Hjerteblod - Kians historie

(tribel-historie - denne historie bliver skrevet tre gange, alle paralelle med hinanden. Andre sprog bliver også anvendt, ikke alle kan slås op. Skriv i kommentarer, hvis du har spørgsmål omkring sprogene, skriv i kommentarer) Kian og hans bedste ven, Tea, bliver sat på en hård prøve, da Kian bliver angrebet af en mystisk ulv i byens slumkvarter. Mærkelige ting begynder at ske omkring den syttenårige dreng, og da de to venner opdager, at Kian er blevet en varulv, falder Kians verden fra hinanden. Samtidig møder og forelsker han sig i inderen Rishi, som også selv skjuler en hemmelighed eller to... En hemmelig orden kaldet Specialstyrken begynder at jage Kian, der må leve i rædsel og frygt for, at alt og alle, han kender, vil blive destrueret.

11Likes
20Kommentarer
2675Visninger
AA

1. Min bedste ven

Jeg retter på Teas mørke pandehår og betragter hende. Smiler. Jeg ligger hovedet på skrå og ser hende an. Hun er fin i sin korte natkjole.

   "Hm..." Jeg tøver og ryster på hovedet. "Det er ikke din farve." Tea griner og tager den grimme, lilla hat, som jeg netop har placeret på hendes hoved, af, og trykker den ned over mit hoved, så jeg ikke kan se. Jeg griner og hiver den af, kaster den hen i bunken med brugt tøj.

   Tea er min bedste ven. Jeg hedder Kian, og er sytten år gammel. Jeg bor sammen med min kæreste, Alex i Brisbane i Australien. Tea og jeg sidder på hendes værelse i hendes families lejlighed. Vi holder pyjamasparty, mens hendes forældre er væk. Vi har grinet over alle tre nat på museet film, opført os mærkeligt og set på fyre på nettet. Man har vel lov til at drømme.

   "Nu skal du prøve noget." Jeg ser foruroliget på Tea. Hun griner ondt. Jeg begynder hurtigt at ryste på hovedet.

   "Nej. Nej, Tea, lad være med at..." Men hun piler ud af sit værelse, og kommer tilbage med noget af hendes storebrors tøj. Hun roder skuffen med udklædningstøj igennem, tvinger mig til at tage pinligt tøj og parykker på. Så tager hun et billede af mig med sin mobil. Jeg ser trodsigt på hende.

   Hun har givet mig en paryk på, bundet den op i en hestehale med en hvis sløjfe. Den trøje, jeg har på, er for stor og hænger lidt ned over min ene skulder. Jeg ser surt på hende.

   "DU' OND!" siger jeg. Hun smiler indsmigrende og kysser ud i luften.

   "Jeg elsker også dig. Hey, prøv at lave hundehvalpeøjne!" Jeg sukker og lukker øjnene. Hvad man ikke gør for sine venner. Jeg åbner dem, laver dem så store og søde som jeg kan. Hun tager et billede og hviner. "Uh, du er altså sød!" Hun sender mig et lusket blik. Noget i min mave fortæller mig, at det her ikke vil gå godt. Jeg gør mig klar til at springe på hende. "Gad vide om Alex mener det samme." Aha, ja, jeg sagde det jo!

   "Nej." Jeg ryster på hovedet. "Nej, nej, nej! Tea, du sender det ikke!" Jeg river parykken af og kaster mig efter hende. Hun anstrenger sig for at holde telefonen væk fra mig. "Tea, giv mig den telefon!" griner jeg. Hun er hurtig, og pludselig lyder der et klart PLING.

   "Ha! Sendt!" Jeg klynker og falder bagover på hendes seng.

   "Jeg døøøør!" hyler jeg. Jeg bryder mig ikke om, at Alex har sådanne billeder af mig. Jeg vil jo gerne tage mig godt ud for min kæreste... Tea sætter sig ved siden af mig og klapper mig på panden.

   "Så så," siger hun monotont for at drille mig. Jeg ser irriteret på hende. Rækker tunge. Hendes telefon bipper. Hun tjekker den og smiler. Viser den til mig:

   'OMG Tea, jeg v ha Kian tilbage! sengen r så kold uden ham!' AHHH! Nej... Det er så pinligt! Jeg tager en pude og holder den for mit ansigt. Måske kan den kvæle mig? Tea ler.

   Tea og jeg mødtes første gang, da jeg flyttede skole i syvende. Jeg var meget indadvendt, og vi talte ikke sammen det første halve år. Jeg var bagud i skolen, så når jeg ikke havde timer, sad jeg fordybet i bæger. Til en fest i ottende var der en af de andre drenge, der havde smuglet alkohol med til festen, og havde fået lidt for meget. Han trængte mig op mod væggen og kyssede mig. De andre begyndte at kalde mig for bøsse, han skiftede skole af skam. Selvfølgelig brød jeg mig ikke om at blive drillet - men jeg opdagede, at jeg kunne godt lide at blive kysset af en anden dreng.

   En da, har Tea fortalt mig, fik hun nok af de andre drenges drillerier. Hun gik direkte hen til mig i spisefrikvarteret og kyssede mig midt på munden foran dem alle sammen. Det lukkede munden på drengene, og bandt Tea og jeg sammen som bedste venner.

   Nu, klokken halv tre om natten, ligger vi begge to og snakker i hendes seng. Der er ikke meget plads til en madras på hendes værelse, men det er fint, jeg kan jo alligevel ikke lide at være sammen med pige.

   "Vores gamle klasse holder fest på næste fredag," siger hun. "Skal du med?" Jeg fnyser.

   "Og gøres til grin af dem alle sammen? Nej tak, jeg klarer mig." Tea sukker og ligger sig om på siden. Hun ser på mig.

   "Kian, tag Alex med. I skal nok få det sjovt. De andre må bare se at blive voksne, hvis de ikke allerede er det." Jeg trækker på skuldrene. Aldrig i livet! Jeg gyser ved tanken og kryber ned under dynen. Tea kryber efter. Hun tænder lygten på sin telefon. Vi taler om alverdens ting i et kvarters tid, så ligger vi os til at sove.

 

Tea vækker mig omkring titiden næste morgen. Hun skubber mig faktisk ud af sengen, fordi "jeg fylder for meget". Vi vågner begge og bryder i latter.  Jeg smider min pude efter hende og griner. Hun sætter sig op. Jeg strækker mig.

   Vi laver vafler og toast til morgenmad. Teas forældre er ude af byen, de er i Sidney, og hendes bror, Ask, er på udflugt med skolen hele måneden. Så vi kan fjolle lige så meget vi vil. Vi klæder os om, Tea går i bad og jeg børster tænder. Tea har et lille problem med, at jeg ser hende uden tøj på, så jeg sørger for at kigge væk.

   "Var det nødvendigt at skubbe mig du af sengen?" spørger jeg. "Du har givet mig et blåt mærke."

   "Årh, du har godt af at få nogle knubs!" griner jeg. Hun slukker bruseren. Jeg går ud, lader som om jeg skal hente noget på hendes værelse.

   Jeg tager ad sted omkring middag. Jeg går ned til metroen, som tager en god halv time til Alex' lejlighed. Jeg stikker min hånd ned i min lomme, for at skrive til Alex, at jeg er på vej hjem, da jeg opdager, at jeg har glemt den hos Tea. Skønt... Nå, jeg må bare få den, når vi ses i skolen.

   Da jeg er hjemme, kommer Alex mig i møde. Han ligger armene om mig og kysser mig. Jeg trykker mig ind mod hans muskuløse krop og lader min kuffert falde ned på gulvet. Alex sætter sin pande mod min og ser på mig.

   "Jeg har savnet dig," siger Alex. Jeg smiler.

   "Jeg har kun været væk i et døgn."

   "Og?" Alex har lavet te, men jeg er ikke tørstig. Jeg pakker ud og beklager at jeg har glemt min telefon. Alex stikker hovedet ind i soveværelset. "Jeg går ned og handler, skal du have noget med?" Jeg ryster på hovedet.

   "Nej tak." Alex nikker og går. Jeg sætter mig ud i sofaen. Den mærkelige duft er her igen. Den er sød, let. Feminin. Jeg skyder det hen og tager et blad fra sofabordet. Efter et kvarter er Alex tilbage. Han sætter poserne på køkkenbordet, jeg kommer over for at hjælpe ham med at pakke dem ud.

   "Tak, Kian, det er fint, jeg skal nok tage resten," smiler Alex. Jeg sætter mig på køkkenbordet. Da Alex har pakket varerne ud, komme han hen til mig og stiller sig mellem mine ben. Minde kinder bliver varme.

   "A-Alex, hvad laver du?" Han taler lavt, da han svarer:

   "Kom nu, Kian, bare én gang. Der er flere måneder til du bliver atten!" Alex er over atten, derfor er det ulovligt, hvis vi går i seng sammen. Jeg ryster på hovedet.

   "Nej, Alex..."

   "Hvem skulle finde ud af det?" hvisker Alex og kysser mig på kinden. Jeg rykker uroligt på mig. Alex smiler. "Undskyld, jeg ville ikke gøre dig utryg." Jeg smiler lidt.

   "D-det er okay," lyver jeg. Jeg er ikke tryg ved situationen, overhovedet. Jeg ligger armene om Alex' hals og smiler til ham. "Kan du nøjes?" Jeg kysser ham. Han smiler og nikker. Ligger armene om mig, roder om i mit hår og kysser mig igen. Så:

   "Kian, det er mig," lyder det fjernt i mit baghoved. "Du glemte din telefon hos mig... Øhm, Kian?" Jeg farer sammen, kommer til at bide Alex i læben. Det er Tea. Jeg ser hurtigt på hende. Hun ligger min telefon på spisebordet. "Undskyld at jeg forstyrrer."

   "Det skal du ikke tænke på," siger Alex og smiler til hende. Der er en svag bitterhed i hans stemme. Jeg har hørt den før, når Alex ikke selv kan få lov til at afslutte sine kys med mig. Jeg synker en klump. Det er noget, vi er nød til at tale om. Alex fjerner sig fra mig, jeg hopper ned fra bordet og tager telefonen op.

   "Ah, tak Tea. Vil du ikke blive lidt? Jeg laver kaffe." Tea nikker og går ud for at tage sin overfrakke af. Jeg ser hurtigt på Alex og sender ham 'vær lidt tålmodige med mine venner' blikket. Jeg sætter kaffen over, og Tea og jeg sætter os ved sofabordet. Alex begynder at gennemgå sit regnskab - godt det ikke er mig!

   "Så, Kian, har du tænkt over det med festen?" Jeg trækker på skulderne. Ja, det har jeg, men jeg gider ikke tage med. På den anden side, vil jeg heller ikke skuffe Tea. "Har du spurgt Alex?" Hun henvender sig mere til Alex, måske fordi hun ved, at jeg ikke vil sige ham imod, hvis han vil med. Alex ser op fra sine papirer.

   "Kian?" Skønt...

   "Det er bare en fest for eleverne fra min gamle folkeskoleklasse, det er ikke noget særligt..." Jeg vil ikke.

   "Vil du ikke nok komme?" spørger Tea. "Det er år siden vi sidst så dem." Jeg trækker på skulderne. Jeg gider ikke!

   "Jeg ved ikke..."

   "Nå, men så find ud af det." Alex sætter sig ved siden af mig og lægger en arm om mig. Han skal blande sig udenom...

   "Det lyder da sjovt," siger han og smiler. Virkelig? Er han seriøs? Det lyder da dødkedeligt! "Kian, jeg vil da gerne møde dine gamle venner." Venner?

   "Tea er den eneste ven jeg har fra min gamle klasse, Alex. De andre er ikke det værd." Alex trækker på skulderne.

   "Dit valg." Yeah right! Det er det samme som at sige; "okay, jeg vil gerne med, og du skal komme". Han vil bare give mig dårlig samvittighed...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...