Tough Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
6 måneder er gået og Jess er det man kan kalde meget højgravid. Jess, Justin og alle de andre bor stadig i lejligheden. Jess prøver konstant at finde noget andet men desværre har hendes søgen på en lejlighed ikke givet noget. Jess holder stadig fast i sin beslutning om at beholde hendes baby alene, hvilket frustrere Justin meget. Han vil gøre alt for at hun bliver i lejligheden og kæmper en kamp for hele tiden at holde øje med hende, så hun ikke smutter nogen steder, så han har en chance for at lære sin ufødte datter at kende. Men hvad sker der når noget uventet sker og Justin ikke har noget valg om at lade Jess komme ud af lejligheden?. Finder Jess sin egen lejlighed, får hun hjælp af andre til at komme væk fra Justin eller må hun ‘’leve på gaden’’ med hendes baby?. Find ud af det i Tough Love 3 (Fortsættelse af Tough Love 1 & 2)

276Likes
854Kommentarer
115304Visninger
AA

6. Et Kig På Niecen.

*Jessicas Synsvinkel*

 

''Jeg har faktisk tænkt over det med navnene nu!'' Sagde Malou imens hun holdte sit blik på vejen ned til min mor. ''Okay?. Hva så?'' Spurgte jeg hende og kiggede op fra liften og op i nakken på Malou.

''Jo altså. Molly er virkelig sødt, men jeg kender en som har en hund der hedder Molly, så måske hælder jeg personligt nok mest til Miley'' Svarede Malou mig. ''Okay. Jeg tror jeg er enig med dig!. Min datter skal fandme ikke sammenlignes med en hund!'' Sagde jeg hurtigt og virkelig seriøst. Malou grinede lidt. ''Det tænkte jeg sku nok, at du ville sige'' Smågrinede hun og drejede ind på en vej, som førte hen til parkeringspladsen ved min mor.

''Synes du, at hun skal hedde Miley?'' Spurgte jeg Malou og kiggede ned på min baby som havde slået øjnene op. ''Hej skat'' Smilede jeg sødt til hende og stak hånden derned og nussede hende på kinden.

''Ja, det synes jeg'' Svarede Malou og stoppede bilen og slukkede den. Jeg nikkede kort til Malou og kiggede ned på.. Ja, nu skulle hun jo hedde Miley. ''Hvad siger du skat?. Vil du hedde Miley?'' Spurgte jeg hende med en glad stemme imens jeg smilede forelsket ned til hende.

Miley spyttede sutten ud af munden og gabte sødt, hvilket fik mig til at fnise og smile endnu mere forelsket. Fuck man!. Nyfødte babyer når de gaber!. Ej, det kunne man virkelig ikke stå for!.

''Fuck hvor er du dejlig skat'' Smilede jeg ned til hende og nussede hende på panden, hvorefter jeg tog fat i sutten igen og placerede den i munden på hende.

''Nå'' Sagde jeg og rettede mig lidt op og kiggede på Malou. ''Venter du her eller skal jeg tage hende med?'' Spurgte jeg Malou med et smil. ''Jeg venter her sammen med Miley. Hvis i nu begynder at råbe og skrige af hinanden, så er det nok bedst at Miley er her'' Smilede Malou. Jeg nikkede mig hurtigt enig, da det måske godt kunne blive til råben og skrigen, når det galt min mor.

Jeg klikkede selen af mig og åbnede døren. Jeg skulle lige til at hoppe ud, da Miley kom med en lille pludder-lyd. ''Ej!. Jeg kan ikke gå fra hende når hun er vågen'' Sagde jeg trist og kiggede på Malou. ''Jo. Hendes gudmor og papmoster passer på hende'' Smilede Malou til mig. Jeg smilede sødt til og sukkede. ''Ja okay.. Men drop det der ''papmoster''. Sig bare moster istedet'' Smilede jeg sødt og skyndte mig ud af bilen, da jeg helst ikke ville stoppes af flere søde lyde fra Miley.

Malou var ligesom en søster for mig, så selvfølgelig skulle hun være moster til min datter. Selvfølgelig var hun ikke biologisk, men alligevel. Jeg vidste, at Malou ville være der for Miley ligesom en moster og det havde jeg bestemt ikke noget imod. Malou var hendes moster og sådan var det!.

Jeg kom hen til min mors forhave i rækkehusene og skubbede den rustne låge op og gik ind på de knækkede fliser. De var knækkede fordi min mor ikke ordnede ukrudtet imellem fliserne, hvilket jo så var årsagen til, at de knækkede.

Jeg kom hen til døren og bankede på og gav mig til at vente. Der gik ikke mere end ca. et halvt minut før Seb åbnede døren. ''Hey Jess'' Sagde han og smilede kort. ''Hej. Er mor hjemme?'' Spurgte jeg ham. Han rystede kort på hovedet. ''Hun er på værtshus'' Svarede han med et tungt suk. ''Pis man!'' Hviskede jeg for mig selv og kiggede i retningen af hvor Malou holdte med Miley. Jeg kunne ikke se dem, men det var heller ikke planen.

''Hvorfor?'' Spurgte Seb undrende. Jeg vendte blikket imod ham og sukkede. ''Jeg mangler et sted at bo sammen med min datter, så jeg ville høre om jeg kunne bo her lidt indtil jeg havde fundet mit eget'' Svarede jeg ham. ''Selvfølgelig!. Hvor er hun?'' Spurgte Seb og kiggede interesseret på mig. Ja, han havde ikke set hende endnu men vi havde talt meget sammen i telefonen imens jeg lå på hospitalet og der glædede han sig virkelig til at se hende.

''Hun er ude i bilen sammen med Malou.. Er du sikker på, at mor giver mig lov?'' Spurgte jeg ham. ''Hvis du står på gaden med en baby, så kan hun fandme ikke sige nej!'' Sagde Seb og kiggede seriøst på mig. Jeg tog en dyb indånding og nikkede.

''Så går jeg lige ud og henter hende og så kommer jeg ind'' Smilede jeg til Seb. ''Skal jeg ikke hjælpe dig med tingene?'' Spurgte Seb hurtigt imens jeg gik igennem forhaven igen. ''Nej jeg klare den. Jeg har kun hende'' Svarede jeg med et smil og gik igennem den rustne havelåge.

Jeg kom ned til bilen og Malou steg ud. ''Hva så?'' Spurgte hun mig. ''Jeg bliver her'' Sagde jeg med et smil og gik om til bagdøren i Mileys side og tog hende ud. ''Sagde din mor ja?'' Spurgte Malou overrasket. ''Nej. Hun er ikke hjemme, men Seb sagde ja og sagde, at min mor ikke kunne sige nej, når hendes datter stod på gaden med sin datter'' Svarede jeg og åbnede døren og hev Miley ud af bilen i liften.

''Okay. Jamen så køre jeg igen. Jeg skal også hjem og gøre mig klar. Ryan og jeg skal ud i aften'' Smilede hun skævt. Jeg smilede sødt igen og lukkede bildøren. ''God fornøjelse min skat og tusind tak for hjælpen'' Sagde jeg og tog hende ind i et kram ved at brede min ene arm ud. ''Det var så lidt'' Smilede hun sødt og trak sig igen fra krammet.

''Hyg dig'' Smilede jeg til Malou imens jeg gik hen imod stien som førte ned til min mor. ''I lige måde'' Råbte hun tilbage og satte sig ind i bilen, hvilket fik mig til at vende mig om og gå forlæns imod huset.

Jeg åbnede døren ind til min mors hus og lukkede den efter mig. Jeg smed skoene og gik videre ind i stuen. Jeg blev virkelig overrasket, da jeg så hvor pænt her var.

''Seb?'' Kaldte jeg og kiggede rundt. ''Ja?'' Lød det bag mig, hvilket gav mig et chok og fik mig til at vende mig om og se hans smørret grin. Jeg grinede lidt og tog mig til hjertet.

''Du har ryddet op?'' Sagde jeg og stillede det som et spørgsmål. ''Ja, jeg gider sku ikke leve i en svinesti hvor her stinker af gamle smøger og alkohol!'' Svarede Seb alvorligt. Jeg nikkede kort og kiggede ned på liften og op på Seb igen, som også kiggede ned på liften, men vendte blikket op på mig, da han så jeg kiggede på ham.

''Skal du se din niece?'' Spurgte jeg ham med et skævt smil. ''Yeah!'' Smilede han og begyndte at gå hen til mig. Jeg smilede lidt og tog liften hen til sofaen, hvor jeg satte den ned og tog det der betræk væk fra dynen, som jeg bagefter tog fat i og fjernede ned i fodenden.

''Hej lille skat. Skal du hilse på din onkel?'' Spurgte jeg hende glad imens jeg kiggede ind i hendes smukke brune øjne, som faktisk havde et lille strejf af blå i sig, hvilket hun selvfølgelig havde fra mig!. Jeg tog mine hænder ned til hende og løftede hende op ved at holde under hendes arme og støtte hende i nakken med fingrene.

Jeg fik lagt hende ned i mine arme, så hun lå på dem og kiggede op på mig. Jeg smilede forelsket til hende og kiggede så op på Seb, som bare stod og stirrede ned på Miley. ''Skal du holde hende?'' Spurgte jeg ham med et sødt smil. Han kiggede hurtigt op på mig og nikkede godt med hovedet, hvilket fik mig til at grine lidt.

Seb tog armene hen til mig og jeg fik let og elegant lagt Miley over i hans arme. Seb vuggede blidt med hende imens han bare kiggede på hende. ''Fuck hun ligner Justin'' Sagde Seb og kiggede op på mig. Jeg sank en lille klump og nikkede med hovedet og kiggede igen ned på Miley. ''Men hold kæft, hvor er hun sød'' Smilede Seb uden at fjerne blikket fra hende. ''Ja. Hun er dejlig'' Svarede jeg tilbage.

Lyden at babygråd startede og jeg bemærkede hurtigt Sebs ansigtsudtryk blev helt panisk. Jeg smilede lidt og gik hen til ham. ''Gjorde jeg noget forkert?'' Spurgte han mig imens jeg tog Miley over i mine arme. ''Nej overhovedet ikke. Hun er nok bare sulten'' Svarede jeg roligt og afslappet imens jeg bevægede mig over i sofaen og trak ned i min bluse.

Jeg skulle til at fjerne min bh, da jeg stoppede mig selv og kiggede op på Seb, som stod og stirrede ned på Miley. ''Seb!. Glo lige væk i 2 sekunder'' Sagde jeg afslappet og fik hans opmærksomhed. Seb fniste kort og vendte sig om, så jeg kunne trække bh'en ned og begynde at amme hende.

Hun stoppede sin gråd og begyndte at spise grådigt af mit bryst. Jeg smilede sødt ned til hende og kiggede så over på Seb. ''Bare kig nu Seb'' Sagde jeg, hvilket fik ham til at vende sig om.

''Kan du gøre mig en tjeneste?'' Spurgte jeg ham og fik hurtigt et nik tilbage. ''Kan du ikke tage ned i kiosken og købe en pakke bleer. Der skal stå en vægt på pakken og der skal du tage den imellem 2-5 kilo'' Fortsatte jeg. ''Det skal jeg nok'' Smilede han.

''Tak. Har du selv penge på dig?'' Spurgte jeg ham. ''Jaja'' Svarede han og bevægede sig ud i gangen, hvor han tog sko på og forsvandt hurtigt ud af hoveddøren.

Malou havde fået min pung af Justin, men hun fortalte dog, at han ikke var meget for at give hende den, da han brugte enhver mulighed for at få mig til at komme derhjem igen, men nej!. Jeg kom ikke!.

Jeg var stoppet på produktionsskolen, da man max måtte gå der i et år og da Justin som sagt havde holdt mig hjemme i lejligheden, så kunne jeg heller ikke komme i skole, så på en måde blev jeg faktisk også smidt ud derfra. Dog var jeg lige nu på barsel og fik penge fra staten, så jeg kunne forsørge Miley og mig selv i det næste år, hvilket jo var meget godt!. Dog vidste jeg godt, at jeg skulle finde mig noget arbejde, hvis jeg skulle kunne forsørge hende + hvis jeg fandt en lejlighed, så skulle jeg også have råd til den. Nu håbede jeg bare på, at min mor sagde, at det var okay jeg boede her, når hun engang kom hjem fra værtshus!.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg sad og stirrede ud på udsigten ude på tagterrassen imens en smøg hvilede imellem mine fingre. Vejret var virkelig gråt og luften var koldt til tråds for, at det var sommer, men jeg var sku ligeglad om det begyndte at regne og tordne!. Jeg kunne sidde her hele natten hvis det skulle være!.

Jeg mærkede et klap på min skulder, men ikke engang det fik mig til at fjerne blikket fra udsigten. ''Justin?'' Lød det fra Ryan som kom ind i min synsvinkel. Dog kiggede jeg ikke op på ham selvom han stod næsten lige foran mig.

''Malou og jeg smutter nu'' Sagde Ryan stille. Jeg nikkede kort og ligeglad imens jeg tog et hvæs af min smøg. ''Jason er her stadig, men han smutter senere. Han skal i byen'' Fortsatte Ryan. Jeg nikkede bare langsomt igen og stirrede tomt ud på udsigten.

Jeg vidste godt, at Ryan skulle ud at spise med Malou og i biffen og at Jason skulle i byen senere, men alligevel valgte Ryan at fortælle mig det igen. Spørg mig ikke hvorfor!.

''Nå.. Jamen, vi ses bro'' Sagde Ryan og klappede mig igen på skulderen, hvorefter han forsvandt ud af min synsvinkel igen og skridt på trægulvet blev fjernere og fjernere.

Jeg tog endnu et hvæs af min smøg og først nu flyttede jeg blikket. Jeg kiggede ned på mit guldur på armen imens jeg tog smøgen op til hovedet. Klokken var 18.30. Suk!. Fuck, hvor gik tiden langsomt man!.

''Justin?'' Lød det igen bag mig. Denne gang var det dog ikke Ryan. Men Jason!. ''Hvad?'' Spurgte jeg og kiggede igen tomt ud på udsigten. Jason kom ind i min synsvinkel og satte sig foran mig på havesofaen overfor. Han sukkede lidt imens han lagde sine arme på knæene.

''Tager du ikke med i byen i aften, hva?'' Spurgte han mig. Jeg rystede kort på hovedet som svar og tog endnu et hvæs af min smøg. ''Jo!. Kom nu man!. Vi tager ud og drikker os i hegnet og så finder vi nogen kællinger og knepper dem synder og sammen!'' Sagde Jason og sendte mig et flabet smil. Jeg sukkede tungt imens jeg pustede røgen fra smøgen ud igen og rystede på hovedet.

Jason sukkede igen og kløede sig lidt i håret. ''Justin forfanden. Du må sku til at komme videre!. Du sidder bare der og hænger man!. Du plejer altid at være frisk på at tage i byen man!'' Sagde Jason seriøst.

''Jeg har ikke lyst Jason!. Fat det dog!'' Sagde jeg stille men irriteret. ''Forfanden man!. Har du tænkt dig at sidde og rådne op på den skide sofa eller hvad?'' Spurgte han mig småirriteret. Jeg rystede lidt på hovedet og trak på skuldrene. ''Giv nu slip forhelved man!. Du kan vel godt forstå hvorfor Jess er skredet!. Jeres forhold fungerede jo slet ikke!'' Sagde Jason hårdt. ''For mig gjorde det!'' Sagde jeg stille og sukkede. ''Ja for dig!. Men hvad med Jess, hva?. Tror du hun havde det godt med, at du bestemte alt over hende og behandlede hende som du gjorde eller hvad?. Det var dømt til at gå i stykker!'' Svarede Jason hårdt.

Jeg tog endnu et hvæs og gned mig lidt i hovedet af bar frustration!. Min pige var smuttet og havde efterladt mig her helt alene. Ja okay, de andre var her jo, men de var sku ikke til meget hjælp. Ryan og Malou sad og puttede og kissemissede, hvilket konstant mindede mig om Jessica!. Jason talte ikke om andet end, at jeg skulle komme videre og mande mig op, men hvordan fanden kunne jeg det, når hende jeg elskede for sygt ikke var hos mig!. Jessica var min pige og det ville hun altid være!. Jeg elskede hende jo forhelved!. Ord kunne ikke engang beskrive hvad den pige fik mig til at føle!. Ja okay, nogengange fik hun mig helt op i det røde felt ved at være så satans flabet og hysterisk, men det var jo en del af hende at være sådan og vi fik jo altid løst vores problemer!. Hvorfor kunne vi så ikke løse dem nu?. Hvorfor smuttede hun bare!. Hvorfor skred hun bare med min datter og forhindrede mig i at se dem begge!. Hvorfor tog hun bare alt fra mig uden den mindste forståelse eller medlidenhed?.

Jeg havde skrevet så mange beskeder til hende, hvor jeg nærmest pleasede hende om at komme tilbage!. Det lignede bestemt ikke mig at være sådan men i de sidste 10 dage her har jeg virkelig kunne mærke hvor meget Jess fyldte i mit liv!. Hun var den der fik mig til at fungere!. Fuck, hvor det her lyder som en sæbeopera man!. Jeg fik nærmest kvalme over mig selv!. Men det var jo sådan jeg havde det!.

''Fint Justin!. Gør hvad du vil!. Du kan sidde der og rådne op, men jeg gider fandme ikke se dig falde så meget ned i det sorte hul som du seriøst er på vej ned i!. Du burde fandme tage dig sammen og komme videre!. Come on man!. Det er bare en pige!'' Sagde Jason og rejste sig op.

Jeg kiggede hårdt op på ham og rejste mig vredt op. ''Bare en pige!. Jess er fandme ikke bare en pige!. Hun er MIN pige og hun skal fandme være hos mig!. Forstår du det, hva!'' Råbte jeg vredt ind i hovedet på Jason og sendte ham nogen rasende øjne. ''Nå, helt åndsforladt er du dog ikke blevet endnu!. Den rigtige Justin findes stadig!. Hold fast i ham ellers ender du som en flæbende tude-baby, som bare ønsker selvmord for sig selv man!'' Vrissede Jason vredt og skubbede lidt til mig, så han kunne komme forbi mig og gå indenfor igen.

Jeg tog en dyb indånding ind og holdte vejret imens jeg kiggede vredt rundt. Jeg bemærkede sofa-havebordet foran mig og valgte at give det er spark så det rykkede sig lidt hen af taget. Ikke meget, men lidt.

''Fuck man!'' Hviskede jeg med sammenbidte tænder til mig selv og smed mig ned i sofaen hvor jeg sad før. Jeg tog en dyb indånding og tog et stort hvæs af min smøg for at køle lidt ned.

Fattede Jason ikke noget eller hvad man?. Alt hvad jeg havde kæmpet for det sidste halve år var blevet revet ud af hænderne på mig!. Jeg havde kæmpet for Jess!. Kæmpet for vores datter!. Kæmpet for vores kærlighed som jeg vidste stadig fandtes!.

Dog forsvandt troen på Jess's kærlighed til mig meget langsomt. Hun var jo ikke kommet tilbage endnu. Hun svarede mig ikke på alle mine millioner af beskeder og opkald. Hun tog mit barn fra mig og viste ikke en skid medfølelse!. Kort sagt!. Hun var ligeglad!. Ligeglad med om jeg sad her på tagterrassen og følte mig som glas der var smadret i 1000 stykker!. Jeg var ingenting uden Jess!. Det var hende der fik mig til at være som jeg var. Næsten i hvert fald!. Hun gav mig den kærlighed jeg havde brug for, så jeg kunne føle mig totalt ovenpå og stråle af massere af selvtillid ligesom jeg plejede!.

Siden min mor døde havde ingen givet mig den kærlighed som jeg dybt indeni havde desperat brug for, for at være mig!. Kun Jess havde givet mig den kærlighed og da hun nu var skredet, så følte jeg mig virkelig tom!. Tomt og forladt af de 2 kvinder som var de eneste jeg nogensinde havde elsket rigtigt og virkelig ment det når jeg brugte de 3 gyldne ord ''jeg elsker dig''!. Min mor og min Jess!. 

______________________________________________

Fortsættelse Følger imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...