Hjerteblod - Kians historie

(tribel-historie - denne historie bliver skrevet tre gange, alle paralelle med hinanden. Andre sprog bliver også anvendt, ikke alle kan slås op. Skriv i kommentarer, hvis du har spørgsmål omkring sprogene, skriv i kommentarer) Kian og hans bedste ven, Tea, bliver sat på en hård prøve, da Kian bliver angrebet af en mystisk ulv i byens slumkvarter. Mærkelige ting begynder at ske omkring den syttenårige dreng, og da de to venner opdager, at Kian er blevet en varulv, falder Kians verden fra hinanden. Samtidig møder og forelsker han sig i inderen Rishi, som også selv skjuler en hemmelighed eller to... En hemmelig orden kaldet Specialstyrken begynder at jage Kian, der må leve i rædsel og frygt for, at alt og alle, han kender, vil blive destrueret.

11Likes
20Kommentarer
2650Visninger
AA

16. Mor ringer

Jeg er på Rishi, gør mit blik koldt og nådesløst. Jeg synker en klump.

   "Lad mig fortælle dig en historie," siger jeg. Min stemme er monoton. "Jeg forelskede mig engang i en vidunderlig mand. Han var flot, klog og venlig. Jeg flyttede ind hos ham, boede med ham og kunne ikke forestille mig, at han ville mig noget ondt." Jeg bliver vred. "Men så en dag rev han mit hjerte i stykker. Hensynsløst og langsomt. Jeg opdagede det ikke, før det var for sent." Rishi sætter sig på knæ.

   "Kian, jeg ved godt, at Alex behandlede dig dårligt, men..."

   "JEG TALER IKKE OM ALEX!" Rishi spærrer øjnene op. Han holder sig for munden og ryster på hovedet.

   "Nej, Kian, du må ikke tænke sådan om mig! Det var ikke min mening at..."

   "Du er fuldstændig ligesom Alex. Den eneste forskel er, at jeg faktisk gerne ville i seng med dig - igen. Men du! Du er ligeglad med hvem der ligger med dig i sengen, bare der er nogen!"

   "NEJ!" skriger Rishi og holder sig for ørene. Jeg ser forskrækket på ham. Tårerne driver ned af hans ansigt. "Kian, du må ikke tænke sådan om mig! Jeg elsker dig! Det gør så ondt at høre på! Jeg gjorde det for min familie! Det var det eneste job, der gav nok penge. Jeg beder dig, du må ikke hade mig!" Hans stemme knækker over. Jeg har såret ham. Han har såret mig. Vi har såret hinanden. Meget og dybt.

   Jeg sætter mig på knæ, åbner ikke døren mere, men ser på Rishi. Hans kinder er blevet helt våde.

   "Jeg vil aldrig tilgive dig for det," siger jeg køligt. Han ser på mig, elendigheden lyser ud af ham. "Men hvis du siger dit job op, og kan forsikre mig om, at du ikke har fået nogen sygdomme af det, kan vi starte forfra." Rishi smiler. Jeg ser ned. Han rejser sig hurtigt op og lægger armene om mig.

   "Kian, du er en engel!" Nej. Jeg er en varulv. Det er slet ikke det samme. Rishi kysser mig på hovedet. Gad vide, hvor mange andre, han har kysset. Jeg vrister mig fri og rækker en hånd frem. Rishi ser forvirret på mig.

   "Mit navn er Kian. Dejligt at møde dig." Rishi smiler bredt og tager min hånd.

   "I lige måde. Jeg hedder Rishi."

 

Rishi ringer og siger, at han vil sige op med øjeblikkelig virkning. Han skal egentlig stadig på arbejde til måneden er slut, men han har ingen planer om at komme. Om natten sover vi sammen, for en gangs skyld. Han dufter godt, ligger og holder om mig. Han har lovet mig at tage til lægen, og blive tjekket snarrest muligt.

   Jeg har ringet og undskyldt over for mine veninder. Jeg vil aldrig stole på Rishi på samme måde, men jeg kan prøve.

   Når han sover, er Rishi helt uskyldig. Hans læber er en smule adskilte, pandehåret falder ned foran øjnene. Jeg tager fat om hans ansigt og kysser ham på næsen. Han smiler i søvne og kryber tættere ind til mig. Jeg bliver forskrækket og rykker lidt væk. Men så smiler jeg, og rykker ind mod ham. Han er dejlig varm.

   Det er Tea, der vækker os næste morgen. Hun står i døråbningen med armene over kors og kalder. Rishi gaber og strækker sig, ser forurettet på hende.

   "Hvordan kom du ind?" spørger han overrasket. Tea trækker på skuldrene, hendes mørke hår er sat op i en hestehale.

   "I havde ikke låst døren, jeg troede, at I var stået op." Jeg grynter og trækker dynen op over hovedet.

   "Lad mig sove," mumler jeg. "Det er søndag!" Tea ler.

   "Jeg har dine fødselsdagsgaver med? Du gik, før vi kunne give dig dem i går." Jeg åbner øjnene. Rishi sætter sig op. Jeg ser op over dynekanten. Rishi rejser sig op, strækker sig og går hen til skabet. Han er ligeglad med, om Tea ser ham i underbukser, men det er hun ikke. Hun rødmer og slår blikket ned. Min ulv knurrer.

   "Hm, Rishi, jeg kan se flere grunde til hvorfor Kian er så skudt i dig. Syv, for at være helt præcis." Gr! Jeg prøver at holde min vrede nede. Rishi ser spørgende på mig. Jeg sukker og sætter mig op.

   "Hun taler om dit bryst og din six-pag. Og hun undlader dit ansigt og dine lavere dele, fordi jeg er her. Så hvis hun vil beholde sit hoved, foreslår jeg, at hun venter i køkkenet." Tea nikker hurtigt.

   "Sorry." Hun skynder sig væk. Rishi sætter sig på sengekanten, læner sig hen mod mig og kysser mig. Jeg griber fat om ham og kaster mig tilbage. Han griner og trækker sig væk.

   "Få noget tøj på, Wolfie." Jeg ser på ham og hæver øjenbrynene.

   "Wolfie? Seriøst? Kunne du ikke finde på noget bedre?"

   "Hvad, foretrækker du Wolverine?" Jeg griner og ryster på hovedet. Jeg står op og tager tøj på, jeg har købt noget nyt. Det var ikke til at få lugten af Alex af det anede.

   Ude i køkkenet finder Rishi morgenmaden frem. Tea sætter en plasticpose på bordet. Jeg smiler. Hun tager gaverne op.

   "Den her er fra Rachel, det her er Kimmies, og den her er fra mig." Hun ser forventningsfuldt på mig. Jeg bliver en smule genert, som jeg altid bliver, når nogen ser på, mens jeg åbner deres gaver.

   Rachel giver mig biografbilletter til to, i kortet står der "Måske er der en vis lækker inder, der vil tage med J". Kimmie giver mig tre Cd'er, og Tea giver mig "En tur i byen med din BV med café, shopping og tivoli - alt betalt." Jeg takker hende, og vi spiser morgenmad. Rishis telefon ringer. Han tager den op og ser på nummeret. Løfter øjenbrynene og rejser sig op.

   "Hailō? Mām̐, hāya!" Han går ind i stuen. Tea og jeg ser forvirrede på hinanden. Hindu? Hvorfor på hindu? "Pitājī kaisē hai? Saca mēṁ? Ōha, yaha acchī khabara hai." Vi følger efter ham, ser spørgende på ham. Han tysser. "Maiṁ kaisē kara rahā hūm̐ ? Ōha, hām̐ , yaha sahī hai, maiṁ āpakō batā nahīṁ thā - maiṁ ēka prēmī mila gayā hai. Kian." Jeg reagerer, da mit navn bliver nævnt. "Kyā? Nahīṁ, mām̐ , maiṁ mām̐, sunō..." Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af nysgerrighed. "Āpa samajha mēṁ nahīṁ lagatā hai, Kian hai... Kyā? Kyā?!" Han lyder overrasket. "Hāṁ. Bēśaka. Mujha sē namastē kahō. Alavidā... Hām̐ . Agalē haphtē milatē haiṁ... Āpa pyāra..." Rishi lægger telefonen fra sig og ser på os.

   "Hvem var det?" spørger jeg.

   "Min mor..." mumler han. "Min storebror, Amar, har samlet nok penge ind. Hele min familie kommer i næste uge." Jeg smiler.

   "Jamen det er da godt! Jeg glæder mig til at møde dem." Rishi synker en klump.

   "Kian..." Han ser på mig. "Min mor tror, at du er en pige."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...