Spiritual Bind 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 17 nov. 2014
  • Status: Igang
Den er smuk. Den har en smuk gylden pels. Ulve findes ikke i Danmark. Man har måske hørt om nogle på Jylland, men her på Sjælland i den lille klosterskov ude for Viby? Der er langt fra Jylland til lille Viby. Jeg havde en underlig følelse af tryghed, imens jeg roligt fulgte den med mine øjne. Mine øjne er låst fast i dens egne gyldne magiske ulveøjne. Hvorfor flygtede jeg ikke? Hvorfor var jeg ikke løbet af skræk og rædsel da jeg så ånderne? I starten var jeg sikker på at det bare var syner, efter at havde været fanget ude i skoven, men nu ved jeg at alt det, der er sket, var alt for at jeg ikke skulle gå. At jeg ikke skulle kunne flygte.

6Likes
1Kommentarer
510Visninger
AA

3. Drømmen

’’okay alle sammen!’’ råber Chalotte for at tiltrække vores opmærksomhed. Man hører de sidste pige grin, da der ellers bliver stille. Lærerne Kenneth, Nesrin, Lasse og Chalotte står på en række foran børnemængden. Bussen efterladte os for få minutter siden her i skoven. Vi står ved det, man kan kalde indgangen til Klosterskoven. Det længe siden jeg har stået her, man kommer har i hvert fald ikke så tit som man gjorde i de yngre klasser.

 

’’ hvor sagde du, du skulle hen??’’ hun redte mit hår

’’skoven, med klassen’’ jeg smilte stort.

’’ når okay’’ smiler hun

’’ mor… kan vi ikke også komme der ud en dag?’’

’’hvad skulle vi så lave der ude??’’

’’hmm…vi kunne grille’’ jeg drejede mit hoved, og kiggede smilende i hendes øjne.

’’ man må ikke grille i skoven’’ hun drejede mit hoved igen, og begyndte at flette

’’når… så kan vi bare være der ude’’

Samtalen sluttede der. Der kom intet svar. Min mor var ikke sådan et natur menneske. Hun havde ikke et specifikt problem med naturen, men hun ville hellere side der hjemme indendørs.

 

’’vi går samlet ind i skoven og så hjælpes vi ad med at pakke telt ud’’ Chalotte holder et pakket telt oppe i luften. Folk begynder at gå, og lyden af pige duller og drengerøve spredes over os. Lugten af vådt græs og fugtige grene er i hele skoven. Den føles ikke specielt fugtig, lige her hvor vi går, men kan godt forstille mig at inde i selve skoven, hvor det er svært at få sollys ind, er der fugtigt. Den drøm der. Hvad var der med den? Den er hele tiden i mine tanker, men jeg kan ikke huske noget som helst af den. Den virker bare så… speciel… vigtig. Hvorfor har jeg den følelse, når jeg ikke kan huske den. Skal jeg spøger de andre? Har de prøvet det samme? Hvis de ikke har, syntes de nok, at jeg er underlig, men det har jeg ikke et problem med. Hvad skulle egentlig være vigtigt ved en drøm? En drøm er jo egentlig taget ikke noget.

’’MEI!’’

Jeg når ikke at reagere, der jeg høre Naomis stemme. Jeg kommer ud af mine tanker, men alligevel ser jeg intet. Inden jeg når at gøre noget. Forskrækkelsen skyder frem, og smerten blusser op i panden på mig. Et kort mini sekund er alt sort for mig. Min pande møder træets bark hurtigt og hårdt. Jeg går et par skridt tilbage, og jeg ser træet klart. Uden at skænke en tanke tager jeg hånden op til min nu røde pande. Jeg kan høre mine venner grine omme bag mig, og jeg kan mærke de andres øjne brænde på min ryg.

’’hvad skete der?’’ høre jeg nogen sige.

’’hun gik ind i træet’’

Ja det gjorde jeg ikke sandt? Chalotte kommer over til mig, og tager en hånd på min ryg.

’’ er du okay Mei?’’

Jeg aer min pande let, og kigger op som et nytteløst forsøg på at se min pande.

’’ ja jeg har det fint’’ smiler jeg.

’’ godt.. husk nu og se hvor du går ikke?’’ hun griner.

Apropos dum… det var rimelig failed. Chalotte klapper mig på ryggen, og går videre. Flokken følger langsomt efter hende, og fortsætter deres snakken. Jeg står lidt. Måske skulle jeg bare glemme den drøm. Inden jeg kommer alvorligt til skade. Jeg smiler lidt for mig selv.

’’ hvad skete der?’’

Emely, Nana, Naomi og Jesper går over til mig.

’’ jeg gik lidt i mine egne tanker’’ griner jeg og fører min hånd om på baghovedet. De andre griner lidt af mig. Jeg ville også grine hvis det skete for dem. Det er vel bare sådan noget man gør. Jeg vender mig om, og følger efter flokken, der går flere meter foran os.

’’jeg har det ikke særlig godt med at sove her ude’’ starter Nana.

’’ hvorfor ikke’’ Emely kigger på hende.

’’ hvad nu hvis der kom en voldtægts mand og voldtog mig imens jeg sov!’’

Vi griner. Jeg går op foran hende og kigger hende i øjnene.

’’ vi sover sammen. Vi skal nok beskytte dig’’ jeg smiler

’’ja som om du kan banke voldtægts mænd’’ smiler Naomi

’’ hvem siger jeg ikke kan?’’

’’ det ender sikkert med gruppe voldtægt’’ griner Naomi

’’ hvis nogen kommer og voldtager os så skal de starte med Nana’’ griner Emely

’’ hvad!? Nej!’’

Her kommer den sædvanelige voldtægt snak. Ikke tag det forkert, men det faktisk hyggeligt. Mig og mine venner snakker meget om voldtægt, og har det med at hidse hinanden op. Vi er sikkert ikke de eneste, der har vores voldtægts snakke. Mange piger går om aftenen, og er bange for voldtægts mænd altså ud over mig. Tro det eller lad vær, men jeg er ikke speciel bange for voldtægts mænd. Ikke fordi jeg tror, at jeg kan forsvare mig selv fra voldtægts mænd, for det kan jeg absolut ikke, selvom jeg siger det.

 

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...