Hjerteblod - Kians historie

(tribel-historie - denne historie bliver skrevet tre gange, alle paralelle med hinanden. Andre sprog bliver også anvendt, ikke alle kan slås op. Skriv i kommentarer, hvis du har spørgsmål omkring sprogene, skriv i kommentarer) Kian og hans bedste ven, Tea, bliver sat på en hård prøve, da Kian bliver angrebet af en mystisk ulv i byens slumkvarter. Mærkelige ting begynder at ske omkring den syttenårige dreng, og da de to venner opdager, at Kian er blevet en varulv, falder Kians verden fra hinanden. Samtidig møder og forelsker han sig i inderen Rishi, som også selv skjuler en hemmelighed eller to... En hemmelig orden kaldet Specialstyrken begynder at jage Kian, der må leve i rædsel og frygt for, at alt og alle, han kender, vil blive destrueret.

11Likes
20Kommentarer
2659Visninger
AA

22. Erklæring

Jeg bliver lyst i øjnene. Nej. En maske for mit ansigt. Nej! Stemmer omkring mig. NEJ! Jeg ligger på hospitalet. Jeg er i live. Hvorfor er jeg i live? Hvem deroppe hader mig så meget, at de ikke ville opfylde mit dødsønske? Nu skal jeg jo leve videre, som en varulv, i alle mine pinsler og min plage!

   Nogen holder min hånd. Jeg åbner langsomt øjnene. Rishi og Tea sidder omkring mig, Rishi på sengekanten og holder min venstre hånd, Tea på en stol ved siden af. De smiler en smule, da jeg ser på dem.

   "Åh, Kian, hvor er det godt at du vågner!" Tea falder mig om halsen. Jeg gør ikke noget. Ser bare på det hvide tæppe, der dækker mine ben. Det skulle også have dækket mit ansigt...

   "Hvad skete der skat?" spørger Rishi og stryger min kind. Skat? Det er ikke ofte, han kalder mig skat. Som om jeg betyder noget for ham. Hvor er han sød - ha! "Jeg kom hjem, og så var ambulancefolk ved at genoplive dig i ambulancen." Genoplive?! Vil det sige, at jeg faktisk døde, men nogle idiotiske helgener vækkede mig igen?! "Naboerne hørte skud. De fandt en pistol i køkkenet. Var det Specialstyrken?"

   "Uh, de skulle altså ikke have lov til at bære våben!" siger Tea arrigt. Jeg smiler skævt. Ler en smule.

   "Hvor er I dog naive." De ser forvirrede på mig. Jeg river min hånd ud af Rishis. Jeg ser vredt på dem. "Det var mig, der gjorde det!" De ser tomt på mig. Tea ryster på hovedet.

   "Kian, du er blevet skudt tre gange i hovedet, du ved ikke, hvad du selv siger..."

   "Jeg er ikke dum! Læs min mund:" Jeg udtaler ordene tydeligt, så de kan forstå. "Jeg skød mig selv!" Rishi slår en hånd for munden og synker en klump.

   "Hvorfor?" spørger han lavt. Jeg fnyser.

   "Hvorfor? Hvorfor?! Er I to helt blinde?!" Jeg taler meget højt nu. "Ingen af jer har været der for mig, i de sidste par uger, selvom I lovede det! I sagde selv, at I ville passe på mig, og være sammen med mig, når jeg forvandlede mig. Men ved i hvad?! Sidste fuldmåne var jeg helt alene! Alene i tre, lange dage. Jeg har drukket, jeg har taget piller, jeg har gjort alt hvad jeg kan for at dæmpe smerten - og jeg taler IKKE om den, der kommer med månen!" siger jeg barskt, da Tea skal til at sige noget. "I har ikke engang skænket den sidste fuldmåne en tanke, har I?"

   "Vi har begge to haft travlt," prøver Tea.

   "Tea, du så selv hvad jeg bliver til, når jeg ser månen, hvordan kan noget være vigtigere end at sørge for at jeg ikke slår flere ihjel!" Jeg har fået tårer i øjnene. Hvorfor er jeg dog også sådan et tudefjæs? De to ser forskrækket på mig.

   "F-flere?" spørger Rishi overrasket. Jeg tørrer tårerne væk.

   "Da I ikke var der, under sidste måne, kom to Specialstyrkeagenter forbi. Jeg var stadig ulv, og jeg ved ikke hvorfor, men da de kom ind i lejligheden, angreb jeg dem!" Jeg tager en dyb indånding. "Jeg bed hånden af den ene, og vred nakken om på dem. Det var derfra, jeg fik pistolen! Jeg smed dem ud fra vinduet, det var derfor der var så mange politimænd i området!" De to er rystet. Prøver at sluge det, de lige har fået at vide. "Jeg kan ikke styre mig selv. Jeg har bedt om hjælp fra jer så mange gange, men I har ikke reageret eller været til stede!"

   "Kian..." Jeg ryster på hovedet.

   "Lad være med at forklare dig selv, Rishi! Jeg er ikke afhængig af hverken stoffer, piller, rygning eller alkohol, men jeg er afhængig af dig og din tilstedeværelse! Men du var der ikke!" Jeg tager et par dybe vejrtrækninger. Jeg har mistet meget blod. "Jeg prøvede - jeg prøvede virkelig - at være utro! Men jeg kunne ikke! Jeg fandt en pige, jeg tog med hende hjem, men jeg kunne ikke få mig selv til det, selvom du efterhånden virker ligeglad med mig!" Rishi ser forbløffet på mig. Han er mundlam. Jeg ser på Tea, hun krymper sig, ved, at det er hendes tur nu. "Du kyssede min kæreste, og jeg skulle høre det fra ham? Sikken ven du er - men hør her, jeg har kysset med Richard. Du får det fra mig, fordi jeg sikkert havde givet ham så meget at drikke, at han ikke kan huske det!" Hun får tårer i øjnene. Hvorfor føles det ikke så godt som jeg havde håbet på? Jeg ryster på hovedet.

   "Jeg er så ked af det." Jeg ser overrasket på Tea. Hun græder. Er hun ikke vred, fordi jeg har kysset med den fyr, hun kan lide? "Jeg skulle have været der, jeg havde lovet det først, det var mig, der var der under din første forvandling! Jeg er så ked af det, Kian! Kan du tilgive mig?" Hun ser på mig med store, våde øjne. Jeg siger ikke noget. Ser bare på at hun græder.

   Rishi rejser sig op. Han ser på Tea og nikker. Hun går ud. Jeg ser efter hende. Rishi ser på mig.

   "Er du vred på mig?" Hvordan kan han overhovedet spørge? Jeg nikker.

   "Rasende." Han klør sig på kinden. Så tager han noget op ad sin lomme. Han rækker mig en hvid konvolut. "Jeg brugte pengene fra Jessica på de her. Jeg tænkte, at det ville være rart for dig, men nu kan jeg se, at du har brug for dem." Jeg skal til at tage konvolutten. Men i det samme bliver døren til stuen revet op, og syv Specialstyrkeagenter kommer ind. De river Rishi væk fra mig, konvolutten taber han på gulvet. Jeg bliver revet op.

   "Hr., De er hermed tilbageholdt i anklage som varulv!" siger en grov mand. Jeg ser forskrækket på døren, hvor Tea er kommet til syne. Hun ser forskrækket på sceneriet. Så bliver noget spidst presset ned i min nakke. Jeg gisper og skærer tænder i smerte. Så bliver alt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...