Jess i min verden!. Hun var den eneste rigtige pige for mig og den eneste som var god nok til at være min!. Den eneste som var god nok til at vise frem til hele verden og præsentere hende som min kæreste!. Den eneste som var værdig nok til at blive elsket af mig!.

Det var som en besættelse!. Uanset om jeg så prøvede, hvilket jeg bestemt ikke gjorde, så kunne jeg ikke slippe hende!. Jeg ville og kunne ikke slippe hende!. Hun skulle bare være hos mig og det skulle hun snart ellers så.. Ja, jeg ved det sku ikke!. Jeg kunne bare ikke uden hende!. Hun var min pige og hende der gav mig en styrke til at være mig!.

Jeg tænkte en smøg og tog en stort hvæs af den. Jeg mærkede hurtigt den afslappende følelse sprede sig lidt ud i min krop, da den første mængde røg kørte ned igennem mit luftrør og ned i lungerne!.

Jeg pustede røgen tungt ud imens mit blik vaklede rundt på udsigten af mørke bjerge med små lys på og små gader som var lyst op i mørket. Jeg sked på hvad folk sagde!. Det var virkelig en smuk udsigt!. Og så med alle de mange stjerner oppe på himlen som blinkede ned!.

Jeg kom sådan til at tænke på min mor når jeg så op på stjernerne. Min mors bror, altså min onkel sagde engang noget til mig som jeg aldrig glemmer. Det var lige efter min mors død.. Ved begravelsen.

''Din mor vil altid være der!. Kig op imod stjernerne og find den lyseste og klareste stjerne. Det er din mor som sidder deroppe og kigger ned på dig og minder dig om hvem du er!. Din mor er altid med dig Justin!. Glem aldrig dig selv, for så glemmer du også hende!. Husk altid, at uanset hvad du gør og uanset hvor du går, så er hun der!. Hun ser dig!. Hun passer på dig!''

Min onkels ord, som kørte i mit hoved fik en lille tåre til at løbe ned af min kind. Jeg græd normalt aldrig!. Ikke engang når jeg tænke på min mor og på min fortid, men min onkels ord knækkede mig sku lidt!.

De mindede mig om den lille dreng som min mor opdragede til at være ordentlig og høflig. Den lille dreng som havde hjertet med og altid smilede og var glad og ville folk det bedste!. Ja, han var meget svær at finde nu!. Og hvorfor?!. Fordi jeg efter min mors død blev opdragede af min røvsyge far som forvandlede mig fra en lille dreng med hjerte og følelser til en kold og kynisk mand som kun skulle tænke på sig selv og hvad han selv ville!.

Min mor og far var som nat og dag. Det var nok også derfor, at det endte som det endte!. Min mor kom fra en ordentlig familie, hvorimod min far kom fra det rå og barske liv. Efter min mors død lærte han mig at slås og forsvare mig selv ligesom han havde lært det da sin far.. Og hvis man ikke kunne finde ud af det eller ikke gjorde som han sagde, så fik man bare en på hovedet!. Kort sagt, så opdragede min mor med kærlighed og min far med had!.

Og hvad har jeg så fået ud af at være for længe hos min far alene uden min mor?. Jeg har glemt hende!. Glemt alle hendes ord!. Glemt hvordan hun altid opdragede mig med kærlighed!. Glemt at huske på, at min mor skulle blive stolt af mig!. Jeg havde glemt, at jeg engang var mors dreng, som nu var blevet til en kold og hård gut, som bare slår fra sig for at trumfe tingene igennem!.

Jeg snøftede kort ind imens tårerne løb ned af mine kinder. Hold kæft hvor var det godt, at jeg var her alene lige nu!. Ingen skulle nogensinde se mig græde!. Jeg følte mig så svag selvom jeg stod her og græd overfor mig selv!. Det var ellers altid noget min mor havde lært mig!. Jeg skulle aldrig være bange for at vise mine følelser, men det fik min far også spoleret godt og grundigt!. Han lærte mig det stik modsatte!. Jeg skulle lukke af for følelserne og ikke vise svaghed for nogen!.

Jeg kiggede op på stjernerne og fandt hurtigt den lyseste stjerne, hvorefter min onkels ord igen kørte ind i mit hoved og fik nogen flere tårer til at løbe ud af øjnene på mig!.

''Hvorfor er du her ikke!. Hvorfor er du her ikke til at hjælpe mig med at rette op på mine fejl?. Hvad er meningen med, at du skal sidde deroppe og trille tommelfinger, når du kunne være hernede og hjælpe din eneste søn godt igennem livet!. Hvorfor var det ikke ham der forsvandt!. Hvorfor lige dig!. Jeg savner dig jo af helvedes til man!. Det er så uretfærdigt at du skal sidde deroppe og røvkede dig imens jeg går rundt hernede og har desperat brug for dig!'' Sagde jeg lavt og holdte mit blik på den klareste stjerne!.

Jeg sukkede tungt og mærkede endnu en tåre løb ned af min kind. ''Oh fuck man!'' Sagde jeg irriteret og tørrede mine øjne, da jeg følte mig så dum!. Jeg stod her og snakkede op til en stjerne imens jeg græd som en lille baby!. Det hjalp jo ikke en skid alligevel!. Hvad fanden nyttede det at stå her og flæbe og forsøge at snakke til min mor!. Hun kom jo ikke tilbage alligevel!. Hun kunne ikke engang svare, så hvorfor stå her og gøre sig selv til grin overfor sig selv!.

Jeg tørrede mine kinder for sidste gang og tog et hvæs af min smøg, hvorefter jeg kastede den udover kanten og vendte mig om.

Jeg bemærkede Malou og Ryan igennem de store panoramavinduer. Jeg tog en dyb indånding imens jeg fortsatte over imod døren som jeg hurtigt gik ind af.

''Hey Justin'' Sagde Malou med et smil på læben imens hun gik over imod køkkenet. ''Hej'' Sagde jeg lavt og gik over og satte mig i sofaen, hvor Ryan allerede havde sat sig.

''Har du grædt?'' Spurgte Ryan undrende, hvilket fik mig til at kigge undrende på ham. Var det så tydeligt?. ''Tror du, at jeg er en kælling eller hvad?'' Spurgte jeg ham med en hård stemme, så han ikke skulle få mere mistanke om, at jeg lige havde stået og flæbet over min mor!.

''Nej nej. Du ligner bare en som har grædt'' Fortsatte Ryan. ''Nå, men det har jeg ikke, okay!'' Svarede jeg hurtigt, hvorefter jeg bemærkede en skikkelse ud af øjenkrogen komme ind i stuen.

Jeg vendte blikket derover og så Jess træde ind med Miley pakket godt ind i hendes dyne fra hendes lille babyseng. Jess gik med hurtige skridt over til mig imens hun holdte sit blik nede på Miley og jeg holdte mit blik op på hende.

Jess vendte blikket imod mig og stoppede foran mig. Hun bukkede sig ned og lagde Miley blidt i mine arme og jeg var ikke langsom om at tage imod hende.

Jess rettede sig hurtigt op helt uden at sige noget, hvorefter hun uden et ord gik over til tagterrassens dør og gik ud kun iført sin sorte stroptop. Hallo man!. Få dog noget tøj på kroppen!. Du er syg forhelved!. Tror du det hjælper at gå ud i nattekulden eller hvad?.

''Hvad er der med hende?'' Spurgte Malou ovre fra køkkenet imens hun kiggede undrende på mig og Ryan. Jeg sukkede tungt og kiggede ned på Miley, som lå og sov med sin lyserøde sut og en hvid sparkedragt på. Det bad som Jess havde givet hende måtte virkelig være dejligt siden hun sov så hurtigt. Ja, jeg gik da ikke ud fra, at hun faldt i søvn imens hun var i bad?. Nå, fuck det!. Nu sov hun i hvert fald!.

''Justin?'' Lød det ovre fra Malou, hvilket fik mig til at kigge over på hende og se hendes undrende blik. ''Hvad er der sket?'' Spurgte hun mig stille imens hun tog sin sodavand som hun havde stillet på køkkenbordet foran sig. Hun gik rundt om køkkenbordet og bevægede sig over til Ryan og jeg og stoppede op foran sofabordet og kiggede ned på mig.

''Jeg spurgte bare om det ikke snart var på tide, at hun tilgav mig for alt vores gamle lort og.. Ja.. Det kunne hun så ikke!.. Hvorfor ved jeg ikke'' Svarede jeg koldt og kiggede ned på Miley i mine arme.

''Var det det eneste du sagde?'' Spurgte Malou mig undrende, hvilket igen fik mig til at kigge op på hende. Jeg sendte hende et undrende blik imens jeg rynkede panden og nikkede svagt med hovedet. Malou sukkede svagt og kiggede opgivende på mig.

''Jeg er ret sikker på, at Jess havde forventet lidt mere fra dig Justin!'' Sagde Malou med en opgivende tone. ''Hvad?. Jeg har gjort alt!. Alt hvad hun har bedt om igennem tiden har jeg gjort!. Jeg har prøvet så godt jeg kunne at rette op på det hele!. Hvad mere kan jeg gøre man!'' Spurgte jeg frustreret, da det virkelig var frustrerende!.

''Der er 1 ting!'' Svarede Malou og fik det til at lyde helt indlysende. ''Hvad?'' Spurgte jeg undrende og holdte min øjenkontakt med hende.

''Du skal sige undskyld Justin!''

 

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg stod ude på taget og kiggede ud på den smukke udsigt. Her var dejlig fred og ro, hvilket gjorde det lettere for mig at tænke mine tanker igennem.

Jeg ville så gerne tilgive Justin, men jeg ville ikke gøre det før han havde sagt det som jeg manglede at høre!. Det var det eneste jeg havde brug for at høre!. Dog bristede min illusion om at høre det godt og grundigt, da jeg vidste, at det ord aldrig ville komme over Justins læber!. Han havde aldrig sagt det til nogen eller havde tænkt sig at sige det til nogen!. Men det var det jeg ville høre!. Hvis han virkelig elskede mig, så skulle han ikke være bange for at sige det ord!.

Normalt gav jeg ikke en fuck for det ord, for det kunne alle jo sige, men hvis det kom fra Justin, så betød det en hel del, da han aldrig havde sagt det før!. Jeg vidste, at det ville betyde så meget, hvis han sagde det!. Men det kom nok aldrig til at ske, så lige nu stod jeg faktisk med valgene om at tilgive ham nu uden at høre det eller gå resten af mit liv uden at tilgive ham og uden at høre ordet komme ud af hans mund!.

Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i panden over mine tanker, hvorefter jeg krydsede mine arme igen.

''Jess?'' Lød det bag mig, hvilket fik mig til at vende mig hurtigt om og se Malou gå stille hen imod mig. ''Hey'' Sagde jeg stille og vendte blikket ud imod udsigten igen.

''Er du okay?'' Spurgte Malou og lagde blidt en hånd på min skulder. Jeg sukkede lidt imens jeg rystede svagt på hovedet og trak lidt på skuldrene. Jeg vidste det ærlig talt ikke!. Jeg havde så mange blandede følelser i kroppen, så det slet ikke var til at overskue!. ''Det ved jeg sku ikke rigtigt'' Svarede jeg ærligt og kiggede på Malou ved siden af mig. Hun sukkede svagt og kiggede ned.

''Var det en god film?'' Spurgte jeg og valgte at skifte emne. Malou kiggede op på mig med sit ''seriøst'' blik. Altså det blik som bare udstråler ordet ''seriøst!''

''Jess forfanden!. Er det vigtigt nu?'' Spurgte hun mig ærligt. Igen sukkede jeg svagt og trak på skuldrene imens jeg vendte blikket ud imod udsigten. ''Måske. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige'' Svarede jeg stille og holdte mit blik på udsigten.

''Jeg har lige snakket med Justin'' Sagde Malou efter lidt stilhed og skiftede emne. Jeg kiggede over på hende. ''Okay. Hvad sagde han så?'' Spurgte jeg stille. ''Han sagde, at han havde spurgt dig om du ikke snart ville tilgive ham for det lort han har lavet i fortiden'' Forklarede hun stille, hvilket fik mig til at nikke svagt til hende. ''Og det ville du så ikke'' Fortsatte hun.

Jeg sukkede tungt og kiggede imod udsigten. ''Nej.. Eller jo.. Det er bare...'' Mere nåede jeg ikke at sige før hun afbrød mig. ''Jess, du behøver ikke forklare mig det!. Jeg ved det!. Det lyser ud af dig'' Sagde Malou, hvilket endnu engang fik mig til at kigge på hende. Denne gang var det dog med et noget undrende blik.

''Justin mente, at han havde gjort alt for at få dig til at tilgive ham, men så sagde jeg, at der var én ting som han ikke havde gjort.. Og det var at undskylde!.. For det er det du mangler at høre fra ham, ikke?'' Sagde Malou stille imens hun kiggede mig i øjnene. Dog holdte jeg ikke vores øjenkontakt så længe, da jeg valgte at kigge ned i jorden, da mine øjne blev blanke.

Jeg tog min hånd op til hovedet og holdte den ved panden imens jeg nikkede kort til Malous spørgsmål. Det var det jeg havde brug for at høre fra ham!. Så jeg vidste, at han virkelig fortrød det han havde gjort imod mig!.

''Jess.. Kom her'' Sagde Malou med en omsorgsfuld stemme og drejede mig imod hende, hvorefter hun lagde armene om mig og jeg brød hulkende sammen i hendes skulder.

''Det er det eneste jeg mangler at høre!.. Men det kommer aldrig til at ske!.. Han siger det aldrig Malle!... Jeg har bare så meget brug for at høre det!'' Hulkede jeg i hendes skulder imens jeg mærkede hendes hånd ae mig blidt op og ned af ryggen.

''Jeg elsker ham jo stadig!.. Jeg savner ham helt forfærdeligt!.. Jeg kan bare ikke.. Jeg kan bare ikke tilgive ham uden at høre ham sige det.. Så.. Så jeg ved, at han virkelig fortryder det han har gjort og virkelig mener, at ham og jeg skal være sammen!.. Jeg kan ikke holde det ud Malou!.. Jeg kan ikke gå op og ned af ham hver dag og blive jaloux, trist, såret eller vred på ham!.. Jeg vil bare elske ham og være glad for, at vi er sammen, men jeg kan ikke tilgive ham, før han siger det til mig!..'' Forklarede jeg hulkende og ærligt videre.

Det var et så lille ord, men jeg vidste, at hvis Justin først sagde det, så fortrød han virkelig det han havde gjort.. Justin havde engang forklaret mig om det!. Han fortrød aldrig nogen af de ting han gjorde. Han stod altid ved de ting han havde gjort og derfor sagde han ikke undskyld til nogen!.. Så det var derfor, at det var så vigtigt for mig at høre det!. Jeg ville vide, at han virkelig fortrød det, for så længe han ikke sagde det, så gik jeg stadig med følelsen af, at han ikke fortrød det!.

''Det forstår jeg godt Jess!. Men jeg kan mærke på Justin, at han fortryder det!. Han er bare den type som glemmer det og ligger det bag sig og håber på, at du gør det samme!'' Svarede Malou mig.

Jeg sukkede tungt og trak mig ud af hendes greb og kiggede ind imod stuen, hvor jeg kun så Ryan sidde. ''Hvor er han?'' Spurgte jeg Malou uden at fjerne blikket fra stuen.

''Ja, jeg sagde jo til ham, at han skulle sige undskyld, hvilket fik ham til at glo meget længe på mig, hvorefter han rakte Miley til Ryan og sagde, at han gik i seng'' Svarede Malou mig, hvilket fik mig til at sukke endnu engang og nikke.

Jeg tørrede tårerne af mine kinder og kiggede på Malou. ''Jeg tror også bare, at jeg tager Miley med ind på værelset og ligger hende i seng'' Sagde jeg stille, hvilket fik Malou til at nikke. ''God idé. Det hjælper altid at få noget søvn'' Smilede Malou svagt til mig og nussede mig på armen.

''Jeg kan ikke sove nu. Jeg er næsten lige vågnet efter at have sovet hele dagen'' Sagde jeg stille. Malou rynkede panden og smilede skævt. ''Jeg troede altid, at du kunne sove?'' Smilede hun svagt. Jeg nikkede kort. ''Ja, men jeg kan nok ikke sove for alle de her tanker som flyver rundt i hovedet på mig!'' Svarede jeg stille. ''Prøv i det mindste'' Svarede Malou, hvorefter hun tog mig under armen og trak mig med indenfor.

Vi kom indenfor i varmen og jeg mærkede den der dejlige kuldegysning på mine kolde arme og ben, da varmen ramte min krop. Det var jo lidt koldt at stå derude, men fordi jeg var syg, så fik jeg de der hedeture som gjorde, at jeg virkelig havde brug for luft.

''Ey Jess. Din datter er vågnet'' Lød det ovre fra Ryan, som sad med dynen som var viklet rundt om Miley. Jeg nikkede svagt til ham og gik over og tog hendes op i mine arme.

''Vi går også ind på værelset nu'' Sagde jeg og snøftede kort. Både pga forkølelsen men også pga min gråd fra før.

''Sov godt når i når så langt'' Sagde jeg til Malou og Ryan, hvorefter jeg vendte mig om og gik ind på værelset, hvor jeg lagde mig i seng med Miley på brystet... 

______________________________________________

Fortsættelse Følger imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...