The bite

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Igang
17-årige Emily Jackson hader sin familie! Hun har en mor og en far som arbejder dagen lang, en 6-årig lillesøster som vil lege med barbiedukker hele tiden og en storebror som ikke laver andet end at spille computerspil og selvom han er 23 år gammel bor han stadig hjemme. Derfor beslutter Emily sig for at rejse til til et sommerhus i Jylland langt væk fra sin familie i nogle uger. Hun opdager at det ikke er et helt normalt sted hun er kommet til da hun bliver interesseret i en fyr ved navn Peter Thompson som viser sig at gemme på en mørk hemmelighed.

0Likes
0Kommentarer
107Visninger

1. 500 years ago

For 500 år siden var jeg på den vildeste tur til Jylland.

Når jeg siger vildeste mener jeg altså ikke at jeg prøvede en masse vilde rutschebaner eller sådan noget jeg mener bare at det var en virkelig spændene men også uhyggelig tur!

Og den tur vil jeg fortælle om nu:)

Det hele startede med at jeg hadede min familie så mega meget at jeg lejede et sommerhus i Jylland (altså langt væk fra min familie) og så tog jeg bussen derover.

Da bussen stoppede og jeg kunne se et skilt hvor der stod Jylland stod jeg af.

Jeg gik ca 100 meter lige ud som jeg havde fået at vide og så kunne jeg se et stort (ret gammelt tror jeg) hus.

Det lignede ikke rigtig et sommerhus men whatever bare jeg er væk fra familien tænkte jeg.

Jeg havde fået en nøgle med posten et par dage før jeg tog afsted så jeg låste mig bare ind.

Jeg fandt et af de mange værelser der var og pakkede mine kufferter ud.

Ejeren havde sagt at familien var taget på ferie til Sverige så der var ingen hjemme men jeg kunne høre nogle lyde hist og her.

Jeg tænkte at det sikkert bare var fordi huset var så gammelt så det knirkede lidt.

Da jeg blev færdig med at pakke ud og rede sengen tænkte jeg at det kunne være hyggeligt at gå en lille tur så det gjorde jeg!

Jeg gik ud i en skov der lå ret tæt på huset.

Jeg gik og tænkte over hvor dejligt det nu ville blive at slippe for min familie i noget tid;)

Men pludselig stod der en mand i kulsort tøj foran mig.

Han fulgte efter mig så jeg begyndte at skrige.

Desværre var jeg så langt ude på landet at det næste hus sikkert næsten var en kilometer fra det jeg boede i så ingen hørte mig.

Derfor stoppede jeg med at skrige for det ville jo alligevel ikke hjælpe.

Han sagde ikke noget så jeg prøvede bare at gå lidt hurtigt hjemad.

Jeg kiggede mig over skulderen men desværre kunne jeg stadig se manden.

Jeg begyndte så at løbe mod og huset og manden gjorde det samme.

Jeg var SÅ bange.

Da jeg endelig nåede frem til huset skyndte jeg at låse mig ind og hurtigt låse døren igen efter mig.

Det var tæt på tænkte jeg.

ca 5 minutter efter ringede det på døren og jeg var selvfølgelig dum nok til at lukke op.

Manden stod der og han havde taget sin hætte af.

Han så faktisk ret godt ud.

Jeg tænkte at jeg ligesågodt kunne lade vær med at løbe ind i huset for han ville jo finde mig på et tidspunkt.

Derfor spurgte jeg hvad han ville mig.

Først svarede han mig ikke men lidt efter sagde han:

Jeg bor her i huset.

HVAD råbte jeg.

Jeg bor har svarede han igen.

Ja det hørte jeg godt men hvorfor har ejerne af huset ikke fortalt mig at der bor en mand her sagde jeg lidt surt.

Fordi de ikke ved det svarede han.

Nå men jeg ringer altså og fortæller det nu og så tager jeg hjem.

NEJ sagde han du må ikke fortælle det!

Hvorfor spurgte jeg.

For så smider de mig ud og jeg har jo ikke andre steder at bo.

Og hvad skal så få mig til at stoppe spurgte jeg.

At jeg fortæller min største hemmelighed.

Fint sagde jeg men lov mig at du så sover så langt væk fra mig som muligt sagde jeg.

Det skal jeg nok men må jeg så komme indenfor spurgte han.

Ja sagde jeg og lukkede døren efter ham.

Vi satte os i den blå sofa der stod inde i stuen.

Hvad var det så for en hemmelighed du skulle fortælle?

Det skal jeg nok sige men du må først lige love at du ALDRIG nogensinde fortæller den til nogen.

Lover sagde jeg lad mig så høre.

Jeg er en vampyr sagde han.

Af hvad er du spurgte jeg.

En vampyr svarede han.

Tror du jeg er dum eller hvad vampyrer findes jo ikke.

Jeg findes så jo de gør sagde han.

Så bevis det.

Okay sagde han så gå ned i kælderen og åben den fryser der står.

ja og hvad så sagde jeg.

Så tager du en af de blodposer der ligger dernede og så kommer du op til mig.

Men hvad beviser det spurgte jeg.

Tror du virkelig jeg ville drikke en hel pose blod hvis jeg var et menneske spurgte han.

Jeg svarede ham ikke men gik bare ned i kælderen.

Hvorfor gør jeg det her tænkte jeg der er jo ingen blodposer i fryseren.

Men jeg gjorde det alligevel og mærkeligt nok var der blodposer i fryseren.

Jeg begyndte at blive bange igen tænk nu hvis han virkelig var en vampyr.

Jeg lod som om jeg var helt rolig og gik bare op i stuen igen.

Jeg gav posen til ham og han åbnede den og begyndte at drikke.

Er det bevis nok nu spurgte han.

J..j..a svarede jeg med en meget bange stemme.  

Du skal ikke være bange sagde han jeg dræber ikke mennesker.

Hvordan har du så fået fat i de poser der ligger i fryseren spurgte jeg.

Ejeren af dette hus er læge og han har nogle herhjemme til et nødstilfælde svarede han.

Så du dræber mig ikke?

Selvfølgelig ikke sagde han.

Hvad hedder du egentlig spurgte jeg.

Peter svarede han og dig?

Emily.

Flot navn sagde han.

Synes du virkelig spurgte jeg.

Ja meget sagde han.

Jeg begyndte ikke at være så bange mere men jeg var selvfølgelig ikke helt rolig det ville ingen jo være hvis de sad og talte med en vampyr.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________

Det var så første kapitel. Håber i kan leve med at der ikke er kommaer og at kapitlerne nok ikke blive længere end det her:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...