Tough Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
6 måneder er gået og Jess er det man kan kalde meget højgravid. Jess, Justin og alle de andre bor stadig i lejligheden. Jess prøver konstant at finde noget andet men desværre har hendes søgen på en lejlighed ikke givet noget. Jess holder stadig fast i sin beslutning om at beholde hendes baby alene, hvilket frustrere Justin meget. Han vil gøre alt for at hun bliver i lejligheden og kæmper en kamp for hele tiden at holde øje med hende, så hun ikke smutter nogen steder, så han har en chance for at lære sin ufødte datter at kende. Men hvad sker der når noget uventet sker og Justin ikke har noget valg om at lade Jess komme ud af lejligheden?. Finder Jess sin egen lejlighed, får hun hjælp af andre til at komme væk fra Justin eller må hun ‘’leve på gaden’’ med hendes baby?. Find ud af det i Tough Love 3 (Fortsættelse af Tough Love 1 & 2)

276Likes
854Kommentarer
115510Visninger
AA

5. En Snak Med Bryan.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Døren til min stue gik op og jeg kiggede hurtigt derhen og så sygeplejersken komme ind med min dejlige pige i armene. Jeg rejste mig hurtigt op med et stort smil som sygeplejersken gengældte.

''Hun var så fin. Der er slet ikke noget i vejen med hende'' Smilede hun og stillede sig klar til at give mig hende. Jeg tog en lettet indånding og nikkede lettet til hende. ''Godt'' Sagde jeg og pustede luften i mine lunger ud igen.

Jeg tog armene frem og fik min baby over i mine arme. Jeg kiggede ned på hende og sendte hende et forelsket smil. Det var helt utroligt!. Jeg var simpelthen så vild med hende!. Min kærlighed voksede dag for dag og et smil blev altid placeret på mine læber, når jeg kiggede på hende. Hun var virkelig skøn!.

''Vi gav hende også lige en ren numse deroppe'' Sagde sygeplejersken og fik mig til at vende min opmærksomhed imod hende. ''Tak'' Smilede jeg og gik over til sengen, hvor jeg lagde hende ned, så jeg kunne skifte hendes tøj.

''Jamen så er der ikke mere jeg kan gøre. Så vil jeg bare ønske tillykke og held og lykke med hende'' Smilede sygeplejersken til mig i takt med, at hun rakte hånden ud til mig. Jeg smilede stort og nikkede imens jeg greb ud efter hendes hånd og rystede den kort.

''Kan du have det godt?'' Smilede sygeplejersken og slap min hånd og bevægede sig langsomt baglæns over imod døren. ''Jo tak og i lige måde'' Smilede jeg imens jeg gik hen til væggen, hvor jeg tog liften med tøjet, sutten og dynen i.

''Tak'' Smilede sygeplejersken og forlod min stue. Jeg tog fat i liften og bar den hen til sengen. ''Rejs dig lige'' Smilede jeg afslappet til Malou, som sad ved siden af min baby og kiggede ned på hende.

Malou rejste sig og jeg satte liften på Malous plads ved siden af min datter. Jeg åbnede det der betræk man lagde over liften ved dynen og fjernede derefter dynen ned i fodenden. Jeg fik øje på en sød lyserød sparkedragt, en lyserød hue og en lyserød sut. Det er fandme godt, at jeg selv elsker lyserød, for jeg ville sku ikke klæde min datter i noget som jeg ikke selv kunne lide.

Jeg tog de lyserøde ting ud og lagde dem på den anden side af min baby. Jeg tog sutten, hvor der stod ''princess'' på inde i et hvidt hjerte og satte den op til hendes mund. ''Skal du have sutten skat'' Smilede jeg ned til hende imens jeg stod bukket over hende. Jeg satte spidsen af sutten på hendes små lyderøde læber og bemærkede hurtigt, at hun åbnede munden og begyndte at sutte på sutten.

Jeg rettede mig op igen og begyndte at tage den hvide bodystocking af hende og fik så den lyserøde sparkedragt med fødder i, på hende. Fuck hvor så hun dejlig ud i den man!.

Jeg fik den lyserøde hue på hende og tog så fat under hendes arme og støttede hende i nakken med alle mine fingre og bar hende op til mig. Jeg lagde hende ind til mig imens jeg tog et skridt til siden og lagde hende ned i liften, hvor jeg lagde dynen over hende og tog det der overdækkede halløj over og spændte det fast.

''Fuck hvor er hun sød'' Hviskede Malou ved siden af mig imens hun stirrede ned på hende i liften. ''Ja. Hun er dejlig!. Og så er hun min!'' Smilede jeg forelsket ned til liften.

''Har du bil med?'' Spurgte jeg Malou stille. ''Mm.. Jeg har lånt Ryans'' Svarede hun mig. Jeg nikkede kort og tog fat i liften og bar den i de der snore som man nu holder en lift i.

''Gider du køre mig hen til kollegiet?'' Spurgte jeg hende pænt og kiggede hende i øjnene. Malou nikkede kort og smilede svagt. ''Selvfølgelig'' Svarede hun mig. ''Tak'' Smilede jeg og bredte min fri arm ud og tog hende ind i et kram. Hun var fandme den bedste!. Min dejlige veninde!. Aldrig ville jeg ønske, at vi skulle skilles ad!...

Malou stoppede bilen ude foran kollegiet. Jeg kiggede kort ud i vinduet og kiggede så ned i liften, som stod ved siden af mig. Jeg sad på bagsædet og holdt øje med min datter, som bare lå og sov. Ja, liften kunne jo ikke få sele på og hvis Malou pludselig lavede en hård opbremsning og liften væltede, så.. Ej, stop forfanden Jess!. Det ville jeg slet ikke tænke på!. Men derfor tog jeg ikke nogen chancer og derfor sad jeg omme bagi og holdte fast i den.

''Har du egentlig fundet ud af, hvad hun skal hedde?'' Spurgte Malou og kiggede på mig ved at dreje sit hoved over sin skulder. Jeg rystede lidt på hovedet i takt med, at jeg trak på skuldrene og vendte mundvigene langt nedad og kiggede på min baby.

''Hvad synes du hun ligner?. Miley eller Molly?'' Spurgte jeg Malou uden at flytte blikket fra min datter. ''Jeg synes begge navne er gode'' Svarede Malou med et smil. ''Tak for hjælpen'' Smilede jeg til hende og tog en dyb indånding. Malou grinede lidt og trak på skuldrene.

''Gider du se efter hende imens jeg lige går op?'' Spurgte jeg Malou og tog selen af mig. ''Selvfølgelig. Skal jeg sætte mig derom eller?'' Spurgte hun mig. ''Det behøver du ikke, men du ringer bare, hvis hun begynder at græde eller sådan noget, okay'' Sagde jeg og åbnede bildøren. ''Okay'' Svarede Malou og nikkede.

Jeg steg ud af bilen og lukkede døren forsigtigt, da jeg ikke ville vække hende. Jeg satte hurtigt i løb over til hovedindgangen, hvor jeg rev døren op og løb ind og tog elevatoren op til 3. sal.

Det var sku helt mærkeligt at være her igen. Det var så længe siden, men alt lignede virkelig sig selv stadigvæk!.

Elevatoren dingede da den stoppede på 3. og jeg steg hurtigt ud og gik i høj fart ned af gangen. Jeg kiggede lidt på døren til mit gamle værelse og tog en dyb indånding. Det var sku mærkeligt ikke at bo her mere. Det var jo et godt sted at bo. Man havde dejlige store værelser og eget bad og toilet. Dog skulle man dele køkkenet med andre, men man havde da sine ting i fred og folk brugte eller tog aldrig noget der ikke var deres!.

Jeg stoppede op, da jeg nåede ned til ledernes kontor og så Bryan sidde derinde med en masse papirer. Jeg smilede lidt og bankede på dørkarmen ind til kontoret. Ja, døren kunne jeg jo ikke banke på, da den allerede var åben.

Bryan vendte blikket imod mig og smilede overrasket. ''Jess. Det var da noget af en overraskelse'' Smilede han og rejste sig op. ''Hej Bryan'' Svarede jeg glad og trådte ind, hvorefter Bryan og jeg mødtes i et kram.

''Hvor er det godt at se dig. Har du det godt?'' Spurgte han mig glad og trak sig fra mig. ''Jeg har det godt ja. Hvad med dig?'' Spurgte jeg i takt med, at han satte sig ned på sin kontorstol og jeg satte mig på en stol ved siden af bordet som stod op af væggen. ''Pragtfuldt'' Svarede han glad, hvilket fik mig til at nikke.

''Var der noget specielt du kom for?'' Spurgte han mig afslappet. ''Ja, det kan man vidst godt sige'' Startede jeg stille ud. ''Kom med det'' Smilede han venligt.

''Jeg ville høre om der ikke var en lille mulighed for, at jeg kunne komme tilbage og bo på et værelse.. Det behøver ikke være på den her gang, men bare et værelse her?'' Sagde jeg og kiggede ham i øjnene.

''Bor du ikke sammen med Justin og de andre?'' Spurgte han mig en smule undrende. ''Hvor ved du det fra?'' Spurgte jeg ham og rynkede panden lidt. ''Kevin bor her jo stadig og han fortalte mig det. Han fortalte også, at du og Justin skal have barn sammen'' Sagde han og smilede sødt. Jeg nikkede kort. ''Jeg er lige blevet udskrevet fra hospitalet. Hun ligger og sover nede i bilen sammen med Malou'' Svarede jeg ham afslappet.

Bryan nikkede kort. ''Okay. Men du ser da godt ud selvom du lige har født så'' Smilede han venligt. Jeg smilede lidt. ''Jeg har været på hospitalet i 10 dage, så det er klart at maven er forsvundet. Men jeg ser ikke så fantastisk ud som jeg plejer'' Svarede jeg og sendte ham et skævt smil, hvilket fik Bryan til at grine. Han kendte mig jo og vidste hvordan jeg var. Han vidste at udseendet betød meget for mig!.

''Nå okay, men udadtil ligner du dig selv'' Smilede han venligt. ''Tak.. Men tror du, at jeg kunne bo her lidt?'' Spurgte jeg ham. ''Jeg fik aldrig svar?. Boede du ikke sammen med Justin og de andre?'' Spurgte han mig undrende. ''Jo det gjorde jeg, men det fungerede ikke, så lige nu står jeg faktisk på gaden med min datter'' Svarede jeg og blev faktisk lidt trist ved tanken.

''Jeg er ked af det Jess, men jeg kan ikke hjælpe dig. Der må ikke bo unge med børn her og selvom der måtte, så kunne du ikke få et værelse. Alt er optaget. Du ved hvor svært det er at få et værelse her. Der er så lang venteliste'' Sagde han og lød trist. Det med at lyde trist var nok mest for at vise sin forståelse for mig.

''Pis'' Hviskede jeg for mig selv og kiggede koldt ud af vinduet og så hvordan vejret var blevet gråt og koldt i det. Okay, det havde det været hele dagen, men alligevel!.

''Jeg ville så gerne hjælpe dig Jess. Det ved du, men der er desværre ikke noget jeg kan gøre'' Fortsatte Bryan trist, hvilket fik mig til at kigge over på ham og nikke kort. Det var fucking nederen, at jeg ikke kunne bo her!. Nu skulle jeg hjem til min mor og please hende om at få lov at bo der!. Fuck det stank man!.

''Nå, men tak for det ellers. Det var fedt at se dig igen'' Sagde jeg og rejste mig op. ''I lige måde'' Smilede Bryan venligt til mig.

Jeg vendte mig om og skulle lige til at gå, da Bryan stoppede mig. ''Hey Jess?'' Sagde han og fik mig til at vende mig om imod ham. ''Som du ved står dine ting oppe i et loftrum. De andres ting har vi også smidt i et loftrum, men altså.. Var det noget i ville komme og hente eller skal vi smide det ud eller hvad?'' Spurgte han mig. ''Jeg gør hvad jeg kan for at finde ud af noget. Kan det ikke godt blive stående indtil da. Jeg lover, at det ikke bliver så længe mere'' Sagde jeg og kiggede bedene på ham. Bryan tog en dyb indånding og nikkede. ''Jo. Vi lader det stå lidt endnu, men hvis ikke det er hentet inden året er gået, så må vi altså smide det ud'' Sagde Bryan med en venlig tone. ''Det skal nok blive hentet inden året er omme'' Forsikrede jeg ham, da jeg var ret sikker på, at jeg godt kunne finde et sted til mine ting indenfor et halvt år. Ja, vi var jo i Juli, så der var da god tid at løbe på.

''Nå, men tak for det Bryan. Vi ses'' Sagde jeg og gik ud af døren. ''Ja, vi ses Jess'' Lød det bag mig fra ham, hvorefter jeg drejede om hjørnet og gik ned af gangen.

Jeg stoppede kort op, da døren som jeg skulle til at gå forbi åbnede sig. Jeg gloede lidt, da jeg så Kevin træde ud og stoppe op foran mig, da han så mig.

''Kevin?'' Spurgte jeg overrasket. Jeg havde sku ikke lige regnet med at han stadig boede her. Godt nok havde Bryan lige sagt det, men jeg tror sku ikke rigtigt, at jeg lyttede efter!

''Hej Jess'' Svarede han afslappet og stak hænderne i lommen. ''Bor du stadig her?'' Spurgte jeg overrasket. Kevin nikkede. ''Jeg har ikke lige fundet noget andet endnu'' Svarede han køligt og afslappet. Jeg nikkede kort og holdte vores øjenkontakt lidt. Det var sku lidt underligt det her. Ikke akavet men underligt!. Vi havde ikke set hinanden i et halvt år og pludselig støder vi ind i hinanden på kollegiet. Men okay, hvis han boede her, så var det vel ikke så mærkeligt, at vi skulle mødes her.

''Hvad laver du her?'' Spurgte Kevin afslappet. ''Jeg har været inde og snakke med Bryan om der var en mulighed for at få et værelse her som jeg kunne bo på'' Svarede jeg ham afslappet. ''Bor du ikke i lejligheden mere?'' Spurgte Kevin undrende. Jeg rystede på hovedet. ''Det gik ikke. Så nu står jeg faktisk på gaden.. Sammen med min datter'' Svarede jeg og sagde den sidste sætning virkelig lavt.

''Nå?. Har Justin hende så nu?'' Spurgte Kevin og virkede ret kold overfor det faktum, at Justin og jeg havde en baby sammen. ''Nej. Hun er nede i bilen sammen med Malou. Jeg har valgt at have hende alene'' Sagde jeg stille og holdte vores øjenkontakt. Kevin nikkede kort. ''Klogt valg.. Justin egner sig sku heller ikke som far med det der temperament, som kan springe i luften når som helst'' Svarede Kevin spydigt. Jeg rystede lidt på hovedet, hvilket vil sige, at jeg gjorde mig enig og gav ham ret.

''Men ser Justin hende så slet ikke?'' Spurgte Kevin interesseret. Jeg rystede kort på hovedet, da jeg ikke gad at uddybe det overfor Kevin. Det virkede jo også som om, at han kunne tænke sig til, hvorfor Justin ikke så min datter!.

''Hvad har du så tænkt dig at gøre nu?'' Spurgte Kevin undrende og virkede igen ret interesseret. ''Ja, nu skal jeg hjem til min mor og slikke hende i røven i håb om, at hun vil lade mig og min datter bo der indtil jeg har fundet noget andet'' Svarede jeg og lød igen ikke specielt begejstret for idéen.

''Er du sikker på, at det er et klogt valg?'' Spurgte Kevin mig undrende. ''Jeg har jo ikke andet at gøre. Jeg kender ikke andre som jeg kan bo hos'' Svarede jeg ham hurtigt. Kevin nikkede kort uden noget smil og sukkede lidt.

''Nå, men det var godt at se dig igen Kevin. Jeg må videre'' Sagde jeg stille og trådte hen til ham og bredte min ene arm ud for at give ham et kram. ''I lige måde'' Svarede han og tog imod mit kram og krammede igen.

Jeg trak mig kort efter fra ham og smilede kort, hvorefter jeg gik udenom ham og hurtigt ned af gangen og ned til bilen hvor Malou og min datter ventede.

Jeg åbnede forsigtigt døren til bilen og satte mig ind. Malou vendte straks hovedet over skulderen og kiggede på mig. ''Hva så?'' Spurgte hun mig og satte sig lidt op i sædet, da hun nærmest var gledet helt ned at ligge på førersædet.

''Det kunne jeg ikke!'' Svarede jeg lidt irriteret og kiggede ned i liften hvor min baby lå og så så fantastisk sød ud imens hun sov. ''Hva så nu?'' Spurgte Malou mig. ''Ja, nu må jeg prøve hjemme ved min mor'' Svarede jeg med et opgivende suk.

''Okay'' Sukkede Malou ligesom jeg, da hun havde præcis den samme mening som mig selv. Det var noget fucking lort at skulle hjem til hende!. 

_______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...