Shadows In The Night

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2014
  • Opdateret: 17 jan. 2015
  • Status: Igang
Den 35 årige FBI betjent, Billy O'Neal, sættes overfor sit livs hidtil sværeste opgave: nemlig som bodyguard for en 10 årig pige. Da Jane Owens forældre bliver brutalt myrdet, sættes hun i varetægt for sin egen beskyttelse. Men morderne er stadig på fri fod og snart er de ikke kun ude efter Jane, men også Billy.

9Likes
4Kommentarer
386Visninger

2. 1

Jeg nåede hurtigt at rydde op, inden det ringede på døren og jeg bevægede mig med tunge skridt derud. Jeg havde aldrig passet et barn før. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gøre det. Da jeg åbnede døren og så den lille pige, fik jeg pludselig ondt af hende. Hendes forældre var lige blevet myrdet og tilsynladende havde hun ikke andet familie, og her stod jeg og tænkte  over hvordan jeg skulle klare at passe hende. 

"Er du Billy O'Neal?", spurgte hun og udtalte ordene perfekt. Jeg sendte hende et smil og gik lidt ned i knæ, inden jeg støttede mine hænder mod benene og svarede: "det er jeg. Er du Jane Owens?". Hun smilede stort og nikkede, hvilket fik mig til at flytte mig. Hun gik forbi mig ind og så nysgerrigt, men genert rundt. Jeg lukkede døren, mens jeg så på hende. Hun så rundt og tilbage på mig, inden hun genert og lavt spurgte: "hvor skal jeg sove". Jeg spærrede øjnene op og smilede nervøst. Jeg havde slet ikke tænkt på et værelse til hende. "Øhm", jeg små løb forbi hende, ind på gæsteværelset, der lignede et lokum. Mens jeg pustede ud, lukkede jeg døren i og gik tilbage til hende. "Kan du sove på sofaen? Bare lige i nat?", spurgte jeg forsigtigt og hun nikkede, mens hun lod sig dumpe ned på sofaen ved siden af hende. 

"Så gør jeg dit værelse klar til i morgen", jeg klappede hænderne sammen og gned dem mod hinanden, inden jeg spurgte: "er du sulten?". Hun rystede på hovedet og det lange lyse hår, svingede om hendes skuldre. Jeg bed mig selv i læben og nikkede, inden jeg så rundt og tog en dyb indånding. "Vil du se noget tv?", spurgte jeg og hun nikkede svagt, hvilket fik mig til at ånde lettet op. Jeg satte mig i sofaen ved siden af hende og tændte tv'et. Den tændte op på en film kanal og jeg rakte hende fjernbetjeningen. Hun skiftede mellem kanalerne og jeg rettede mig op. Jeg drejede hovedet og så på hende: "er du sikker på at du ikke er sulten". Hun nikkede, men endte ud som en rysten på hovedet og jeg sagde: "hør, jeg ved du er bange, men". Hun så på mig og nikkede, hvilket fik mig til at fortsætte: "det bliver bedre, det lover jeg". "Jeg skal nok prøve så godt jeg kan at beskytte dig og sørge for dig", forsikrede jeg hende om og hun så væk. Tårerne hobede sig op i hendes øjne og jeg bed mig selv i læben. "Hvad siger du til at vi tager på McDonald's?", spurgte jeg i en opmuntrende tone og hun så smilende på mig. 

•••

"Hvor lang tid har du været betjent, Hr. O'Neal?", spurgte Jane og udtalte alle ordene højt og tydeligt. Jeg smilede til hende og sank min mad, inden jeg svarede: "i 10 år". "Og bare kald mig Billy", jeg så rundt og fugtede mine læber, inden jeg tog en bid af min bigmac. "Hva Søren Billy, jeg vidste ikke du havde fået en datter", sagde en stemme på den anden side af mig og jeg så derhen. En af mine gamle klassekammerater, Thomas, stod der og smilede stort til mig, med hans lille søn ved siden af ham. "Øhm", begyndte jeg og skævede hen på Jane, der så på mig. "Jane her er heller ikke min datter", konstaterede jeg og han rynkede mistroisk panden, hvilket fik Jane til at bryde ind: "han passer mig. Mine forældre er udenbys". Vi så begge på hende og Thomas smilede stort, inden han klappede mig på skulderen og sagde: "i må hygge jer, jeg skal videre". Han forsvandt ind i mængden og jeg så tilbage på Jane, der spiste videre i stilhed. 

"Hvornår skal du i skole igen?", spurgte jeg og hun så på mig, mens hun sank maden. "På mandag", svarede hun tydeligt og jeg fugtede mine læber, mens jeg lagde burgeren og tørrede mine fingre af i en serviet. "Hvilken skole?", spurgte jeg og lænede mig lidt frem igen. "Den ved siden af dit kontor", pointerede hun og jeg smilede, inden jeg ærligt sagde: "dejlig nemt". Hun nikkede og spiste forsigtigt videre, mens hun lavt mumlede: "det er det vel".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...