Tough Love 3 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 5 dec. 2014
  • Status: Færdig
6 måneder er gået og Jess er det man kan kalde meget højgravid. Jess, Justin og alle de andre bor stadig i lejligheden. Jess prøver konstant at finde noget andet men desværre har hendes søgen på en lejlighed ikke givet noget. Jess holder stadig fast i sin beslutning om at beholde hendes baby alene, hvilket frustrere Justin meget. Han vil gøre alt for at hun bliver i lejligheden og kæmper en kamp for hele tiden at holde øje med hende, så hun ikke smutter nogen steder, så han har en chance for at lære sin ufødte datter at kende. Men hvad sker der når noget uventet sker og Justin ikke har noget valg om at lade Jess komme ud af lejligheden?. Finder Jess sin egen lejlighed, får hun hjælp af andre til at komme væk fra Justin eller må hun ‘’leve på gaden’’ med hendes baby?. Find ud af det i Tough Love 3 (Fortsættelse af Tough Love 1 & 2)

276Likes
854Kommentarer
115270Visninger
AA

20. Drømmen Der Ændre Alt!.

*Justins Synsvinkel*

 

''Justin?... Justin?'' Lød det fra en blid og behagelig kvindestemme, som virkede temmelig bekendt. ''Mm'' Mumlede jeg med lukkede øjne imens jeg rykkede lidt på min trætte krop.

''Åbn øjnene skat'' Lød stemmen igen. Jeg rynkede øjnene lidt da det begyndte at gå op for mig, at den stemme ikke var normal at høre for mit vedkommende!.

Jeg vendte mig om på ryggen og gned mig lidt i øjnene, hvorefter jeg kiggede ned for enden af min seng og så en mørk skikkelse. Jeg drejede hurtigt blikket hen på min natlampe og tog fat i ledningen hvor knappen sad på. Jeg trykkede på knappen så værelset blev lyst varmt op. Jeg kiggede igen ned for enden af min seng og spilede øjnene lidt op i takt med at jeg satte mig op i sengen.

''Mor?'' Spurgte jeg forvirret og gned mig lidt i øjnene. Okay, det her var den mest realistiske drøm jeg nogensinde havde drømt!. For allerede nu, så vidste jeg, at det kun var en drøm!. Min mor var jo død, så hvad andet kunne det være?. 

''Hej skat'' Sagde min mor og sendte mig hendes varme smil. ''Hej?'' Svarede jeg forvirret og kunne slet ikke få øjnene fra hende. Hun lignede fuldstændig sig selv. Så smuk og så elegant i sit tøjvalg. Så fantastisk rolig og afslappet, at jeg ikke kunne undgå at blive smittet af det.

''Hvad sker der her?'' Spurgte jeg forvirret og kiggede hende i øjnene. Min mors smil bredte sig imens hun langsomt og rolig gik rundt om sengen og satte sig på kanten og kiggede på mig.

''Min smukke dreng.. Hvor er du blevet stor'' Sagde hun roligt og holdte sit smil på læben. Jeg tog en dyb indånding. ''Du ligner til gengæld dig selv'' Svarede jeg stille og smilede svagt til hende. Hun fniste lidt og nikkede. ''Det er jo heller ikke den værste man kan ligne, vel'' Fniste hun kort, hvilket smittede af på mig, så jeg også fniste og rystede på hovedet for at give hende ret.

Det føltes så virkelig at sidde her og snakke med hende, men jeg vidste det var en drøm!. Hun fandtes jo ikke mere!. Hun var ikke på jorden mere, så det kunne ikke være andet end en drøm!.

''Jeg hørte dig kalde på mig'' Sagde hun stille, hvilket fik mig til at rynke panden lidt. Mener hun da jeg stod ude på tagterrassen eller hvad?. ''Tingene er uretfærdige nogengange Justin. Det er ikke altid, at det går som man gerne vil have det'' Fortsatte min mor.

Jeg sukkede tungt og nikkede, da jeg måtte give hende ret. ''Og i den senere tid har du ikke haft det så nemt, vel?'' Sagde min mor stille, hvilket fik mig til at ryste på hovedet.

''Du må ikke give op Justin. Du har en lille pige som har virkelig brug for dig og der er det vigtigt, at du husker på hvem du er!'' Sagde min mor stille. ''Hv... Hvor ved du det fra?'' Spurgte jeg stille og undrende, da hun begyndte at snakke om Miley. Det kunne hun sku da ikke vide?.

Min mor smilede kort. ''Jeg ser alting skat!. Selvom du ikke kan se mig, så er jeg her.. Lige dér'' Sagde hun stille og lagde sin hånd på mit bare bryst ved mit hjerte. Der gik et varmt sug igennem min krop, da hun ramte mit bryst med sin hånd. Det føltes virkelig som om, at hun virkelig rørte ved mig!. Det føltes som om, at hun virkelig sad der foran mig og snakkede med mig!. Det føltes virkelig ikke som nogen drøm!.

''Har du så set hende?'' Spurgte jeg min mor stille og hentydede til Miley. Min mor nikkede kort. ''Hun er meget yndig... Og så ligner hun dig.. Rigtig meget'' Smilede min mor. Jeg smilede svagt og nikkede, da hun jo igen havde ret. Min mor havde altid ret!.

''Og hendes mor.. Jessica?. Hun er også virkelig smuk'' Fortsatte min mor. ''Ja.. Det er hun'' Svarede jeg stille med et lille smil og et lille nik.

''Hun har brug for dig Justin!. Ligeså meget som du har brug for hende!'' Fortsatte min mor og kiggede mig seriøst i øjnene. Jeg sukkede svagt. ''Hvad skal jeg gøre.. Hun vil jo ikke tilgive mig?'' Svarede jeg hende seriøst og stille.

''Hvad er det jeg har lært dig?. Du må aldrig være bange for at indrømme dine fejl!. Du må aldrig være bange for at vise hvem du i virkeligheden er!. At undskylde for sine forkerte valg, beslutninger eller handlinger betyder ikke, at man er svag. Tværtimod Justin!. Det viser, at du ikke er bange for at indrømme, at du tog fejl eller gjorde noget forkert!. For du ved godt selv, at det du gjorde var forkert og det må du stå ved og indrømme.. Og undskylde for!'' Sagde min mor med sin blide og behagelige stemme.

''Far har lært mig, at man skal stå ved sine handlinger og beslutninger.. Hvordan kan jeg det hvis jeg undskylder?'' Spurgte jeg hende undrende. ''Fortryder du det?'' Spurgte hun mig stille. Jeg lukkede kort øjnene og sukkede tungt.

''Ja jeg gør!'' Sagde jeg stille og kiggede ned i min dyne, som kun dækkede mig fra hoften og nedad. ''Kan du stå ved det du har gjort?'' Spurgte hun mig videre. Jeg bed mig lidt i læben og rystede på hovedet imens jeg sukkede svagt igen.

''Hvorfor lytter du så mere til din far end til dig selv Justin?. Du ved du har gjort noget forkert og det er det du skal vise, at du ved!. Du må vise Jessica, at du mener det når du siger, at du fortryder dine handlinger!. Det her handler om dig og din fremtid skat!. Ikke om hvad din far har lært dig, for det han har lært dig er noget han selv har lært!.. Hvordan synes du, at det er gået ham?'' Spurgte min mor ærligt og fik mig hurtigt til at kigge op på hende. Jeg sank en klump i halsen og sukkede igen. Min mor havde jo ret i alt hvad hun sagde til mig!.

''Du må ikke glemme dig selv Justin!. Bare fordi din far har lært dig nogen ting, så betyder det ikke, at du skal være sådan eller bruge det til noget. Du skal være den du vil være og ikke hvem andre har fortalt dig, at du skal være!. Lyt til dit hjerte og glem alt hvad din far har lært dig. Det er aldrig for sent at ændre på de ting der sker!. Det er aldrig for sent at rette op på sine fejl!.. Du skal gå dine egne veje og huske på de ting som du har lært, som du mener kan hjælpe dig i livet!.. Det er dit valg og ingen har sagt, at du skal være som du er nu!. Det er dig selv Justin!. Du har selv sagt, at det skal være sådan!. Spørgsmålet er så om du har lyst til at fortsætte i den bane?.. Hvad har det givet dig?. Hvad vil det give dig?. Vil det hjælpe din datter?. Vil det hjælpe på dit og Jessicas forhold?. Det er kun dig der bestemmer!'' Sagde min mor stille og behageligt imens vi holdte vores øjenkontakt.

Jeg fugtede min læber lidt og tog en dyb indånding ind. ''Er du skuffet over mig?'' Spurgte jeg stille og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at banke hårdt. Min mor smilede og rystede svagt på hovedet imens hun tog en afslappet og dyb indånding.

''Du har gjort noget forkert, men jeg kan mærke på dig, at du fortryder det.. Du skal bare ikke være så bange for at undskylde for det.. Det hjælper ikke at glemme det og håbe på at alle andre også gør det, for det kan du slet ikke regne med.. De ting du har gjort har sat dybe ar på Jessica og det er kun dig der kan hele dem!.. Vil du lade hende leve resten af sit liv med de ar på sjælden som du kunne have helet for hende, hvis du fortalte hende hvor meget du fortryder og hvor meget du ville ønske, at det ikke var sket?'' Spurgte min mor mig.

Jeg mærkede en tåre glide ned af min kind. Jeg havde så mange blandede følelser i kroppen lige nu!. Det var så hårdt at se min mor sidde der, høre hendes stemme og mærke hendes berøringer!. For hun var jo ikke virkelig!. Det var en drøm det her!. Det var min underbevidsthed som brugte min mor til at komme frem og fortælle mig noget vigtigt!.

''Årh skat'' Sagde min mor stille og løftede mit hoved op og tørrede min kind med hendes tommelfinger. ''Jeg savner dig mor'' Hulkede jeg svagt imens tårerne løb ud af øjnene på mig. ''Jeg savner også dig min skat, men jeg er her altid!. Husk det!. Hvis du glemmer dig selv, så glemmer du mig!. Du må ikke glemme at have dit hjerte med i de ting du vælger!. Det vil kun ødelægge dig hvis du glemmer det!. Så lov mig, at du aldrig glemmer at følge dit hjerte og være den som du virkelig ønsker at være!'' Sagde min mor stille imens hun nussede min kind.

Jeg nikkede kort og snøftede svagt. ''Jeg elsker dig min dreng!'' Hviskede min mor svagt imens hun slap min kind. ''Jeg elsker også dig mor'' Svarede jeg tilbage, hvorefter jeg vippede hovedet ned og tørrede mine øjne for tårer imens jeg snøftede.

Jeg kiggede op og begyndte straks at kigge undrende rundt. ''Mor?'' Spurgte jeg, da hun pludselig var væk. Jeg vippede hurtigt dynen af mig og sprang ud af sengen og løb ud på gulvet.

''Mor?'' Spurgte jeg forvirret imens jeg kiggede overalt og mærkede hvordan tårerne løb ned af kinderne på mig. ''Bliv her!'' Hviskede jeg svagt og kiggede over imod vinduerne. Det var helt mørkt udenfor og tydeligvis midt om natten!.

Jeg gned mig hårdt i hovedet imens jeg satte mig på kanten af sengen i fodenden. ''Forhelved man!'' Hviskede jeg svagt og tog en dyb indånding for at tage mig lidt sammen!.

Hvorfor fanden skulle jeg drømme sådan en drøm, som bare gjorde mig ked af det!. Det var som at sige farvel til min mor en gang til!. Men alt hvad hun sagde var rigtigt!. Jeg havde glemt mig selv og lyttet mere på alt det lort min far havde banket ind i knolden på mig!. Jeg havde glemt min mor og glemt alt hvad jeg havde lært fra hende om kærlighed og tilgivelse!. Jeg havde glemt det og glemt, at det faktisk var den som min mor opdragede mig til at være, som jeg gerne ville være!. Jeg ville ikke være eller ende som min far!. Han var et dumt svin og jeg ønskede ikke et ligeså fuckt up liv som ham!.

Jeg kiggede hurtigt op fra mine håndflader, da Jess kom ind i hovedet på mig!. Jeg måtte sige det!. Jeg måtte sige undskyld til hende!. Jeg måtte lytte til mig selv og min mor og vise hende, at jeg ikke var bange for at sige undskyld for det jeg har gjort!. Og det skulle ske lige nu!.

 

*Jessicas Synsvinkel*

 

Klokken var 03.15 og jeg sad inde i min seng med min natlampe tændt. Jeg sad med min Ipad og spillede Ice Age, da jeg ikke havde andet at lave. Jeg kunne godt mærke, at jeg var ved at blive træt nu. Det var fandme også på tide!.

Jeg havde siddet hele natten og ikke kunne sove fordi jeg for det første havde sovet hele dagen og for det andet, så fløj mine tanker rundt i hovedet på mig.

Miley lå og sov nede i sin seng for forenden af min seng, hvilket hun havde gjort lige siden jeg gav hende mad for en times tid siden. Nogen ville måske sige, at man altid kunne sove når barnet sov, da de jo holdte en vågen om natten, men det kunne jeg så ikke lige nu!. Desværre!.

Mine tanker blev afbrudt af nogen der åbnede min værelsesdør. Jeg kiggede op fra min Ipad og så Justin træde stille ind. Jeg sukkede svagt og kiggede tilbage på min Ipad og spillede videre på mit spil. Jeg havde ikke så meget at sige til ham og jeg forventede ikke at høre noget særlig godt fra ham, så hvorfor give min opmærksomhed til ham.

Jeg mærkede et bump i sengen og så ud af øjenkrogen, at Justin satte sig på kanten af sengen med ryggen til mig og med nakken bukket forover. Altså havde han bare tænkt sig at komme ind og sætte sig der uden at sige noget eller hvad?.

Der gik lidt tid hvor der var helt stille og jeg bare sad og spillede videre på min Ipad. Jeg hørte et svagt snøft, hvilket fik mig til at kigge over på Justin, da det var der snøftet kom fra. Sig mig?. Sad han og græd?.

Jeg bemærkede at han tørrede sine øjne med sine håndflader, hvilket gjorde min tvivl om hans gråd rigtig. Han sad virkelig og græd!.

''Justin?'' Sagde jeg stille og slukkede min Ipad og lagde den ned på gulvet. Jeg hoppede lidt over mod ham i sengen og lagde en hånd på hans skulder. ''Justin?. Hvorfor græder du?'' Spurgte jeg stille og mærkede et stik i hjertet, da jeg virkelig ikke brød mig om at se det!. Han græd jo aldrig!. Ja, jeg havde faktisk aldrig set ham græde så, at han nu sad der og græd gjorde sku ondt på mig!.

Justin vendte sig hurtigt om og svang armene om livet på mig imens han knugede sig ind til min mave med hans hoved og græd ind i dynen. Jeg lagde min hånd på hans hår og virkede ærlig talt ret chokeret.

''Justin, hvad sker der?'' Spurgte jeg stille imens han bare græd og strammede grebet om mig. Hvad fanden skete der lige for ham?. Han plejede aldrig at være sådan eller bryde grædende sammen på den måde?. Jeg kunne virkelig ikke lide det her!.

Justin slap grebet om mig og fjernede sit hoved fra min mave. Han kravlede hurtigt op i sengen og satte sig ovenpå mine ben med et ben på hver side imens jeg sad op af væggen.

''Jess!..'' Startede han stille og holdte sine hænder på mine kæber imens hans tårer væltede ud af øjnene på ham og han kiggede mig i øjnene med et trist blik. ''Jeg kan ikke leve med det!.. Jeg kan ikke leve med det jeg har gjort!. Jeg fortryder det så meget og sådan har jeg aldrig haft det før!. Jeg har aldrig fortrudt nogen af de ting jeg har gjort og jeg har altid stået ved dem, men ikke denne gang!. Jeg kan ikke stå ved det jeg har gjort og det jeg har udsat dig for!. Jeg ved godt, at det jeg gjorde var forkert og jeg hverken kan eller vil stå ved det!. Det vil jeg ikke!. Jeg har aldrig ville se det i øjnene og jeg har aldrig ville se i øjnene, at det jeg gjorde imod den pige jeg elsker allermest var forkert!. Jeg ville bare glemme det og håbe på, at du også ville glemme det på et tidspunkt!. Men nu har jeg indset, at det er ikke sådan det er Jess!. Det er ikke noget man kan glemme!. Jeg fortryder det mere end noget andet og denne gang vil jeg ikke stå ved det!.. Undskyld Jess!... Undskyld!'' Sagde han imens tårerne bare væltede ned og han holdte vores øjenkontakt.

''Undskyld Jess!.. Kan du tilgive mig!. Jeg lover, at det aldrig kommer til at ske igen!'' Hviskede Justin imens han lagde sin pande til min og nussede mig på kinderne med sine tommelfingre.

Sagde Justin lige undskyld?. Eller var det noget jeg drømte?. Nej!. Han sad sku virkelig der og sagde undskyld!.

''Sig noget Jess'' Hviskede Justin bedene og snøftede svagt imens han glippede med øjnene så flere tårer faldt ned på dynen imellem os.

Jeg tog min hånd om i nakken på ham og placerede mine læber på hans og tog ham ind i et dejligt og blidt snav. Det var lige det jeg havde ønsket allermest at høre fra ham!. Jeg vidste det nu!. Han fortrød det virkelig!. Han fortrød virkelig den måde han havde behandlet mig på og opført sig overfor mig!.

Justin fjernede sine hænder fra mine kæber og holdte om mig med et stramt greb imens vi fortsatte vores snav. Alt i mig eksploderede bare lige nu!. Jeg mærkede hvordan forelskelsen sprang ud som blomster i min mave og hvordan jeg nød hans stærke arme holde stramt om mig!.

Efter lidt tid slap jeg hans læber men holdte mit hoved tæt på hans og kiggede ham i øjnene. ''Det var det jeg ville høre!'' Hviskede jeg imod hans læber og kiggede ham i øjnene imens jeg sendte ham et svagt smil.

''Jeg elsker dig Jess!'' Hviskede Justin og nussede mig på ryggen. ''Jeg elsker også dig Justin!'' Hviskede jeg tilbage og mærkede hvordan hans læber ramte mine og tog mig ind i et dejligt snav!.

Justin lænede sig mere frem imod mig, hvilket fik mig til at læne mig tilbage og ramme væggen med min ryg. Jeg kunne godt mærke, at Justin pressede mig endnu mere, hvilket fik mig til at vride min krop ned, så jeg endte med at ligge helt nede i sengen imens Justin stod på knæ over mig og hans arme holdte rundt om mig.

Justin trak sig lidt og kiggede mig i øjnene med et seriøst blik imens jeg valgte at køre min ene hånd fra hans nakke og om på hans kind. ''Det her må aldrig ske igen!. Du skal være hos mig og jeg vil gøre alt for at du bliver!. Jeg kan ikke undvære dig Jess!. Du er den eneste der holder sammen på mig!. Sig, at du vil!. Jeg kan ikke uden dig!. Du er den eneste jeg vil have!'' Sagde Justin seriøst og kiggede mig i øjnene.

Jeg smilede svagt og nikkede, hvorefter jeg pressede vores læber sammen igen. ''Jeg er din!'' Hviskede jeg imod hans læber og fortsatte så med at kysse ham og mærkede, at han straks kyssede med.

''Jeg elsker dig Jess!. Forfanden man!. De ord er ikke engang store nok til at beskrive mine følelser for dig!'' Sagde Justin, hvorefter han kyssede mig videre og begyndte at kysse mig ned af halsen.

Jeg skulle lige til at svare da en høj brokkelyd fra Miley begyndte. Justin slap mig hurtigt og tog sine arme til sig. Han væltede rundt i sengen og kom ud på gulvet i takt med, at Miley begyndte at græde.

''Kom her skatter'' Sagde Justin hurtigt imens han bukkede sig ned til Miley og tog hende op. ''Shhh.. Far er her skat! Tag det roligt!'' Hviskede Justin imod hende imens han hoppede lidt med hende for at få hende til at stoppe med at græde. ''Jeg elsker dig pjevs!'' Sagde Justin imod hende og kyssede hende på hovedet!.

Slap af man!. Hvad fanden var der lige sket med ham?. Han kommer ind og er helt ude af den og nu laver han ikke andet end at sprede en masse kærlighed. Hvad gik der af ham?.. På den anden side, så var det nu meget fedt at se, men alligevel!. Jeg håbede sku ikke, at han havde tænkt sig at ændre sig alt for meget over til den kærlige side!. Jeg kunne jo godt lide hans badboy stil og den måde han gav mig modstand på!. Han skulle bare ikke slå!. Så var jeg glad!. 

________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...