Skype

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 21 nov. 2014
  • Status: Igang
Allison møder Scott Mccall over skype. Scott og Allison har et tæt forhold, men hvad Scott ikke ved er at Allison i skolen, er kendt som ''nørden'' og er meget upopulær, pga. af hendes udseende, og viden. Når Allison skyper med Scott, smider hun brillerne, og gøre noget ud af sig selv. Men i skolen, går hun rundt med alt for stort tøj, og brillerne på- Hvad ville Scott mon sige til det, hvis de mødte hinanden. Ville han overhovedet kunne genkende hende?

34Likes
27Kommentarer
907Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

 

2

 

xxxxxxx

 

 

Jeg hoppede ud af bilen, og kiggede rundt.

,,Hvorfor er der så mange herude?’’ spurgte jeg med et nysgerrigt smil.

,,Isaac siger det er pga. der kommer en ny fyr, og alle piger skulle være vilde med ham,’’

Suk. Flere snobber til skolen? Der var nok i forvejen.

Vi fik mast os gennem den store pigeflok, som hviskede-tiskede om ham den nye. 

,,Jeg har hørt, at han skulle bo pænt langt væk herfra,’’ sagde Stiles.

I don’t care. Jeg ville alligevel aldrig lære ham at kende, så hvorfor interessere sig for ham?

Jeg vendte mig rundt en sidste gang, før jeg gik ind. En sort porsche kørte ind gennem parkeringspladsen, jeg gættede på det var ham den nye, for nu hviskede pigerne nemlig højt.

Vi gik gående ned af gangen og der var helt tomt. 

,,Så du lige hans bil?’’ spurgte Stiles ivrigt.

,,Ja,’’

,,Han har sikkert lommerne fuld af penge,’’

Jeg rullede bare med øjnene og gik til time. 

 

xxxxxxx

 

,,God morgen elever! I dag får vi en ny elev, som kommer helt fra Florida, være venlige mod ham, da han er ny, og bare gerne vil have en ny start,’’

Jeg nåde kun at høre det halve, før jeg blev helt væk i min bog. Seriøst, det var verdens bedste bog.

Jeg kiggede op og hørte en masse hvisken. Den tomme plads foran mig, var nu blevet taget. Jeg genkendte ikke personen, så valgte bare at læse videre.

,,Hvordan finder vi så ud af det? Mrs. Argent.’’ sagde Mrs. Dawson.

Jeg kiggede op og alle stirrede på. Jeg kiggede op på tavlen og så et regnestyk. Pff let, hvem troede hun jeg var? Jeg svarede spørgsmålet uden besvær. 

Jeg begyndte at læse videre. Jeg følte at personen foran mig sad og stirrede på mig, men jeg ignorerede det bare. 

,,Mr. Mccall! Vend dig rundt!’’

Personen foran mig vendte sig endelig rundt, og jeg kunne nu få fred igen.

Jeg mærkede pludselig et prik på min ene skulder, og jeg sukkede opgivende. Hvorfor nu?

,,Hvad!’’ hviskede jeg.

Jeg vendte mig rundt og så det var Isaac som havde prikket mig på skulderen. Jeg studerede ham med øjnene. Han var blevet flot. Sådan virkelig flot. Han havde smidt brillerne, og skiftede dem ud med kontaktlinser, og så havde han også forandret sin stil.

,,Tjekker du mig Allison Argent?’’

Jeg rødmede. 

,,Nej! Hvad er der?’’

,,Jeg ville spørge om vi skulle være i gruppe sammen,’’

,,Jaja hvorfor ikke,’’

Jeg vendte mig rundt igen, og begyndte så faktisk at følge med, da jeg ikke havde lyst til at læse igen. 

Mrs. Dawson havde givet os nogle ark som vi skulle lave, men som jeg allerede havde lavet for 1 måned siden. Så jeg fandt mine matematiklektier frem, som vi faktisk først skulle lave om 2 måneder, meeennnn…. Jeg havde meget fritid. Så rend og hop.

 

xxxxxxx

 

Da timen endelig var overstået, skyndte jeg mig at pakke mine ting og gå til næste time, jeg undgik alles blik. Folk var åbenbart ikke så glade, at jeg skyndte mig sådan. 

Jeg fandt en plads forrest, og tog min computer op. Scott havde skrevet til mig på facebook. 

Jeg skulle til at åbne beskeden, da nogle piger bag mig begyndte at hvine. Åh hvad nu.

,,Amen hans karamel farvede øjne er så dejlige,’’

,,Og så er han jo sådan en badboy,’’

,,Ja og han har jo bare det flotteste colgate-smil,’’

Seriøst, colgate-smil?

Jeg slukkede min computer, og satte mig til rette. Jeg var en smule sur. At en ny elev som kommer flere 100 kilometer herfra, allerede var så populær. Men sådan var det åbenbart bare at gå i high school. Biscuit please. 

Timen gik i s-n-e-g-l-e-f-a-r-t bogstaveligtalt. Jeg sad og studerede tarvlesvampen, da pludselig en papirkugle kom flyvende ned på mit bord. Oh great. Gad vide fra hvem. 

Jeg åbnede papirskuglen.

 

Siger ham den nye dig slet ikke noget?

-Stiles, your bffabmitw (Best friend forever and best mate in the world)

 

Jeg rystede bare med hovedet, og begyndte så at følge med. Vi havde om valentines dag. Da der ikke var så længe, 1 måned måske? Skolen skulle også holde en fest, og jeg var blevet valgt af inspektøren til at være forman for projektet. Jeg vidste ikke helt om jeg ville. På den ene måde kunne det være sjovt nok, men det ville kræve en masse tid, og jeg skulle nok ikke alligevel med.

Vores lære var i virkelig kærlighedshumør, like 4real.

,,Jeres lektier til imorgen, er at finde et lille kærlighedsdigt,’’

Hun snurrede 2 omgange rundt, og gik op til tavlen for at tegne flere hjerter. Klokken ringede endelig til frokostpause og alle begyndte at pakke sammen. Jeg var selvfølgelig den der først kom ud, da mig og en masse mennesker i sammen rum ikke fungerede så godt.

Min telefon vibrerede og jeg fik et chok.

Jeg hev min telefon op i en glidende bevægelse, og indtastede koden.

 

Hvad laver min prinsesse?xx - Scott

 

Awwww ‘min prinsesse’

 

Til frokost nu, dig?xxx - mig

 

Jeg lagde hurtigt mobilen ned i min taske, og prøvede ikke at rødme.

 

xxxxxxx

 

Jeg kiggede rundt i den kolossale sal, der var ikke kommet nogen endnu. Jeg valgte at sidde nede i hjørnet, med en bog i hånden.

Spørg mig ikke hvorfor jeg hele tiden læste. 

Folk var begyndt at tage plads rundt omkring, men ingen ved mig. Jeg lukkede bogen, og gik op til kantinen for at hente maden der kaldte på mig, eller for at være mere præcis, råbte efter mig. Min mave var ved at eksplodere. Køen var lang. Virkelig lang. Pludselig mærkede jeg et skub. 

,,Kom nu frem af, nørd!''

Det var Chase som skreg og råbte ad mig.

Jeg valgte bare at ignorere ham. Ingen skulle tale sådan til mig.

Endnu en gang fik jeg et skub.

Jeg vendte mig rundt og sendte ham et dræberblik.

,,Hold fingrene væk!''

Jeg kiggede rundt, og så at alle kiggede på os. Der var blevet tavs.

Jeg vendte mig mod Chase, han var blevet hidsig.

,,Det får du betalt nørd!''

Jeg rullede med øjnene, og kunne mærke at sulten var blevet større.

,,Spagetti eller chilli con carne?'' spurgte kantinedamen muggent.

Får vi overhovedet noget andet en de 2 retter?

,,Chilli con carne,''

Jeg rakte bakken ud og hun klaskede noget klamt sovs på min tallerken, jeg smilte høfligt, og gik tilbage til min plads. Min mavefornemmelser sagde, at det jeg skulle til at spise var rottegift, men min appetit skreg: ÆD NU NOGET FOR GOD SAKE. 

Jeg satte mig ned og skulle til at finde min fysikbog frem, men jeg kunne ikke finde min taske. I swear to god, jeg lagde den på bordet før jeg gik op for at hente mad. Eller havde jeg den med? Nej. Nej, det var ikke muligt.

Jeg kiggede rundt, under bordet, oppe på bordet, rundt i salen, indtil jeg så Stiles.

Han kom gående hen til mig, med et smil smørret i ansigtet.

Det måtte være ham.

,,Stiles!''

,,Hvad så Argent?''

,,Du har taget min taske!''

,,Nej? Jeg er lige kommet,''

Oh shit. Nej nej nej! Ik min taske! Mine bøger, computer, mobil, alt!

Hvem havde taget den? En der ville hævne på mig? Få ramt på mig?

Oh great. Selvfølgelig. Chase.

Jeg skubbede bakken fra mig (læg mærke til at maden her faktisk er 2. prioritet) og løb hen mod gangen.

Hvor fanden var han. Nøj nøj nøj. Han kunne finde på alt.

Jeg hørte et råb.

,,Nørd! Herovre!''

Jeg vendte mig rundt. Stemmen lød alt for bekendt til at være sand.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke tabte gabet for det gjorde jeg. For der, 10 meter fra mig stod fucking Chase og fucking Scott.

Scott Mccall. Min Scott.

,,Scott,'' hviskede jeg. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...