det svære valg

michelle har fået et ultimatum. jakob eller tobias? hun elsker dem begge af hele hendes hjerte, men kan kun få en. hvem vælger hun?

0Likes
0Kommentarer
88Visninger
AA

1. det svære valg

~~Det svære valg.
Jakob? Eller Tobias? De har givet mig et ultimatum. En eller ingen, men hvordan kan man vælge når man er fuldstændig overbevist om at de begge er ens livs kærlighed.
Jakob, min bedste ven. Ham der altid har været der for mig. Ham som jeg har betroet alle min hemmeligheder til. Som jeg har været sammen med i flere år.
Eller Tobias, som får mig til at føle mig som den smukkeste og mest elskede pige på hele jorden. Hvis attitude og arrogance jeg hader, men elsker på samme tid. Ham jeg har denne helt ubeskrivelige forbindelse med.
Jeg skal give dem et svar inden i morgen. De ved ikke hvor svært det her er for mig. Mine to yndlingspersoner i hele verden. I morgen mister jeg en af dem.
Jeg tænker tilbage til sidste sommer jeg tilbragte med Jakob.
 

”er du bange Michelle? ” råbte Jakob hen til mig. Han stod ved en klippe, parat til at hoppe ned i vandet, som var helt brunt og lignede overhovedet ikke de flotte vandhuler man ser på fjernsyn. Jeg har altid været bange for beskidt vand, lige siden jeg blev skubbet ned i en sø, af min storebror, fyldt med slanger, baskende farlige fisk, men jeg hadede at  jeg stadig var så bange for det så jeg råbte:” nej! Du er den der er bange. Helt seriøst. Hvem er det der er bange for sommerfugle? ” jeg smilede bredt og drillende da jeg sagde det, for den første gang da jeg fik at vide at han var bange for sommerfugle var jeg ved at dø af grin. Jeg grinte så meget at jeg ikke kunne få vejret.
 Jeg løb over til ham på klippen. Vi kiggede på hinanden og han tog mig i hænderne:” 1... 2... 3...! ” og så hoppede vi i. Det føltes som om jeg var den mest frie og modige person i verden. Sammen med Jakob gjorde jeg altid ting, som jeg har aldrig dog har troet jeg ville komme til. Han gjorde mig tryg.

 

Vandet var frygtelig koldt og der var lidt for meget søgræs efter min smag, men jeg fortryder det ikke. Det var den bedste sommer i mit liv.
Det var også den sommer jeg mødte Tobias. Han var charmerende og vidste altid lige præcis hvad jeg tænkte på.
jeg fatter ikke jeg sagde ja til at gå ud med en total fremmed” sagde jeg. Vi havde lige mødt hinanden for en time siden. Lige nu gik vi rundt i tivoliet, der lige var kommet til byen:” vi er ikke totalt fremmede. Du kender jo mit navn” sagde han smilende:” når man møder den rigtige så ved man det bare og bliver nødt til at tage chancen når den er der…. Plus jeg er overdrevet lækker, så hvem ville sige nej til mig” han grinte, så hans krøller på hovedet rystede og smilede flirtende til mig. Han tog min hånd og flettede vores fingre sammen. Det var som om sommerfuglene i min mave selv havde fået sommerfugle i deres maver.
Vi begynde at snakke om alt mellem himmel og jord. Det var som om jeg havde kendt ham hele mit liv. Men tanken om at han fløj til Paris om et par uger gjorde mig bange. Som om jeg vidste jeg ville falde for meget for ham og ikke ville kunne sige farvel.

Klokken er halv 2 om natten og jeg kan stadig ikke bestemme mig. Det er en livsomvæltende beslutning. Den kan jeg ikke bare lave på en dag. Lyt til dit hjerte har alle sagt. Men hver gang jeg tænker på det gør mit hjerte ondt og jeg kan ikke høre hvad det prøver at fortæller mig.
Jeg mødte Jakob første gang, da jeg flyttede ind ved siden af ham. Vi havde værelse over for hinanden. Hver gang jeg hørte noget musik, ville han åbne vinduet og spørge hvad det var for en sang og bede mig om at skrue op. Og hver morgen mødtes vi uden for vores huse og snakkede om vores yndlingsmusik. Men en dag spurgte han om vi ikke skulle hænge ud efter skole og snakke om mere end musik. Han kiggede ned på jorden, han rødmede, og legede med sine fingre. Jeg synes at det så så overdrevet nuttet ud at jeg selvfølgelig blev nødt til at sige ja.
Til sidst falder jeg i søvn, mens jeg tænker på alle de minder og følelser jeg har med de to drenge.

Jeg vågner med et stort smil på mine læber, og tror at det hele bare har været en drøm, men da realiteten slår mig får jeg lyst til at slå mig selv i ansigtet og græde. Hvorfor er jeg så dum? Mine tanker strejfer tilbage til første de mødte hinanden.
 

Det har lige ringet ud til spisefrikvarter og jeg sætter mig over til Jakobs og mit sædvanlige bord. Jakob kommer smilende over til mig:” hvordan er det at være tilbage efter sommerferien? Personligt synes jeg det er nederen. Jeg var ved at falde i søvn i historietimen igen” sagde han. Inden jeg nåde at svare var der noget der fangede mit blik. Da jeg så min krøltop i mængden af sultne elever skyndte jeg mig at løbe over hoppe i Tobias’ favn:” Tobias! Hvad laver du her? Jeg troede du flyttede til Frankrig efter ferien? ” Spurgte jeg:” mine forældre besluttede sig for at blive” sagde han og kyssede mig passioneret på munden. Vi gik over til bordet hvor Jakob sad:” Tobias det her er Jakob, Jakob det her er Tobias” sagde jeg. Jeg havde selvfølgelig fortalt dem begge to alt om den anden person. De nikkede hurtigt til hinanden. Hvad skete der lige for det? Men tænkte ikke mere over det, fordi jeg var så glad. Tobias flettede vores hænder og jeg sagde:” jeg har det som om jeg er med i Grease. I ved der hvor de finder ud af at de går på samme skole? ”

 

Hvordan skulle jeg kunne vide at de begge var forelsket i mig? Hvordan kan jeg være så uvidende.
Klokken er 10. Jeg skal møde en af dem om en time. Enten skal jeg møde op ved mig og Jakobs træhus eller på tivolipladsen hvor jeg havde min første date med Tobias.
Jeg beslutter mig for at gøre mig klar. Bare for at få tankerne et andet sted hen. Jeg flettede mine lange lyse lokker i en løs sildebens fletning, tog et par cowboyjeans og en gamle Beatles trøje på. Jeg gik nedenunder for at spise morgenmad med min familie som vi gør hver søndag.
:” hvordan kan det være du har været låst inde på dit værelse hele dagen Michelle?” spurgte min mor bekymret. Jeg kiggede høfligt over på hende og svarede ligegyldigt:” jeg har bare haft mange lektier for” og så gik andre samtaler i gang. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig nok til at få en samtale i gang. Ikke engang med min elskede lillesøster, Lisa som jeg plejer at fortælle alt til.
Jeg har stadig ikke besluttet mig, men går alligevel ud af døren. Og selvfølgelig, selvfølgelig regner det så meget, at det er som om at skyerne aldrig får lov til at regne igen. What a cliche tænker jeg.
Det eneste jeg hører på gaden er mine sneakers der sjasker igennem vandpytterne. Jeg lægger ikke engang mærke til hvor jeg går hen. Jeg kigger kun på himlen. Selv den ser trist ud. Helt grå, mens store tårer falder ned fra den. Jeg stopper op og ser at jeg står ved den store tivoliplads. Hvordan skete det lige? Og så går det op for mig. Det føltes som om jeg vågner op fra en helt tåget tilstand ved brug af stød.

 Jeg elsker Jakob, men jeg elsker Tobias. Jakob vil aldrig være mere end en bror for mig, men han vil ikke være sammen med mig som bror og søster. Tobias og jeg har som sagt den der forbindelse som man læser om i bøger og ser på film. Jeg troede ikke at det faktisk fandtes. Kærlighed ved første blik.

:” Michelle? ” råber Tobias håbefuldt. Han kommer løbende over til mig, løfter mig op og svinger mig rundt:” er du her virkelig? Har du valgt mig? ” siger han og kigger på mig med øjne fyldt med kærlighed:” ja, ja det har jeg. Jeg elsker dig Tobias” siger jeg og kysser ham blidt.
:” jeg elsker dig! Jeg lover dig du kommer ikke til at fortryde at du valgt mig.
Jeg har elsket dig lige siden jeg så dig læse Romeo og Julie, med så stor en koncentration, at du ikke lagde mig til noget som helst omkring dig, og jeg vil elske dig til den dag jeg dør. Du er hele min verden. Dengang jeg så dig var det som om jeg fandt noget jeg havde ledt efter uden at vide det.  Jeg har aldrig nogensinde elsket nogen så højt” han siger det så passioneret, som om han virkelig har holdt det inden i længere tid. Jeg tager ham i mine arme og hvisker:” i lige måde Tobias. Os to. Det er det rigtige” og jeg ved lige i det øjeblik, når vi står der i hinandens arme at jeg mener det.
Men jeg kan stadig ikke stoppe den nagende følelse, der kommer hver gang jeg tænker Jakob, som sidder i træhuset, helt alene. Men hvordan skal jeg kunne gøre alle glade? Jeg har truffet mit valg. Tobias er min eneste ene og jeg vil ikke leve mit liv i elendighed bare, fordi jeg ikke kan få alt hvad jeg peger på.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...