Hjerteblod - Kians historie

(tribel-historie - denne historie bliver skrevet tre gange, alle paralelle med hinanden. Andre sprog bliver også anvendt, ikke alle kan slås op. Skriv i kommentarer, hvis du har spørgsmål omkring sprogene, skriv i kommentarer) Kian og hans bedste ven, Tea, bliver sat på en hård prøve, da Kian bliver angrebet af en mystisk ulv i byens slumkvarter. Mærkelige ting begynder at ske omkring den syttenårige dreng, og da de to venner opdager, at Kian er blevet en varulv, falder Kians verden fra hinanden. Samtidig møder og forelsker han sig i inderen Rishi, som også selv skjuler en hemmelighed eller to... En hemmelig orden kaldet Specialstyrken begynder at jage Kian, der må leve i rædsel og frygt for, at alt og alle, han kender, vil blive destrueret.

11Likes
20Kommentarer
2665Visninger
AA

14. Én for meget

Efter at jeg har fået tøj på, noget at drikke og spise, forklarer jeg alting til Rishi. Om hvordan jeg blev forvandlet, hvem eller hvad der gjorde det, om sammenhængen mellem mig og liget, der blev fundet, om, hvorfor jeg ikke kan spise grøntsager, hvordan mit hår og mine øjne skiftede farve, alting! Han prøver at forstå og overkomme det. Han forklarer, hvorfor han låste mig inde. Hvor bange han var, og at han sad med ryggen til døren så ofte han kunne.

   Tea kommer forbi. Vi taler sammen alle tre. De lover at være sammen med mig under hver eneste fuldmåne fra nu af. Passe på mig og beskytte mig. Jeg er tavs mens de taler. Nikker indimellem, eller ryster på hovedet.

   Da Tea er gået, spørger Rishi mig om, hvad jeg har lyst til at lave. Jeg svarer ved at kysse ham på halsen. Jeg vil bare glemme. Hvor ked af det, jeg har været. Hvor ondt det hele har gjort, både fysisk og psykisk. Og hvor mærkeligt det var, at se Rishi i øjnene, da han åbnede døren.

   Vi sidder i sofaen. Jeg har lagt armene om Rishi og kysser ham på halsen, kravebenet og brystet. Han stryger mit hår, jeg ser op på ham.

   "Har du det bedre nu?" Jeg ryster på hovedet. Rishi sukker. Han tager sin T-shirt på igen, kysser mig på panden og tager min hånd. "Kom." Jeg rynker panden.

   "Hvad skal vi?" spørger jeg lavmælt.

   "Det er en overraskelse." Han smiler. Venligt. Det smitter og jeg følger efter ham ud.

   Rishis kur står på sejlads på floden, en tur til koalaparken, og derefter på bar, hvor vi først får aftensmad, så et glas vin. Og et mere. Og et glas øl. Champagne. Vodka. Til sidst bliver vi smidt ud, fordi jeg begynder at kysse løs på Rishi. Det er mørkt. Vi tager hjem. Han må bære mig, da jeg ikke er lige så vant til alkohol som ham, og derfor er ved at gå omkuld på gaden, højrøstet og beruset.

   Da vi er hjemme får han mig lagt i sin seng. Han skal til at gå, men jeg sætter mig op, tager fat om hans krave og kysser ham. Han skubber mig væk og ler. Jeg griner og ruller rundt i sengen. Jeg ser på ham, trækker dynen op til min hage og smiler indsmigrende.

   "Kommer du ikke?" spørger jeg sukkersødt. Han ler og kaster sig bogstaveligt talt hen mod mig. Han ligger sig mellem mine ben og presser sine læber mod mine. Jeg tager fat om hans ansigt og slikker ham. Han ler og trækker sig væk. Roder op i mit hår.

   "Sov godt Kiki." Kiki. Hva' for en ki? Ki? Chi? Kichihihi, ha, det lyder sjovt. Jeg putter mig i sengen og griner færdigt. Rishi sover på madrassen. Jeg lytter. Spidser ører. Da jeg kan hører, at han snorker sagte, sniger jeg mig ind til ham og putter mig ind til ham. Det er den bedste kur.

 

"Kian, det mener du vel ikke seriøst?" Tea ser på mig. Hun er på besøg, jeg ligger med en ispose på hovedet og har de værste tømmermænd nogensinde. Rishi er nede for at købe ind. Tea fnyser. "Du er ikke rigtig klog. Du sneg dig ind til ham og sov med ham, uden at han vidste det?" Jeg klynker.

   "Jeg hader at være fuld."

   "Så lad være med at drikke." Jeg rækker tunge. Ja, det er jo nemt nok at være bagklog.

   "Det var Rishis idé."

   "At drikke?" Jeg tøver. Surmuler.

   "Nej." Tea ler over min tåbelighed. Jeg tager et glas vand. Jeg ligger i Rishis seng. Lugten af uro er væk, nu dufter den af det, drømme er lavet af igen. Vandet brænder mig i halsen, men så snart det er nede, har jeg det bedre. Næsten da. "Som om du aldrig har gjort det," mumler jeg. Tea ryster på hovedet.

   "Nope, aldrig. Jeg tænker altid over, hvor meget jeg drikker." Jeg hæver et øjenbryn. "Cookie? Du ved, at du glemte mig, og efterlod mig?" Hun himler med øjnene.

   "Nårh ja, tag det værste eksempel først. Hey, du mødte da Rishi." Jeg trækker på skuldrene. Sandt.

   "Men han var ikke til drenge på det tidspunkt."

   "Er han da ikke bøsse nu?" Jeg rynker panden. For mange spørgsmål... Alt for mange!

   "Nja, biseksuel." Tea nikker.

   "Okay, og hvis skyld er det?" Hun forventer, at jeg takker hende - glem det!

   "Min, fordi jeg er så forbandet uimodståelig og lækker." Vi griner, jeg klynker og tager mig til hovedet. Holder isposen højere på hovedet.

   Døren går op ude i gangen. Rishi er hjemme. Han kommer ind, så snart han har sat varerne på spisebordet. Han læner sig ind mod mig og kysser mig. Vi smiler. Tea ser forvirret på os.

   "Jeg troede ikke, du måtte kysse ham, før han var blevet atten," siger hun til Rishi.

   "Nårh, jeg river jo ikke tøjet af ham, gør jeg? Desuden, hvis du ikke siger noget, skal jeg hverken betale bøde eller fængselsstraf." Tea ser spørgende på mig. Jeg trækker på skuldrene.

   "Han er stadig en smule fordrukken," forklarer jeg. Hun nikker forstående. Rishi drejer rundt og lader sig falde bagover med hovedet i mit skød. Jeg gibber forskrækket. Han smiler bredt.

   "Lidt," siger han fjollet. Tea griner.

   "Åh, hvor er I to bare et umage par." Jeg ser spørgende på hende. Hun smiler. "I er bøsser, ingen af jer kan tåle at drikke, du er en varulv, Kian, og kan kun spise kød, og Rishi, du er vegetar og inder. I er da så søde sammen!"

   "Hvis du skal til at fangirle over os, så vær sød at dæmpe dig," smiler jeg. Vi griner, indtil det går op for os, at Rishi er faldet i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...