Skype

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 21 nov. 2014
  • Status: Igang
Allison møder Scott Mccall over skype. Scott og Allison har et tæt forhold, men hvad Scott ikke ved er at Allison i skolen, er kendt som ''nørden'' og er meget upopulær, pga. af hendes udseende, og viden. Når Allison skyper med Scott, smider hun brillerne, og gøre noget ud af sig selv. Men i skolen, går hun rundt med alt for stort tøj, og brillerne på- Hvad ville Scott mon sige til det, hvis de mødte hinanden. Ville han overhovedet kunne genkende hende?

34Likes
27Kommentarer
909Visninger
AA

5. Kapitel 5

 

 

5

 

 

xxxxxxx

 

 

 

Jeg sad oppe på mit værelse med et krus varm kakao, og nød udsigten fra min seng. Skoven bag vores hus var smuk, og fredfyldt.

Min hukommelse var ikke faldet helt på plads endu. Men jeg kunne huske min familie, de minder jeg havde med dem. Og lidt af hver. Men mine ’’venner’’ kunne jeg ikke huske noget om… Altså Stiles havde tit joket med at sige jeg ikke havde nogen. Hvilket gik mig på nerverne. Jeg mener alle har venner, ik?

Stiles havde hjulpet mig meget her på det sidste, siden den dag hvor ulykken skete. Vi havde stadig ikke fundet ud af hvem der havde gjordt det.     Jeg var heldig at få min taske tilbage, den var bare driv våd. Så både min computer og telefon var døde. Og det ærgrede mig.

Jeg var stadig en smule rystet over hele episoden, og havde stadig en masse mærker fra ulykken. Men jeg ville/måtte tage tilbage til skole. 

Jeg satte mig over i min dejlige sækkepude, og begyndte så småt at døse hen. Det sidste der dukkede op, som også havde dukkede op hele dagen i hovedet på mig, var navnet Scott.

Hvem var han? En ven? En fjende. Det anede jeg ikke.

 

 

 

xxxxxxx

 

 

 

,,VÅGN OP ALLISON!’’ det var Stiles. Fuck ham.

,,Hvad nu,’’

,,Kan du ikke huske at du skulle i skole i dag?’’

Jeg sukkede opgivende. Hvorfor så tideligt?

,,Jeg stod faktisk 40 minutter tidligere op for at komme over til dig,’’

Ret sødt af ham alligevel.

,,Gud takker dig,’’

Han stod og kiggede på mig med zombie øjne, og jeg stirrede igen.

,,Se og kom op Alli!’’

,,Jaja, jeg skal da også have tøj på. Så skrid ud!’’

,,Whoa whoa, jeg er på vej,’’

Han vendte sig rundt og gik ud. Jeg hørte ham mumle noget med muggent ost, men jeg skubbede det bare om i baghovedet.

I dag var første dag jeg skulle i skole, efter en lang pause. Og jeg var så klar.

Jeg havde aften før lagt det tøj på jeg skulle have på i dag. 

Det blev nogle sorte stramme jeans, en oversized grå hoodie som engang havde været min fars… Men det betød ikke noget at jeg gik rundt i hans tøj, bare det føltes dejligt og komfortabelt.

Til sko havde jeg valgt en par snørre-støvler, og bare lade håret hængeløst.

Brillerne på, og makeupfri. Jeg hadedet makeup. Det var besværligt, og dyrt.

Jeg gik ned af trappen uden besvær. Lige da jeg var kommet hjem fra hospitalet, var trappen min værste fjende. At skulle gå op og ned af den var rent helvede.

Jeg kiggede på billederne der hang rundt i gangen. Det første billede var af Min mor, far, bror og jeg. Det var da vi var i Afrika. Jeg husker ikke rigtigt noget, da jeg kun var et halvandet år.

Det næste billede var af min bror og mor, han havde lige bestået. 

Det tredje var af Stiles, min bror og jeg. Det var da vi var i Canada for at besøge min bedsteforældre. Og det aller sidste billede, min mor, bror, og jeg. Billedet blev taget lige efter min fars forsvindelse. Jeg sukkede inderligt, og en masse uhyggelige billeder dukkede op i hovedet på mig. Mor der græd, bror som blev sur på hende fordi de havde været fulde og så forsvandt han…

Jeg blev afbrudt af et puf i siden. Det var Stiles.

,,Græder du Allison…?’’

Jeg havde været alt for optaget af minderne, at jeg ikke havde lagt mærke til at mine kinder var våde.

Jeg kiggede ned i gulvet. Han trak mig ind et kram.

Jeg snøftede højt. 

 

 

 

xxxxxxx

 

 

 

,,Er vi parate til skole?’’

Jeg nikkede ivrigt med hovedet. Lægen havde sagt at jeg ikke var helt klar endnu. Men jeg havde nægtet at høre efter. Han sagde at det ville vække alt for mange minder, så tideligt. Og det kunne skabe anfald. But I'm a sassy girl.

Jeg kiggede i bagspejlet og så min blå kind. Jeg trykkede lige så stille, og mærkede smerten suse gennem kinden. 

,,Måske burde du ikke gå rundt og hele tiden trykke på dine mærker,’’ 

,,Undskyld… Jeg synes bare at jeg fortjener lidt smerte…’’

,,Nej det gør du ikke!’’

Siden jeg var kommet hjem havde jeg været såden en stor taber. Mit humør havde virkeligt været et helvede, og jeg kunne ikke røre en finger pga. skaderne… Men alligevel var Stiles der for mig.

Stiles havde været som en storebror her for tiden. Han havde givet mig mad på sengen, hjulpet mig med lektierne, gået på indkøb for mig osv. Det var jeg selvfølgelig kun glad for. Men jeg havde være så ond mod ham.

Vi kørte ind af parkeringspladsen, og der var proppet med mennesker. Overalt. Jeg fik det pludselig dårligt. Her var for mange mennesker. De grinte og havde det sjovt. 

En velkendt følelse flød igennem mig. Jeg følte jalousi.

Og det gik pludselig op for mig.

I alt den tid jeg havde været hjemme og urørlig, var der ingen af mine ‘’venner’’ som var kommet for at besøge mig. Udover ham der… Hvad hed han.. Ian? nej, Isaac! Ja, han var den eneste. Men han var kun kommet over til mig for at diskutere noget, projekt halløjsa. Og at jeg stadig havde mit kærligheddigt for. Fordi Mrs. Dawson stadig var i love mood.

Jeg var alene. 

,,Stiles…’’

,,Ja Alli?’’

,,Jeg har det dårligt… Her er… For mange mennesker,’’

,,Når ja, Det er jo rigtigt! Undskyld min fejl,’’

,,Nej! Du skyder hele tiden skylden på dig selv Stiles! Lad være med det,’’

Han trak med skuldrene.

,,Jeg er vel bare et alt for godt menneske,’’

Det kunne jeg give ham ret i.

,,Stiles… Øhm… Noget gik op for mig,’’

,,Ja? Gode nyheder eller dårlige?’’

Han smilede stort.

,,Dårlige,’’

Og hans smil visnede væk.

,,Jeg havde ingen venner vel? Er det ikke rigtigt?’’

Han var tavs. Og hans skuldre hang.

,,Jeg vidste det! Hvorfor sagde du det ikke bare fra starten! Jeg har altid haft de følelser… Alene, og forladt,’’

Mine ord var blevet hårde og kolde.

Det var ikke meningen at sige dem. Men det blev ligesom på en måde tvunget ud.

,,Jeg… Jeg er ked af det Alli,’’

,,Også jeg!’’

Min vrede var der stadig. Han havde stoppet bilen, og parkerede på den forladte side af parkeringspladsen. 

,,Du plejede aldrig at være ked af det over det! Du tog det hele coolt, og flød bare med strømmen. Tog tingene så de kom. Og for at sige det lige ud. Så hadede du alle de ‘’populære’’ - du gik også altid rundt og plaprede løs om at folk altid var for meget, og alle var snobber. Men måske var det bare dig som kun gik op i skolen, og ikke det sociale liv,’’

Jeg kiggede ud af vinduet. Jeg prøvede at samle tankerne, og minderne.

Han havde ret.

Det var især en jeg forbød utrolig meget. Men jeg kunne ikke helt huske hvem.

Jeg gik rigtig meget op i skole. Jeg huskede tilbage til alle de gange Isaac havde prøvet at invitere mig ud. Alle de gange Isabella havde prøvet at blive min veninde, men jeg havde afvist dem utallige gange. Og min nonverbale kommunikation var heller ikke den bedste.

,,Undskyld Stiles. Du har ret,’’

Jeg trådte ud af bilen. Og mærkede den kolde brise mod min hud. Jeg fik helt kuldegysninger.

De fleste mennesker var gået ind, og her var ikke så mange tilbage. Men jeg genkendte pludselig nogle af dem. Det var nogle af de populære. Resten af dem de stod med kunne jeg ikke genkende, men jeg regnede med de også var populære.

De fik øje på mig, og jeg skyndte mig at gemme mig bag Stiles.

Det begyndte at grine højt.

,,Hey Alli. Du skal ikke høre på dem,’’

Han havde ret, hvor var den selvsikre mig?

,,Hey nørd! Kom du endelig tilbage? Vi havde ellers ikke savnet dig!’’

Jeg vendte mig rundt. Og genkendte straks personen. 

Chase.

Mit blod begyndte at boble.

Stiles træk i mit håndled. Og jeg gik videre.

Min bevidsthed råbte at jeg skulle give ham nogle tæv. Men hvorfor, vidste jeg ikke. Udover han selvfølgelig lige havde fornærmet mig.

 

 

 

xxxxxxx

 

 

 

Jeg stod foran klasselokalet. Okay, jeg går vel bare ind. Og lader som om alt er helt normalt. Jeg smiler bare. Og ignorerer alle som kigger på min kind. Det var det eneste jeg tænkte på. 

Heldigvis kunne de ikke se mine andre mærker…

Jeg trådte ind af døren, og alt larmen lagde sig pludselig. 

Jeg kiggede rundt og en masse minder poppede frem i hovedet på mig.

Jeg kunne ikke klare det. Der var for mange! Jeg fik det pludselig som om jeg skulle til at falde. Og det gjorde jeg. Mine ben gav op, og jeg faldt. Jeg var sikker på at jorden ville gribe mig om 2 sekunder. Og alt luften ville blive slået ud af mig. 

Men nej. Et par stærke arme greb mig.

Person skubbede mig op og stå forsigtigt. Og jeg var inderlig taknemlig.

,,Er du okay?’’

Jeg vendte mig rundt. Og der foran mig stod skolens fucking lækreste dreng.

Tanner fucking Fox.

,,J-ja, tak,’’

Jeg kiggede ham dybt i øjnene. Han havde de flotteste grønne øjne. Så omsorgsfulde og glimtede i lyset.

Vi blev afbrudt af en hosten. 

Det kom fra en elev som skulle forbi. Hvor akavet. Vi havde stået her og spærret for døren.

,,Må jeg komme forbi nørd?’’

Jeg gav ham et dræberblik.

Jeg flyttede mig til siden, og gav mig tid til at studere ham.

Jeg havde set ham før. Hans smil, hans brune pjuskede hår, hans øjne.

Men jeg kunne ikke huske hvor fra.

Jeg vendte mig rundt mod klassen, og alle stirrede på os. 

Jeg skyndte mig at dukke hovedet og finde en plads forrest. Bare den aller bedste start, på første dag! 

Alle begyndte at snakke igen, og her sad jeg alene. En velkendt følelse susede igennem mig. Det var sådan her det plejede at være. Selvfølgelig.

Jeg kiggede på mine 2 sidemakker, der sad til højre og venstre for mig. Til venstre for mig sad Isaac. Han sendte mig et venligt smil, og læste så videre.

Til højre for mig sad Tanner fucking Fox. Han var jo sexgud. Seriøst look at him girls.

Han havde vendt sig rundt mod en person som jeg ikke genkendte. Men lad mig lige være ærlig.

De begge var sexguder.

Mr. Dawson kom dansende ind i klasselokalet. Hun havde rødt glimmer, og hjerte klistermærker spredt over alt på hendes krop. Hun fik øje på mig, og smilede venligt til mig. Jeg gengældte hendes smil, og grinte over hvor fjollede hun så ud.

,,Godt at se dig igen Mrs. Argent. Hvordan går det?’’

,,Tusinde tak. Det går rigtigt godt,’’ løgn løgn løgn. ,,Hvordan har de det Mrs. Dawson?’’

,,Jeg er skam i glad humør,’’

Kan jeg se.

,,Nå, men skal vi ikke høre dit kærlighedsdigt? Jeg har gået rundt og været spændt!’’

Jeg rødmede og nikkede venligt.

Jeg tog en ordentlig indånding, og pustede ud igen.

Jeg lod mit hjerte tale.

 

 

,,Everyone says love hurts, but that is not true. Loneliness hurts. Rejection hurts. Losing someone hurts. Envy hurts. Everyone get these things confused with love.

But in reality love is the only thing that covers up all pain and makes someone feel wonderful again.’’

 

 

Jeg kiggede op. Her var helt stille. Alle var blevet ramt af mine ord, og sad i deres helt egne verdner, og tænkte over det jeg lige havde sagt.

Mrs. Dawson begyndte at klappe, og til sidst klappede hele klassen.

Jeg var ret stolt af mig selv.

Timen gik som smurt. Jeg kunne følge med, og forstod hvad de snakkede om. Ikke noget chokerende.

Da timen sluttede, skyndte jeg mig ud, og hen til det næste lokale. 

Alle timerne var slørrede, og vi nåde endelig til frokost.

Misforstå mig ikke, jeg går meget op i karakter, og at få en god uddannelse så jeg kan tjene min fremtidige familie. Men altså, timerne her var dødkedelige.

Men der var selvfølgelig nogle ret så lærke fyre…

 

 

 

xxxxxxx

 

 

 

Jeg mødte Stiles blik imens jeg stod i kø efter min mad. Hans blik fortalte mig hvordan-gik-dine-første-timer-var-de-gode-eller-dårlige-hvorfor-blev-du-ikke-bare-hjemme-og-tog-først-afsted-i-næste-uge-åh-nej-har-du-fået-et-anfald-som-lægen-sagde????

Jeg rullede med øjnene, og grinte for mig selv. Den storebror som jeg aldrig fik.

Det blev endelig min tur og jeg var lige ved at dø af sult.

,,Chilli con carne eller spagetti?’’

Vi fik jo det her mad hver evig eneste dag!

,,Spagetthi,’’

Hun klaskede den klumpede spagetti op på min tallerken, og jeg gøs ved tanken om hvor mange tå negle jeg skulle til at spise.

Mens jeg fokuserede på min mad, gik jeg pludselig ind i en person, så min skål klaskede op i hans ryg, og halvdelen af min elskværdige mad hang på hans ryg, og faldt til sidst ned på jorden.

Den mad kunne have ligget nede i min mave, og ligget pragtfuld dernede. Jeg fokuserede tilbage mod ham. Han vendte sig rundt, og jeg genkendte ham straks. Det var den tidligere elev som havde kaldt mig nørd, da jeg var kommet til at spærre døren.

Hans ansigt viste kun vrede, og det lignede han kunne slå alle og en hver. Men jeg var ikke bange.

Det næste der kom ud af hans mund forskrækkede mig.

,,Har jeg ikke tævet dig nok nørd?’’

Tævet mig? Hvornår?

Pludselige kom en anden dreng op ved siden af ham.

Og jeg genkendte dem begge to straks.

Scott og Chase.

Alle minderne væltede ind i hovedet på mig.

Og lige nu havde jeg aller mest lyst til at bryde sammen. 

 

 

 

xxxxxxx

 

 

Woop woop!

Nu har jeg skrevet 1000 ord mere end jeg plejer, så håber det okay at vi slutter på sådan et spændende sted!

Jeg begynder at opdatere omkring 2 gange i ugen, da mine kapitler bliver længere, og jeg skal også koncentrere på min skole og dans.

Men tak fordi i læste med! Husk at like, og favorite historien :)

Og følg mig gerne herinde! Har kun 5 følgere xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...