Skype

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 21 nov. 2014
  • Status: Igang
Allison møder Scott Mccall over skype. Scott og Allison har et tæt forhold, men hvad Scott ikke ved er at Allison i skolen, er kendt som ''nørden'' og er meget upopulær, pga. af hendes udseende, og viden. Når Allison skyper med Scott, smider hun brillerne, og gøre noget ud af sig selv. Men i skolen, går hun rundt med alt for stort tøj, og brillerne på- Hvad ville Scott mon sige til det, hvis de mødte hinanden. Ville han overhovedet kunne genkende hende?

34Likes
27Kommentarer
906Visninger
AA

4. Kapitel 4

 

 

 

 

4

 

 

xxxxxxx

 

 

 

,,Allison! Hører du mig! Vågn op!’’

Jeg havde ondt i hovedet. Stemmen var langt væk. Havde jeg hørt stemmen før? Hvem var det nu. Det var en jeg var nær…. Nej det sagde mig ikke rigtigt noget…

,,Er hun stadig i live?’’

Det var en anden stemme den her gang.

Jeg havde aller lyst til at åbne øjnene, og råbe dem op i ansigtet, at der faktisk var nogle som prøvede at sove, men jeg havde ikke kræfter til det.

Jeg var øm i hele kroppen. Som om jeg var faldet ned af en fandens masse trapper. Men det der gjorde aller mest ondt, var mit hjerte.

Var der nogen som havde stukket en kniv gennem det? For sådan føltes det.

Nej ikke kun en kniv. Mindst hundredevis af dem.

En person begyndte at ryste mine skuldre, og jeg fik pludselig en masse kræfter.

Jeg slog øjnene op, og skubbede personen fra mig.

Han var ukendt.

,,Allison! Du er vågen,’’

,,No shit,’’

Der var to personer. Og jeg genkendte ingen af dem.

De vekslede blikke.

,,Stadig den gamle Allison,’’

Hvem var de? Jeg rømmede mig.

,,Undskyld mig. For det første, hvem er i? Og for det andet, hvem er denne Allison i snakker om?’’

Denne gang kiggede de på hinanden med forvirring i øjnene. Der var noget galt her.

Jeg løftede min hånd og skulle til at sige noget, men alt blev sort.

,,Bliv hos os Alli!’’

Hvem var denne Allison de snakkede om??

 

 

 

xxxxxxx

 

 

 

Bip…BIP..bip…bip..bip…BIP…

Ouch… Mit hovede dunkede. Og jeg var helt færdig. 

Jeg kunne høre masse bip-lyde.

Alt snurrede rundt i hovedet på mig. Jeg kunne ikke tænke helt klart. 

Hvorfor var der en masse lyde? Hvorfor var her så koldt? Hvorfor kunne jeg se så meget lys, selv om mine øjne var lukkede?

Jeg åbnede øjnene. Og lyset blev kun skarpere.

 Jeg kiggede ned af mig selv, og jeg lå ikke på mit eget værelse. Jeg var iført en hvid kjole, af silke. Stoffet var blødt, og svøbt tændt ind i kroppen på mig. Men jeg frøs stadig hunde meget.

Jeg satte mig op, og mærkede min krop blive tungere.

,,Allison du er vågen!’’

Jeg kiggede til siden og en kvinde mit i fyrrene løb over og krammede mig.

,,U-u-undskyld, men jeg tror du har den forkerte. Jeg er ikke Allison,’’

Kvinden tabte grebet om mig, og kiggede forvirret på mig.

Hvorfor sagde alle Allison?

,,Åh nej,’’

Kvinden satte sig tilbage til stolen, og så trist ud. Hvorfor mon.

Døren gik pludselig op, og ind kom en læge. Ret ung. Og lækker. Han lignede Fransisco Lachowski. Sådan rigtig meget enda.

,,Jeg ser du er vågnet op Ms. Argent,’’

Jeg kiggede forvirret på ham. Jeg hed ikke Argent til efternavn. Var han gået forkert? Nej nej, for min skyld måtte han gerne blive.

,,Undskyld mig…. øhm,’’ jeg kiggede nærmere på hans skilt.

,,Du kan bare kalde mig Grant,’’

,,Javel Grant. Men altså, hvor er jeg? Og hvorfor er jeg her?’’

Han kiggede ned på sine papirer. Jeg begyndte at trippe med foden, og var utålmodig. 

Han kiggede op og sendte mig et undskyldne smil. Havde han gener fra gud???

,,Du må have fået hukommelsestab,’’

Min mund stod i åbent gab.

,,Dit navn er Allison. Allison Argent,’’

Jeg nikkede, lyttede videre til sex guden.

,,Kvinden der sidder på stolen derovre,’’

Han pegede over på kvinden, som før krammede mig.

,,Hun er din mor,’’

 Mit gab blev større.

Jeg troede ikke helt på ham. Ville jeg ikke godt kunne genkende min egen kære mor? Men så kom jeg til at tænke på, hvem var min mor egentlig? 

Shit og jeg kunne huske hvem Fransisco Lachowski var. Something was wrong with me.

Kvinden over på stolen, eller min mor for den sags skyld, begyndte at græde.

Måske var hun faktisk min mor.

,,Mor?’’

Kvinden rejste sig op, og næsten satte i spring over til mig. Hun omfavnede mig med et stort intens kram. Jeg følte alt hendes glæde, og gengældte krammet. Pludselig dukkede et minde op.

 

 

Jeg var lige stået op, og klokken var kun lige blevet 6 om morgen. De andre snorksov stadig. I år var min savnede storebror med til at holde jul med os. Han havde været i militæret og jeg havde savnet ham meget. Jeg fik trækket min lyserøde hættetrøje over nattekjolen, og gik nedenunder.

Det var kun mig, mor og storebror. 

Jeg kunne gå ned af trappen, helt uden at holde på gelænderet nu. 

Jeg satte mig ved siden af juletræet, og kiggede på min store julegave.

Min mor havde sagt at der var en masse hundemad til vores kat. Jeg vidste ikke helt om jeg troede på hende. 

Jeg var faldet i søvn under træet.

Pludselig blev jeg vækket. Et par hænder ruskede i mig, og jeg åbnede mine øjne. 

Det var min fætter Stiles!!

Han var iført et par racerbile underbukser, og lyste af glæde. 

Onkel Stan var også kommet, og nu stod de voksne og grinte af mig, fordi jeg var faldet i søvn.

 

 

Jeg huskede det hele. Min familie.

,,Mor jeg kan huske dig nu!’’

Jeg knugede mig ind til hende. 

Hele min krop var stadig øm, så det gjorde en smule ondt.

Hun gav slip på mig, og studerede mit ansigt.

,,Hvordan er det mon du ser ud?’’

,,Det…Det ved jeg ikke,’’

Jeg kiggede ned på min sammenfoldede hænder.

Hvordan var jeg egentlig endt her?

Men jeg ved, at den person som havde gjordt det, skulle ikke slippe billigt herfra.

 

 

 

xxxxxxx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...