Hjerteblod - Kians historie

(tribel-historie - denne historie bliver skrevet tre gange, alle paralelle med hinanden. Andre sprog bliver også anvendt, ikke alle kan slås op. Skriv i kommentarer, hvis du har spørgsmål omkring sprogene, skriv i kommentarer) Kian og hans bedste ven, Tea, bliver sat på en hård prøve, da Kian bliver angrebet af en mystisk ulv i byens slumkvarter. Mærkelige ting begynder at ske omkring den syttenårige dreng, og da de to venner opdager, at Kian er blevet en varulv, falder Kians verden fra hinanden. Samtidig møder og forelsker han sig i inderen Rishi, som også selv skjuler en hemmelighed eller to... En hemmelig orden kaldet Specialstyrken begynder at jage Kian, der må leve i rædsel og frygt for, at alt og alle, han kender, vil blive destrueret.

11Likes
20Kommentarer
2659Visninger
AA

10. Ret skal være ret

Jeg tilbringer resten af dagen hos Rishi. Han sørger for mig, og selvom jeg helst ville væk fra den pinlige situation, jeg opfatter mig selv i, så insisterer han på at jeg skal blive, til min krop har det bedre. Han har skyldfølelse, det lyser ud af ham.

   Vi sidder og ser fjernsyn omkring middag. Rishi laver frokost, salat til sig selv, kylling til mig. Vi spiser i stilhed. De eneste ord, vi udveksler mellem klokken 12 middag og 3 eftermiddag, er "tak", "det var så lidt" og "øjeblik".

   Jeg får det bedre som tiden gård. Omkring klokken fire ser jeg på Rishi og spørger:

   "Øhm... Rishi... Jeg tænkte på at... Nu, hvor vi har..." Jeg synker en klump og får varme kinder. "Nu, hvor vi har været i seng sammen... er vi så... du ved, er vi så kærester?" Rishi tøver. Så trækker han på skuldrene.

   "Kian, du forstår ikke hvor rasende mine forældre vil blive..."

   "Jo, det gør jeg. Mine forældre blev vrede på mig, og jeg måtte flytte, da jeg fortalte dem det. Du bor i forvejen på et andet kontinent. Rishi, vær nu sød!" Ulven i mig piver bedende. Rishi lukker øjnene.

   "J-jeg tænker over det."

   "Men kunne du ikke lide det, der skete i nat?" Rishis kinder bliver røde. Han sidder i en lænestol lidt væk fra mig. Han nikker langsomt. Jeg fjerner blikket fra ham. Jeg burde have vidst, at det var for godt til at være sandt. Vi er stille en tid. Så synker jeg en klump og siger stille: "Øhm... Rishi... Tror du, på den ene eller den anden måde, at du har plads til en mere her?" Han ser forskrækket på mig. "Jeg kan ikke bo hos Tea meget længere," siger jeg hurtigt. "De har ikke plads til mig, og jeg vil ikke være til besvær. Så... Kan jeg bo hos dig? Bare indtil jeg finder mit ejede sted?" Rishi tænker sig om. Så sukker han og ser på mig.

   "Jeg har ikke nogen ekstra seng eller madras. Jeg har ikke plads, for du skal ikke sove i min seng, før jeg har fundet ud af alt det her, og du er fyldt atten." Jeg nikker skuffet. "Men... Hvis du kan låne en madras af nogen, kan du godt få lov til at bo her." Et bredt smil breder sig over mine læber. De skilles, og jeg ser taknemmeligt på Rishi.

   "Tak! Mange tusinde tak!" Rishi nikker kort.

   "Har du det bedre?" Jeg nikker. Vi smiler. Vi leder sikkert begge efter noget, vi kan snakke om. Min telefon ringer. Jeg tager den.

   "Kian, det er ved at være sent." Tea. "Du husker vel, at du skal i retten i morgen? Og vidne mod Alex?" Jeg slår mig for panden. Det havde jeg fuldstændig glemt!

   For et par dage siden blev jeg ringet op om, at Alex var blevet sendt i retten af adskillige grunde, blandt andet børnemisbrug og pædofili.

   "Nej, øhm, jeg kommer nu."

   "Super. Ses."

   "Ses." Jeg ser på Rishi. "Kan du køre mig tilbage til Teas?"

 

Da Rishi holder foran det højhus, Tea bor i, åbner jeg ikke døren lige med det samme. Jeg ser på Rishi.

   "Nå men... Så er det vel på gensyn?" Rishi synker en klump.

   "Jeg vil gerne lave én test mere... Nu." Jeg rynker panden. Rishi ser flakkende på mig. "Vi kyssede ikke rigtig i går... Det var mere mig, var det ikke?" Jeg smiler skævt og nikker. Da jeg ser på Rishi igen, er hans ansigt næsten helt henne ved mit. Han ligger en hånd på min kind og kysser mig forsigtigt. Jeg smiler og kysser ham igen. Ligger hurtigt armene om hans nakke og trykker hans ansigt mod mit. Han sætter en hånd på sædet, lige ved siden af mig, og læner sig hen mod mig, ind mod mig, over mig. Til sidst er jeg nød til at skubbe ham væk, blidt, selvfølgeligt.

   "Jeg tror at det var test nok." Jeg åbner døren. "Ring når du har et svar," smiler jeg. Rishi smiler til mig og kører væk.

 

Da jeg næste dag sidder i retten, det sted, hvor alle de andre anklagere sidder, er jeg både vred, overrasket og chokeret. Vi er mindst ni, to drenge, syv piger. Den anden dreng og to af pigerne er blevet atten, siden Alex droppede dem.

   Retssagen går i gang, Alex ser ned i det bord, han sidder ved. Hans forsvarer begynder at ævle løs om, at Alex ikke vidste, at vi var under atten, at han ikke havde kontrol over hans handlinger, og så videre og så videre... Anklageren går i gang - det er den advokat, der repræsenterer alle os, Alex har brugt. Da vi endelig skal vidne, er det de ældste først.

   "Jeg var sytten, da jeg forelskede mig i Alex. Han fortalte mig, at han først ville blive atten om en måned, men på det tidspunkt var Alex allerede nitten!"

   "Jeg kom sammen med Alex i to måneder, og han pressede mig til at gå i seng med ham. Da jeg endelig gav efter og gjorde det, var han væk, da jeg vågnede! Jeg var seksten!"

   "Alex fortalte mig ikke, at han havde en kæreste, og han sagde, at han var sytten år som jeg var!" Sådan lyder nogle af de andres anklager. Da det bliver mig, er jeg meget nervøs. Dommeren spørger:

   "Hvor er Deres værge, mr. ..."

   "Alex var min værge," starter jeg. Juryen og dommeren løfter øjenbrynene. "Alex og jeg boede sammen, efter min gamle værge døde. Jeg elskede ham. Han prøvede at få mig i seng med ham i længere tid. Men han ignorerede mig, da jeg kom på hospitalet, og var utro - ikke mod mig, men med mig. Han undlod bare at fortælle det." Alex skæver til mig. Jeg ser væk.

   "Mange tak, De kan sætte Dem ned igen," siger dommeren.

   Diskussioner kører frem og tilbage i en times tid. Jeg bliver træt og følelsesladet, en af de ældre piger trøster mig, da det bliver for meget.

   Til sidst bliver Alex dømt til to måneders fængsling for børnemisbrug, pædofili, presset seksuel aktivitet, samt seksuelt samvær med samtlige mindreårige. Da jeg endelig sidder hjemme hos Tea om aftenen, er jeg udmattet. Jeg sidder og overvejer, om jeg skal fortælle hende om, hvad der skete hjemme hos Rishi.

   "Jeg er ikke jomfru mere," siger jeg pludseligt, da vi sidder inde på hendes værelse. Hun ser forskrækket på mig.

   "Hvad?!" udbryder hun. Hun kravler hen over gulvet, hen til mig og ser spørgende på mig. "Gjorde du det med Rishi?! Hvordan var det? Blev du forskrækket? Fortæl, fortæl, fortæl!" Jeg fortæller forfjamsket, selvfølgelig ikke for meget i detaljer. Jeg undlader også at fortælle om, at jeg led overlast, og om hvor dårligt jeg fik det.

   Og så kan jeg endelig sove. Jeg har fortalt hende, at jeg flytter over til Rishi, og hun har lovet at bede hende forældre om at give mig en madras.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...