"I love you," will kill you or save you | Cake fan fiction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Igang
"Jeg elsker dig." Denne sætning sammenligner mange med glæde, men i virkeligheden, så er det også denne sætning, som kan såre flest mennesker. Det er sætningen, som har flere virkninger. Glæde, sorg, forvirring, forelskelse og mange andre ting. Denne Movella handler om Nathalie, som der om lørdagen har toårsdag med Calum Hood. Men en masse ting sker ugen op til og forvirring rammer hende, Calum og de andre drenge fra 5 Seconds Of Summer, hårdere end nogensinde før. Overlever Calum's og Nathalie's forhold? Og hvorfor alt forvirringen? Følg med i denne Movella og find svaret. Hvis i kan lide den, så giv en kommentar eller et like, så jeg kan vide, om det er noget, jeg skal skrive videre på. Tak og god fornøjelse.

33Likes
11Kommentarer
772Visninger
AA

3. Skænderriet.

"Hvad fanden bilder i jer ind? Min kæreste og bedste ven har været i seng med hinanden. Jamen det er da dejligt," sagde Calum med en stemme, der bare skreg ordet sarkasme.

Gråden pressede på og hans stemme skælvede. Det gjorde så inderligt ondt på mig, at se Calum sådan.

Jeg så på Luke og han så på mig. "Cal, slap nu af og lad os snakke stille og roligt sammen, alle 3," svarede Luke, som svar på Calums reaktion. "Om jeg gider at slappe af? Luke, gå! Gå ud af mit hus nu! Skrid!" Calums stemme ændrede sig fra gråd til raseri. Luke så undrende på Calum.

Jeg undrede mig. Smed han virkelig lige Luke ud af vores hus?

Døren smækkede hårdt i efter Luke. "Hvad fanden bilder du dig ind, Nathalie?" græd Calum stille. Tårerne pressede sig også på fra min side. "Jamen Cal. Det var ikke min mening at såre dig," sagde jeg stille. "Hvorfor fuck ligger du så sammen med Luke?" Han lød overrasket over mit svar. "Jeg så dig igår.. Sammen med hende pigen.. Du kyssede hende på kinden og dansede tæt med hende hele aftenen," udbrød jeg mens tårerne væltede ned af mine kinder. "Jamen, det var min kusine.." sagde han med et mærkeligt udtryk i øjnene, som nærmest skreg "vidste du ikke det?" Jeg følte mig flov og fik endnu dårligere samvittighed, end hvad jeg havde i forvejen.

Jeg løb alt hvad jeg kunne op af trapperne. Så hurtigt, at jeg gentagende gange var ved at snuble over mine egne ben. Calum var lige i hælende på mig. Jeg smækkede døren til vores værelse i, lige i hovedet på ham og drejede nøglen hurtig om. Jeg lod mig glide langsomt ned af døren og endte med at side i en mærkelig form for fosterstilling, hulkende, velvidende om, at jeg aldrig havde dummet mig så meget før, som den tidligere nat. Luke opfyldte mine krav, da Calum ikke var der for mig, men Calum.. Den dreng der altid var der for mig og aldrig gjorde mig fortræd.. Hvordan kunne jeg nogensinde bare have haft en mistanke om, at han havde været mig utro? Jeg var virkelig et rædsomt menneske.

Jeg satte mig hen til natbordet og fandt min dagbog frem fra øverste skuffe. Jeg tog den færdige og helt nedspidsede blyant og begyndte at skrive: "Calum har altid været mit et og alt. Jeg kan ikke forstå mine egne handlinger længere. Hvem er jeg egentlig? Jeg kan godt forstå, hvis han aldrig vil tilgive mig for det, som jeg har gjort mod ham. Jeg mister garanteret også ham. Jeg kan ikke lide det. Dette her er ikke noget jeg bryder mig om. Hvad skal jeg gøre kære dagbog? ... Du har ret. Det er bedst for alle, at det ender sådan. Tak for alt. Du har været en stor hjælp."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...