"I love you," will kill you or save you | Cake fan fiction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Igang
"Jeg elsker dig." Denne sætning sammenligner mange med glæde, men i virkeligheden, så er det også denne sætning, som kan såre flest mennesker. Det er sætningen, som har flere virkninger. Glæde, sorg, forvirring, forelskelse og mange andre ting. Denne Movella handler om Nathalie, som der om lørdagen har toårsdag med Calum Hood. Men en masse ting sker ugen op til og forvirring rammer hende, Calum og de andre drenge fra 5 Seconds Of Summer, hårdere end nogensinde før. Overlever Calum's og Nathalie's forhold? Og hvorfor alt forvirringen? Følg med i denne Movella og find svaret. Hvis i kan lide den, så giv en kommentar eller et like, så jeg kan vide, om det er noget, jeg skal skrive videre på. Tak og god fornøjelse.

33Likes
11Kommentarer
776Visninger
AA

6. Forvirringen rammer.

Jeg så på Luke. Jeg vidste ikke, om det var rigtigt eller forkert det, som jeg havde gang i. Hans løber mærkede min hals og en let følelse, at blide sommerfugle fyldte min mave.

"Luke, vi skal passe på, at vi ikke ser hinanden for tit. Så er vi sikre på, at Calum ikke vil vække mistanke," sagde jeg med en rolig stemme. Luke nikkede svagt, mens han kyssede mig op af halsen. "Så kys mig dog ordentligt i stedet for det der pjat," sagde jeg flabet. Men det var fint, for jeg vidste, at Luke, som den eneste, elskede min flabethed.

Han bogstaveligtalt snavede mig i gulves. Det lyder måske klamt og overdrevet, men det var en af de beste følelser, som jeg nogensinde havde oplevet i egen person. "Luke," sagde jeg. Hans læber slap et øjeblik mine. "Jeg kunne ikke få vejret," lød jeg sarkastisk og gav et grin fra mig. "Jamen, så er det godt, at jeg kan førstehjælp og er ekstra god til mund til mund metoden," grinede han og startede forfra.

Åh hans latter. Åh hans nærvær. Åh Luke. Bare ham i personlighed var fantastisk. Jeg kunne ikke lide ham fordi, han var en stjerne, eller fordi, han var pisse lækker, men fordi, at hans personlighed var i top. Den vilde bad boy, som ikke var bange for at vise følelser og være lidt piget engang imellem. Drengen, som ikke holdte sig tilbage, men var sikker på, at han kunne gøre lige det han ville, hvis bare han troede nok på sig sig selv.Jeg kunne virkelig lære af ham.

Calum derimod. Jo jeg elskede ham selvfølgelig, bare på en anden måde. Jeg var jo en af 5sos' første og største fans og havde altid været Calum Girl. Jeg havde altid været tiltrukket af hans udseende og måden, som han opførte sig på, overfor sine fans. Min største drøm var, at møde dem og en dag ende sammen med Calum, som kærester. Jeg var til en 5sos koncert og stod på forreste række. Calum sendte mig flirtende øjne og smil under hele koncerten, og jeg var ved at besvime over det. Luke fyrede den maks af og dansede bare rundt, som Luke nu gør, når det er. Jeg havde VIP billetter og da jeg så kom om backstage fik jeg taget et billede med Luke og Calum. Ashton og Michael var desværre syge og havde derfor lagt sig ud i Tour-bussen. Men jeg fik mit billede og gik derefter på toilettet. Det jeg ikke opdagede var, at Calum fulgte efter mig. Jeg opdagede ham først, da jeg kom ud fra toilettet igen. Han stod der bare. Sagde ikke et ord. Jeg gav et fnis fra mig og han udbrød i latter. "Dig kan jeg godt lide," sagde han med en stemme så blød. Han skrev sit telefonnummer på min arm med en kuglepeng. Og så desperat som jeg nu var, ringede jeg dagen efter. Min "store drøm" gik i opfyldelse og jeg endte sammen med Calum.

Men jeg var forvirret. En masse spørgsmål og enkelte svar var begyndt at dukke op i mit hoved. Måske var jeg slet ikke forelsket i Calum, men Luke? Jeg var måske kun sammen med Calum fordi, at jeg havde det vildeste kendis-crush på ham, da jeg var yngre og på det tidspunkt kendte jeg ham jo slet ikke. Nu kender jeg ham, men er usikker. Luke overraskede mig. Han var ikke som jeg troede. Hans personlighed var bedre end jeg noglesinde kunne drømme om. Hans måde at tolke ting på, de fleste gange, var fantastiske og ret overraskende. Måske var det Luke og ikke Calum? Jeg var så forvirret. Jeg ville ikke træffe det forkerte valg og såre nogle. For hvis der er noget, jeg hader, så er det at gøre andre kede af det. Men på en måde, så vidste jeg jo godt, at det måtte ske før eller siden.

"Jeg må gå nu Luke," sagde jeg stille. Han gav mig elevatorblikket mens han sagde: "ikke tale om. Ikke i den mondering, søster." Et smil bredte sig på mine læber. Kan du se hvad jeg mener? Han er så fantastisk. Bare se selv. "To sekunder Nathalie, jeg er tilbage om lidt."

Jeg ventede på Luke. Men lige så hurtigt, som han var væk, var han tilbage igen. "Her søde. Det er til dig. Bare behold det," sagde han. I hans arme holdt han en løs grå basic t-shirt med V hals og en læderjakke, som så fandens lækker ud. Jeg tog det og sendte ham et smil, som bare udstrålede taknemmelighed.

"Jeg elsker dig Nathalie," sagde han pludseligt. Så, det var nu eller aldrig. "Jeg elsker også dig Luke."

Jeg tog Lukes tøj på og kyssede ham farvel.

Jeg gik et hurtigt smut ud i køkkenet. "Jeg smutter nu Michael. Bare ring, hvis der bliver noget igen. Han har det fint nu, men hvis nu, at der sker noget, så ringer du bare," sagde jeg med et toneleje, som fra min side af bare skreg taknemmelighed. Han røg lige i armene på mig. "Tak Nathalie. Virkelig tak, af hjertet tak."

Jeg havde egentlig altid troet, ud fra billeder, at Michael var den i bandet, som var mest bad boy, men jeg tog fejl. Hans farvede hår, tatoveringer og piercinger skreg det ellers bare ud. Men jeg tog fejl igen. Lige så sød og blid som en kat, ja der var sådan han var. Ham og Luke var umiddelbart modsætninger af hinanden, eller ikke, men på en måde. Forvirring.

Jeg satte mig ud i bilen og satte den i bakgear.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...