Christmas Eve

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Igang
Den 18 årige engelsk-autralske Emmalie glæder sig for første gang ikke til jul. Hendes mor er indlagt på sygehuset og har måske ikke længe igen og det handler pludselig kun om tid for hende. Oven i det melder hendes engelske familie afbud til den store julefest i Sydney for hele familien. Hun føler sig forrådt, af dem hun holder af, men en gammel barndoms ven træder i kraft og viser sig fra sin bedste side overfor Emmalie, sådan da. Selvom de ikke har set hinanden længe og måske gør hans ven det endnu bedre, men vigtigst af alt, bliver hendes mor rask og får hun en god jul?

16Likes
2Kommentarer
453Visninger
AA

2. December 2

Jeg var virkelig irriteret over det med Luke, det kunne godt være han ville hjælpe, men hvorfor? Hvorfor nu? Jeg var i gang med, at gøre mig klar til at tage ind til min mor. Jeg ville da gerne se anstændig ud. Luke havde åbenbart spammet mig med sms'er hele natten, med undskyldninger og jeg ved ikke hvad. Hurtigt tog jeg noget morgenmad og var ude af døren. Åh hvor savnede jeg at være i England om vinteren. Der var koldt, sne og bare 100 gange hyggeligere om julen. Vi skulle rigtig have holdt jul der, men min min mor måtte ikke rejse ud af landet, så længe hun var syg og derfor havde vi inviteret dem her ned.

Min far og bror kom også ind på sygehuset i dag. Så det blev rigtig en familie dag i dag.

Efter jeg var flyttet for mig selv, så jeg dem ikke så tit mere. Det var for det meste her på sygehuset eller hvis jeg blev inviteret hjem til aften.

Sygehuset gange var hvide, lange og føltes uendelig, indtil jeg stod foran min mors stue. Jeg bankede forsigtigt på og åbnede så, til min store overraskelse var Luke's mor og en dreng, jeg ikke kendte, men opdagede hurtigt, det var en fra hans band. Jeg blev helt genert.

"Hej" mumlede jeg stille og gik hen til sengen for at give min mor et halv akavet kram, så godt et kram det nu kunne blive.

Døren åbnede kort efter og ind kom min far og lillebror.

"Hej" sagde jeg pg gav mit far et kram, hvor efter jeg fik william løftede op i mine arme for at plante et blidt kys i hans pande.

"Hej med dig Wila" sagde jeg og kiggede på ham, inden jeg satte ham ned igen, men det gad han ikke, så han kom straks op igen.

"Moooarrh" sagde han lige pludselig og kiggede over på hende, mens han begyndte at hulke.

"Åh søde basse" sagde jeg og agede ham på ryggen, mens jeg gik over mod sengen, så han kunne holde hende i hånden.

"Hej skat" sagde hun og smilede til ham. Han blev heldigvis glad igen.

***

Timerne gik og pludselig var der frokost til min mor, hvilket fik os andre til at rykke ned i kantinen og finde noget. Jeg gik med William, så han ikke blev væk, da han var en med krudt i røven.

Drengen jeg ikke vidste hvad hed, begyndte pludselig at snakke til William og det gjorde ham helt genert, så han begyndte at gemme sit hoved i min skulder og vende og vride sig i mine arme.

"Hey" nu smilede drengene tydeligt til mig.

"Hej" mumlede jeg og drejede ved gangen, da jeg opdagede de andre var væk. Oh gard!

"Nej, Wila stop!" Han begyndte at rive i min trøje. Drengen, som jeg stadig ikke anede hvad hed, greb hurtigt ind og hjælp, godt nok var det lidt akavet, da hans ene hånd var tæt på min krop, men jeg takkede, inden Wila havde hevet trøjen af mig.

"Tak" sagde jeg og smilede til ham.

"For resten, så hedder jeg Ashton" sagde han og smilede igen. Han havde sådan en sødt skævt smil.

Vi gik ind i en ledig elevator, hvor jeg satte William på gulvet og tog fat i hans hånd, mens jeg selv klemte min hånd hårdt om gelænderet og lukkede øjnene.

"Du er ikke glad for at køre med elevator, kan jeg se! Bare rolig, det hele skal nok gå" sagde han og kunne fornemme han havde et grin i stemmen. Det var så pinligt han havde lagt mærke til det.

Da jeg kunne mærke rykket, som betød vi var nede, åbnede jeg øjnene og ventede på dørerne gik op, men det gjorde den ikke. Derfor hadede jeg at kører med elevator.

"Det ser ud til vi sidder fast" sagde Ashton og kiggede rundt. Efter lidt tid stod han og kiggede helt opslugt og koncentrede på knapperne, da lyset pludselig gik ud og der gav William et skrig fra sig.

"Okay" sagde Ashton pludselig og trykkede så på nødknappen.

"Åh gud! Gad vide hvor længe vi skal sidde her" jeg satte mig ned og hev William ind til mig.

"Godt spørgsmål" sagde Ashton og inden jeg kunne nå at gøre noget, var han faldet over min ben og et kæmpe bum nød. Men her var jo mørkt, så vi kunne jo ikke se en skid.

"Må jeg spørger om noget?" Spurgte jeg og kiggede i den retning jeg regnede med han var.

"Ja?"

"Hvad har du med min mor og gøre?" Jeg lød måske lidt hårdt, men det undrede mig bare helt ekstremt.

"Oh, ikke noget, Luke spurgte mig bare, om jeg ville tage med hans mor, fordi du ikke ville snakke med ham"

"Typisk ham" mumlede jeg og kom til at banke hovedet ind i elevator væggen.

"Er du okay?" spurgte han og lød bekymret.

Spørgsmålet ramte mig, da jeg tænkte det helt igennem. Alt det med min mor var bare hårdt og det udmattede mig, så jeg havde svært ved at koncentrere mig om andet.

"Nej" jeg var så tæt på at bryde sammen, men ville ikke eftersom William var der.

"Kan vi snart komme ud?" Spurgte han forsigtigt.

"Vi ved det ikke" svarede jeg og klemte ham længere ind til mig.

"Det skal nok gå alt sammen" sagde Ashton og jeg blev overraskende nok irriteret over det.

***

Lyset kom pludselig tilbage og dørerne åbnede, som intet var sket. Jeg blev så glad og styrtede ud, og tog William i hånden. Vi havde siddet inde i elevatoren i et par timer og de andre var sikkert oppe ved min mor igen, men jeg skulle altså have noget og spise.

En bid mere, røg ned i mine mave, idet jeg tilfældigt fik set på klokken.

"Fuck" jeg rejste mig hurtigt fra skolen og begyndte at rydde op efter mig. eftersom Ashton havde kigget meget på min sandwich, skubbede jeg den over til ham.

"Her" sagde jeg og smilte. Jeg fik William løftede op og var på vej til at gå.

"Hey, vent lige" Ashton fik pakkede sammen og kom hen til mig, så vi kunne tage tage trappen. Jeg skulle ikke side fast i en af deres elevator igen.

Endelig var vi oppe på 5 etage. William var tung og gå med, Ashton havde dog tilbudt at tage ham, men det syntes jeg ikke, når det var mig der havde ansvaret for ham.

"Ja, undskyld! Vi sad fast i en elevator. Jeg må smutte, har en aftale med Jordan." Sagde jeg og tog min taske.

Jeg fik sagt farvel og var ude af døren igen og på vej hjem. Jeg havde travlt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...