Hjerteblod - Kians historie

(tribel-historie - denne historie bliver skrevet tre gange, alle paralelle med hinanden. Andre sprog bliver også anvendt, ikke alle kan slås op. Skriv i kommentarer, hvis du har spørgsmål omkring sprogene, skriv i kommentarer) Kian og hans bedste ven, Tea, bliver sat på en hård prøve, da Kian bliver angrebet af en mystisk ulv i byens slumkvarter. Mærkelige ting begynder at ske omkring den syttenårige dreng, og da de to venner opdager, at Kian er blevet en varulv, falder Kians verden fra hinanden. Samtidig møder og forelsker han sig i inderen Rishi, som også selv skjuler en hemmelighed eller to... En hemmelig orden kaldet Specialstyrken begynder at jage Kian, der må leve i rædsel og frygt for, at alt og alle, han kender, vil blive destrueret.

11Likes
20Kommentarer
2675Visninger
AA

9. Betydelig fejl

Fuldmånen nærmer sig, og jeg kan mærke det. Jeg er rædselsslagen, og kan ikke holde mine tanker positive. Jeg er ved at bryde sammen mentalt. Jeg skal snart finde et nyt sted at bo, Ask kommer snart tilbage fra sin skoletur, og til den tid skal jeg være ude. Jeg gruer for at forvandle mig til et dyr igen, og for den smerte, jeg kommer til at skulle udholde, samt ydmygelsen.

   Hele ugen er jeg fjern og ikke til stede. Jeg sover med Rishis skjorte hver nat, den dufter stadig godt. Jeg bliver kaldt ind på skolepsykologens kontor, og hun spørger mig om alle mulige ting, der måske kan forklare, hvorfor jeg er så distraheret. Jeg fortæller hende ikke noget. Det rager hende en høstblomst. Mine følelser tilhører mig, og ingen andre. Sådan er det.

   Jeg græder uden at ville det. Om aftenen ligger jeg og tænker enten på Alex, som bedrog mig, Rishi, som ikke ønsker mig, eller min forvandling, som medfører et smertehelvede om få uger. Jeg ligger og kigger ud på Brisbanes smukke lys, tårer løber bare ned over mine kinder, til jeg falder i søvn.

   Lørdagen inden fuldmånen ringer min telefon. Jeg tager den og sætter den for øret.

   "Hvem er det?" spørger jeg tørt. Personen i den anden ende tøver.

   "Rishi," lyder Rishis stemme. Jeg stivner. Han trækker vejret besværet, prøver anstrengt at udtale sine ord. "Okay," sukker han. "Vi... Vi kan godt gøre det..." Jeg kan ikke sige noget. Ikke få vejret. Jeg synker en klump.

   "O-okay. Hvor og hv-hvornår?"

   "Skal du noget i aften?"

   "Nej."

   "Hjemme hos mig. Jeg kan lave aftensmad, hvis du..."

   "Tak... Så ses vi."

   "Vi ses."

   "Hej."

   "Hej." Vi er stille et par sekunder, før han ligger på. Jeg ligger lidt i min seng, og prøver at fatte det. Har jeg lige aftalt at gå i seng med én, der ikke engang ved, om han er til mænd? Jeg synker besværligt den kugle, der har sat sig fast i min hals. Jeg er sytten år gammel, men det bliver min første gang. Skulle jeg spørge Tea om, ja, om noget? Jeg er en smule rundtosset. Sker det her virkelig for mig?

 

Jeg fortæller Tea, at jeg sover hos en ven. Jeg håber da, at det er sådan... Da jeg ringer på døren til Rishis lejlighed, går der et stykke tid, før han åbner. Langsomt og forsigtigt. Han ser kun kort på mig.

   "Kom ind," mumler han lavt. Jeg går ind, og han lukker døren efter mig. Lugtene i huset, som overfalder mig, kan diskuteres. Vegetarmad, læder, sæbe fra badeværelset, kylling, krydderier, Rishis vaskepulver, parfume... Parfume? Jeg ser undrende på Rishi. Han trækker på skuldrene og går forbi mig ind i køkkenet. "Jeg tænkte, at selvom det kun er en, øhm, prøve, så kan det vel lige så godt være, øh, mindre akavet? Eller, mere ægte?" Jeg nikker kort. Rækker ham hans trøje.

   "Jeg fik ikke afleveret den her." Han nikker.

   "Tak."

Vi spiser i stilhed. Kylling og salat. Veganer og vegetar er ikke det samme. Jeg holder mig til kyllingen, undgår salaten. Sidst jeg spiste det, fik jeg en skrækkelig mavepine.

   Efter maden hjælper jeg Rishi med at vaske op. Også i stilhed. Bagefter står vi begge lidt akavet og prøver at få en samtale i gang. Da det ikke lykkes, går vi bare ind på hans værelse.

   Jeg stiller mig med ryggen til Rishi, mens jeg knapper min skjorte ned. Jeg fumler, er meget nervøs.

   Pludselig tager Rishi fat om mig bagfra. Han knapper hurtigt min skjorte ned, lyner mine bukser ned. Og før jeg ved at det, ligger vi i sengen. Jeg bliver forskrækket over Rishis voldsomhed, men hans læber og tunge er varm.

   Jeg bliver svedig og bange. Griber rædselsslagent fat om ham. Han ved bedst.

 

Næste morgen vågner jeg og er øm i hele kroppen. Så er jeg altså ikke jomfru mere? Hm... Jeg prøver at sætte mig op, men en voldsom smerte skærer gennem min mave og mit underliv. Jeg bliver liggende og gisper lidt. Det er da morgen, ikke? Jeg er ikke ved at forvandle mig, er jeg?

   Rishi ligger ikke ved siden af mig. Lagnet er viklet om mig. Sikkert fra da han skubbede mig ind mod væggen. Jeg bliver rød i hovedet, og mine kinder bliver varme. Jeg kæmper mig op at sidde. Sengen er rodet og uredt. Jeg bider smerten i mig og finder mit tøj. Jeg tager det på, smerten ligger sig så småt. Jeg kan høre Rishi ude i køkkenet, hans åndedrag. Så er der altså gode ting ved at være varulv?

   Jeg kommer langsomt ud i køkkenet, er stadig træt. Rishi ser mig og smiler oprigtigt. Han lukker sin computer og kommer hen til mig. Jeg slår blikket ned og synker en klump.

   "Du løg for mig," siger jeg monotont, uden at bevæge mig, at frygt for at smerten kommer igen. Han stopper op og ser spørgende på mig.

   "Hvad mener du dog?" Jeg ser ikke på ham.

   "Du sagde, at du ikke havde prøvet det før - med en mand, mener jeg..." Rishis blik flakker lidt.

   "Ja, det er også rigtigt, men, øhm... J-jeg vidste godt, hvordan..." Han ryster på hovedet. "Nej, undskyld... Øhm, tak, fordi du ville gøre det med mig." Jeg nikker og ser ham i øjnene.

   "Nå? Har du så fundet ud af, hvad du kan lide?" Rishi tøver. Så nikker han.

   "Ja. Dig." Jeg rynker panden.

   "Så du er til mænd?" Rishi ryster på hovedet.

   "Nej. Jeg er treogtyve, og jeg har aldrig følt noget for en anden mand før. Du er speciel. Du er..." Jeg lytter ikke mere. Jeg stirrer lamslået på Rishi.

   "Vent," siger jeg hurtigt. "D-du er treogtyve?" Han nikker. Åh, hvad har jeg dog gjort?! "Øhm... Jeg er sytten." Rishi ser tomt på mig et øjeblik. Så spærrer han øjnene op og tager sig til hovedet.

   "Du laver sjov!" Jeg ryster på hovedet. Rishi står et øjeblik helt mundlam. Jeg synker en klump. "Jeg... Kian, undskyld, jeg troede..." Jeg trækker på skulderne.

   "Det er okay. Vi behøver ikke at sige det til nogen." Rishi synker en klump og nikker diskret. Han er enig. Jeg træder et skridt hen mod ham, og i det samme prøver samtlige af mine indre organer, deriblandt min milt, at undslippe min krop. Jeg stønner og bukker sammen. Rishi hjælper mig hen i sofaen, hvor han få mig sat ned.

   "Hvad er der galt?" spørger Rishi. Jeg sukker og smiler skævt. Trækker på skuldrene.

   "Det var anstrengende, af en første gang at være." Rishis ansigt smelter. Han nikker og slår ud med hænderne.

   "Så du er også jomfru?"

   "Var."

   "Det er lige meget, Kian, jeg troede, at du havde prøvet det før!" Jeg rynker panden.

   "Jamen, jeg havde da fortalt dig, at..." Rishi ryster på hovedet.

   "Nej, stop. Det er lige meget. Du har lidt overlast, du skal hvile dig. Jeg finder noget smertestillende til dig" Jeg nikker taknemmeligt. Han kaster min telefon hen til mig. "Og skriv til Tea, at du kommer hjem senere." Jeg nikker igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...