Christmas Eve

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Igang
Den 18 årige engelsk-autralske Emmalie glæder sig for første gang ikke til jul. Hendes mor er indlagt på sygehuset og har måske ikke længe igen og det handler pludselig kun om tid for hende. Oven i det melder hendes engelske familie afbud til den store julefest i Sydney for hele familien. Hun føler sig forrådt, af dem hun holder af, men en gammel barndoms ven træder i kraft og viser sig fra sin bedste side overfor Emmalie, sådan da. Selvom de ikke har set hinanden længe og måske gør hans ven det endnu bedre, men vigtigst af alt, bliver hendes mor rask og får hun en god jul?

16Likes
2Kommentarer
463Visninger
AA

1. December 1

"Luke! Prøv lige tage det lidt seriøst!? Tænk hvis det var din mor, hende ser du jo aldrig!" Vrissede jeg surt af ham. Han fattede tydeligvis ikke situationen. Og hvis der er noget jeg hader, så er det mennesker uden situationsfornemmelse.

Jeg har altid haft det sådan, at i december måned op til jul skulle man hygge sig. Godt nok var det uden sne og vinter jakke, men høj sol og sommertop.

Han skulle ikke bare tro, han kunne komme her, efter så lang tid væk og så tage det så useriøst.

Luke, som min mor altid har snakket om, da hans mor åbenbart lå på samme stue på fødegangen som hende og som jeg også godt selv ved, har jeg leget meget med ham. Nej, vi har ikke et mega tæt bånd, men jeg kan godt mærke at det går bedre og bedre. Især efter min mor blev syg.

"Okay undskyld, jeg skal nok sende en anden næste gang" sagde han, hvilket fik mig til at løfte det ene øjenbryn og kiggede mærkeligt på ham? Hvad fanden mente knægten!?

***

Idet jeg kom op på hendes stue, skyndte jeg mig hen til den stol der stod ved siden af sengen, hun ligger i. Det var rigtig rart at være her igen, men også skræmmende, da jeg altid har forbundet sygehuset, som et sted folk dør. Det er jo også det min mor er på vej hen mod. Ligesom min bedstemor.

"Hej Luke" sagde hun og smilede til ham

"Hej Greenlic" sagde han og smilede tilbage.

"Hvad går din mor og laver?" Spurgte hun nysgerrigt, da de var gode veninder.

"Hun arbejder" svarede han og kiggede ned på mig.

"Luke? Kan jeg ikke lige få dig til at stille dig bag Ems stol?" Spurgte hun ham. Jeg blev endnu engang forvirret og kiggede nu mærkeligt på min mor, indtil hun fandt hendes mobil frem og sagde "Smil" jeg gjorde hvad hun sagde og nu havde hun forhåbentlig et fint billede af Luke og jeg.

"Åh hvor ser i bare søde ud! Hvorfor bliver i ikke kærester?"

"Mor nu stopper du med alt det kæreste snak, jeg gider ikke hører på det! Jeg er ikke vild med Luke.. derfor og jeg kender ham knap! Selvom jeg ved, du gerne vil have jeg skal kende ham mega godt, men det gør jeg ikke og nu skal jeg lige se hvordan det ser ud med Jordan" sagde jeg halv irriteret, da hun altid, når jeg besøgte hende fabler om mig og Luke sammen, da hun ikke fatter jeg stadig elsker min eks.

"Mor! Hold nu ellers går jeg" hun blev ved. Jeg kiggede seriøst på hende og håbede hun fattede det.

"Okay undskyld, jeg vil bare gerne have du er lykkelig, jeg ved dette er svært for dig" sagde hun og klemte min hånd.

"Hey Em... Jeg tænkte på om du vil med hjem til mig et par dage?" Spurgte Luke.

"For at være ærlig ik, så nej" jeg havde ikke behov for at være sammen med andre og tro jeg fik det bedre eller lade som om det hele var okay, da jeg ved det ikke var sådan. Jeg ville helst bare være alene.

"Ej det var da en god ide, det syntes jeg altså du skal" sagde min mor begejstret og kiggede med glæde i øjnene på Luke og jeg.

"Nu stopper i! Begge to. Luke hvad er det overhovedet du har gang i? Vi kender ikke hinanden særlig godt og så vil du pludselig alt muligt, muligvis har vil kendt hinanden hele livet, men vi har ikke snakket særlig meget, ikke de sidste år i hvert fald, så tag lige en slapper!" Sagde jeg oprevet, da det hele bare blev for meget for mig.

"Em" sagde min mor og prøvede og få mig ned, men jeg for oprevet.

"Vi ses, jeg kommer igen i morgen mor" sagde jeg og skyndte mig ud af døren.

***

Jeg sad lige nu i min sofa med tårer og make up ud over det hele og lignede helt sikkert lort. men jeg kunne bare ikke klare at min mor var syg. det var første december, det skulle være en hyggelig dag med hele familien og god mad, men nej, det hele var bare lort. Man burde være glad på denne tid. Jeg var lige flyttet hjemme fra og så skulle den kvinde der har passet på mig helt ind til nu, blive dødsyg og muligvis havde haft sin sidste jul! det er ikke fair.

Min mobil brummede på sofabordet, men var pisse ligeglad, nu handlede det om min mor, selvom dette ikke hjalp en skid.

Efter noget tid valgte jeg alligevel og tjekke min mobil og så det var fra et ukendt nummer.

Hey, undskyld. Prøver bare at hjælpe - Luke

Så skulle du måske blive bedre til det

Efter jeg svarede ham, kom jeg til at tænke på hvor fanden han havde mit nummer fra? Nå. Måske var min sms lidt ond, men lige nu kunne jeg bare ikke se meningen, med hans hjælp.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...