Hjerteblod - Kians historie

(tribel-historie - denne historie bliver skrevet tre gange, alle paralelle med hinanden. Andre sprog bliver også anvendt, ikke alle kan slås op. Skriv i kommentarer, hvis du har spørgsmål omkring sprogene, skriv i kommentarer) Kian og hans bedste ven, Tea, bliver sat på en hård prøve, da Kian bliver angrebet af en mystisk ulv i byens slumkvarter. Mærkelige ting begynder at ske omkring den syttenårige dreng, og da de to venner opdager, at Kian er blevet en varulv, falder Kians verden fra hinanden. Samtidig møder og forelsker han sig i inderen Rishi, som også selv skjuler en hemmelighed eller to... En hemmelig orden kaldet Specialstyrken begynder at jage Kian, der må leve i rædsel og frygt for, at alt og alle, han kender, vil blive destrueret.

11Likes
20Kommentarer
2650Visninger
AA

11. Anden måne

Jeg flytter ind hos Rishi få dage efter. Det er stadig lidt akavet at tale sammen, jeg er ved at eksplodereover et svar. Skal vi komme sammen, skal jeg skride? Han afslører intet!

   Da jeg har boet hos Rishi i fem dage, begynder jeg at blive irriteret over, at han ikke kommer med noget svar. Måske har fuldmånen lidt med det at gøre. Tea har sørget for, at hendes forældre er ude af lejligheden. På den måde skræmmer jeg ikke Rishi, når jeg forvandler mig.

   Dagen inden fuldmånen kan jeg ikke klare det længere. Da Rishi er hjemme fra arbejde, og jeg fra skole, går jeg helt hen til ham og ser ham hidsigt i øjnene.

   "Kan du snart træffe en beslutning?" bider jeg. Rishi ser overrasket på mig. Så nikker han.

   Jeg forventer, at han vil sige noget, men det gør han ikke. Han sætter sig ned ved bordet, ligger sin telefon fra sig og sukker. Jeg ser på ham. Venter. Han tager sin telefon op og går ind på nyhederne. Han laver sjov. Han laver forhåbentlig sjov!

   "Nå?" prøver jeg. Rishi ser på mig. Han er en smule bleg.

   "Nej." Nej. Nej. Nej. Ordet runger hult inde i mig. Jeg har lyst til at råbe og skrige som et hysterisk lille barn, der ikke får sin vilje, samtidig med at jeg vil gemme mig under Rishis nye sofabord, og se en hel stak tåbelige komedier. Rishi smiler. Hvorfor smiler han? Er han så glad for at gøre mig ked af det? "Først når du er blevet atten." Langsomt går det op for mig, at han bare har narret mig, og vi bryder i latter. Jeg falder ham om halsen og kysser han på kinden.

   "Hvor er jeg glad!" udbryder jeg. Rishi er overvældet og klapper mig forsigtigt på ryggen.

   "Øhm, ja, øh, du er klar over, at det først er efter du er blevet atten, ikke? Før du er blevet atten, skal vi ikke dele min seng, vi skal ikke kysse og vi skal ikke i bad sammen. Forstået?" Jeg ser på ham og nikker hurtigt, måske en anelse overdrevent, men jeg er bare så glad!

   "Må jeg kysse dig? Jeg lover ikke at gøre det på munden." Rishi sukker og himler med øjnene. Nikker kort. Jeg kysser ham på kinden, jeg kan mærke, at han strammer grebet om mig en smule, som et forskrækket spjæt. Jeg slipper ham og rejser mig op. "Jeg glæder mig!"

 

Forvandlingen under den anden måne er særdeles pinefuld. Jeg bliver liggende, da jeg ligger i min ulvekrop, ryster lidt og puster ud. Den kom tidligere end sidste gang. Men der var jeg sikkert kun ulv en enkelt dag, fordi min krop stadig var ved at ændre sig, på grund af bidet fra den anden ulv.

   Endnu engang forskrækker jeg Tea. Men jeg er så udmattet, efter forvandlingen, at hun må støtte mig ind på hendes værelse, hvor hun tænder for fjernsynet. De kører i baggrunden, mens hun begynder at lakere tånegle. Hun har arbejdet hårdt på at finde ud af, hvad der sker med mig, og i nat vil hun bare tage det med ro.

   Hun ser på mine store kløer. Smiler en smule.

   "Hør, Kian?" Jeg ser træt på hende. "Må jeg lakere dine kløer? Du ved, jeg er ikke særlig god til mønstre, men de er så store at det sikkert bliver nemt?" Jeg trækker på mine nye skuldre, og de gør ondt, men Tea stryger min pels og begynder. Jeg ler dybt. Jeg døser hen og tænker på, hvordan det mon bliver, når Rishi og jeg bliver kærester. Spændende, uden tvivl. Men hvad mere? Uhyggeligt? Mærkeligt? Hans forældre vil sikkert ikke kunne lide mig...

 

"Kian? Kian, vågn så op!" Tea hvisker og rusker i mig. Jeg åbner øjnene og ser på hende. Hun er helt klar, som krystaller. Jeg rejser mig op. Jeg er stadig en ulv. Jeg piver lavt og ser på hende. "Åh, du kan ikke gå i skole sådan dér, og mine forældre må ikke se dig!" Hendes mor banker på døren. Hun genner mig ind i skabet og lukker mig inde. Jeg kan ikke lide det.

   Så i stedet for at tænke på det, begynder jeg at se på mine kløer. Tea har malet flotte mønstre på. Det skal selvfølgelig af, før jeg kommer hjem, Rishi skal ikke tænke sådan om mig...

   Tea åbner hurtigt skabet og smider tre laks ind til mig. Jeg snuser til dem og begynder at gnave i de skællede overflader. Om et stykke tid vil jeg sikkert tænke tilbage, og syntes, at det er ulækkert, men lige nu er jeg ligeglad.

   Tea sikrer sig, at hendes forældre er ude af lejligheden, før hun åbner skabet og lader mig komme ud. Jeg har allerede spist fiskene. Hun tænder for fjernsynet.

   "Så har du noget at lave, indtil jeg kommer hjem." Jeg ligger mig ned på gulvet, hun klør mig på maven og går. Så er jeg altså alene. Helt alene...

   Dagen slæber sig ad sted. Omkring middag er jeg træt af fjernsynet, så jeg går hen til hendes dør, og får den, med hjælp fra min store mund, op, og går ud i lejligheden. I køkkenet finder jeg masser af mad, som jeg ivrigt guffer i mig.

   Jeg ligger på det bløde tæppe i stuen, da det pludselig pusler ved døren. Jeg farer op og lugter til luften. Det er Teas mor. Hendes duft er orange og en blanding af abrikoser og roser. Jeg fnyser og lunter ind på Teas værelse. Jeg kan ikke lukke døren eller slukke for fjernsynet, jeg gemmer mig i skabet, men kan ikke lukke døren. Så jeg river en masse jakker ned, så jeg, takket være min pels, er godt kamufleret.

   Og lige i tide. Teas mor kommer ind. Hun stiller noget på køkkenbordet, pruster, sikkert på grund af køleskabet, som jeg lod stå åbent. Jeg har lidt svært ved at lukke ting. Hun kommer ind på Teas værelse, og ser på det rod, jeg har lavet.

   Jeg har leget med sengetæppet og puderne, så sengen er uredt. Tøj har jeg revet ned fra hylderne, fjernsynet er stadig tændt. Teas mor ryster på hovedet.

   "Den pige altså... Ask har da aldrig været sådan." Hun samler sengetøjet op og ligger det i sengen, skal til at komme hen og hænge jakkerne op. Jeg holder vejret, gør i værste fald klar til at stikke af. Men til mit held ringer telefonen. Jeg ånder lettet op, da Teas mor går.

   Da Tea kommer hjem, får hun ballade. Hun rydder op og låser døren. Så tænder hun for fjernsynet. Jeg kommer ud og ligger mig på ryggen. Hun ser på mig og rynker panden.

   "Hvad er der, Kian?"

   "Min næse har kløet som bare pokker hele dagen, kom og klø mig!" Hun ler og ryster på hovedet. Så sætter hun sig på knæ ved siden af mig og begynder at klø min mave. "Nej, nej, ikke maven! Næsen! Næsen! Åh gud, kom nu Tea, NÆSEN!"  Tea sikrer sig, at døren er låst. Jeg må larme en smule.

   På TV begynder Tv-avisen pludselig. Jeg ser op, da nyhedsoplæseren begynder at ævle. Jeg forstår det lige akkurat.

   "Dagens tophistorie er om det mystiske dyr, der blev fundet død i de ydre gyder."

   "Åh, det hørte jeg om i skolen," siger Tea. "Et eller andet uhyggeligt væsen, som de ikke kunne identificere."

   "De billeder, vi nu vil vise, er ufiltrerede og brutale, så de mindste og sarte bør nok kigge væk," siger oplæseren. Jeg ser på skærmen og farer sammen.

   Jeg genkender den med det samme. De lange lemmer, den grove, tynde pels, kløerne og tænderne... Det er varulven, der bed mig.

   Jeg ser på Tea og begynder at pive og nikke mod skærmen. Hun fanger den ikke lige med det samme, men da det går op for hende, gisper hun og ser på monsteret.

   "Det må være det, der sker, hvis man ser direkte på fuldmånen!" Jeg så månen igennem et spejl i går aftes. Spejlet i gangen. Jeg synker en klump og ser på de drabelige billeder af læger og fotografer, der undersøger den døde varulv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...