Another Life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 20 dec. 2014
  • Status: Igang
Lily Colins, datter af Richard Colins, som er manager for det store boyband, One Direction. Lilys mor vælger at stoppe forholdet mellem dem, da han altid har valgt bandet frem for sin familie! Hvilket Lily ikke bebrejder sin mor for. Richard vælger at Lily skal med til London og bo hos ham, da han mener at de kan få det bedre sammen og mangler at være mere far og datter. Lily har givet skylden på sin far og bandet, for at have ødelagt hendes familie. Efter at bandet havde været sammen med Lily får de et bedre forhold til hinanden og udvikler sig til venner, nogen mere end andre. Hvad der sker mellem dem, hende og hendes far er der ingen der rigtigt ved. *Min første Movella ever, håber i vil tage godt i mod den*

22Likes
5Kommentarer
787Visninger
AA

5. Kapitel 5.

Der var efterhånden gået et par dage, min far var stadig ikke kommet hjem, men havde ringet til mig for at sige at han nok først var hjemme omkring 4 dage, hvilket vil sige tirsdag. Hvilket ikke gjorde mig det mindste, jeg var begyndt at have det rigtig godt med drengene, og vi havde aftalt at tage ud at feste her i aften. Det havde været lang tid siden at jeg havde været ude og løsrive mig lidt, og få noget alkohol i blodet.
Det var kun en halv time siden jeg vågnede, men var endnu ikke stået op. Jeg rakte min hånd mod bordet der stod ved siden af min seng for at tage min mobil. Jeg kigge hvad klokken var, hvor min mobil så viste at klokken lige havde rundet 10. Jeg svang dynen over min let beklædte krop, for derefter at svinge mine ben udover sengen. Jeg stillede mig foran spejlet for lige at fjerne mine makeup rester under øjnene.
Jeg vendte om på hælende for derefter at sætte kursen mod køkkenet. Jeg åbnede døren til køknet og så at det kun var Harry der var der. "Morgen" brummede jeg hæst. "morgen" svarede han med et smil. Jeg åbnede køleskabet så min opmærksomhed blev automatisk lagt der "Hvor er de andre?" kom det spørgende fra mig, hvor jeg så rakte ud efter noget pålægschokolade, noget smør og åbnede et skab hvor der var nogen krydderboller.
Jeg rettede mit blik på Harry for at se spørgende på ham, da han endnu ikke havde svaret på mit spørgsmål endnu.
"De er ikke stået op endnu" Jeg kiggede overrasket på ham, de plejede at stå op før mig! Jeg nikkede svagt på mit hoved, for så at smører min mad, da min mave var begyndt at brokke sig pænt meget.
Jeg satte mig oppe på køkkenbordet og begyndte at spise min mad. Mit blik landede på Harry som sad og kiggede på mig. Jeg sendte ham et skævt smil, og tog en bid af min mad. Han rejste pludseligt op og gik over mod mig, jeg kiggede undrende og en smule forvirret på ham. "Du har noget dér" hvor han så tog sin pegefinger op til min kind for derefter at fjerne det chokolade stykke der havde sat sig der, hvor han så proppede fingeren i munden hvor han så spiste chokoladen. "ohh" kom det akavet fra mig. Jeg prøvede at sende ham et taknemmelig smil. Han var stadig ikke gået væk fra mig, og stod stadig det samme sted, han åbnede svagt munden "du er sød når du rødmer" kom det stille fra ham. "Jeg rødmer ikke, jeg har det bare lidt varmt" måbede jeg, bare for at forsvare mig selv, og hvis du spurgte mig gik det ret godt. Han grinte svagt af mig, "du er også sød når du prøver at forsvare dig" jeg slog ham svagt på brystet for at "Protestere" imod ham.
"Hva så turtelduer" kom det fra en stemme over i døren som man med det samme kunne høre at det var Louis det kom fra. "Og godmorgen til dig Lou" kom det grinende fra mig. Han sendte mig et smil, og satte sig på køkkenbordet et par meter fra mig. Hvorfor sagde han det? Vi havde da ikke noget sammen. Den unge fejler seriøst et eller andet.

Det var tidlig aften, sen eftermiddag, så jeg valgte at tage et bad nu, så mit hår kunne nå at lufttørre, inden jeg skulle sætte det. jeg havde fundet noget rent undertøj, og noget slap af tøj med ud på toilettet. Hvor jeg så var gået ind under det varme vand. Min mobil spillede som altid musik fra min playliste. Jeg tog noget sæbe i hånden og tog det så derefter op i håret for at køre det rundt. Jeg hørte pludseligt en banken på døren hvilket fik mig til at springe svagt til siden hvilket endte med at jeg gled i noget sæbe der lå på det glatte gulv, hvor jeg så endte nede på flisegulvet ”Av for satan” råbte jeg af mig selv. Jeg bandede af mig selv langt op og ned af ryggen. ”Lil?” ”hvad!” hvæsede jeg af personen der stod på den anden side af døren. ”Jeg skal du ved, kan jeg komme ud, eller er du snart færdig?” jeg kunne høre at det var Niall, der spurgte med en utålmodig stemme, som om at han skulle til at pisse i bukserne hvert øjeblik. Jeg ømmede mig kort.. Og rejste mig. Hvor jeg så tog et håndklæde om mig og humpede hen til døren for at åbne den. Fanden tage Niall, det var hans skyld at jeg fik et chok, så jeg landede på det satans gulv.
Jeg åbnede døren og kiggede irriteret på Niall, og humpede forbi ham. Han vendte et underligt blik mod mig, for at åbne munden så der kunne komme en lyd ud ”Hvad er der sket med dig?” Spurgte han overrasket. Jeg sukkede irriteret, og holdte på min lænd med min ene hånd, og på håndklædet med mit andet. ”Ikke andet end at du gav mig et chok, så jeg faldt inde i badet…” hvis du spørger mig, prøvede jeg virkelig at gemme min irritation inde i kroppen på mig, det gjorde jeg virkelig, men det er sgu lidt svært når det gør skide ondt!
”kom nu Niall, gå nu ind og pis, eller skid.. hvad fanden du nu skal, så jeg kan blive færdig!” kom det utålmodigt fra mig. Hvilket fik ham til at gå ind af døren og lukke den.
Jeg stod utålmodig op af væggen og trippede med min ene fod. Efter noget tid kunne jeg svagt høre at der blev trukket ud af toilettet. Og efter et halvt minuts kom han ud af døren og sendte mig et skævt smil ”Jeg tror du skal vente 5 minutter, med at gå der ud” og grinte svagt efter sin sætning ”det mener du ikke vel?” måbede jeg af ham. Jeg stak svagt hoved ind mod toilettet hvilket fik mig til at fortryde det med det samme, da jeg virkelig ikke kunne få luft af den stank. ”Naill, din spasser, hvorfor lige nu… jeg har ikke engang skyllet alt min shampoo ud” han grinte svagt af mig, og kig så mod stuen. Urgh.. den lorte unge, kunne han ikke bare ha’ ventet til jeg var færdig så?

Jeg havde besluttet mig for at gå ind i stuen, for at vente på at lugten var gået væk. Det kan jeg godt fortælle jer venner, det var en lugt der kunne dræbe! Niall er stik rådden indvendigt! Føj, siger jeg jer! Jeg gik lydløst hen mod sofaen for ikke at skabe for meget opmærksomhed, og lige som jeg troede at det gik godt for mig snublede jeg over mine egne ben og inden jeg fik balancen, var jeg allerede nede og kysse gulvet.
Gud må virkelig ikke være med mig i dag. Faktisk tror jeg virkelig han hader mig. Flere grin spredte sig i rummet,, jeg vidste ikke om jeg turde at kigge op for at se om det var alle der vi her i rummet. ”Lil.. Man kan se din lille fine røv” kom det grinende fra Zayn. Oh fuck, for det er da slet ikke akavet det her.. nej nej overhovedet ikke, det skal i da ikke tro! Jeg fik mig med et sæt rejst mig op og rettede håndklædet om min røv og hele min krop. Og først her mærkede jeg smerten borde sig igennem min krop. Jeg ømmede mig. Det som før gjorde ondt i min lænd, gjorde nu 100 gange mere ondt. ”fuck mig da lige det visse sted” kom det surt fra mig. De var så småt ved at stoppe deres grin, så jeg kiggede op på dem og blev så bekræftet i at alle var herinde, super great! Jeg humpede over for at sætte mig i sofaen, flere støn af smerte, slap ud af min mund. Hvis jeg kunne beskrive hvor ondt det her gjorde, havde jeg beskrevet det, men jeg kan virkelige ikke finde ord for det. ”Er du okay?” Kom det bekymret fra Liam, da han åbenbart kunne se smerten på mig, eller også var det fordi at han så at, der var nogen tåre der begyndte at løbe ned af mine kinder. Alle grin og fnisen var nu helt væk og stilheden havde overtaget hele rummet. ”Nej Liam, det er jeg ikke.” Hvor jeg lagde tryk på Liam og ikke. Jeg holdte en kort pause og fortsatte så med at snakke ”Hvorfor tror du ellers at jeg stønner og pruster af smerte?” kom det irriteret fra mig. Jeg ved godt at det var af venlighed at han spurgte, og at det var et normalt spørgsmål at spørge om, når der var nogen der var i smerte eller noget andet.
Der begyndte svagt at brede sig en trykket stemning, som jeg lige havde sat i gang.
”Hvor gør det ondt?” Brød Harry ind. ”Du ved… Lænden og halebenet”
”Hvordan kan du have ondt der, når du landede på maven?” kom det undrende fra ham. ”du ved..” Jeg kan godt lide at starte mine sætninger med ’du ved’. Jeg holdte en kort pause og tog en dyb indånding og fortsatte så med at fortælle ”Niall skulle ligesom på lokum, så da han kom og bankede på døren fik jeg et chok, gled i noget sæbe og faldt” Hvor jeg så gav Niall et surt blik. Der kom et par små fnisen rundt omkring.
Men hvis I spørger mig, kunne jeg ikke se det sjove i noget af det der blev sagt! Det gjorde røv ondt. Og jeg kunne dårligt bevæge en lillefinger før det gjorde ondt som i bare fanden!

Harry havde hjulpet mig med at skylle alt mit shampoo ud af håret og havde så båret mig ind i min seng. Selvom jeg havde bandet af ham, fordi det gjorde så skide ondt når jeg bevægede mig. Der var gået en time siden han havde forladt mig alene på mit værelse. Og jeg synes at det var på tide at stå op, der var sikkert også snart mad og jeg skulle også gøre mig klar til festen. Jeg rejste mig stille op, en del smerte var gået væk men langt fra det hele. Tro mig, det skulle sikkert bare drikkes væk! Jeg kom op på benene og gik stille ud af mit værelse, hvor min hånd hvilede på min lænd, da jeg havde den opfattelse at det ville hjælpe, om det gjorde det, vidste jeg ikke.
Jeg var gået ud af mod køknet da jeg kunne høre at der var stemmer derude.
Jeg trådte langsomt ind af dørkarmen, og ind i køknet. Alle vendte blikket mod mig, og jeg følte mig ærligt lidt malplaceret da jeg kom der ud. ”hvordan går det så?” Kom det fra Liam ”ehh fint det gør lidt ondt, men jeg er klar til at feste” kom det glad fra mig, og det store smil på mit ansigt var ikke svært at se.
”Er du sikker på at det er en god ide, lil?” Liam, Liam, Liam… Det var det dummeste spørgsmål du nogensinde kunne stille! ”Ja det der den bedste ide der findes, det skal bare drikkes med” jeg holdte en kort pause for at trække vejret. ”Nu siger i ikke at I dropper turen vel?” min mund begyndte at åbne sig mere og mere som et O. ”Altså vi tænkte bare at det ikke var en god ide at tage af sted når du har ondt” svarede Louis. ”Hvis I ikke vil alligevel, så tager jeg selv af sted.. jeg dropper ikke bare en druk tur bare for det” faktisk ved jeg ikke om jeg lød mopset eller ligeglad, men er det ikke også lige meget? ”Bare rolig vi tager med” Svarede Harry. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil.
”Når er der snart mad, jeg er sulten” grin spredte sig i rummet, hvilket fik mig til at kigge forvirret på dem.
”vi bestiller nogle Pizzaer” hvilket fik mig til at se på Harry som svarede mig. Jeg nikkede kort. Jeg satte mig op på køkkenbordet, og uden at sige et ord fulgte jeg med i drengenes samtale. Jeg ventede ligesom bare på at de ville ringe og bestille så jeg kunne få slukket min sult.  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Der kommer endnu et kapitel senere i dag! I må meget gerne like og dele den, det ville betyde helt vildt meget!
Håber i får en god dag alle sammen! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...