Oktober imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Færdig
Intro Dig og Louis har kendt hinanden siden i var helt små. Både før, under, og efter x-factor var i vildt gode venner. Bedste venner. Det er i stadig, men i snakker ikke lige så meget sammen, da han er på tour. (I denne måneds imagine er Eleanor og Louis ikke kærester). Du kender også Louis familie, og du er som en del af deres familie. hvad sker der når du møder Louis igen? hvordan ændre jeres forhold sig? hvad sker der når Daniel dukker op? og hvem er Daniel? *INFO DU ER HOVEDPERSONEN*

8Likes
3Kommentarer
658Visninger
AA

13. 13. oktober

Du går ned af gaden, og drejer til højre, hvorefter du går ind på baresso, hvor du skal mødes med Daniel. Han er ikke komet endnu, så du sætter dig ned, og bestiller en smoothie. Efter 5 min kommer Daniel gående ind ad døren. Han får øje på dig, og smiler stort. Du smiler bare lidt akavet tilbage, fordi du er lidt nervøs for den samtale, du skal have med ham om 2 min…
”Hey smukke!” Siger han, og kysser dig på kinden, inden han sætter sig ned overfor dig. Du sidder og roder lidt med dit sygerør, og tænker over, hvordan i al verden du skal begynde den her samtale. Han bliver nok lidt sur, men det er ikke dit problem! Det var ham der kyssede dig, og han kan ikke bare komme her og tro, at han kan få dig tilbage, bare fordi han er kommet hjem!
”Sååå, hvad ville du snakke med mig om?” Spørger han, og stiller sin taske ved siden af sig. Du tager en dyb indånding.
”Daniel” Begynder du. ”Vi var jo kærester før du tog afsted til New York, men vi blev enige om, at det var bedst vi slog op, pga, at vi ikke ville have et langdistanceforhold, ik’?”
Han kigger undrende på dig, men nikker.
”Jaa? Og? Men vi kan vel godt starte forfra nu, hvor jeg er kommet tilbage?” Siger han. Oh god, den dreng fatter bjælde nogle gange…
 ”Daniel, jeg er glad for at du er kommet tilbage, men jeg synes ikke vi skal være mere end venner. Og det der med at du kyssede mig i går? Undskyld, men for mig, var det over grænsen…” Du er virkelig ked af, at skulle sige det sådan her til ham, men du ved, at hvis du ikke siger det sådan her, bliver han bare ved.
”Jeg er virkelig glad for, at du er min ven, men vi er og bliver ikke mere end venner… Det er jeg ked af…” Afslutter du, og skal til at rejse dig, og gå, da Daniel kommer over, og sætter sig ved siden af dig i den lille sofa. Du kigger underligt på ham.
”(D/N), gør ikke det her. Vi er ment to be! Fortæl mig ikke at du overhoved ikke følte noget, da jeg kyssede dig i går!” Siger han, med et meget forventningsfuldt blik. Du ryster på hoved.
”Det er jeg ked af, Daniel, men det gjorde jeg ikke” Siger du stille og kigger ned. Du kan mærke, at han er skuffet, men det er ikke din skyld. Han havde for store forhåbninger, og troede, at du ville tage ham tilbage, efter næsten et år væk fra hinanden.
 Du kigger op igen, og kan se i hans blik, at han er sur.
”Det ved jeg du gjorde! Ellers ville du ikke havde kysset igen!” Svarer han. HVAD?! Kysset igen? Hvad fanden snakker han om? Du kyssede på ingen måde igen!!!
”Daniel, jeg kyssede dig ikke igen!” Siger du lidt småsur. ”Det var dig der kyssede mig, og jeg havde ikke regnet med, at du ville kysse mig, så jeg nåede ikke at reagere!”
Han fnyser.
”Yeah, right! Du kyssede så meget igen!” Bliver han ved. Okay, nu må han stoppe! Du kyssede han ikke igen, hvad enten han vil det eller ej!
”Jeg kyssede dig ikke igen! Sidste gang jeg kysse dig igen, var lige før du tog til New York!” Snerre du af ham. Han vender bare øjne af dig.
”Nej, sidste gang du kyssede mig igen, var i går!”
Nu er du ved, at være godt træt af ham! Og det er ret barnligt f ham, at begynde at diskutere det her, på en café!
”Jeg gider ikke diskutere det med dig! Du er ligeså barnlig, som før du tog afsted!” Konstatere du, og rejser dig op for at gå. Daniel rejser sig også op, men ikke for at lade dig gå. Han trækker dig med ind på et af toiletterne, som i uheldigvis sad lige ved siden af. Han holder på dine arme, og presser dig op mod væggen.
”Daniel, slip mig!” Siger du surt, og kigger irriteret på ham. Han ryster på hoved, og smiler flabet, hvorefter han begynder at kysse din hals. Du prøver at komme fri, men Daniel er meget stærkere end dig. Så der står du… Op ad væggen, med Daniel der tror, at han kan få dig til at lide ham, ved at kysse dig på halsen. Hvilket han ikke kan. Det er kun Louis, der kan få dig til at føle på den måde. I hvert fald nu.
 Da du var kærester med Daniel, ville du selvfølgelig gerne kysse ham, og han var heller ikke værst til det, men hans kys betød ingenting for dig mere. INTET, overhoved!
”Daniel, flyt dig nu!” Siger du, og prøver endnu en gang, at få ham væk. Han trækker sig fra din hals, og kigger indgående på dig.
”Nej, du kan jo lide det!” Siger han, og vipper med øjenbrynene.
”NEJ JEG KAN IKKE! FLYT DIG!” Halvråber du, for du er ved at være godt træt af ham nu. Men det virker ikke. Han presser dig bare længere op mod væggen, og kigger ondt på dig.
”Du bliver lige her, med mig, indtil jeg siger du må gå Siger han, og klemmer din arm, MEGET hårdt.
”Av! NEJ, Daniel! Gi’ slip på mig!” Protestere du. Din arm gør riiiimelig ondt nu.
”NEJ!” Råber han, og banker dig ind mod væggen. Det giver et ryk i dit hoved, og samtidig med, at han klemmer livet ud af din arm, gør dit hoved nu også ondt! Amen, det var dog skønt, hva’? Øh, nej…
 ”Daniel, slip mig så! NU!” Bliver du ved. Du havde virkelig ikke regnet med, at han ville tage det SÅ slemt… Du ville gerne ringe til Louis, og få ham til at hente dig, men han er sammen med hans familie, og det er hans sidse dag hjemme, inden han skal på tour igen. Du prøver at vride dig fri, igen, men forgæves… Igen… Du kigger op på Daniel, som bare står og nærmest æder dig med øjnene.
”Dit kryb! Nu siger jeg det for sidste gang! SLIP MIIIG!” Råber du vredt af ham. Han kigger lidt rundt, som om han leder efter noget, men det ser ikke ud som om, han finder det han leder efter. Han kigger op på dig, og mumler et eller andet. Du lavet en hurtig bevægelse, da han er uopmærksom, og får revet dig fri. Du løber hen mod døren, men Daniel når dig inden du når derhen. Han tager fat i dig, vender dig om, og slår dig i hoved. Du falder om på gulvet, halvt bevidstløs, og prøver at komme op. Det kan du ikke, og du kan mærke at dit hoved dunker. Du tager dig til dit baghoved, og fører derefter hånden ned, så du kan se den. Oooog der er blod på dem. Du kigger op på Daniel, som kigger frustreret rundt. Han bukker sig ned, og du tror han vil hjælpe dig op…. Men næh nej… Han slår dig i hoved igen. Og denne gang, falder du om helt bevidstløs…


------

det have i ikke set komme :)

håber i kunne lide kapitel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...