Hjerteblod - Kians historie

(tribel-historie - denne historie bliver skrevet tre gange, alle paralelle med hinanden. Andre sprog bliver også anvendt, ikke alle kan slås op. Skriv i kommentarer, hvis du har spørgsmål omkring sprogene, skriv i kommentarer) Kian og hans bedste ven, Tea, bliver sat på en hård prøve, da Kian bliver angrebet af en mystisk ulv i byens slumkvarter. Mærkelige ting begynder at ske omkring den syttenårige dreng, og da de to venner opdager, at Kian er blevet en varulv, falder Kians verden fra hinanden. Samtidig møder og forelsker han sig i inderen Rishi, som også selv skjuler en hemmelighed eller to... En hemmelig orden kaldet Specialstyrken begynder at jage Kian, der må leve i rædsel og frygt for, at alt og alle, han kender, vil blive destrueret.

11Likes
20Kommentarer
2675Visninger
AA

3. Elendighed

Teas forældre er ikke glade for at have mig boende. De bryder sig ikke synderligt om homoseksualitet, og er bange for, at jeg påvirker Tea eller Ask negativt. Dog får jeg lov til at bo på Asks værelse, til han kommer hjem fra lejrskole i slutningen af måneden. Inde på værelset ligger jeg mig i Asks seng. Jeg har ikke lyst til hverken at spise, drikke, tale eller være her. Jeg vil væk. Lukke mine øjne, og åbne dem et andet sted! Min telefon ringer. Jeg tager den og ser på nummeret. Hospitalet. Jeg afbryder og ligger den fra mig. De ringer i lang tid, to timer, så slukker jeg den. Så ligger jeg mig på ryggen og ser tomt op i loftet.

   Tea kommer ind og sætter sig ved siden af mig. Jeg ser på hende. Mine øjne svier. Jeg har grædt meget. Hun aer mit hår. Jeg har stadig en smule ondt i hovedet, og samtlige af mine ribben beder mig om at ligge mig i et tyngdekraftløst rum.

   "Hvordan har du det?" spørger Tea. Mener hun det seriøst?

   "På hvilket plan?" spørger jeg. "Det faktum, at jeg blev sendt på hospitalet af et eller andet dyr, eller at min såkaldte 'kæreste' var et svin, der var ude på at gå i seng med mig og så droppe mig til fordel for en åndssvag blondine med en kønssygdom?" Skoddag.

   "Øhm, det med dyret."

   "Hvis jeg får chancen, river jeg ham i småstykker." Var det mig, der sagde det? Jeg er pacifist. Jeg udøver ikke vold, jo, mod myg! Tea smiler lidt nervøst.

   "Jeg mente nu det, der næsten åd en del af dig."

   "Åh, det - som i helvede." Hun nikker og beder mig om at uddybe det. Jeg stønner. "Min hud brænder, der sidder en stortromme i mit hoved, og jeg tror jeg skal kaste op." Hun rynker panden.

   "Men hvorfor gik du så med til at forlade hospitalet?" Hun lyder irettesættende, men det er jo nemt nok at være bagklog.

   "Fordi," siger jeg langsomt, "jeg også har lyst til at løbe til New Zealand, have selskab og spise så meget kød jeg kan på fem minutter." Jeg snuser til luften, der bærer en fantastisk lugt med sig. Jeg ser på Tea. "Kan du også lugte bacon?" Hun ser undrende på mig. Lægger en hånd på min pande.

   "Kian, jeg tror ikke du er helt rask. Du er en smule varm. Og du har lige været igennem to rigtig hårde ting. Hvil dig, så ser vi, om du ikke har det bedre i morgen." Jeg trækker på skulderne og trækker dynen op over mine skuldre. Hun er ikke min mor. Min mor fornægtede mig, da jeg blev homoseksuel. "Har du brug for noget?" Udskiftning af samtlige organer? Jeg ryster på hovedet. "Skal jeg gå?" Ja! JA! GÅ! Forsvind med dig, og lad mig være alene i min elendighed! Jeg ryster på hovedet igen. Tea tøver lidt. Så går hun hen og lukker døren, hvorefter hun kryber ned under dynen til mig. Hun holder mig ind mod hende i trøst, stryger mit hoved. Tankerne om alle de gode stunder med Alex bølger ind over mig. Var de alle sammen løgne? Var det hele løgn?

   Jeg har det varmt, og falder snart i søvn. Teas vejrtrækning beroliger mig. Efter en tid går hun. Jeg kan mærke det, selvom jeg sover. Hun forlader mig. Jeg tager fat om en pude og knuger den ind til mig. Nu er jeg altså alene? Jeg snøfter. Tea lukkede døren efter sig. Så ingen kan høre det, når jeg om lidt begynder at græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...