Forbudt kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvor er du! Han tog fat i dør håndtaget og skubbede knirkende døren op, Ingen. måneskæret strømmede ind fra det halvt åbne vindue. Hans læber rørte mine, en elektrisk fornemmelse sydede gennem dem. Alle mine tanker var væk, det eneste jeg kunne se var hans læber der lukkede sig om mine.

1Likes
0Kommentarer
122Visninger
AA

2. Mødet

I mørket kunne jeg længere fremme skimte en person i udkanten af skoven. Kulden og regnen piskede som en sindsyg mod mit ansigt og mit tøj var gennemblødt, kold og træt nåde vi endelig skovbrynet. "Jeg høre at du stadig ser kæresten," bed Simon " hed han ikke Jonas, du ved du ikke må og alligevel går du det. Det ender snart galt hvis du bliver ved, sagde Simon.""Han har ikke gjordt dig noget", råbte jeg. " Du vil fortryde at du ikke lyttede til mig. Næste gang er det din kæreste der for besøg af mig, Lukas følg hende hjem". Turen hjem føltes som timer og den stadig voksende regn sky gjorde det bestemt ikke bedre. Da vi nåede hjem ringede Lukas på døren. Min far åbnede døren, "hvor fanden har du været Clara.""Jeg fandt hende på vej over Jonas, hendes kæreste." Fuck tænkte jeg, jeg havde nemlig ikke fortalt far om Jonas, og ventede nu usikkert på et raseriudbrud fra far. "Hun har ingen kæreste" råbte han, tog fat i min arm og trak min indenfor, før han smækkede døren i hoved på Lukas. Da jeg var kommet ind så jeg først nu hvordan hans ansigt ikke kun var vrede, men også smerte. Der trillede en lille tåre ned over hans kind. "Set dig ind i stuen" sagde han. Mens jeg gik ind i stuen gik min far ud og lavede te. Da han kom ind lidt efter var hans vrede væk men tårene var der stadigvæk, "hvad er der galt far" spurte jeg. " Din mor er ikke længere iblandt os, jeg skulle op og hente dig men du var væk"svarede han med tårene trillende ned af kinderne, efter denne nyhed var der en stilhed  jeg ikke brød mig om, min mor havde været syg meget længe, hun har ligget på hospitalet i 2 måneder. Vores familie var ikke den samme mere, far var slet ikke munter længere

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...