Another Life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 20 dec. 2014
  • Status: Igang
Lily Colins, datter af Richard Colins, som er manager for det store boyband, One Direction. Lilys mor vælger at stoppe forholdet mellem dem, da han altid har valgt bandet frem for sin familie! Hvilket Lily ikke bebrejder sin mor for. Richard vælger at Lily skal med til London og bo hos ham, da han mener at de kan få det bedre sammen og mangler at være mere far og datter. Lily har givet skylden på sin far og bandet, for at have ødelagt hendes familie. Efter at bandet havde været sammen med Lily får de et bedre forhold til hinanden og udvikler sig til venner, nogen mere end andre. Hvad der sker mellem dem, hende og hendes far er der ingen der rigtigt ved. *Min første Movella ever, håber i vil tage godt i mod den*

22Likes
5Kommentarer
781Visninger
AA

4. Kapitel 4.

Jeg var godt halvvejs med filmen, og jeg havde allerede tudet 3 gange! Jeg hørte en komme ind i stuen, så jeg vendte mit blik hen for at se hvem det var, da nysgerrigheden havde overtaget mig. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med min far, som sendte mig et svagt smil. ”Lily, jeg tager af sted nu!” Jeg sukkede hårdt. Og satte filmen på pause. Jeg vendte blikket mod min far igen, ”Farvel” svarede jeg koldt, da jeg på ingen måde synes det var okay at han efterlod mig med de drenge jeg ikke engang kendte, og som jeg heller ikke havde den største lyst til at yderligere lære at kende! ”Lil, det er ikke ret lang tid jeg er væk kun et par dage, max. En uge! Drengene er super søde, det lover jeg” jeg nikkede ligegyldigt på hoved da jeg ikke ønsket at snakke mere om det, og bare ville ha’ det her dage overstået. ”Det er fint far, vi ses” Han kom over og kyssede mig på panden, som han altid gjorde når han tog af sted.

Min far var lige taget af sted, og ikke længe efter han var kørt kom de alle sammen ind i stuen, hvilket gjorde mig halvirriteret. I har vel nok lagt mærke til at jeg er meget irriteret i dag. Men i kan vel følge - eller heder det føle? spørg mig ikke - mig i det!?
”Hvad ser vi” kom det fra Louis, ”War horse” svarede jeg hurtigt. ”fedt” lød det fra ham. Hvilket fik mig til at grine ”Du kender den sikkert ikke mand” kom det fra mig. Jeg ved ikke hvorfor jeg fandt det morsomt men det gjorde jeg altså! ”du er køn når du smiler” kom det fra ham der.. Uhm hvad var det nu han hed? Når jo Liam.
Jeg trak ligegyldigt på skuldrende, og prøvede at skjule en lille smule farve der kom på mine kinder.

Filmen var færdigt, og tåre fra mine øjne løb som et vandfald ned af mine kinder så jeg sikkert lignede en panda, og et par snøft kom også, hvilke fik drengenes opmærksomhed. ”Hvad er der galt Lily?” lød det bekymrende fra Niall. ”I ved, filmen, oh my God, det var så sørgeligt og sødt” ”hvorfor snakker jeg overhovedet til jer?” drengene begyndte at smile da Niall udbrød med ”aww” hvilket fik drengene til at grine.
Jeg rejste mig fra sofaen og fortsatte ud på toilettet for at rette på min makeup. Hvilket blev klaret hurtigt. Jeg hørte min mave brokke sig da jeg endnu ikke havde fået noget mad, efter jeg havde stået op. Og det var ved at være godt og vel 4 timer siden. Jeg åbnede døren til toilettet, men ramlede straks ind i en, hvor det medførte til at vi væltede ned på jorden og hvor jeg så landede oven på personen.
Jeg åbnede øjnene da jeg havde lukket dem i faldet, og fik øjenkontakt med et par grønne øjne. Der var helt stille i mellem os, da jeg afbrød stilheden ”Se dig dog for mand” kom det surt fra mig. ”Det var dig der gik ind i mig” kom det flabet tilbage fra Harry. ”Du kan sgu da bare lade vær med at stå lige foran døren, når man går ud” kom det med en irriterende tone. Og først der opdagede jeg at, jeg stadig lå oven på ham.
Jeg rømmede mig kort, og rejste mig så fra ham. Jeg rettede hurtigt på mit tøj og mit hår. Harry havde også fået rejst sig op. Jeg kiggede kort hen på ham, og opdagede at han allerede kiggede på mig, vi fik en øjenkontakt, hvor lang tid vi havde stået og haft den her øjenkontakt vidste jeg ikke? Men lang nok tid til at Louis var kommet og kiggede på os ”Hvad laver i?” Hvilket mit og Harrys blik til at glide over på Louis som stod og kiggede undrende på os. ”uhm.. Ikke noget?” svarede jeg hvor jeg derefter rømmede mig lidt, og gik ud i køknet, for at finde noget jeg kunne proppe i munden og at slukke min sult. Hvad skulle jeg ellers svare, vi lavede jo ikke noget?
Men et spørgsmål til mig selv, hvorfor havde vi den her øjenkontakt, hvordan kunne jeg glemme alt om tid og sted? okay det var to spørgsmål, men whatever.
Mine øjne søgte i køleskabet igennem, men fandt ikke noget interessant, derfor åbnede jeg et skab for at se om der var noget man kunne lave. Mine øjne faldt på nogle pastaer, da jeg blev enig med mig selv at jeg ville koge nogen, så spise dem med noget ketchup til. Det kunne man nu altid spise.
Mine pastaer havde kogt færdig og jeg havde fået dem hældt over på en tallerken, og fået noget ketchup på, så nu vare jeg på vej ind i stuen, hvor de andre højst sandsynligt sad.
Jeg fik alles opmærksomhed da jeg kom ind i stuen. Jeg satte tallerknen på bordet hvor jeg derefter satte mig i sofaen. ”Der er en der er sulten hva?” kom det drillende fra Zayn, hvilket fik de andre til at kigge ned på min mad og så at det var et ”bjerg” af pastaer. Men hey så skulle de se, når jeg var ved at dø af sult! ”nargh.. Det er ikk’ slemt” hvor jeg derefter sendte ham et skævt smil. De andre begyndte at grine lidt af samtalen og vidst nok bare af det hele. Jeg kunne dog heller ikke lade vær’ med at lukke et lille fnis ud.
Jeg var færdig med min mad på rekord tid, hvilket fik Liam til at se på mig med overrasket øjne ”Jeg havde ikke troet at du kunne spise det hele, og slet ikke så hurtigt!” ”Liam.. Jeg spiser ikke jeg æder. Og du skal ikke undervurdere mig når det kommer til mad! Faktisk, kunne jeg godt spise en portion mere, nu når jeg tænker og mærker efter!” Hvilket fik de andre til at grine af det jeg sagde! ”meeeen på den anden side, jeg tror nok at jeg skal vente til aftensmaden” fniste jeg.  Hvorfor fniste jeg? Hvorfor snakkede jeg med dem? Det her var ikke min plan, og jeg var stadig sure på dem! De ødelagde min familie!
”Jep, det tror jeg er en god idé” gjorde Louis sig enig i.
 

Det  var gået hen og blevet aften og drengene og jeg havde spist aftensmad sammen, og de var imponeret over at jeg havde taget to store portioner af den lasagne Harry vidst nok havde lavet? De begyndte at snakke om, at jeg burde lave en konkurrence med Niall, om hvem der kunne spise mest. Hvilket jeg bare havde grint af. Uden jeg rigtigt ville det her, var jeg begyndt at snakke lidt med dem, hvad kunne jeg ellers lave, sidde på mit værelse for mig selv? Det ville bare tage livet ud af mig. Jeg kunne godt lide at snakke med mennesker, og have mennesker omkring mig. Jeg var et meget socialt menneske, når jeg ikke var sur og irriteret, men hey? Hvem vil være sammen med andre når man ikke var i det bedste humør?
Vi sad lige nu alle inde i stuen og slappede totalt af! Mine ben lå oppe på sofabordet, hvilket min far nok ikke ville bryde sig om, men jeg gjorde hvad der passede mig, når det kom til det punkt! ”Lily?” kom det over fra Niall ”mhh?” Mumlede jeg. ”Fortæl lidt om dig selv!” de andre nikkede sig enig. jeg sendte et forvirret blik, hvorfor ville de vide noget om mig? ”ehhh” kom det forvirret fra mig. ”Hvad vil i vide?” ”start med at fortæl hvorfor du var sådan overfor os i starten” kom det fra Louis. Jeg kiggede lidt ned på mine hænder og begyndte at rode med min neglerode. ”I ødelagde min familie, min far havde og har stadig så travlt med at være jeres manager, min mor blev træt af at han aldrig var hjemme, og hver gang han var hjemme skulle han pludselig af sted. Hun mente at det ikke kunne blive ved sådan her, så hun gav ham et valg om at vælge hende eller jobbet, så han valgte jobbet! Han valgte sit job frem for sin familie!” jeg holdte en kort pause da jeg kunne mærke vreden stige i mig, med en høj kraft. Jeg tog en dyb indånding og fortsatte så ”det var ham der tog valget at jeg skulle flytte med ham her til London! Det var ham der bestemte det, at jeg skulle med ham. Jeg havde ikke fået et ønske om at blive hos min mor og mine venner! Ved i hvor svært det er? Hvor hårdt det er? Jeg vil aldrig kunne tilgive ham” drengene var stille i et øjeblik, hvilket nok skulle betyde at de lige skulle synke det jeg lige havde sagt. ”ehm men hvordan kan det være vores skyld?” kom det uforstående fra Niall. ”Fordi der er jer han er manager for!” Svarede jeg kort og enkelt, det irriterede mig at de ikke kunne se at det var deres skyld!
 Der var helt stille, der blev ikke sagt så meget som en lyd, hvilket begyndte at blive akavet. Jeg rømmede mig kort for at bryde den tavse stilhed.
”okay.. det kom måske lidt hårdt ud, men jeg kan ikke se hvem jeg ellers skulle give skylden andet end jer?” Sagde jeg sukkende. ”Lil, vi forstår dig godt! Det er okay” Kom det fra Liam med et opmuntrende smil. Jeg nikkede stille, hvor jeg derefter gengældte hans smil. ”Er der andet i vil vide?” Spurgte jeg stille. ”Kun hvis du ikke begynder at flippe ud, for du skræmte mig ærligtalt lidt” kom det fra Louis, hvilke fik os alle til at bryde ud i en kort latter. ”Jeg skal prøve at lade vær’” drillede jeg ”sååå Justin Bieber fan hva?” kom det fra Harry, som for første gang havde sagt noget, i den her samtale. ”Hvor ved du det fra” Spurgte jeg måbende ” Det var lidt svært at undgå at høre dig synge” Grinede han. ”Hvad der galt i at kunne lide Justin, han stråler jo ikke andet end sex, og synger fantastisk!” ”Stråler af sex?” Kom det igen fra Harry der ikke kunne skjule sit grin, hvilket de andre heller ikke kunne ”Ja? Det gør han sgu da, det er da bare fordi at i er drenge at i ikke kan se det mand” grinede jeg. ”hvem ville ikke lige invitere ham hjem i sin seng?” Hvilket fik dem til at grine endnu mere end de gjorde i forvejen!
Jeg havde efterhånden fortalt dem alt omkring mig, alt fra hvad jeg laver (lavede) med mine veninder, til alle de bommerter jeg havde lavede, lige til akavet til sjove. Jeg var efterhånden begyndt at synes mere og mere om dem, de havde vist sig at være rigtige søde overfor mig, selvom de gjorde grin med mig, ment i sjov selvfølgelig!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hey Guys, jeg ved godt at historien er lidt nederen og ikke rigtigt sker så meget, men jeg lover at den snart begynder at blive bedre og at der kommer til at ske noget mere!

I må meget gerne dele historien, det ville betyde en hel del, og jer der allerede læser med, det er helt fantastisk , og det er jeg rigtigt glad for!
-jeg skal se om jeg kan nu at ligge et kapitel mere op her i dag, men er ikke helt sikker, da min familie skal holde fødselsdag for min papmor!
Men god dag alle sammen! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...