Spiritual Bind 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 17 nov. 2014
  • Status: Igang
Den er smuk. Den har en smuk gylden pels. Ulve findes ikke i Danmark. Man har måske hørt om nogle på Jylland, men her på Sjælland i den lille klosterskov ude for Viby? Der er langt fra Jylland til lille Viby. Jeg havde en underlig følelse af tryghed, imens jeg roligt fulgte den med mine øjne. Mine øjne er låst fast i dens egne gyldne magiske ulveøjne. Hvorfor flygtede jeg ikke? Hvorfor var jeg ikke løbet af skræk og rædsel da jeg så ånderne? I starten var jeg sikker på at det bare var syner, efter at havde været fanget ude i skoven, men nu ved jeg at alt det, der er sket, var alt for at jeg ikke skulle gå. At jeg ikke skulle kunne flygte.

6Likes
1Kommentarer
504Visninger
AA

2. Nat og Dag

Dunk… Dunk… Dunk… Dunk… Dunk… Dunk…

Det øser ned udenfor. Jeg vågner af lyden af dråber, der kommer fra taget. Der er hul i vores tag og når det øser ned, som det gør nu, kan man høre det på loftet. Det er en højlydt lyd, der falder i en bestemt rytme. Jeg løfter hovedet sløvt op, og får øjnene på min blå IPhone 5c  i vinduet. Hele min krop føles tung og slap. En irritation bluser op med en vanvid fra dunken til følge. Jeg fumler lidt med at hive strømstikket ud af min mobil, og tager den til mig. Mobilen lyser op, og mine øjne bliver kort blændet af det skærende lys, eftersom de havde vænnet sig til mørket. Klokken er ikke mere end to om natten. Jeg magter intet og specielt ikke den fucking telt tur ude i Kolstorskoven med årgangen. Syvende klasse har ikke været specielt nemt. Jeg syntes, at alt er forvirrende, og vores gamle sammenhold er blevet skubbet væk fra hinanden. Sådan er det vidst når man bliver ældre, man møder nye mennesker og interessere sig for nye ting. Jeg syntes bare, at jeg bliver ved med at miste mennesker i mit liv. Min mor døde for fem år siden af en slem lungekræft. Det har været hårdt for min lille familie på mig min far og min bror. Jeg vidste ikke, at man kunne savne et menneske så meget. Savne stemmen, berøringen, tilstedeværelsen. Der jeg var lille, havde jeg en ide om, at man ville være ovre en død efter få år, men der tog jeg stort fejl. Der er gået fem år, og stadig skærere det i hjertet, når min mor krydser mine tanker. Min lille gamle slidte mor der arbejdede i Viby’s Superbest som mælkedame. Livet virkede så normalt den gang. Så ensartet*. Jeg sukker dybt. Når jeg er træt, bliver jeg mere følsom, og derfor skal jeg stoppe med at tænke på mor. Jeg lader hånden falde ned på gulvet  bag min seng, og leder efter mit strømstik, der eftersigne skulle være faldet der ned. Min seng ligger lige foran vindueskammen med en stikkontakt i hjørnet. Jeg får fat i stikket, og kobler den til mobilen, hvor jeg efterfulgt lægger den på vindueskammen igen. Jeg havde en drøm. En vigtig en. At tænke på den gav mig en følelse af vigtighed, som om at jeg skulle bruge den til nået, som om den kunne hjælpe mig, men jeg kan ikke huske den. Jeg skimter mit vindue under gardinets slutning, og ser dråberne, fra den hidsige regn falder hurtigt ned. Typisk dansk forår. Maj måned. 10 dage siden jeg havde min 14 årige fødselsdag. August 2010 afskeden til min kræftfulde mor. Hold nu kæft Mei. Sov. Luk øjnene. Det bliver en lang dag i morgen… meget lang.

 

…Dunk…

…Dunk…

…Dunk…

Fuck jeg smadre det fucking loft!

 

 

’’ vi ses nulle’’ var det min far sagde der han efterlod mig på skolen. Jeg er i Aulaen i udskolingens del af skolen. Jeg har placeret mig i hjørnet med min kuffert og taske på vær min side, med øjnene plantet ned i min mobil. Tavs sidder jeg der, imens jeg observerer de andre fra årgangen ud af øjenkrogen. Pigerne har en lang samtale, om hvor nederen det er, at de intet Wi-Fi har der ude, og hvordan der vil komme et dyr og spise dem, mens de sover eller endnu værre. En edderkop kravler ind i munden på dem, imens de sover. Et eller andet sted kan jeg godt forstå dem. Jeg har prøvet og sove i telt før, og det var ikke ligefrem fordi det var varmt og hyggeligt. At sove i telt er heller ikke lige min kop the. Jeg er altid endt med at ligge i kulde, og irriteret af, at der intet plads er. Ud af øjenkrogen opfanger jeg Naomi og Bella, der går i retning mod mig. Jeg fjerner øjnene fra mobilen, og kigger på dem med et smil. Naomi og Bella når hen til mig, og stiller deres ting op af væggen.

’’ Er i klar til at sove i telt?’’ smiler jeg.

’’ er du sindssyg? Der er fucking ingen Wi-Fi’’ Naomi sætter sig ned til højre for mig og læner sig op af væggen.

’’ hvad med data?’’

’’ jeg har brugt det hele’’ Naomi hiver sin mobil frem. Jeg griner. Er jeg den eneste der har data tilbage? Bella sætter sig ned foran mig og Naomi med smil på læben.

’’ jeg glæder mig faktisk. Det bliver da sjovt og være i skoven’’

Hun har fat i noget. Jeg kan godt lide naturen, når den ikke regner eller sner på mig, decideret bare ikke kold. Det skal nok blive sjovt noget af det. Jeg deler telt med Bella, Naomi, Nana, Emely og Fie i en seksmands telt. Der er tre kabiner til to personer i vær, og selvfølelig skal jeg sove i samme kabine som Naomi, min vinende jeg har været venner med lige fra skolens start. Det er fantastisk, dem jeg deler telt med, når man tænker over at vi ikke selv har valgt det. Det er en lettelse, at jeg kun sover sammen med nogen, jeg altid er sammen med.

’’ sjovt at være i skoven? Det fucking koldt’’ brokker Naomi sig imens hun lyner sin bløde lyserøde/hudfarvet trøje/jakke sammen.

’’ faktisk har jeg kigget på vejret, og det burde blive rimelig varmt de næste fem dage’’ smiler jeg til hende. Hun kigger op på mig og ned i mobilen

’’ det regnede meget i nat’’ begynder Bella. Jeg kigger ud af det store vindue ovre på den anden side, der viser et vindue til kontoret. Solen skinner, men asfalten er stadig våd med små vandpytter fra natten. At sove ude i telt, i en skov med den regn. Det ville jeg aldrig overleve. Jeg kan godt mærke, at jeg virkelig er negativ, men jeg kan bare ikke fordrage regn og kulde.

Inderst inde kan jeg godt mærke at jeg glæder mig.

 

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...